I medfør af § 5, stk. 3, § 14, stk. 1, § 15, § 46 og § 68, stk. 2 og 3, i Inatsisartutlov nr. 29 af 23. maj 2024 om fiskeri, fastsættes:

  

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

 

Anvendelsesområder

 

  § 1.  Bekendtgørelsen finder anvendelse ved erhvervsmæssigt fiskeri med grønlandsk registrerede fiskefartøjer.

  Stk. 2.  Medmindre andet følger af særskilt aftale med Naalakkersuisut, finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse ved erhvervsmæssigt fiskeri med udenlandske fartøjer, som fisker på Grønlands fiskeriterritorium samt ved fiskeri med udenlandske fartøjer på grønlandsk kvote udenfor Grønlands fiskeriterritorium.

 

Definitioner mv.

 

  § 2.  I denne bekendtgørelse forstås ved:

1)  ”Fiskeriloven”: Inatsisartutlov om fiskeri.

2)  ”Basislinjer”: De basislinjer, som er fastsat ved den til enhver tid gældende kongelige anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

3)  ”Vestgrønland”: Den del af NAFO-område 1, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium.

4)  ”Østgrønland”: Den del af ICES-områderne II, V, XII og XIV, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium.

5)  ”Bundberørende redskaber”: Redskaber, der berører, eller kan komme i berøring med, havbunden i forbindelse med normale fiskerioperationer.

6)  ”Passivt redskab”: Ethvert fiskeredskab, hvis anvendelse ikke kræver, at det aktivt bevæges gennem vandet, herunder hildingsgarn, infiltringsnet, toggegarn, synkegarn, bundgarn, langliner, tejner og fælder.

7)  ”Aktivt redskab”: Ethvert fiskeredskab, hvis anvendelse kræver, at det aktivt bevæges gennem vandet, især trukne redskaber, omkredsende redskaber, trawl, snurrevod og lignende trukne redskaber.

8)  ”Disko-kassen”: Området mellem 68º00’N og 70º45’N, afgrænset med vest af 56º00’V og mod øst af basislinjen, jf. bilag 1.

9)  ”Sisimiut-kassen”: Området mellem 66º00’N og 67º00’N, afgrænset mod vest af en linje parallelt med basislinjen i en afstand af 6 sømil og mod øst af basislinjen, jf. bilag 1.

10)  ”IOK-ordning”: det forvaltningsregime, som kapitel 7 i fiskeriloven omfatter.

11)  ”Forvaltningsområde 47”: Havområdet indenfor linjen 3 sømil udenfor basislinjen i Vestgrønland, som i syd er afgrænset ved 68°30N og i nord ved 75°00N med tilstødende fjordsystemer (Diskobugten samt ved Uummannaq og ved Upernavik).

12)  ”L.o.a.”: fartøjets totale længde fra den yderste forstavn til den yderste agterstavn, målt langs skibets centerlinje (længde over alt).

13)  ”GFJK”: Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol.

  Stk. 2.  I øvrigt gælder for de i bekendtgørelsen anvendte begreber definitionerne, som fremgår af fiskeriloven.

  Stk. 3.  Relevante forvaltningsområder for de væsentligste fiskerier fremgår af bekendtgørelse om licenser og kvoter.

  Stk. 4.  Positioner er i bekendtgørelsen angivet i WGS84 med de korrektioner, som er angivet i de for Grønland gældende søkort.

  Stk. 5.  Afgørende for fastlæggelsen af et fartøjs størrelse i forhold til reglerne i denne bekendtgørelse er den størrelse, som fremgår af fartøjets målebrev, uanset hvilke regler om målemetode som har ligget til grund for udfærdigelsen af målebrevet.

  Stk. 6.  Maskestørrelser er i denne bekendtgørelse angivet ved indvendigt målt helmaske, dog undtaget masker i krabbetejner, som måles i halvmaske. Maskestørrelsen i trawl gælder for enhver del af trawlet.

  Stk. 7.  Maskestørrelsen bestemmes som angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse.

 

Kapitel 2

Geografiske begrænsninger

 

Fiskeriets afgrænsning mod kysten

 

  § 3.  Hvor ikke andet følger af denne bekendtgørelse, udgør kysten med tilhørende fjordsystemer den østlige og vestlige afgrænsning ved henholdsvis Vestgrønland og Østgrønland, nord for Kap Farvel.

