Landstingsforordning nr. 13 af 14. november 2004 om ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger
(Ændring af tidspunkt for regulering af boligsikringen samt ændring af kravet om fornyet ansøgning om boligsikring)

 

§ 1

I landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger foretages følgende ændringer:


1.
§ 9 affattes således:
"§ 9. I lejeboliger reguleres boligsikringen ved regnskabsårets afslutning og ved huslejeændringer. Er en lejebolig tilknyttet en boligafdeling, følger boligsikringsåret den enkelte boligafdelings regnskabsår. Er en lejebolig ikke tilknyttet en boligafdeling, følger boligsikringsåret kalenderåret.
Stk. 2. Modtagere af boligsikring har pligt til at underrette kommunen om ændringer i husleje samt om ændringer i personlige og økonomiske forhold af betydning for fastsættelse af boligsikringen.
Stk. 3. Indsender en modtager af boligsikring ikke de i stk. 2 nævnte oplysninger, kan kommunen foretage en skønsmæssig fastsættelse af de nødvendige oplysninger."

 

§ 2

Landstingsforordningen træder i kraft den 1. januar 2005.




Grønlands Hjemmestyre, den 14. november 2004




Hans Enoksen

/

Asii Chemnitz Narup


Bemærkninger til forslag

Forelæggelsesnotat