Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 14
4. februar 2025
Gældende

Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om offentliggørelse af politiske partiers regnskaber
(Skærpet oplysningspligt om modtagelse af private bidrag til politisk arbejde, forbud mod modtagelse af anonyme og udenlandske bidrag, beløbsgrænser for bidrag)

§ 1

 

I landstingslov nr. 15 af 22. november 2011 om offentliggørelse af politiske partiers regnskaber foretages følgende ændringer:

 

1. Inatsisartutlovens titel affattes således:

” Inatsisartutlov om offentliggørelse af partiregnskaber og om private bidrag til politisk arbejde”

 

2. § 1, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

” Partier, der i Grønland har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller

Inatsisartut, skal for hvert kalenderår aflægge revideret årsregnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter.”

 

3. § 1, stk. 1, nr. 3, affattes således:

”3) Yderligere bidrag fra private personer.”

 

4. § 1, stk. 1, nr. 4, affattes således:

” 4) Bidrag fra juridiske personer, herunder kollektive private sammenslutninger, faglige

organisationer, erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger.”

 

5. § 1, stk. 2, affattes således:

”  Stk. 2.  Såfremt et parti i regnskabsåret fra samme bidragsyder har modtaget et eller flere bidrag omfattet af stk. 1, nr. 3, som tilsammen overstiger 1.000 kr., skal bidragsyderens navn og adresse fremgå af årsregnskabet med angivelse af det samlede bidrag fra bidragsyderen.”

 

6. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”  Stk. 3.  Såfremt et parti i regnskabsåret fra samme bidragsyder har modtaget et eller flere bidrag omfattet af stk. 1, nr. 4, skal bidragsyderens navn og adresse fremgå af årsregnskabet med angivelse af det samlede bidrag fra bidragsyderen.”

 

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

 

7. § 1, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således:

”  Stk. 5.  Årsregnskabet skal i en supplerende note indeholde eventuelle oplysninger, som partiets

landsorganisation har modtaget i medfør af § 4 og § 4 a.”

 

8. § 4, nr. 2, affattes således:

”2) Enkeltbidrags størrelse, med angivelse af bidragsyderens navn og adresse, hvis:

a) afdelingen fra samme bidragsyder har modtaget et eller flere bidrag omfattet af § 1, nr. 3, som tilsammen overstiger 1.000 kr., eller

b) afdelingen har modtaget bidrag omfattet af § 1, nr. 4.”

 

9. § 4, nr. 3-4, ophæves.

 

10. Efter § 4 indsættes som nye afsnit:

Medlemmers og valgopstilledes oplysningspligt

 

  § 4 a.  Hvis et medlem af et parti omfattet af § 1, stk.1, i et kalenderår fra andre end partiet modtager bidrag til sit politiske arbejde, herunder i form af bidrag til valgkamp, skal medlemmet senest 4 måneder efter kalenderårets afslutning fremsende oplysning til partiets landsorganisation om:

1) bidragenes samlede størrelse, og

2) enkeltbidrags størrelse, med angivelse af bidragsyderens navn og adresse, hvis:

a) medlemmet fra samme bidragsyder har modtaget et eller flere bidrag omfattet af § 1, nr. 3, som tilsammen overstiger 1.000 kr., eller

b) medlemmet har modtaget bidrag omfattet af § 1, nr. 4.

  Stk. 2.  Med medlemmer sidestilles personer, som uden at være medlem af et parti har været opstillet for partiet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Inatsisartut.

 

Anonyme bidrag og bidrag fra udenlandske bidragsydere

 

  § 4 b.  Det er ikke tilladt for partier, herunder lokal- og ungdomsafdelinger af partier, at modtage bidrag omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-4, fra udenlandske eller anonyme bidragsydere. Ved uden-landske bidragsydere forstås bidragsydere, som har bopæl eller hjemsted uden for Grønland. Forbuddet mod modtagelse af bidrag fra udenlandske bidragsydere omfatter ikke bidrag fra registrerede partier i kongeriget.

  Stk. 2.  Hvis et parti, herunder en lokal- eller ungdomsafdeling af et parti, modtager bidrag som nævnt i stk. 1, skal partiet senest 4 uger efter modtagelsen returnere bidraget. Bidrag, som ikke kan returneres, tilfalder landskassen, og skal senest 8 uger efter modtagelsen overføres til en konto, som anvises af departementet for finanser.

  Stk. 3.  Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for:

1) medlemmer af Folketinget eller Inatsisartut og stedfortrædere herfor, og

2) personer, som opstiller til et kommende valg til Folketinget eller Inatsisartut.

 

Beløbsgrænser for bidrag

 

  § 4 c.  Det er ikke tilladt for et parti i et kalenderår at modtage bidrag omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3-4, som sammenlagt overstiger 200.000 kr., eller som for en enkelt bidragsyder overstiger 20.000 kr.

  Stk. 2.  Hvis et parti modtager bidrag, hvorved en i stk. 1 nævnt beløbsgrænse overskrides, skal partiet senest 4 uger efter modtagelsen returnere den overskydende del af bidraget. Overskydende bidragsdele, som ikke kan returneres, tilfalder landskassen, og skal senest 8 uger efter modtagelsen overføres til en konto, som anvises af departementet for finanser.”

 

11. § 5, stk. 1, affattes således:

”  Der kan idømmes bøde for:

1) overtrædelse af § 2, § 3, 1. pkt., § 4, § 4 a, § 4 b, stk. 2, og § 4 c, stk. 2,

2) afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter §§ 1, 4 og 4 a, og

3) afgivelse af urigtig erklæring efter § 2.”

 

12. I § 5 indsættes som stk. 3-4:

”  Stk. 3.  Bøder, der fastsættes efter stk. 1-2, tilfalder landskassen.

  Stk. 4.  Ved overtrædelse af § 4 b, stk. 2, og § 4 c, stk. 2, kan der ske konfiskation efter reglerne i kriminallov for Grønland. Konfiskation sker til fordel for landskassen.”

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft dagen efter Inatsisartutlovens kundgørelse.

  Stk. 2.  § 1, nr. 5, 6 og 8, samt den ved § 1, nr. 10, indsatte § 4 a har første gang virkning for bidrag, som modtages i regnskabsåret 2025.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 4. februar 2025

 

 

Múte Bourup Egede (sign.)

Formand for Naalakkersuisut