Herved bekendtgøres landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, med de ændringer, der følger af landstingslov nr. 12 af 6. november 1997, landstingslov nr. 6 af 20. maj 1998, landstingslov nr. 15 af 12. november 2001, landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002, landstingslov nr. 24 af 18. december 2003, landstingslov nr. 28 af 18. december 2003, landstingslov nr. 5 af 12. november 2008, Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2009, Inatsisartutlov nr. 8. af 22. november 2011, Inatsisartutlov nr. 5 af 4. juni 2012, Inatsisartutlov nr. 12 af 3. december 2012, Inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni 2015 samt Inatsisartutlov nr. 28 af 28. november 2016.

 

Kapitel 1

Lovens område og formål

 

  § 1.  Loven omfatter det erhvervsmæssige og det ikke erhvervsmæssige fiskeri i Grønland og på Grønlands fiskeriterri­torium, samt det grønlandske erhvervsmæssige fiskeri uden for dette terri­torium, samt udenlandske fartøjers landinger eller omladning i Grønland.

 

  § 2.  Loven har til formål at sikre hensigtsmæssig og bi­ologisk forsvarlig udnyttelse af fiskebestandene.

  Stk. 2.  Ved administrationen af denne lov skal der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Desuden lægges der vægt på den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning samt befolkningens rekreative behov.

  Stk. 3.  Ved administrationen af denne lov skal der endvidere for erhvervsmæssigt fiskeri lægges vægt på forholdet mellem de disponible fangstmæng­der og kapacite­ten i fiskeriet, samt på økonomi­ske og beskæftigelsesmæssige hensyn inden for fiskeri­erhvervet, forarbejdningsin­dustrien og andre dertil knyttede erhverv.

 

Kapitel 2

Definitioner

 

  § 3.  Ved ”erhvervsmæssigt fiskeri” forstås i denne lov det fiskeri, der udøves med henblik på at sælge hele fangsten eller dele heraf.

  Stk. 2. Ved ”ikke erhvervsmæssigt fiskeri” forstås i denne lov det fiskeri, der udøves med henblik på anvendelse af fangsten til privat forbrug.

  Stk. 3.  Ved en ”erhvervsgruppe” forstås i denne lov en nærmere afgrænset gruppe af personer kategoriseret efter om de driver erhvervsmæssigt fiskeri som hovederhverv, erhvervsmæssigt fiskeri som bierhverv eller ikke erhvervsmæssigt fiskeri.

  Stk. 4.  Ved ”fast tilknytning til det grønlandske samfund” forstås i denne lov personer der ved at grunde sig husstand, leje sig eller købe sig bolig eller ved andre foranstaltninger tilkendegiver at agte at have hjemsted i Grønland.

 

  § 4.  Ved en "TAC" forstås i denne lov den samlede tilladte årlige fangstmæng­de for en bestemt fiskebestand på Grønlands fiskeriterri­torium.

  Stk. 2.  Ved en ”flådekomponent” forstås i denne lov en nærmere afgrænset gruppe af fartøjer, som er hjemmehørende i Grønland.

  Stk. 3.  Ved en "kvote" forstås i denne lov en del af en TAC, som tildeles en flådekomponent eller det i § 7 omtalte ikke‑grø­nlandske fiskeri.

  Stk. 4.  Ved en "kvoteandel" forstås i denne lov den procent­del af en kvote, som et rederi er i besiddelse af.

  Stk.5.  Ved en "årskvote" forstås i denne lov den maksimalt tilladte mængde i tons, som et rederi har fået tildelt af en given kvote et givent år.

  Stk. 6.  Ved en "licens" forstås i denne lov den ret til fiskeri på en bestemt bestand, som Naalakkersuisut kan meddele et rederi.

  Stk. 7.  Ved et ”fartøj” forstås i denne lov ethvert transportmiddel til vands eller lands der benyttes i forbindelse med fiskeri.

 

Kapitel 3

Fastsættelse af fangstmængder og TAC

 

  § 5.  Naalakkersuisut fastsætter for hvert år TAC-er for bestemte fiske­bestande på Grønlands fiskeriterri­torium. For­delingen af TAC-en i kvoter for henholdsvis de grønlandske flådekompo­nenter og det i § 7 omtalte ikke‑grø­nlandske fiskeri foretages af Naalakkersuisut under hensyntagen til be­stemmelserne i inter­nationale aftaler. Naalakkersuisut afgiver efterfølgende redegørelse til Inatsisartut indeholdende alle relevante oplysninger vedrørende fastsættelsen af TAC og kvote, jf. § 2.

  Stk. 2.  Såfremt Naalakkersuisut senere ændrer de i stk. 1 nævnte ved­tagelser, afgives en redegørelse til Inatsisartut, svarende til den i stk. 1 omtalte.

  Stk. 3. Kvoten for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43 % til den kystnære flådekomponent og 57 % til den havgående flådekomponent.

