Landstingslov nr. 10 af 15. november 2007 om ændring af landstingslov om stempelafgift
(Fritagelse for stempelafgift)
§ 1
I landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift, som ændret bl.a. ved landstingslov nr. 14 af 30. oktober 1992 og senest ved § 3 i landstingslov nr. 14 af 2. november 2006, foretages følgende ændringer:
1. § 9 affattes således:
"§ 9. Stempelfri er:
1) Pantebreve og skadesløsbreve, der udstedes til Landsstyret i medfør af kapitel 4 og 5 i landstingsforordning om støtte til boligbyggeri eller landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v.
2) Dokumenter om overdragelse af fast ejendom, der har indestående gæld til Landsstyret i medfør af kapitel 4 eller 5 i landstingsforordning om støtte til boligbyggeri eller landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v.
3) Pantebreve og skadesløsbreve, der udstedes til Erhvervsstøtteudvalget i medfør af landstingsforordning om erhvervsstøtte.
4) Ejerpantebreve samt dokumenter om håndpantsætning af ejerpantebrev, når ejerpantebrevet udelukkende anvendes til sikkerhed for forpligtelser over for Erhvervsstøtteudvalget i medfør af landstingsforordning om erhvervsstøtte.
5) Dokumenter om overdragelse af fast ejendom, skib eller løsøre til Erhvervsstøtteudvalget i medfør af landstingsforordning om erhvervsstøtte.
6) Pante- og gældsbreve, der udstedes til fonden for finansieringsstøtte til etablering af overnatningsfaciliteter til turister (Unnuisa) i medfør af kapitel 2 i landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet.
7) Pante- og gældsbreve, der udstedes til udvalget for finansieringsstøtte til iværksættere inden for turisterhvervet (TAT) i medfør af kapitel 3 i landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet.
8) Pantebreve og skadesløsbreve, der udstedes til Landsstyret i medfør af landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri og fangst.
9) Ejerpantebreve samt dokumenter om håndpantsætning af ejerpantebrev, når ejerpantebrevet udelukkende anvendes til sikkerhed for forpligtelser over for Landsstyret i medfør af landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri og fangst.
10) Pantebreve og skadesløsbreve, der udstedes til sikkerhed for lån ydet af Den nordiske udviklingsfond for Vestnorden, når dokumenterne udelukkende anvendes til sikkerhed for forpligtelser over for Den nordiske udviklingsfond for Vestnorden.
11) Ejerpantebreve samt dokumenter om håndpantsætning af ejerpantebreve, når dokumenterne udelukkende anvendes til sikkerhed for forpligtelser over for Den nordiske udviklingsfond for Vestnorden.
12) Dokumenter om overdragelse af fast ejendom, der har indestående gæld til Den nordiske udviklingsfond for Vestnorden, når overdragelsen sker til eller fra Den nordiske udviklingsfond for Vestnorden.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1, nr. 1, 3, 4, 8 og 9, nævnte dokumenter overdrages til eje eller sikkerhed for andre end Landsstyret eller Erhvervsstøtteudvalget, skal dokumenterne stemples efter reglerne i § 5 uden hensyntagen til reglen i stk. 1.
Stk. 3. Hvis de i stk. 1, nr. 6 og 7, nævnte dokumenter overdrages til sikkerhed for andre end fonden for finansieringsstøtte til etablering af overnatningsfaciliteter til turister (Unnuisa) eller til udvalget for finansieringsstøtte til turisterhvervet (TAT), skal dokumenterne stemples efter reglerne i § 5 uden hensyn til reglerne i stk. 1.
Stk. 4. Hvis de i stk. 1, nr. 10 og 11, nævnte dokumenter overdrages til eje eller sikkerhed for andre end Den nordiske udviklingsfond for Vestnorden, skal dokumenterne stemples efter reglerne i § 5 uden hensyn til reglerne i stk. 1."2. § 11a affattes således:
"§ 11a. Dokumenter, der oprettes i anledning af fusion mellem aktie- og anpartsselskaber eller spaltning af sådanne, er stempelfri, når skatteforvaltningen har godkendt fusionen eller spaltningen som skattefri."
§ 2
Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2008.
Grønlands Hjemmestyre, den 15. november 2007
Hans Enoksen/
Aleqa Hammond
Betænkning (2. behandling)