Lov om et særligt grønlandsk flag
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Der anerkendes et særligt grønlandsk flag.
Stk. 2. Flagets udformning fastsættes ved kgl. resolution.
§ 2. Grønlands hjemmestyre fastsætter ved landstingslov regler om det grønlandske flags anvendelse i Grønland og på skibe, der er indregistreret med hjemsted i Grønland.
§ 3. Rigsmyndighederne anvender Dannebrog i Grønland.
Stk. 2. Private kan på land anvende Dannebrog.
§ 4. Det grønlandske flag kan uden særlig tilladelse i det enkelte tilfælde anvendes i den øvrige del af riget.
§ 5. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Amalienborg, den 6. juni 1985
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ TOM HØYEM