Landstingslov nr. 1 af 26. april 2007 om ændring af landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland
(Konsekvensændringer som følge af centralisering af skatteforvaltningen)

 

§ 1

I landstingslov nr. 20 af 11. december 2003 om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland, foretages følgende ændringer:


1.
Overalt i loven ændres "Skattedirektoratet" til: "skatteforvaltningen".

2. I § 4, stk. 2, ændres "§ 14, stk. 1" til: "§ 58, stk. 4, i landstingslov om forvaltning af skatter".

3. § 8, stk. 3, og § 9, stk. 3, ophæves.

§ 9, stk. 4, bliver herefter stk. 3.

4. § 10, stk. 1, affattes således:
"Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, og den registrerede oplagshaver skal indbetale afgiften til skatteforvaltningen senest den 15. i forfaldsmåneden.".

5. § 10, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

6. § 13, stk. 2 og 3, § 14 og § 15 ophæves.

7. § 16 affattes således:
"§ 16. Landsstyret kan fastsætte regler om kontrolforanstaltninger, herunder om lokalers indretning, om montering af måleudstyr og lignende foranstaltninger, der har til formål at sikre en korrekt opgørelse af afgiften.".

8. § 17 og § 18 ophæves.

9. § 19, stk. 1, nr. 2, affattes således:
"2)  overtræder § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1,".

 

§ 2

Landstingsloven træder i kraft den 1. juli 2007.




Grønlands Hjemmestyre, den 26. april 2007




Hans Enoksen

/

Josef Motzfeldt


Bemærkninger til forslag

Betænkning (2. behandling)