Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 1
21. januar 2011
Ophævet

Selvstyrets bekendtgørelse om vederlæggelse af borgmestre og viceborgmestre samt kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer mv.

I medfør af §§ 56, 66 og 67 i Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse fastsættes:

 

Vederlæggelse af borgmestre, viceborgmestre samt kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer mv.

§ 1.  Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af borgmesterens vederlag for dennes funktionsperiode.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af vederlag for viceborgmestre, kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer, udvalgsformænd og bygdebestyrelsesformænd, i forbindelse med budgettet for det kommende år.

§ 2.  Til borgmesteren ydes der et årligt vederlag maksimalt svarende til lønramme 38 incl. generelt tillæg, men excl. generelt skalalønstillæg og med et særligt tillæg på kr. 130.600 i årligt grundbeløb samt yderligere et særligt tillæg på kr. 174.130 i årligt grundbeløb, samt yderligere et særligt tillæg på kr. 12.100 i årligt grundbeløb pr. 1.4. 1991for samtlige tillæg,svarende til den til enhver tid aftalte løn for tjenestemænd inden for Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G)’s forhandlingsområde.
Stk. 2.  Borgmestervederlaget udbetales på samme måde som løn til månedslønnede tjenestemænd inden for Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G)'s forhandlingsområde.
Stk. 3.  Borgmestre kan ikke, samtidig med borgmestervederlaget oppebære vederlag for andet kommunalt hverv efter dennebekendtgørelse.

§ 3.  Tilviceborgmestre i kommuner med en enkelt viceborgmester og 1. viceborgmester i kommuner med to viceborgmestre kan der efter kommunalbestyrelsens beslutning vederlægges med et fast vederlag på maksimalt 15 pct. af borgmestervederlaget ud over vederlag i henhold til § 1 stk. 2.
Stk. 2.  En viceborgmester, som ikke oppebærer fast vederlag i henhold til stk. 1, vederlægges for den tid, pågældende fungerer som borgmester.
Stk. 3.  I øvrigt beregnes og udbetales funktionsvederlagjf.stk. 2 efter tilsvarende regler som for vederlag for funktion i stillinger indenfor Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G)’s forhandlingsområde.

§ 4.  Et kommunalbestyrelsesmedlem, som erpålagt at fungere som borgmester oppebærer borgmestervederlag i overensstemmelse med § 2.
Stk. 2.  Et bygdebestyrelsesmedlem, som erpålagt at fungere som bygdebestyrelsesformand oppebærer tillægsvederlag i overensstemmelse med § 7, stk. 2.

§ 5.  Kommunalbestyrelsen yder et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer på maksimalt 1/6 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.
Stk. 2. Vederlaget ydes med samme andel af maksimumssatserne til alle kommunalbestyrel-sesmedlemmerne.

§ 6.  Bygdebestyrelsesmedlemmer vederlægges årligt med maksimalt 1/12 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.

§ 7. Kommunens samlede udgifter til tillægsvederlag til udvalgsformænd må årligtmaksimalt udgøre ½ af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.
Stk. 2.  Tillægsvederlaget for bygdebestyrelsesformanden må årligt maksimalt udgøre 1/12 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag.

§ 8.  Vederlag til viceborgmestre, kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer, udvalgsformænd og bygdebestyrelsesformænd udbetales ved udgangen af den måned det vedrører.
Stk. 2.  Undlader et kommunalbestyrelsesmedlem at varetage sine opgaver i henhold til styrelsesloven og har vedkommende ikke orlov jf. § 66, stk. 8 kan kommunalbestyrelsen beslutte at reducere medlemmets vederlag forholdsmæssigt. Tilbagebetaling af for meget udbetalt vederlag kan ved afdragsordning fordeles over maksimalt 3 måneder.
Stk. 3.  Fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er lovligt forfald. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår der i øvrigt foreligger lovligt forfald.


Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, betaling af rejse- og opholdsudgifter samt dagpenge mv.

§ 9.  Kommunalbestyrelsen kan beslutteat yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med rejsedage der omfatter mødeaktiviteter, m.v. i henhold til lov om den kommunale styrelse § 66, stk. 1.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsens beslutning om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan maksimalt omfatte:
1) Dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for lønmodtagere eller
2)Et vederlag svarende til 1/730 af det i § 2, stk. 1 nævnte vederlag pr. dag for personer, hvis indkomst på mødetidspunktethovedsagelig stammer fra selvstændig virksomhed så som fangere, fiskere, fåreholdere m.v.

§ 10.  Kommunalbestyrelsen betaler rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med mødeaktiviteter, m.v. i henhold til lov om den kommunale styrelse § 66, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for betaling af rejse- og opholdsudgifter.
Stk. 2.  Dagpenge ydes i henhold tilde til enhver tid gældende regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser til tjenestemænd ansat i Grønland.

§ 11.  Midlertidig varetagelse af hverv som stedfortræder for en kortere periode end 2 måneder, vederlægges for hver mødedag med dagpengesatsen pr. døgn og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.


Ikrafttræden

§ 12.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 29 af 18. december 2008 om vederlæggelse af borgmestre og viceborgmestre samt kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer m.v.




Grønlands Selvstyre, den 21. januar 2011




Anthon Frederiksen

/

Hans-Erik Bresson

Hans-Erik Bresson