 

Området mellem kysten og 3 sømil fra basislinjen

 

  § 4.  I området mellem kysten og 3 sømil fra basislinjen er fiskeri med fartøjer, som ifølge deres målebrev er 24 meter l.o.a. eller 120 BT eller derover, ikke tilladt, jf. dog stk. 3.

  Stk. 2.  Forbuddet i det i stk. 1 angivne område gælder tillige alt fiskeri med vod eller trawl efter hellefisk, rødfisk, helleflynder og havkat.

Stk. 3.  Undtaget fra forbuddet i stk. 1 er:

1)  Fiskeri efter rejer.

2)  Fiskeri efter kammuslinger.

  Stk. 4.  Uanset bestemmelsen i stk. 1, må fartøjer der deltager i laksefiskeri højst være 12,8 meter l.o.a.

  Stk. 5.  Kommunalbestyrelserne bemyndiges uanset forbuddet i stk. 2 til ved kommunal vedtægt at tillade fiskeri efter hellefisk med garn og trawl. En sådan tilladelse skal være tidsmæssigt og geografisk afgrænset.

  Stk. 6. Alt fiskeri indenfor basislinjen med vod eller trawl efter torsk er forbudt.

  Stk. 7. Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri kan for specifikke, geografisk afgrænsede områder midlertidigt eller permanent ophæve forbuddet i stk. 6 helt eller delvist. Ophævelsen sker efter ansøgning, og ved vurderingen skal Grønlands Naturinstitut og relevante interessenter i de pågældende områder inddrages. Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri giver offentlig meddelelse om ophævelsen.

 

  Særligt om rejefiskeri

 

  § 5.  Rejefiskeri indenfor 3 sømil fra basislinjen, i Sisimiut-kassen og i Disko-kassen er kun tilladt for fartøjer, som er 50 meter l.o.a. eller derunder, og 1.250 BT eller derunder, jf. dog stk. 3 og stk. 5.

  Stk. 2.  Rejefangster, taget i Sisimiut-kassen og Disko-kassen, må ikke forarbejdes ombord, men skal indhandles til forarbejdning i land, jf. dog stk. 4.

  Stk. 3.  Aktører, som indtil 15. september 2026 har haft tilladelse til fiskeri i et område, omfattet af stk. 1, med et fartøj, som ikke opfylder de angivne betingelser, tildeles fortsat tilladelse til fiskeri i området med samme fartøj. Sådanne fangster må ikke forarbejdes ombord, men skal indhandles til forarbejdning i land. Hvis aktøren udskifter fartøjet, eller i en periode på 120 sammenhængende dage ikke har fartøjet knyttet til licensen, bortfalder tilladelsen.

  Stk. 4.  Aktører, som indtil 15. september 2026 har haft tilladelse til forarbejdning af fangst, taget i Diskokassen i området 68º00'N og 70°20'N, tildeles fortsat tilladelse hertil med samme fartøj. Hvis aktøren udskifter fartøjet, eller i en periode på 120 sammenhængende dage ikke har fartøjet knyttet til licensen, bortfalder tilladelsen.

  Stk. 5.  Uanset begrænsningerne i stk. 1, kan rejefiskeri foregå med fartøjer uanset størrelse, sådan at de:

1)  I området 61°00’N til 64°10’N kan fiske ind til basislinjen i perioden fra og med 1. november til og med 31. marts.

2)  I området nord for 71°30’N kan fiske ind til basislinjen.

3)  Kan fiske i Illorsuit-kassen, jf. bilag 1.

 

Særligt om fiskeri efter hellefisk

 

  § 6.  Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 1, er fiskeri efter hellefisk i Forvaltningsområde 47 ikke tilladt for fartøjer, der er større end 15 meter l.o.a. Dog kan fartøjer, der ikke er større end 31,99 BT, som har haft licens til fiskeri i Forvaltningsområde 47 i året forud for det år, licensen vedrører, fortsat tildeles licens til området.

  Stk. 2.  Ved Vestgrønland er trawlfiskeri efter hellefisk forbudt mellem 64°30’N og 68°00’N.

 

Særligt om fiskeri efter krabber

 

  § 7.  Ved Vestgrønland er fiskeri efter krabber forbudt i de følgende områder og tidsrum:

1)  i området nord for 66º00’N i perioden 1. januar til 31. marts, og

2)  i området mellem 60°45’N og 64°15’N i perioden 1. juni til 31. juli.