 

Kapitel 4

Adgang til erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands land- og fiskeriterritorium

 

  § 6.  Erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium må kun udøves med fartøjer, der i kraft af ejerforhold er hjemmehørende i Grønland.

  Stk. 2.  Et fartøj må kun udøve sådant fiskeri, hvis det ejes af

1)  enten en enkeltperson, eller enkeltpersoner i fællesskab, som hæfter personligt, solidarisk og direkte, og som opfylder betingelserne i stk. 3,

2)  eller et selskab, som opfylder betingelserne i stk. 4,

3)  eller et offentligt ejet selskab i Grønland, eller et selskab med deltagelse af hjemmestyret.

  Stk. 3.  Hvis fartøjet, jf. stk. 2, nr. 1, ejes af enkeltpersoner skal følgende betingelser være opfyldt:

1)  Alle nævnte personer skal have fast tilknytning til det grønlandske samfund;

2)  alle nævnte personer skal have folkeregisteradresse i Grønland, og have haft folkeregi­steradresse i Grønland i de forudgående to år;

3)  alle nævnte personer skal være fuldt skattepligtige i Grønland og have været fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående to kalenderår.

  Stk. 4.  Hvis fartøjet, jf. stk. 2, nr. 2, ejes af et selskab, skal følgende betingelser være opfyldt:

1)  Selskabet skal være enten et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller et partrederi og

2)  mindst 2/3 af selskabets kapital, ved rejefiskeri: hele selskabets kapital, skal ejes direkte eller indirekte af enkeltpersoner, som opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1‑3.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan meddele dispensation

1)  fra betingelserne i stk. 3, nr. 2 og 3, og stk. 4, nr. 2, ved generationsskifte eller når vedkommende midlertidigt inden for de nævnte perioder har opholdt sig uden for Grønland i uddannelsesøjemed eller lignende;

  Stk. 6.  Naalakkersuisut kan under ganske særlige omstændigheder mid­lertidigt dispensere fra betingelserne i stk. 1-4, når dette skønnes af betydning for det grønlandske fiskerierhverv eller forarbejdningsin­dustrien i Grønland.

  Stk. 7.  Naalakkersuisut kan kræve dokumentation for, at betingelserne i stk. 1-4 er opfyldt.

 

  § 7.  Erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium må endvidere udøves af fartøjer, der ikke er omfattet af § 6, når disse enten i henhold til forpligtelser ifølge internationale aftaler, eller efter særskilt aftale med Naalakkersuisut har fået licens til fiskeri af bestemte arter og mængder fisk på Grønlands fiskeriterri­torium.

  Stk. 2.  Fiskeri i medfør af stk. 1 må ikke finde sted inden for 12 sømil fra basislinien. Naalakkersuisut kan dog give tilladelse, hvis særlige forhold, herunder især hensynet til råvareforsy­ningen af landanlæggene i Grønland, taler herfor.

 

Kapitel 5

Ikke erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands land- og fiskeriterritorium

 

  § 8.  Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeri- og landterritorium må udøves af danske statsborgere med fast bopæl i Grønland. Statsborgere fra andre lande end Danmark, som har fast bopæl i Grønland og har haft det i 2 sammenhængende år, sidestilles med danske statsborgere.

  Stk. 2. Naalakkersuisut kan udstede regler, hvormed ikke erhvervsmæssigt fiskeri efter bestemte fiskearter kræver en særlig tilladelse.

  Stk. 3.  Personer som ikke er omfattet af stk. 1, skal have særlig tilladelse til ikke erhvervsmæs­sigt fiskeri.

  Stk. 4. Naalakkersuisut opkræver ved udstedelse af tilladelse efter stk. 3 en betaling, hvis størrelse fastsættes af Naalakkersuisut. Betalingen beregnes dels på grundlag af udgifterne til administration i forbindelse med udstedelse af tilladelserne dels på grundlag af udgifterne til varetagelse af lovens formål i relation til betalingsfiskeri.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan udstede nærmere regler om udstedelse, erhvervelse og fortabelse af tilladelse til fiskeri efter stk. 3 samt om anvendelse af afgiftsprovenuet efter stk. 4.

  Stk. 6.  Naalakkersuisut kan i forbindelse med udstedelse af regler efter stk. 5 pålægge kommuner at varetage den nødvendige administrative forvaltning hermed, ligesom man kan bemyndige institutioner og turistforeninger at forestå forvaltningen.

 

Kapi­tel 6

Fiskeri uden for Grønlands fiskeriterri­torium

 

  § 9.  Naalakkersuisut kan udstede regler for grønlandsk fiskeri uden for Grønlands fiskeriterri­torium

  Stk. 2.  Erhvervsmæssigt grønlandsk fiskeri uden for Grønlands Fiskeriterritorium kan kun udøves med fartøjer, der i kraft af ejerforhold er hjemmehørende i Grønland og må ikke indledes førend der er opnået licens hertil af Naalakkersuisut.

