Landstingsforordning nr. 8 af 15. november 2007 om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet
(Affaldsforebyggelse, herunder indførelse af nye miljøretlige principper, samt præcisering af bemyndigelser)
§ 1
I landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet, som ændret ved landstingsforordning nr. 7 af 13. maj 1993, landstingsforordning nr. 14 af 31. oktober 1996 og landstingsforordning nr. 1 af 21. maj 2004, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
"Landstingsforordningen skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Landstingsforordningen tilstræber at:
1) Forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord.
2) Forebygge og bekæmpe støjforurening.
3) Værne om befolkningens sundhed.
4) Tilvejebringe grundlaget for planlægningen og indsatsen mod forurening.
5) Begrænse anvendelse og spild af råstoffer samt andre ressourcer.
6) Fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse."2. § 2, stk. 1, affattes således:
"Landstingsforordningen vedrører:
1) Al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, eller gennem udsendelse af organismer eller organisk materiale, kan medføre forurening af luft, vand, is, fjeld og jord.
2) Rystelser og støj.
3) Produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller bortskaffelse kan medføre forurening.
4) Transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening.
5) Dyrehold, skadedyr og lignende forhold, som kan medføre sundhedsmæssige problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne."3. I § 4 indsættes som stk. 4:
"Stk. 4. Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelsen af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt."4. Efter § 4 indsættes i kapitel 1:
"§ 4a. Offentlige myndigheder, institutioner, virksomheder samt havne skal ved anlæg og drift af offentlig virksomhed samt ved indkøb og forbrug medvirke til at efterleve landstingsforordningens formål."5. § 7 affattes således:
"§ 7. Landsstyret kan med henblik på varetagelse af de i § 1 nævnte formål fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter, vedrørende:
1) Begrænsning af forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler samt indretning, drift og vedligeholdelse heraf.
2) Indvinding af ferskvand og saltvand til drikkevand med videre samt sikring af vandressourcer.
3) Begrænsning af forurening fra spildevandsudledning, forbrændingsanstalter, lossepladser med videre, samt om indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg.
4) Eksisterende og fremtidige bebyggelsers tilslutning til kloak.
5) Renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner.
6) Typegodkendelse af anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler.
7) Risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2.
8) Beskyttelse af ferskvandsressourcer, saltvandsressourcer, is, fjeld, luft og jord samt om støjniveau.
9) Forbud mod eller begrænsning af indførsel, udførsel, produktion, salg eller anvendelse af bestemte stoffer, produkter, organismer eller organisk materiale, såfremt sådanne stoffer antages at kunne skade miljøet.
10) Typegodkendelse af anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til anvendelse i forureningsbekæmpende øjemed.
11) Udbedring eller genopretning af skader på landskabsformer, plantedække med videre.
12) Dyrehold.
13) Skadedyr.
14) Emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper samt pligt til etablering af returpantsystemer.
15) Vurdering af større anlægs virkninger på miljøet (VVM).
16) Indsamling og afgivelse af miljøoplysninger.
17) Udarbejdelse og offentliggørelse af grønne regnskaber.
Stk. 2. Med særlig henblik på bestemmelserne i § l, stk. l og 2, om menneskets sundhedsmæssige levevilkår kan Landsstyret fastsætte regler, herunder om afholdelse af udgifter, vedrørende:
1) Kvaliteten og kontrollen med vand, der indvindes til drikkevand og til procesvand i levnedsmiddelindustrien.
2) Udformning og valg af materialer ved forsyningsanlæg for vand med drikkevandskvalitet.
3) Sanitære forhold.
4) Kvaliteten og kontrollen med badevand ved badestrande, svømmebassiner og badeanstalter.
5) Dag- og natrenovationsordninger.
6) Bortledning af sanitært- og ikke sanitært spildevand til terræn, is, sø, elv og hav.
7) Campingpladser, kultur-, fritids- og idrætsarrangementer og steder, hvor et stort antal personer samles.
8) Forbud i områder eller friholdelse af områder til flænsning af hav- og landdyr.
9) Ligkapeller og kirkegårde.
10) Bortskaffelse af sygehusaffald.
11) Forhold i øvrigt af betydning for den offentlige hygiejne og sundhedstilstand.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om håndtering af kasserede skibe, herunder om de forpligtelser, der gælder med hensyn til håndtering, neddeling og genanvendelse af skibe.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om:
1) At personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den dertil fornødne tekniske viden og eventuel bevis herfor.
2) At personalet, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget undervisning i miljømæssig og forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset.
3) Hvordan særligt forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet."6. § 10 affattes således:
"§ 10. Bliver tilsynsmyndigheden opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige dette bragt til ophør. Den meddeler eventuelt fornødne forbud eller påbud om afhjælpende eller afværgende foranstaltninger i denne forbindelse.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan meddele virksomheder, hvis aktiviteter medfører sundhedsmæssig problematiske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, påbud om at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Omfattet af bestemmelsen er erhvervsvirksomheder, herunder havne og private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder samt faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i § 16, stk. 2, nævnte liste som særligt forurenende virksomhed.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller sundhedsmæssige skader. Såfremt ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten."7. Efter § 13 indsættes:
"§ 13a. Den, der ejer eller driver en virksomhed, et aktiv eller en institution skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af en mulig forureningsrisiko eller indtrådt forurening samt for eventuelle forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger.