 

Særligt om fiskeri efter kammuslinger

 

  § 8.  Fiskeri efter kammuslinger må uanset fartøjets størrelse finde sted i området mellem kysten og en linje, der ligger 3 sømil udenfor basislinjen, såvel som udenfor 3 sømil fra basislinjen.

  Stk. 2.  Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri kan helt eller delvist lukke et område for fiskeri efter kammuslinger, hvis der af Fødevarestyrelsen konstateres toksiner i en kammuslingeprøve foretaget og indsendt i overensstemmelse med bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. med senere ændringer.

  Stk. 3.  Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri kan helt eller delvist genåbne et lukket område for fiskeri efter kammuslinger, når Fødevarestyrelsen genåbner området.

 

Særligt om fiskeri efter torsk

 

  § 9. Fiskeri efter torsk i følgende områder, jf. bilag 3, er forbudt i gydeperioden 1. marts-31. maj:

-  Kleine Banke

-  Tovqussaq Banke

-  Dana Banke

-  Bunden af Kapisillit-fjorden og bunden af Ameralik-fjorden

-  Bunden af Ikertooq-fjorden og bunden af Qeqertalik fjorden

 

 

Kapitel 3

Tidsmæssige begrænsninger

 

Særligt om fiskeri efter stenbider

 

  § 10.  Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri fastsætter hvert år fiskeriperioden for fiskeri efter stenbiderhunner, hvilken periode højst kan udgøre 60 sammenhængende kalenderdage. Fiskeriperioden fastsættes for hvert forvaltningsområde og efter konsultation med lokale repræsentanter fra indhandlingssteder og fiskeriforeninger. Fiskeri er forbudt udenfor den fastsatte periode.

  Stk. 2.  Åbning af fiskeriperioden, jf. stk. 1, kan alene ske i perioden fra 1. april til 16. juli.

  Stk. 3.  Fiskeri efter stenbiderhanner er alene tilladt i den fastsatte fiskeriperiode for fiskeri efter stenbiderhunner, jf. stk. 1, samt i perioden fra 31. januar til 31. marts.

  Stk. 4.  Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri kan meddele dispensation til enkelte aktører forud for fiskeriperioden til fiskeri efter stenbider med henblik på undersøgelse af, hvorvidt kriterierne for åbning af fiskeriet er til stede.

  Stk. 5. Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri kan meddele dispensation til at udskyde lukningen af fiskeriet. Udskydelsen kan alene ske, hvis GFJK kan dokumentere, at der ikke har været indhandling i mindst 10 sammenhængende dage, og at dette skyldes isforhold. I givet fald kan lukning af fiskeriet udskydes med det antal dage, hvor fiskeriet har været inaktivt grundet isforhold. 

 

Særligt om fiskeri efter laks

 

  § 11. Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri fastsætter, efter konsultation med lokale fiskeriforeninger, startdatoen for det erhvervsmæssige laksefiskeri. Meddelelse om startdatoen, kvotefastsættelse og vilkårene offentliggøres på www.naalakkersuisut.gl.

  Stk. 2.  Fiskeriet efter laks må ikke starte før den i stk. 1 angivne dato.

  Stk. 3.  Når den fastsatte kvote nærmer sig opfiskning, giver den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri offentlig meddelelse om, hvornår fiskeriet efter laks samt køb og salg af fangster fra dette fiskeri skal ophøre. Redskaber skal bjærges inden ophørstidspunktet.

  Stk. 4.  Fiskeri efter laks efter den i stk. 3 angivne dato er forbudt.

 

Kapitel 4

Redskabsmæssige begrænsninger

 

Almindelige bestemmelser

 

  § 12.  Passive fiskeredskaber, skal i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt, sådan at kvaliteten af fangsten ikke forringes.

  Stk. 2.  Passive redskaber skal sættes sådan, at der ikke derved sker afspærring af bugter, vige, sunde, vandløb og lignende, der medfører, at redskaber, tovværk eller andre anordninger, knyttet til redskabet, forhindrer sikker navigation og sejlads.

 

Sårbare marine økosystemer

 

  § 13. Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri kan beslutte at lukke områder, der anses for at være et sårbart marint økosystem, for fiskeri med bundtrawl eller andre bundberørende redskaber.