 

Kapitel 7

Almindelig regulering af fiskeriet. Licenser mv.

 

  § 10.  Naalakkersuisut kan med henblik på administrationen af ressour­cernes udnyttelse foretage reguleringer af det grønlandske fiskeri, jf. § 6 og § 8. Ved gennemførelse af disse reguleringer kan der tages hensyn til de disponible fangstmængder, den forhånden­værende fangstkapacitet, erhvervsgrupper og til en hensigtsmæssig geografisk udvikling af fiskerierhvervet, og herunder udstede regler om:

1)  Opdeling af de disponible kvoter tidsmæssigt, på områder, erhvervsgrupper og flådekompo­nenter.

2)  Fordeling af de disponible kvoter med nærmere fastsatte kvoter for erhvervsgrupper, flådekomponenter og redskabstyper samt kvoteandele eller årskvoter for enkelte fiskerfartø­jer.

3)  Den maksimale fisketid, antallet af landinger og de tilladte fangst­mæng­der pr. landing.

4)  Pligt til fangstindberetning i overensstemmelse med foranstaltninger efter 1‑3.

5)  Fastsættelse af den maximale fangstkapacitet, som må indsættes i et bestemt fiskeri.

6)  Opdeling i flådekomponenter og erhvervsgrupper. 

  § 10 a.  Naalakkersuisut kan med henblik på tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om udstedelse og opretholdelse af tilladelserne og de vilkår, der knytter sig hertil.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 i det kystnære fiskeri, betinge en tilladelse af, at ansøger tidligere har haft en tilsvarende licens, og at ansøger har udnyttet sin licens i det forudgående år.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 undtage personer, der tidligere har haft tilladelse til erhvervsfiskeri.

     

  § 10 b.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om adgang til fiskeri af visse arter og om vilkårene for fiskeriets udøvelse.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan ved meddelelse fastsætte tidsbegrænsede ændringer i vilkårene for fiskeriets udøvelse, ligesom Naalakkersuisut ved meddelelse kan fastsætte, hvornår fiskeri kan påbegyndes, og hvornår fiskeriet skal indstilles.

  Stk. 3.  Meddelelse efter stk. 2 sker ved offentliggørelse på Grønlands Selvstyres hjemmeside og meddeles pressen.

 

  § 11.  Naalakkersuisut kan med henblik på en tilpasning af kapaciteten i den grønlandske fiskerflåde, jf. § 6, til de fiskerimulig­heder, der er til rådighed, udstede regler, hvorefter anskaffelse af fartøjer over 5 BRT til er­hvervsmæssigt fiskeri, der ikke tidligere i Grønland har været registreret som fiskerfartøjer, gøres betinget af en tilladelse.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan endvidere udstede regler, hvorefter fartøjsom­bygning, der øger fangstkapaciteten, gøres betinget af en tilladelse.

  Stk. 3.  Tilladelse i henhold til stk. 1 og stk. 2 kan gøres betinget af anvendelse af fartøjet til fiskeri efter bestemte fiskearter eller af, at et fiskerfartøj af en nærmere foreskreven kapacitet udgår af fiskeriet.

 

  § 12.  Forarbejdning om bord på grønlandske fartøjer, jf. § 6, må kun finde sted med Naalakkersuisut tilladelse.

  Stk. 2.  Enhver omladning fra grønlandske fartøjer, jf. § 6, og fra udenlandske fartøjer, jf. § 7, må kun finde sted med Naalakkersuisuts tilladelse.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler for udenlandske fartøjers landinger til Grønland eller omladning i Grønlands Fiskeriterritorium for fangster taget udenfor Grønlands Fiskeriterritorium.

 

  § 13.  Udenlandsk fiskeri, jf. § 7, må ikke indledes på Grønlands fiskeriter­ritorium, førend der er opnået licens hertil af Naalakkersuisut ­i over­ens­stemmelse med de i § 5 fastsatte fangst-mængder.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan udstede regler om, at grønlandsk fiskeri, jf. § 6 efter en eller flere øvrige arter gøres betinget af licens, herunder at betingelsen om licens skal gælde for nærmere angivne fartøjsstørrelser.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan udstede regler om afgivelse af oplysninger, der er af betydning for beslutninger om udstedelse af licens.

 

  § 14. For grønlandsk fiskeri, jf. § 6, kan der udstedes 4 typer licenser:

1)  Tidsbegrænsede licenser hvortil der er knyttet en højst tilladt fangstmæng­de.

2)  Tidsubegrænsede licenser hvortil der er knyttet en højst tilladt fangstmæng­de.

3)  Tidsbegrænsede licenser hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangst­mængde.

4)  Tidsubegrænsede licenser hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangstmæng­de.