Stk. 2. Den, der tidligere har ejet eller drevet en virksomhed, et aktiv eller en institution skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for begrænsningen af en allerede indtrådt forurening eller for afværgelsen af en overhængende forureningsfare.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige ejer eller driftsherre, jf. stk. 1, for egen regning at:
1) Foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser.
2) Foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer.
3) Klarlægge årsagerne til og virkningerne af en stedfunden forurening.
4) Klarlægge, hvordan følgerne af en forurening afhjælpes eller forebygges."8. I § 15 indsættes som stk. 2:
"Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om indberetningens form."9. § 23 affattes således:
"§ 23. Landsstyret skal i en godkendelse efter §§ 16-20 anføre de omstændigheder, der er lagt til grund herfor, herunder placeringen af virksomheden, forureningens art og omfang og de foranstaltninger, som virksomheden har oplyst at ville udføre til imødegåelse af forurening.
Stk. 2. Godkendelsen kan gøres betinget af en rapporteringspligt til Landsstyret fra virksomhedens side, ligesom der kan fastsættes vilkår om virksomhedens udførelse af eller betaling for løbende miljøundersøgelser.
Stk. 3. I godkendelsen skal anføres de fastsatte vilkår med hensyn til virksomhedens etablering og drift. For anlæg til deponering af affald skal der fastsættes vilkår om nedlukning og efterbehandling.
Stk. 4. Meddelte vilkår i henhold til § 18 er bindende.
Stk. 5. Godkendelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 6. Den, der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på deponering. Inden der foretages en sådan nedlukning, skal oplysninger herom fremsendes til Landsstyret.
Stk. 7. Landsstyret kan som godkendelses- og tilsynsmyndighed stille krav om sikkerhedsstillelse for særligt forurenende virksomheder, der
1) Driver ophugningsvirksomhed, herunder bilophugning og skibsophugning.
2) Udtager mekaniske genstande eller lignende af for eksempel apparater, maskiner, motorer med henblik på genanvendelse.
3) Foretager mekanisk fragmentering af metalaffald.
4) Driver anlæg for deponering af affald.
Stk. 8. Sikkerhedsstillelsen skal dække godkendelses- og tilsynsmyndighedens udgifter til foranstaltninger efter § 11. Landsstyret kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt grundlaget for beregning af størrelsen ændres væsentligt.
Stk. 9. Såfremt bygge- eller anlægsarbejder skal udføres, kan godkendelsen ikke udnyttes inden klagefristens udløb, med mindre godkendelsesmyndigheden meddeler tilladelse hertil.
Stk. 10. Landsstyret kan fastsætte regler om ansøgnings- og godkendelsesordningens form og indhold."10. Efter § 35 indsættes:
"Kapitel 7a
Affaldsbortskaffelse§ 35a. Enhver, der frembringer, opbevarer, transporterer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår sundhedsmæssige problemer eller sker forurening af luft, vand, is, fjeld eller jord.
Stk. 2. Landsstyret skal fastsætte regler om affaldsbegrebet.
Stk. 3. Enhver, der frembringer, indsamler, forarbejder, forbrænder eller på anden måde bortskaffer affald, emballage eller restmaterialer, skal på Landsstyrets anmodning meddele enhver oplysning, der er af væsentlig betydning for affaldsadministrationen.§ 35b. Landsstyret skal fastsætte regler om:
1) Udformningen af affaldsregulativbestemmelser.
2) Indsamlings- og anvisningsordninger.
3) Kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald.
4) Kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter.
5) Borgernes, husejernes, virksomhedernes, institutionernes og havnenes pligt til at benytte indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger såvel i det åbne landskab som i byer og bygder.
6) Borgernes, husejernes, virksomhedernes, institutionernes og havnenes pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald, herunder om anmeldelse i den form, som er foreskrevet af Landsstyret og i de kommunale regulativer.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om
1) Klassificering, anmeldelse, sortering, kildesortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald.
2) Særlige affaldstyper og affaldsfraktioner.
3) Virksomheder, der sorterer eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner.
4) Afholdelse af udgifter og sikkerhedsstillelse for udgifter og om virksomheders forpligtelse til for egen regning at etablere miljø- og kvalitetsstyringssystemer.
Stk. 3. Landsstyret kan med henblik på at begrænse affaldsproblemerne eller for at fremme genanvendelse fastsætte regler om, at:
1) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må importeres.
2) Særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der fremstilles eller anvendes i Grønland.
3) Import eller produktion af produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af Landsstyret.
4) Produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes.§ 35c. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som affald. Bortskaffelsen af biler, både, skibe, snescootere og lignende større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst minimum i 3 måneder.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningens omfang og tilrettelæggelse med videre. Regulativet skal godkendes af Landsstyret.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager en affaldsplanlægning og -kortlægning, som sammenfattes i en kommunal affaldsplan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstemmelse med Landsstyrets overordnede affaldshandlingsplan og de i øvrigt af Landsstyret fastlagte forskrifter, jf. § 36b, stk. 2, samt landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning.§ 35d. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til:
1) Planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordninger og vejledning af borgerne.