Stk. 2. Den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri giver offentlig meddelelse om lukning af områder. For fartøjer registreret i et EU-land sendes meddelelsen til EU-kommissionen og for øvrige ikke-grønlandske fartøjer til den nationale fiskerimyndighed.

 

  § 14.  Fiskeri med aktive bundberørende redskaber er forbudt i følgende geografiske områder:

1)  Atammik-området som udgøres af området mellem 64º10’N og 65º15’N i Vestgrønland, afgrænset mod øst af kysten og mod vest af en linje, der ligger 3 sømil udenfor basislinjen, jf. bilag 4.

2)  Isblink-kassen som udgøres af området i Vestgrønland, som er afgrænset mod vest af en linje mellem koordinaterne 62º13,8’N og 50º29,0’V, 62º44,0’N og 50º38,7’V, og mod øst af basislinjen, jf. bilag 5.

3)  Sydvestgrønland i området, som er afgrænset af koordinaterne 60º22,9’N og 48º25,5’V, 60º22,1’N og 48º24,9’V, 60º21,3’N og 48º25,9’V samt 60º22,1’N og 48º29,6’V, jf. bilag 4.

4)  Melvillebugten i Vestgrønland, jf. bilag 4.

  Stk. 2.  Fiskeri med aktive og passive bundberørende redskaber er forbudt i Vestgrønland på den vestlige side af Toqqusaq banke, jf. bilag 6.

 

Nye områder

 

  § 15.  Ved fiskeri i nye områder, jf. stk. 2, kan den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for fiskeri pålægge aktøren særlige betingelser, herunder krav om særlig rapportering og krav om medtagelse af observatør.

  Stk. 2.  Al fiskeriaktivitet med aktive bundberørende redskaber ved Vestgrønland i farvandet nord for 74º00’N og vest for 66º00’V og i Østgrønland i farvandet nord for 71º00’N skal betragtes som fiskeri i nye områder.

 

Garn og maskestørrelser

 

  § 16.  Kun masker med romber (4 lige lange sider) i samme materiale, samlet med 4 faste sammenføjninger, må anvendes. Undtaget herfra er dog fiskeri efter lodde, hvor masker med regulære heksagoner (6 lige lange sider i samme materiale og tykkelse, samlet med 6 faste sammenføjninger), kan anvendes.

 

  § 17.  Ved fiskeri efter arter, der ikke er nævnt i stk. 2-7, gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 140 mm.

  Stk. 2. For fiskeri med trawl gælder følgende mindstemål for maskestørrelsen i nettet:

1) Rejer: 40 mm.

2) Polartorsk, tobis, lodde og bløddyr: 16 mm.

3) Sild og makrel: 32 mm.

4) Blåhvilling: 35 mm.

  Stk. 3.  For fiskeri efter hellefisk med trawl gælder et mindstemål for maskestørrelsen på 100 mm. i undervingen. Den øvrige del af trawlet skal have en maskestørrelse på mindst 140 mm. i nettet.

  Stk. 4. Ved fiskeri med flydetrawl efter rødfisk gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 100 mm.

  Stk. 5.  For fiskeri med garn gælder følgende mindstemål for maskestørrelsen:

1) Stenbider: 260 mm.

2) Fjeldørred: 100 mm.

3) Hellefisk: 190 mm.

4) Torsk: 160 mm.

5) Blåhvilling og makrel: 50 mm.

6) Sild: 32 mm.

7) Polartorsk, tobis, lodde og bløddyr: 32 mm.

8) Rejer: 40 mm.

  Stk. 6.  Fiskeri efter krabber må kun udøves ved brug af tejner. Mindstemålet for maskestørrelsen for halvmaske i nettet i tejnen er 70 mm.

Stk. 7.  Ved fiskeri, høstning eller skrabning af kammuslinger gælder en mindste maskestørrelse på 80 mm. i diameter på de anvendte maskeringe eller fangstposer.

  Stk. 8.  Redskaber med mindre maskestørrelser end dem, der anvendes i overensstemmelse med stk. 1-7, må ikke findes om bord, medmindre de er stuvet og fastsurret således, at de ikke let kan tages i anvendelse.

  Stk. 9.  Anvendelse af maskestørrelser, der er mindre end de i stk. 1-7 fastsatte mindstemål for maskestørrelse, er ikke tilladt.