Landstinget kan med behørigt varsel ved lov gøre tidsubegrænsede licenser, jf. nr. 2 og 4, tidsbegrænsede.

  Stk. 2.  Licensen kan for hver enkelt ejer angive, hvilke arter den pågældende ejer må fiske, med hvilke fartøjer og i hvilke områder fiskeriet kan finde sted samt de nærmere betingelser for fiskeriet. Mængderne kan for licenser af type 2, jf. stk. 1, angives som en andel af de efter § 5 fastsatte fangstmængder efter regler, der fastsættes af Naalakkersuisut. Herunder kan Naalakkersuisut fastsætte regler om maksimale årskvoter.

  Stk. 3.  For så vidt angår licenserne af type 1 og 2, jf. stk. 1, giver Naalakkersuisut hvert år meddelelse om størrelsen af årskvoten.

  Stk. 4.  En kvoteandel, der hører til indenfor én flådekomponent kan ikke fiskes af en anden flådekomponent.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan ved udstedelse af nærmere regler pålægge kommunalbestyrelserne at varetage den administrative forvaltning af udstedelse af licenser til fiskeri.

 

  § 14 a.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyrer for udstedelse af licenser og tilladelser til kystnært fiskeri. Dette gebyr opkræves dog ikke for licenser og tilladelser til kystnært fiskeri efter rejer, for hvilke der betales gebyr efter stk. 2

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af et årligt gebyr fra virksomheder og personer, som er meddelt tilladelser og tildelt kvoter til havgående fiskeri eller til kystnært fiskeri efter rejer.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om administrationen af betaling af gebyrer efter stk. 1 og 2, herunder også bestemmelser, som afskærer gebyrskyldnere fra på ny at opnå tilladelser eller licenser i henhold til fiskeriloven, førend det skyldige beløb, inklusive morarenter, er betalt.

  Stk. 4. Ved manglende betaling af gebyrer, der er fastsat i medfør af denne inatsisartutlov, tillægges rente i henhold til rentelovens bestemmelser om beregning af renter efter forfaldsdato. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. og regnes fra den dag, hvor der senest kunne foretages rettidig betaling.

 

  § 15.  Kvoteandele, som er udstedt til fiskeri jf. § 14, stk. 2, kan alene overdrages til eje eller sikkerhed.

  Stk. 2.  Det er en betingelse for overdragelsen efter stk. 1, at overdragelsen godkendes af Naalakkersuisut.

  Stk. 3.  Ingen selskaber eller enkeltpersoner må gennem køb af kvoteandele opnå en kvoteandel, i reguleringsområdet for den havgående flådekomponent, der overstiger 33,3 %

  Stk. 4.  Ingen selskaber eller enkeltpersoner må gennem køb af kvoteandele opnå en kvoteandel, i reguleringsområdet for den kystnære flådekomponent, der overstiger 15 %.

  Stk. 5.  uanset stk. 4 kan ingen selskaber eller enkeltpersoner gennem direkte eller indirekte køb af kvoteandele i fiskeriet efter hellefisk opnå en kvoteandel i reguleringsområdet for den kystnære flådekomponent, der overstiger 5 %.

 

  § 16.  Kvoteandele skal senest 18 måneder efter deres erhvervelse eller efter deres frigørelse fra en licens på ny være knyttet til et eller flere fartøjer ved udstedelse af licens til ejeren af disse fartøjer. Sker denne tilknytning ikke, er ejeren pligtig at sætte sådanne kvoteandele til salg. Hvis ejeren ikke opfylder denne forpligtelse, kan Naalakkersuisut tilbagekalde kvoteandelene med henblik på salg på vegne af ejeren.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for salg af tilbagekaldte kvoteandele.

  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan ved forlis og under særlige omstændigheder meddele dispensation for reglen i § 16 stk. 1.

 

  § 17.  Kvoteandele er arvelige.

 

  § 18.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om reduktion af kvoteandele ved sammen­lægning af rederier (hjemfaldspligt).

 

  § 19.  Et rederi kan uden virkning for licens og kvoteandele sælge sin årskvote eller en del heraf hvis

1)  havari eller længerevarende værftsophold

2)  naturlige forhindringer, såsom is eller

3)  lignende om­stændig­heder forhindrer, at rederiet kan opfiske sin årskvote.

  Stk. 2.  Overdragelse af årskvote kan endvidere finde sted i særlige tilfælde, hvor økonomiske eller administrative forhold betinger det.

  Stk. 3.  Overdragelse af årskvote må under ingen omstændigheder antage karakter af udlejning af kvoteandele.

  Stk. 4.  Selvstyreejede selskaber kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 sælge og købe årskvote.

  Stk. 5.  En årskvote, der hører til indenfor én flådekomponent, kan ikke fiskes af en anden flådekomponent.

  Stk. 6.  Overdragelser efter stk. 1-5 skal godkendes af Naalakkersuisut.

