Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)
(Konsekvensændringer som følge af vedtagelse af Inatsisartutlov om lokale mineralaktiviteter og ophævelse af bestemmelser om beredskabskomiteen)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), jf. Selvstyrets lovbekendtgørelse nr. 8 af 26. februar 2020, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 27 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 14 a indsættes i kapitel 3:
”Forhold omfattet af Inatsisartutlov om lokale mineralaktiviteter
§ 14 b. Inatsisartutloven finder ikke anvendelse på forhold, herunder aktiviteter og tilladelser, omfattet af Inatsisartutlov om lokale mineralaktiviteter.”
2. § 2, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. De følgende aktiviteter må kun finde sted i henhold til tilladelse meddelt af Naalakkersuisut efter reglerne i Inatsisartutloven, jf. dog §§ 45-45 b:
1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland samt
udførsel af mineralske råstoffer fra Grønland.
2) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter.
3) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til aktiviteter omfattet af
Inatsisartutloven.
4) Etablering og drift af rørledninger til brug for aktiviteter omfattet af Inatsisartutloven.”
3. § 3 c, stk. 5, affattes således:
” Stk. 5. Afgørelser vedrørende en tilladelse til forundersøgelse, jf. kapitel 4 træffes af Råstofstyrelsen eller Miljøstyrelsen, medmindre afgørelserne kan få væsentlig indvirkning på samfundet eller miljøet, jf. stk. 3.”
4. § 16, stk. 3, affattes således:
” Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse efter stk. 1 kan kun meddeles til et aktieselskab. Selskabet må alene udføre virksomhed i medfør af tilladelser i henhold til denne Inatsisartutlov og må ikke sambeskattes med andre selskaber, medmindre der er tale om tvungen sambeskatning. Selskabet skal som hovedregel have hjemsted i Grønland. Selskabet må ikke være tyndere kapitaliseret end den koncern, selskabet indgår i, dog må selskabets fremmedkapital altid overstige egenkapitalen indtil forholdet 2:1. Selskabet skal generelt handle til armslængdepriser og på armslængdevilkår. Rettighedshaveren skal have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.”
5. Kapitel 8 ophæves.
6. § 45 affattes således:
” § 45. En person med fast bopæl i Grønland og fuld skattepligt til Grønland i de forudgående 60 måneder, kan, uden at der kræves tilladelse dertil, foretage ikke-erhvervsmæssig indsamling af løstliggende mineraler i et område, der er omfattet af en almindelig tilladelse med eneret til efterforskning af mineralske råstoffer.
Stk. 2. En person med fast bopæl i Grønland og fuld skattepligt til Grønland i de forudgående 60 måneder, kan foretage erhvervsmæssig indsamling og brydning af mineraler med håndholdte hjælpemidler, samt gennemføre guidede ture for turister mv. for at fremvise mineraler og geologi, i et område, der er omfattet af en almindelig tilladelse med eneret til efterforskning af mineralske råstoffer, hvis personen kan dokumentere en skriftlig aftale herom med rettighedshaveren til tilladelsen.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan meddele dispensation fra 60-månederskravet efter stk. 1-2, når det skønnes rimeligt ud fra personens tilknytning til Grønland, og når personen har opholdt sig uden for Grønland af uddannelsesmæssige årsager eller lignende.
Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om forholdene nævnt i stk. 1-3.”
7. § 45 a affattes således:
” § 45 a. En person, der ikke har fast bopæl i Grønland jf. § 45, stk. 1, må ikke foretage indsamling eller brydning af mineraler i et område, der er omfattet af en almindelig tilladelse med eneret til efterforskning af mineralske råstoffer, medmindre indsamlingen eller brydningen foretages i forbindelse med guidet tur, som nævnt i § 45, stk. 2.”
8. § 45 b affattes således:
” § 45 b. Adgangen til at indsamle og bryde mineraler og udføre mineraler fra Grønland efter §§ 45 og 45 a omfatter ikke radioaktive mineraler.”
9. §§ 45 c - 48 ophæves.
10. § 73, stk. 1, affattes således:
” Tilladelse til og godkendelse af en af de følgende aktiviteter kan kun meddeles, når en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) ved udførelse af aktiviteten er foretaget og en redegørelse derfor (VVM-redegørelse) er godkendt af Naalakkersuisut:
1) Udnyttelse af kulbrinter.
2) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter.
3) Udnyttelse af energi fra vind eller undergrund til aktiviteter omfattet af denne Inatsisartutlov.
4) Etablering eller placering og anvendelse af større anlæg, der anvendes ved aktiviteter omfattet af denne Inatsisartutlov, herunder faste offshoreanlæg, mobile offshoreanlæg, indkvarteringsskibe, mineanlæg, undergrundsanlæg, tilknyttede energianlæg og tilknyttede rørledningsanlæg.
5) Indstilling af en aktivitet eller driften af et anlæg med videre nævnt i nr. 1-4 eller demontering (bortfjernelse) eller nedlukning af et anlæg med videre nævnt i nr. 4.”
11. § 80 ophæves, og afsnitsoverskriften efter § 79 affattes således:
”Havarikommission”
12. § 82 affattes således:
” § 82. Enhver, der er pålagt pligter efter denne Inatsisartutlov, skal efter anmodning give Naalakkersuisut og havarikommissionen alle oplysninger, som disse anser for påkrævet for udøvelsen af deres virksomhed efter dette kapitel. Dette gælder også personer, som handler på vegne af dem, som er pålagt pligter efter Inatsisartutloven.
Stk. 2. Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne Inatsisartutlov, at yde Naalakkersuisut og havarikommissionen al fornøden bistand ved deres undersøgelser efter dette kapitel.”
13. § 87, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Tilladelse efter denne Inatsisartutlov fritager dog for opfyldelse af krav om arealtildeling i og uden for tilladelsesområdet til bygninger og anlæg. En tilladelse efter denne Inatsisartutlov giver ligeledes ret til at udføre aktiviteter, der er omfattet af tilladelsen, samt andre aktiviteter i direkte forbindelse dermed.”
14. § 96, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Der kan idømmes bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som en myndighed har krav på i henhold til denne Inatsisartutlov eller i henhold til bestemmelser eller vilkår fastsat i medfør af denne Inatsisartutlov.
2) Foretager indsamling eller brydning af mineraler i strid med §§ 45, 45a eller 45b.
3) Overtræder vilkår til tilladelser eller godkendelser meddelt efter denne Inatsisartutlov eller bestemmelser fastsat i medfør af denne Inatsisartutlov.
4) Undlader at efterkomme påbud udstedt efter denne Inatsisartutlov eller bestemmelser udstedt i medfør af denne Inatsisartutlov.”
15. § 97, stk. 1, affattes således:
” Naalakkersuisut kan foretage konfiskation af mineralske råstoffer, der er indsamlet, brudt eller udnyttet uden tilladelse i strid med § 2, stk. 2, nr. 1, eller §§ 45-45b eller i strid med vilkår fastsat i en tilladelse eller en godkendelse eller bestemmelser fastsat i medfør af Inatsisartutloven.”
§ 2
Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. juli 2024.
Grønlands Selvstyre, den 3. juni 2024
Múte Bourup Egede (sign.)
Formand for Naalakkersuisut
Ændrer i
-
PDF (0.26MB)
-
PDF (0.02MB)