2) Sortering, indsamling og transport af affald med videre.
3) Etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald til genanvendelse, affaldsforbrænding og affaldsbortskaffelse.
4) Indsamling og registrering af oplysninger.
Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1, påhviler den husejer, virksomhed, institution eller havn, der har fået arealet tildelt eller har fået en brugsret over arealet, hvor affaldet frembringes.§ 35e. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene luft, vand, is, fjeld og jord må ikke:
1) Nedgraves i jorden eller isen.
2) Udledes eller oplægges på jorden eller isen.
3) Afledes til undergrunden.§ 35f. Det er forbudt at importere affald til Grønland, medmindre der er tale om import af ikke-farligt affald med henblik på genanvendelse.
Stk. 2. Affaldsimport skal godkendes af Landsstyret.
Stk. 3. Eksport af affald må kun ske til lande omfattet af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf."11. Efter § 36a indsættes i kapitel 8:
"§ 36b. Landsstyret skal udarbejde en overordnet affaldshandlingsplan. Planen udarbejdes hvert 4. år med et indhold, der vedrører de følgende 12 års affaldshåndtering i Grønland.
Stk. 2. Landsstyret skal fastsætte regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Landsstyret skal fastsætte regler om, hvilke forudsætninger der skal lægges til grund for affaldsplanlægningen. Landsstyret skal fastsætte regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal indsamle og fremsende til Landsstyret som led i affaldskortlægningen og -planlægningen."12. Efter § 36b indsættes i kapitel 8:
"§ 36c. Landsstyret udarbejder og udgiver, fra 1. januar 2009, årligt en miljøredegørelse."13. § 40 affattes således:
"§ 40. Landsstyret nedsætter et miljøklageudvalg bestående af 3 medlemmer. Landsstyret udpeger formanden efter indstilling fra Grønlands Landsting, samt yderligere 2 medlemmer, heraf det ene indstillet af De Grønlandske Kommuners Landsforening. Til hvert medlem udpeges tillige en suppleant.
Stk. 2. Medlemmerne af miljøklageudvalget må ikke samtidig være medlemmer af Landsstyret.
Stk. 3. Miljøklageudvalgets valgperiode følger Landstingets valgperiode. Udvalget fungerer, indtil det nyvalgte Landsting er trådt sammen og har indstillet en person som formand for udvalget.
Stk. 4. Der kan til miljøklageudvalget knyttes sagkyndige tilforordnede.
Stk. 5. Miljøklageudvalget fastsætter selv sin forretningsorden under iagttagelse af efterfølgende bestemmelser."14. § 41 affattes således:
"§ 41. Alle afgørelser i henhold til denne landstingsforordning eller i henhold til regler udfærdiget med hjemmel heri kan indbringes for miljøklageudvalget.
Stk. 2. Påklageberettigede er:
1) Den, til hvem afgørelsen er rettet.
2) Embedslægeinstitutionen.
3) Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
4) Foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser."15. § 44 affattes således:
"§ 44. En klage har opsættende virkning for påbud eller forbud indtil miljøklageudvalgets afgørelse foreligger eller indtil miljøklageudvalget bestemmer andet.
Stk. 2. Den myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes indtil miljøklageudvalget bestemmer andet.§ 44a. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre Landsstyret bestemmer andet. Landsstyret kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i miljøklageudvalgets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation."16. § 46 affattes således:
"§ 46. Bøde kan idømmes den, der:
1) Undlader at efterkomme anmodninger efter § 12, § 13a, stk. 1, og § 35a, stk. 3.
2) Undlader at give underretning efter § 13.
3) Anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 16 og § 19, jf. § 23, stk. 9.
4) Undlader at indhente godkendelse efter § 17, § 20 og § 35f, stk. 2.
5) Overtræder påbud, forbud eller vilkår efter § 10, § 13a, § 23, stk. 2-4, §§ 24-26, § 32, § 35c, stk. 3, og § 38.
6) Overtræder § 30, stk. 2, § 34, stk. 1, § 35e, 35f, stk. 1, eller tilsidesætter vilkår knyttet til dispensation efter § 35, stk. 2.
7) Overtræder § 45.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 7, § 7a, § 7b, § 30a, § 35, stk.1, § 35b, § 35c, stk. 2, og § 36b, stk. 2, kan det fastsættes, at der for overtrædelse af reglerne idømmes bøde."17. I § 47 indsættes som stk. 2:
"Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne landstingsforordning, kan der fastsættes regler om idømmelse af bøde for overtrædelser begået af en virksomhed, som helt eller delvist ejes af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab omfattet af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende."
§ 2
Landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 2008.
Grønlands Hjemmestyre, den 15. november 2007
Hans Enoksen
/
Arkalo Abelsen
Betænkning (2. behandling)
Ændringsforslag til 2. behandling (vedtaget)