  Stk. 7.  Med henblik på at sikre råvareforsyningen til landanlæggene kan Naalakkersuisut dispensere fra bestemmelsen i stk. 5, således at årskvote kan tillades overført fra den havgående til den kystnære flådekomponent.

 

  § 20.  I det omfang en del af den samlede grønlandske fangstmæng­de ikke er omfattet af rederiers licens, kan Naalakkersuisut

1)  sælge den eller dele af den som kvoteandel;

2)  sælge den eller dele af den på årsbasis som årskvote og

3)  bortgive den eller dele af den som årskvote som kompensation for forsøgs­fiskeri.

  Stk. 2.  Stk. 1 gælder dog ikke, hvis et eller flere rederiers kvoteandele derved formindskes.

  Stk. 3.  Ved fastsættelse af salgsprisen efter stk. 1, 1) og 2) kan der lægges vægt på følgende kriterier:

1)  Omfanget af rederiets produktions­ret.

2)  Størrelsen af rederiets kvoteandel pr. 1. januar 1997.

3)  Rederiets regionale tilhørsforhold.

 

  § 21.  Når den enkelte ejers årskvote er opfisket, skal fiskeriet straks standses. Det samme gælder, når den samlede grønlandske fangst­mængde er opfisket.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan udstede regler, hvorefter et rederi, der har opfisket sin årskvote, kan fortsætte fiskeriet mod at de mængder, som opfiskes udover årskvotens mængder fratrækkes rederiets årskvote for det efterfølgende år. Endvidere kan Naalakkersuisut udstede regler, hvorefter et rederi, som ikke har opfisket en del af sin årskvote, kan få forøget sin årskvote for det kommende år med en mængde svarende til den ikke opfiskede mængde fra det foregående år.

  Stk. 3.  Licenserne bortfalder automatisk for de ikke-grønlandske fartøjer, jf. § 7, når fiskeriet som følge af kvoteudnyttelsen skal ophøre. Når licensen bortfalder, skal fiskeriet straks standses.

  Stk. 4.  Over­trædelse af fiskerireglerne ved Grønland eller betingelser i licensen kan medføre begrænsninger i retten til at udnytte den, samt under skærpende omstændig­heder eller i gentagelses­tilfælde inddragelse af retten. Beslutning herom træffes af Naalakkersuisut, og kan inden 15 dage fra kundgørelsen indbringes for Grønlands Landsret.

 

  § 22.  For grønlandsk fiskeri, jf. § 6, kan det som betingelse for er­hvervelse af licens kræves,

1)  at fangsten helt eller delvis indhandles til et eller flere nærmere angivne produktions­anlæg i Grønland, eventuelt i bestemte perioder og med bestemte mængder, kvalitet og sammen­sætning af fangsten (indhandlings­pligt), og

2)  at en bestemt del af besætningen skal være personer med fast tilknytning til det grønlandske samfund (besætnings­andel).

  Stk. 2.  Betingelser om indhandlingspligt og generelle regler om besætningsan­dele fastsættes af Naalakkersuisut.

 

  § 22 a.  Nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg må ikke oprettes uden Naalakkersuisuts godkendelse. Det samme gælder, såfremt et bestående anlæg ønskes omstillet til indhandling eller produktion af andre arter og såfremt dette kræver offentlige investeringer, støtte- eller tilskudsordninger.

  Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 må ikke anvendes til at modvirke, at private eller offentlige virksomheder overtager bestående anlæg, som nedlukkes. Det samme gælder hvor produktion ønskes omstillet i forbindelse med overtagelse. Omstillinger, der ikke kræver godkendelse efter stk. 1, skal forinden omstillingen finder sted, anmeldes til Naalakkersuisut.

  Stk. 3.  I forbindelse med Naalakkersuisuts godkendelse skal relevante parter høres.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan udstede nærmere regler om oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg, samt om omstilling af bestående anlæg.

 

Kapitel 8

Fredning, tekniske bevaringsforan­staltninger mv.

 

  § 23.  Naalakkersuisut kan udstede regler om beskyttelse af ressour­cerne, herunder regler om

1)  fredningsperioder og friholdelse af områder for fiskeri;

2)  indretning og brug af fartøjer, fangstredskaber og tilbehør, herunder forbud mod brug af bestemte redskaber, redskabstyper eller fangstmetoder;

3)  ordensregler for fiskeriet;

4)  mindstestørrelser for fisk m.v.;

5)  maskestørrelser og måling heraf, samt

6)  maksimale bifangster af bestemte arter i fiskeri efter andre arter.

  ­Stk. 2.  Efter bemyndigelse fra Naalakkersuisut kan de regler, der er nævnt i stk. 1, 1) ‑ 3), dog udstedes for en enkelt kommune af vedkommende kommunalbe­styrelse med godkendelse af Naalakkersuisut.