 

Anordninger fastgjort til net

 

  § 18.  Ved fiskeri efter rejer skal der anvendes sorteringsrist med en tremmeafstand på højst 22 mm., jf. dog stk. 2. Risten skal være af et formfast og stabilt materiale, som skal placeres og monteres således, at den bedst mulige frasortering af bifangst opnås. Tremmeafstanden i en sorteringsrist opmåles som angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse.

  Stk. 2. Naalakkersuisoq for Fiskeri kan efter ansøgning meddele tilladelse til at anvende en sorteringsrist med tremmeafstand på højst 28 mm. i rejefiskeriet i Østgrønland. Tilladelsen vil fremgå af den udstedte licens. Tilladelsen gælder for ét kvoteår. I en prøveperiode frem til udgangen af 2029 vil tilladelse blive meddelt samtlige ansøgere, idet alle øvrige betingelser for fiskeri efter rejer ved Østgrønland fortsat vil være gældende.

  Stk. 3.  Uanset bestemmelserne i § 17 om maskestørrelser er det tilladt på såvel trawlets overside som underside at fæstne sådanne materialer, som nævnt i stk. 6-8 for at mindske slid eller forøge redskabets styrke.

  Stk. 4.  Rejetrawl skal være forsynet med roterende rockhoppergear med et kædeophæng på mindst 72 cm. Fikserede rockhoppere er ikke tilladt.

  Stk. 5.  Brugen af bobbins er ikke tilladt i forbindelse med rejetrawl. Det er dog tilladt at påbegynde og afslutte rockhoppergearet med en stålbobbin i hver side af trawlets åbning, ligesom det mellem hver længde rockhopper er tilladt at montere 1 stålbobbin. Monterede stålbobbins skal være af samme diameter som monterede rockhoppers. Halvmåner af gummi på mellemlinerne tillades til beskyttelse af sjækler og svirvler.

  Stk. 6.  Det er tilladt at montere 1 forstærkningsnet (yderpose) omkring den bageste halvdel af redskabet. Maskerne i forstærkningsnettet skal være mindst dobbelt så store som maskerne i selve redskabet (inderposen). Yderposens omkreds skal være større end inderposens omkreds det pågældende sted.

  Stk. 7.  Ved fiskeri med dobbelt eller multiple skovltrawl skal klumpen mellem trawlene være af type rulleklump, der kører på havbunden.

  Stk. 8.  Det er tilladt som undersideforstærkning (slidmåtte) at montere enhver form for materiale, herunder lærred, måtter, net på undersiden af den bagerste halvdel af redskabet. Slidmåtten må på intet sted være fastgjort til mere end 50 pct. af redskabets omkreds det pågældende sted.

  Stk. 9.  Med det formål at opnå bedre selektivitet og forebyggelse af sprængning af trawlposen er det tilladt at montere netpaneler med kvadratiske (firkantede) masker med mindst samme maskestørrelse som den gældende mindste maskestørrelse for det pågældende fiskeri, jf. § 17. Netpanelet skal monteres således, at det ikke nedsætter selektiviteten i den øvrige del af trawlen.

 

  § 19.  Ved trawlfiskeri efter torsk og anden rundfisk er det tilladt at anvende netpaneler med T90-masker, jf. bilag 2, eller net-paneler med kvadratiske masker med mindst samme maskestørrelse som gældende mindste maskestørrelse for det pågældende fiskeri, jf. § 17. T90-netpanelerne skal monteres således at selektiviteten ikke nedsættes i den øvrige del af trawlen.

  Stk. 2.  Ved fiskeri med flydetrawl må rundstropper til forstærkning omkring nogen del af trawlet ikke være kortere end 40 pct. af redskabets største omkreds det pågældende sted (antal masker gange maskemålet). Afstanden mellem sådanne rundstropper skal være mindst 1 meter. Anvendes såvel rundstropper som forstærkningsnet (yderpose), må rundstropper kun monteres på selve redskabet (inderposen). Anvendelse af rundstropper, som begrænser omkredsen af redskabet til mindre end 60 pct. af dets største omkreds, er betinget af, at der anvendes 140 mm maskevidde.

 

  § 20.  Anordninger og materialer, som ikke er nævnt i §§ 18 og 19, må ikke anvendes til fiskeri med trawl.

