Selvstyrets bekendtgørelse om ændring af Selvstyrets bekendtgørelse om affald
(Udvidet mulighed for at give dispensation til åben afbrænding indtil 31. juli 2025)
§ 1
I Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 2021 om affald foretages følgende ændringer:
1. § 37, stk. 3, affattes således:
“ Stk. 3. Naalakkersuisut kan efter ansøgning fra Kommunalbestyrelsen meddele dispensation til midlertidigt at foretage åben afbrænding eller deponering af forbrændingsegnet affald, efter 31. juli 2025 dog højst for en periode på 3 måneder, under forudsætning af, at følgende betingelser og vilkår er opfyldt:
1) Der forefindes ikke et miljøgodkendt lokalt, regionalt eller nationalt affaldsforbrændingsanlæg, det godkendte anlæg er ude af drift, eller det af andre årsager ikke er muligt at anvende anlægget.
2) Kommunalbestyrelsen arbejder i undtagelsesperioden aktivt for at skabe dækkende løsninger til håndtering af affaldet.
3) Kommunen har en godkendt affaldsplan.”
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. november 2024.
Grønlands Selvstyre, den 11. november 2024
Kalistat Lund (sign.)
Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
/ Natuk Lund Meire (sign.)