 

Kapitel 9

Fiskeribiologiske undersøgelser og forsøgsfiskeri

 

  § 24.  Fiskeribiologiske undersøgelser samt forsøgsfiskeri kan, uanset gældende be­grænsninger for fiskeri, udføres af Grønlands Naturinstitut og Danmarks Mil­jøundersøgelser eller af andre med tilladelse fra Naalakkersuisut. Naalakkersuisut kan fastsætte betingelser for forsøgs­fiskeri efter indhentet udtalelse fra Grønlands Naturinstitut.

Stk. 2.  Fiskeri i uddannelsesøjemed kan, uanset gældende begræns­ninger for fiskeri, udføres med tilladelse fra Naalakkersuisut. Naalakkersuisut kan fastsætte betingelser for sådant fiskeri.

 

Kapi­tel 10

Naalakkersuisut indhentning af oplysninger

 

  § 25.  Naalakkersuisut kan til brug for administration af Inatsisartutloven, herunder til statistik- og analyseformål, samt i kontroløjemed, fastsætte regler, hvorefter den der ejer, eller den der råder over, grønlandske fartøjer, jf. § 6, stk. 1, udenlandske fartøjer, jf. § 7, stk. 1, produktionsanlæg med videre i Grønland pålægges, at afgive oplysninger om fartøjer, redskaber og øvrigt materiel, fiskeri, fangst, omladninger, egenproduktion ombord, landinger og omsætning med videre. Oplysningspligten gælder alle oplysninger af teknisk, økonomisk og driftsmæssig karakter.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan offentliggøre statistiske oplysninger efter stk. 1 samt statistiske oplysninger vedrørende tilladelser udstedt i medfør af Inatsisartutloven eller regler fastsat i medfør heraf.

 

Kapitel 11

Kontrol

 

  § 26.  Naalakkersuisut kan udstede regler om kontrol med overholdelse af bestemmel­serne i loven og i regler udstedt i medfør af loven samt med henblik på at opfylde Grønlands kontrolforpligtel­ser i henhold til internationale aftaler.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan udstede regler med henblik på at forhindre over­dragelse, køb og salg af fangst, som måtte være taget i strid med regler udstedt efter loven, herunder om,

1)  pligt til at give oplysninger om modtaget fangst;

2)  forbud mod at modtage fangst fra personer og selskaber m.v., der ikke er berettigede til fiskeri samt

3)  forbud mod at modtage fangst efter opnåelsen af en tilladt fangstmæng­de.

      

  § 27.  Forsvarets fiskeriinspektion og politiet påser i hidtidigt omfang over­holdelsen af bestemmelserne i loven og i regler efter loven.

  Stk. 2.  Det påhviler Den grønlandske Fiskerilicenskontrol at påse over­holdelsen af vilkårene i tilladelser, der er givet i henhold til loven.

  Stk. 3.  Jagt- og fiskeribetjente og andre personer, der er bemyndiget og udpeget hertil af Naalakkersuisut, har adgang til fiske- og fisketransportfartøjer og kan i den forbindelse foretage undersøgelser af fiskeudstyr og fangst.

  Stk. 4.  Jagt- og fiskeribetjente og andre personer, der er bemyndiget og udpeget hertil af Naalakkersuisut, kan forlange at få fremvist gyldig legitimation for, at en person har ret til at fiske.

  Stk. 5.  De i stk. 3 og 4 nævnte beføjelser kan udøves uden forudgående retskendelse mod forevisning af behørig legitimation.

  Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler for de beføjelser og arbejdsopgaver, der tillægges fiskerilicenskontrollører, jagt- og fiskeribetjente eller særligt bemyndigede personer efter stk. 3 og 4. I det omfang opgaverne omfatter tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i loven og i regler udstedt efter loven, fastsættes opgaverne efter drøftelse med rigsmyndighederne.

 

  § 28.  Forsvarets fiskeriinspektion og politiet kan lade fiskerfartøjer og fisketransport­fartøjer stoppe og borde for at foretage tjenstlige handlinger, herunder eftersyn af skibs­dokumenter, fiskerilogbøger, last‑ og produktions­opgørelser og lignende samt undersøgelse af fiskered­skaber og fangst, og kan forlange redskaber indbjærget til tjenstlig undersøgelse. Der kan endvidere gives sådanne fartøjer ordre til at afgå til udpeget grønlandsk havn med henblik på visitation eller oplosning af fangst og redskaber.

  Stk. 2.  Fiskeriinspektionens og politiets beføjelser kan udøves uden retskendelse.

 

  § 29.  Grønlands Fiskerilicenskontrol kan uden retskendelse og mod behørig forevisning af legitimation pålægge den der ejer, eller den der råder over, grønlandske fartøjer, jf. § 6, stk. 1, udenlandske fartøjer, jf. § 7, stk. 1, at fiskeriobservatører fra Grønlands Fiskerilicenskontrol

medbringes med henblik på at observere fartøjets fiskerirelaterede aktiviteter.