 

  § 21.  Naalakkersuisoq for fiskeri kan efter ansøgning dispensere fra bestemmelserne i dette kapitel med henblik på udvikling og afprøvning af nye redskaber og anordninger, som har til formål at sikre et mere selektivt, skånsomt eller innovativt fiskeri.

  Stk. 2. Naalakkersuisoq for fiskeri kan fastsætte krav til indholdet af ansøgningen, herunder særligt vedrørende oplysninger om redskabets eller anordningens forventede selektionsevne og skånsomhed.

  Stk. 3. Naalakkersuisoq for fiskeri kan fastsætte vilkår for meddelelse af dispensation, herunder blandt andet om område-, tids- og mængdemæssige begrænsninger, om prøvetagning og om rapportering.

  Stk. 4. I tilfælde af at de for dispensationen meddelte vilkår overtrædes, eller ikke overholdes, kan Naalakkersuisoq for fiskeri tilbagekalde dispensationen.

 

Særligt om anvendelse af opsamlingsbure og brøndbåde

 

  § 22.  Anvendelse af opsamlingsbure for fisk skal ske dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Aktøren skal:

1)  alene anvende skånsomme fangstredskaber,

2)  indrette bure og brøndbåde med sådan dimension og udformning, at fiskens restitution og frie bevægelighed sikres,

3)  placere bure uden risiko for forurening og sådan, at mistrivsel undgås,

4)  sikre, at fisk ikke opbevares i buret i en længere periode og i større mængde end nødvendigt, således at unødvendig afmagring og pådragelse af skader undgås,

5) sikre, at overførsel fra bundgarn til bur sker med en opstigningshastighed, som giver fisken mulighed for tilpasning til trykforskelle,

6)  i tilfælde af mistrivsel sikre slagtning, fodring eller frisætning af fisken, og

7)  ved hold af fisk i bure med en kapacitet på over 30.000 kg., tilse fiskene dagligt.

  Stk. 2.  Bure må ikke placeres i områder med risiko for udløb fra kloakafløb, kemisk forurening, iltsvind, olieforurening eller ferskvand i større mængder.

  Stk. 3.  Anvendelse af brøndbåde for fisk skal ske dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, og pumper skal være udformet på en sådan måde, at overførslen sker skånsomt og uden skade på fisken.

  Stk. 4.  Den, der anvender brøndbåd, skal til enhver tid overfor kontrolmyndigheden kunne oplyse placering af og ejerskab til opsamlingsbure, som man har aftale om tømning af.

 

Forbud mod anvendelse af visse fangstmetoder

 

  § 23.  Sprængstoffer, skydevåben, tryklufthamre og andre slagredskaber samt giftige, bedøvende og ætsende stoffer må ikke anvendes ved fiskeri.

  Stk. 2.  Elektrofiskeri er ikke tilladt uden særlig forudgående tilladelse fra Naalakkersuisut.

  Stk. 3.  Brug af drivgarn er forbudt.

  Stk. 4. Brug af forankrede eller drivende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD) er forbudt.

 

Forbud mod anvendelse af visse typer udstyr

 

  § 24.  Anordninger, der kan anvendes til at lede fangst direkte fra borde, er forbudt.

  Stk. 2.  Overløb fra bingetanke skal være forsynet med fastsvejset rist med tremmer med en afstand på højst 10 mm. eller huller med en diameter på højst 15 mm.

  Stk. 3.  Afstanden mellem tremmer i vandseparatorer om bord må maksimalt være 10 mm. Tremmerne skal være fastsvejset. Anvendes der huller i vandseparatoren, må diameter maksimalt være 10 mm. Huller i slisker til vandseparator må maksimalt være 15 mm. i diameter.

  Stk. 4.  Udstyr til størrelsessortering af fangsten om bord er forbudt.

 

  § 25.  Fartøjer, der nedfryser fangsten umiddelbart efter ophaling af redskabet, er undtaget fra forbuddet i § 24, stk. 4. Fangsten skal nedfryses straks efter størrelsessortering.

  Stk. 2.  Det er forbudt at anvende en kværn, der kan hakke eller findele fangsten. For fartøjer, der kan producere fiskemel, tillades at bruge kværn der er monteret mellem holding-tank og fiskemelsanlægget.

