I medfør af § 4, stk. 2, og § 5, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, og i medfør af statens højhedsret over søterritoriet fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på rørledningsanlæg på dansk søterritorium og på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter indvundet uden for dansk område.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for rørledningsanlæg til brug for virksomhed omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

§ 2. Etablering og drift af de i § 1, stk.1, nævnte rørledningsanlæg må kun finde sted efter tilladelse fra transport- og energiministeren.

§ 3. I en tilladelse i medfør af § 2 kan der fastsættes nærmere bestemte vilkår angående udforskning af kontinentalsoklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende rørledninger og kabler, herunder bl.a.,

1) at rørledningen ikke hindrer udforskning og udnyttels af den danske kontinentalsokkels og det dansk søterritoriums naturforekomster,

2) at rørledningen nedgraves i havbunden, således at dens tilstedeværelse ikke medfører uberettigede, forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri,

3) at rørledningen nedlægges uden for dansk søterritorium,

4) at tilladelsens indehaver, såfremt rørledningen skal krydse eksisterende rørledninger eller kabler, træffer aftale med ejerne af disse til sikring af ejernes skadesløshed som følge af krydsningen,

5) at nærmere fastsatte sikkerhedsforskrifter vedrørende konstruktion, etablering og drift af rørledningsanlægget varetages,

6) at rørledningsanlægget i anlægsfasen og under driften underkastes tilsyn af de danske myndigheder,

7) at tilladelsens indehaver etablerer en nødtjeneste til imødegåelse af konsekvenserne af spild af kulbrinter og

8) at rørledningsanlægget vedligeholdes og tilses i overensstemmelse med retningslinjer fastsat af de tilsynsførende myndigheder.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan i en tilladelse efter § 2 bestemme, hvorledes der skal forholdes med et rørledningsanlæg efter ophør af brug.

§ 4. Transport- og energiministeren kan forlange, at ansøger om tilladelse i medfør af § 2 fremskaffer alle de oplysninger, som ministeren skønner af betydning for behandling af ansøgningen.

§ 5. Ejeren af et rørledningsanlæg skal erstatte skader, som forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig.

Stk. 2. Har skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

Stk. 3. I tilladelsen kan det pålægges dens indehaver at tegne forsikring til hel eller delvis dækning af erstatningsansvaret efter stk. 1.

§ 6. Overtrædelse af § 2 og de i medfør af § 3 fastsatte vilkår straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 7. Tvist om ethvert spørgsmål vedrørende tilladelsen mellem den danske stat og en indehaver af tilladelse efter § 2 afgøres af de danske domstole. Værneting er, medmindre andet fastsættes af transport- og energiministeren, København.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 141 af 13. marts 1974 om rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter.

Energistyrelsen, den 25. april 2006

Ib Peter Larsen

/ Birgitta Jacobsen