1) på Grønlands land- og fiskeriterritorium.

2) uden for Grønlands land- og fiskeriterritorium, såfremt disse aktiviteter udøves af fartøjer med tilladelse udstedt af Naalakkersuisut eller tilladelse godkendt af Naalakkersuisut.

  Stk. 2.  Grønlands Fiskerilicenskontrol kan uden retskendelse mod behørig forevisning af legitimation pålægge fartøjer at tåle, at repræsentanter fra Grønlands Fiskerilicenskontrol foretager kontrol med nævnte fartøjers landinger i Grønland samt omladninger på Grønlands fiskeriterritorium samt grønlandske fartøjers omladninger uden for dette territorium. 

  Stk. 3.  Det pågældende rederi betaler omkostningerne til ophold og forplejning i forbindelse med Grønlands Fiskerlicenskontrols kontrolbesøg om bord. Naalakkersuisut kan fastsætte regler for rederiernes yderligere dækning af omkostningerne ved kontrollen.

  Stk. 4.  Fiskeriobservatørerne kan pålægge fartøjets besætning at give fiskeriobservatørerne mulighed for at benytte fartøjets radio-, IT- og telefunktioner til at kommunikere med de i forbindelse med kontrollen relevante myndigheder.

  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler for de beføjelser og arbejdsopgaver, der tillægges fiskeriobservatørerne eller repræsentanterne fra Grønlands Fiskerilicenskontrol efter stk. 1 og 2. I det omfang opgaverne omfatter tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i Inatsisartutloven og i regler fastsat i medfør heraf, fastsættes opgaverne efter drøftelse med rigsmyndighederne.

 

  § 30.  Forsvarets fiskeriinspektion kan forlange, at et fiskerfartøj skal opholde sig på en nærmere angiven position inden for et bestemt tidsrum med henblik på kontrol af last, fangstredskaber m.v. Tid og sted skal så vidt muligt aftales med skibsføreren.

  Stk. 2.  Den i stk. 1 nævnte ordning må ikke benyttes således, at der lægges hindringer i vejen for de fiskerimulig­heder, der er fastsat i medfør af § 5.

 

  § 31.  Et fartøj, der er udrustet til fiskeri, skal have redskaberne bortstuvet indenbords og bådene oppe på fartøjet på sædvanligt sted, når det befinder sig på et sted på Grønlands fiskeriterritorium, hvor det ikke har ret til at drive fiskeri.

 

Kapitel 12

Fiskerirådet

 

  § 32.  Naalakkersuisut nedsætter et Fiskeriråd bestående af fiskeriets interesseorganisationer.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut udsteder regler om Fiskerirådets sammensætning og antal medlemmer.

  Stk. 3. Naalakkersuisut hører Fiskerirådet i sager af generel karakter, der vedrører §§ 5, 7, 9, 10, 11, 13, 18, 20, 22 og 23.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan foretage en skriftlig høring af samtlige medlemmer af Fiskerirådet i uopsættelige spørgsmål, som er omfattet af stk. 3. Skriftlig høring anvendes såfremt rådet er hindret i at tage stilling ved plenum.

 

Kapitel 13

Foranstaltninger

 

  § 33.  Bøde idømmes den, der

1)  overtræder lovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, stk. 2, § 10, § 12, § 13, § 15, stk. 2-5, § 21, § 24 eller § 31,

2)  undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 28, § 29, stk. 1, § 30 eller § 35, eller påbud eller forbud meddelt i henhold til regler udstedt efter loven;

3)  tilsidesætter vilkår for en tilladelse, der er givet i henhold til loven eller regler udstedt efter loven og

4)  afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til offentlig myndig­hed, eller undlader at afgive oplysninger, som er påbudt i loven eller i henhold til regler udstedt efter loven.

  Stk. 2.  I regler, der udstedes efter loven, kan det fastsættes, at over­trædelse af be­stemmelserne i reglerne kan medføre bøde.

  Stk. 3.  Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, an­delsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

  Stk. 4.  For overtrædelser, der begås ved hjælp af et fartøj, kan der pålægges den, der ejer eller råder over fartøjet, bødeansvar, selvom over­trædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Kriminallovens regler om, at den dømte kan anbringes i anstalt, hvis bøden ikke kan inddrives, finder ikke anvendel­se.

  Stk. 5.  Bøder, der idømmes efter stk. 1-4, tilfalder Landskassen.

 

  § 34.  Kriminallovens regler om konfiskation anvendes tilsvarende. Ved ulovlig fiskeri fra et fartøj kan der dog ske konfiskation af de anvendte fiskeredskaber, af hele fartøjets fangst eller værdien heraf, med undtagelse af fangst, der godtgøres at hidrøre fra lovlig virksom­hed.

  Stk. 2.  Desuden kan der ske konfiskation af et fartøj eller værdien heraf i grovere eller gentagne tilfælde af manglende eller mangelfuld afgivelse af oplysninger om fangsten.