  Stk. 3.  Fiskemel må kun produceres af fraskær ved forarbejdning af fangsten, eller fangst der er beskadiget under produktion eller behandling ombord.

 

Mærkning af redskaber

 

  § 26.  Fiskeredskaber og opsamlingsbure skal mærkes med havnekendingsbogstaver. Mærket skal:

1)  være let læseligt og udført i et vandbestandigt materiale,

2)  på synkegarn fæstes til overlinen,

3)  på langliner fæstes til selve langlinen,

4)  på trawl fæstes til hovedlinen, og

5)  på skrabere og tejner fæstes på redskabets øverste ramme.

Stk. 2.  Redskaber der ikke er mærket i overensstemmelse med stk. 1, må ikke opbevares eller transporteres ombord på fartøjet.

  Stk. 3.  På alle passive redskaber skal de anvendte afmærkningsbøjer være mærket tilsvarende med de i stk. 1 nævnte oplysninger.

  Stk. 4.  Bøjer skal mærkes særskilt på den i stk. 1 angivne måde.

  Stk. 5.  Ved fiskeri inden for 3 sømil fra basislinjen i Grønlands fiskeriterritorium, skal passive fiskeriredskaber være afmærket som foreskrevet i bilag 7.

  Stk. 6.  Ved fiskeri uden for 3 sømil fra basislinjen i Grønlands fiskeriterritorium, skal passive fiskeredskaber være afmærket som foreskrevet i bilag 8.

 

Mistede og efterladte fiskeredskaber

 

  § 27.  Når fiskeriet er permanent ophørt, jf. § 21 i Fiskeriloven, eller midlertidigt indstillet, skal aktøren straks tage samtlige egne redskaber op, uanset redskabernes stand.

 

  § 28.  Aktøren skal sørge for at redskaber er sikret bedst muligt mod utilsigtet tab. Redskaber skal være forsynet med tovværk og liner med den nødvendige brudstyrke, der sikrer, at redskabet kan bjærges under vanskelige forhold.

  Stk. 2. Fartøjer skal til enhver tid medføre udstyr, der kan anvendes til at bjærge mistede fiskeredskaber.

  Stk. 3.  Føreren af et fartøj, der har mistet et fiskeredskab eller dele af et fiskeredskab, skal forsøge at bjærge redskabet hurtigst muligt.

  Stk. 4.  Sammenviklede redskaber adskilles ved at bortskære eget redskab.

 

  § 29.  Førere af logbogspligtige fartøjer skal indenfor 24 timer underrette GFJK om mistede redskaber samt angive dette i logbogen og oplyse følgende:

1)  Fartøjets navn og radiokaldesignal.

2)  Redskabstype, der er mistet.

3)  Antallet eller mængden af mistede redskaber.

4)  Dato og klokkeslæt for tabet.

5)  Sidst kendte position på det mistede redskab.

6)  De foranstaltninger der blev gjort for at bjærge redskabet.

  Stk. 2.  Lykkes det senere at bjærge redskabet eller dele af redskabet, eller bjærger en anden aktør efterladt eller uafmærket redskab, skal følgende meddeles til GFJK senest 24 timer efter bjærgningen:

1)  Fartøjets navn og radiokaldesignal som bjærger redskabet.

2)  Navn og radiokaldesignal på det fartøj der har mistet redskabet.

3)  Redskabstype der er bjærget.

4)  Antallet eller mængden af bjærgede redskaber.

5)  Dato og klokkeslæt da redskabet blev bjærget.

6)  Position på det bjærgede redskab.

  Stk. 3.  Ved tab af redskaber kan fiskerikontrollen underrette den relevante kyststat eller Regional Fiskeriforvaltnings Organisation (RFMO).

  Stk. 4.  For førere af ikke-logbogspligtige fartøjer skal mistede redskaber rapporteres til GFJK gennem indhandlingsstedet.

 

  § 30.  Redskaber, der ikke er blevet fjernet straks efter udløbet af fiskeriperioden, jf. § 27, kan bjærges af myndighederne. Bjærgningen sker for ejers regning.

  Stk. 2.  Fiskegarn, som ikke er blevet fjernet 7 kalenderdage efter fiskeriets afslutning, må bjærges af private og beholdes, hvis ejeren ikke kan identificeres.

