Landstingslov nr. 9 af 5. december 2008 om ændring af landstingslov om indkomstskat
(Præciseret skattepligt ved personligt arbejde ombord på skibe og fly, begrænsning af rentefradrag for lån tilknyttet udenlandske ejendomme samt udvidet underskudsfremførsel m.v. for visse tilladelsesindehavere)
§ 1
I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved landstingslov nr. 11 af 15. november 2007, foretages følgende ændringer:
1. Som nyt § 1, stk. 2, indsættes:
"Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde ombord på skib eller fly eller for arbejde udført i tilknytning hertil, hvor skibet eller flyet:
1) har hjemsted her i landet,
2) har hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, såfremt skibet eller flyet uden besætning overtages til befragtning af et selskab med videre, som er skattepligtig efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-14, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14, eller en fysisk person, som er skattepligtig efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14,
3) ejes eller drives af et rederi eller luftfartsselskab, hvis virkelige ledelse har sit sæde her i landet, eller
4) er fast stationeret med tjeneste hele året her i landet.
Reglerne i nr. 1-3 finder ikke anvendelse, hvor et skib eller fly uden besætning overtages til befragtning af et dansk, færøsk eller udenlandsk rederi eller luftfartsselskab."Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I § 2, stk. 1, nr. 1, slettes:
"eller ombord på skibe eller luftfartøjer, der er hjemmehørende i Grønland,".3. I § 2, stk. 1, indsættes som nyt nr. 17:
"17) modtager enhver form for vederlag for personligt arbejde ombord på skib eller fly eller for arbejde udført i tilknytning hertil, hvor skibet eller flyet:
a) har hjemsted her i landet,
b) har hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, såfremt skibet eller flyet uden besætning overtages til befragtning af et selskab med videre, som er skattepligtig efter bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 3-14, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14, eller en fysisk person, som er skattepligtig efter bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, § 2, stk. 1, nr. 10-12 og 14,
c) ejes eller drives af et rederi eller luftfartsselskab, hvis virkelige ledelse har sit sæde her i landet, eller
d) er fast stationeret med tjeneste hele året her i landet.
Reglerne i litra a-c finder ikke anvendelse, hvor et skib eller fly uden besætning overtages til befragtning af et dansk, færøsk eller udenlandsk rederi eller luftfartsselskab."4. § 15, stk. 4, affattes således:
"Stk. 4. Til den skattepligtige indkomst skal ejeren af fast ejendom beliggende udenfor Grønland ikke medregne:
1) indtægter og udgifter,
2) renteudgifter af lån, der er anvendt til erhvervelse eller drift af ejendommen,
3) renteudgifter af lån sikret ved pant i ejendommen."5. § 29, stk. 1, indsættes efter "i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland,":
"landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport,".6. I § 30, stk. 8, indsættes efter "i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland,":
"landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport,".7. I § 32, stk. 3, indsættes efter "i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland,":
"landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport,".8. § 68, stk. 2 og 3, affattes således:
" Stk. 2. Såfremt det i stk. 1 nævnte tilhørsforhold er til et område, der ikke omfattes af den kommunale inddeling, eller den skattepligtige er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland og landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, anses skatteforvaltningen for skattekommune. Skatteforvaltningen anses endvidere for skattekommune for skattepligtige, der er meddelt tilladelse til efterforskning og som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport, samt for skattepligtige, der er omfattet af § 32, stk. 3.
Stk. 3. Mener en kommunalbestyrelse eller en skattepligtig, at den for den skattepligtige udpegede skattekommune ikke er den rette, kan indsigelse rejses over for kommunalbestyrelsen i den udpegede skattekommune inden udløbet af det pågældende indkomstår. Er den udpegede skattekommune skatteforvaltningen, jf. stk. 2, rejses indsigelsen over for skatteforvaltningen. I tvivlstilfælde træffer skatteforvaltningen afgørelse om, hvilken kommune der skal anses for skattekommune. Landsstyret træffer dog afgørelse i tvivlstilfælde, hvor skatteforvaltningen er udpeget som skattekommune.".9. I § 85 ændres "1. april" til: "1. maj".
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Grønlands Hjemmestyre, den 5. december 2008
Hans Enoksen/
Per Berthelsen
Ændringsforslag til 2. behandling (vedtaget)