 

Særligt om fiskeri efter hellefisk

 

  § 31.  Naalakkersuisoq for fiskeri kan fastsætte begrænsninger for garnfiskeri, som er tilladt i medfør af § 4, stk. 5, herunder om standsning af fiskeriet i en periode. I forbindelse med en sådan beslutning, skal der særligt tages hensyn til den aktuelle kvotesituation og til sikring af kvaliteten af fangsten.

 

  § 32.  Et redskab til fiskeri efter hellefisk skal placeres i en afstand af mindst 50 meter til nærmeste redskab.

 

Særligt om fiskeri efter krabber

 

  § 33.  Alle tejner skal være forsynet med et flugt-vindue, der holdes lukket af en snor bestående af et bionedbrydeligt materiale, jf. bilag 9.

 

  § 34.  Når tejner ikke er i brug til fiskeri, må de ikke opbevares i havet.

 

  § 35.  Tejner i lænke må højst bestå af 100 forbundne tejner i hver lænke.

 

Særligt om fiskeri efter laks

 

  § 36.  Fiskeri efter laks må kun foretages med kroge eller med garn, der har en monteret længde på maksimalt 45 meter.

  Stk. 2.  Ved fiskeri efter laks med garn:

1)  må der højest anvendes 20 garn samtidigt pr. licens

2)  må der højst anvendes 5 garn i samme sammenbundne garnlænke,

3)  skal maskestørrelsen i strakt mål være mindst 140 mm,

4)  skal afstanden mellem garnlænker udgøre mindst 30 meter, og

5)  afstanden mellem garn og elvmunding skal udgøre mindst 500 meter ved laveste vande.

 

  Særligt om fiskeri i og ved Kapisillit-elven

 

  § 37.  Det er forbudt at fiske med enhver form for garn nærmere end 1000 meter fra Kapisillit-elvens munding.

  Stk. 2.  Det er forbudt at fiske med enhver form for redskab, bortset fra fiskestang med 1 krog, nærmere end 50 meter fra Kapisillit-elvens munding.

  Stk. 3.  Der må kun fiskes med fiskestang med 1 krog i selve Kapisillit-elven og søerne forbundet hermed.

 

Kapitel 5

Meddelelser

 

  § 38. Meddelelser vedrørende forhold i denne bekendtgørelse meddeles offentligt af Departementet med ressortansvar for fiskeri, herunder på hjemmesiden for Naalakkersuisut.

  Stk. 2.  Meddelelse vedrørende fiskeriperioder i stenbiderfiskeriet gives senest 1 uge inden fiskeri efter stenbider i det pågældende forvaltningsområde påbegyndes.

 

Kapitel 6

Foranstaltninger

 

  § 39.  Ved overtrædelse af § 4, stk. 1, 2, 4 eller 6, § 5, stk. 3, 2. pkt., § 6, stk. 1, 1. pkt. eller stk. 2, § 7, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 3, § 11, stk. 2 eller stk. 4, § 12, , § 14, stk. 1- eller stk. 2, § 16, 1. pkt., § 17, stk. 8 eller stk. 9, § 18, stk. 1 eller stk. 4 eller stk. 5, 1. eller 3. pkt. eller stk. 7, § 19, stk. 2, § 20, § 22, stk. 1-4, § 23, stk. 1-4, § 24, stk. 1-4, § 25, stk. 1, 2. pkt. eller stk. 2, § 26, § 27, § 28, stk. 1 eller stk. 2, § 29, stk. 1–2 eller 4, §§ 32-35, § 36, stk. 1-2, § 37, stk. 1-3, kan der idømmes foranstaltning i form af bøde efter reglerne i Kriminallov for Grønland.

  Stk. 2.  For overtrædelser af forskrifter, pålæg, beslutninger og vilkår fastsat af Naalakkersuisut eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne bekendtgørelses § 8, stk. 2, § 10, stk. 4 og 5, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 2, § 21, stk. 2-3 og § 31 kan der fastsættes foranstaltninger i form af bøde og konfiskation efter reglerne i Kriminallov for Grønland.

 

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

 

  § 40.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2026.

  Stk. 2. Samtidig ophæves Selvstyrets bekendtgørelse nr. 72 af 4. november 2025 om teknisk regulering af fiskeriet.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 31. august 2026

 

 

 

Peter Borg (sign.)

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning

 

 

 

/Emanuel Rosing (sign.)