  Stk. 3.  I regler, der udstedes efter loven, kan det fastsættes, at over­trædelse af be­stemmelserne i reglerne kan medføre konfiskation.

 

  § 35.  Såfremt fangsten eller værdien af fangsten eller en del af denne konfiskeres, kan det i forbindelse med konfiskationen pålægges fartøjet at separere den hertil svarende fangst fra anden fangst og tåle, at den afmærkes af de myndigheder, der er nævnt i § 28. Kan man ikke på denne måde forhindre sammenblanding af den fangst, hvis værdi er konfiskeret, og anden fangst, kan det pålægges fartøjet at losse den fangst, hvis værdi er kon­fiskeret.

  Stk. 2.  Separering og afmærkning skal være opretholdt, når fartøjet befinder sig på Grønlands fiskeriterritorium med fangsten.

 

  § 36.  Er der grund til at antage, at fartøjet er benyttet ved en over­trædelse af loven eller regler udstedt efter loven, der kan medføre bøde eller konfiskation, kan det anholdes af fiskeriinspek­tionen eller politiet.

  Stk. 2.  Uden for Grønlands fiskeriterritorium kan et udenlandsk fartøj dog kun stoppes, visiteres og anholdes, såfremt der er grund til at antage, at en over­trædelse er begået inden for området, og såfremt forfølgelse er optaget, medens fartøjet endnu befandt sig inden for fiskeriterritoriet, og derefter er fortsat uden afbrydelse.

 

  § 37.  Et fartøj, der er anholdt efter § 36, kan efter dom eller bødevedta­gelse tilba­geholdes med samtlige redskaber, indtil de forskyldte bøde‑ og konfiskationsbeløb og sagsomkost­ninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen, og indtil foran­staltninger efter § 35 er gennemført. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldest­gørelse i fartøj og redskaber.

  Stk. 2.  Reglen i stk. 1 anvendes ikke, hvis den, der havde rådighed over fartøjet, uberettiget var i besiddelse af det.

  Stk. 3.  Protesteres der mod tilbageholdelse, finder kap. 5, § 9, i lov om rettens pleje i Grønland tilsvarende anvendelse, dog således at spørgsmålet indbringes for landsdom­meren.

 

  § 38.  Sager om overtrædelser af loven eller regler udstedt efter loven kan afgøres af såvel politiet som chefen for vedkommende fiskeriin­spek­tions­skib ved vedtagelse af bøde, konfiskation, sagsomkost­ninger og foranstaltninger efter § 35. Kap. 5. § 21, stk. 1 i lov om rettens pleje i Grønland anvendes til­svarende.

  Stk. 2.  Afgøres sagen ikke efter stk. 1, indbringes den for Kredsretten.

  Stk. 3.  Sager for fartøjer større end 75 BRT/ 120 BT, indbringes for Grønlands Landsret.

  Stk. 4.  Uanset at en sag er afgjort efter stk. 1, kan Grønlands Landsret efter begæring tillade, at sagen indbringes for Kredsretten eller Grønlands Landsret. Dette gælder dog kun, såfremt særlige omstændig­heder taler derfor, og begæring er fremsat snarest muligt efter vedtagelsen, eller efter at ansøgeren er blevet bekendt med de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes.

 

Kapi­tel 14

Ikrafttrædelses‑ og overgangsbestemmel­ser

 

  § 39.  Loven træder i kraft den 1.november 1996.

 

  § 40.  Samtidig ophæves Landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 om erhvervs­mæssigt fiskeri. Bestemmelser som omhandler ikke-erhvervsmæssigt fiskeri som fremgår af Landstingslov nr. 11 af 29. april 1992 om ikke-erhvervsmæssig fangst, jagt og fiskeri ophæves tillige.

  Stk. 2.  Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 1 forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre landstingslove.

 

Landstingslov nr. 12 af 6. november 1997[i] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Landstingsloven træder i kraft den 1. december 1997

 

 

Landstingslov nr. 6 af 20. maj 1998 [ii] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

 

§ 2

 

 

Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 1998.

 

Landstingslov nr. 15 af 12. november 2001 (Nedsættelse af kravet til bruttoindkomst fra erhvervsfiskeri, forøgelse af den maksimale kvoteandel i den kystnære flådekomponent, kvoteårsfleksibilitet og regler om offentliggørelse af oplysninger om kvoter, fangster m.m.)[iii] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Landstingsloven træder i kraft den 1. december 2001.

 

Landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 (Fordeling af kvoter mellem kystnært fiskeri og havgående fiskeri, regler om kundgørelse og offentliggørelse af meddelelser der er rettet mod en bestemt gruppe af borgere og krav om Landsstyrets godkendelse ved oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg.)[iv] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 2002.

 

Landstingslov nr. 28 af 18. december 2003[v] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

 

Landstingslov nr. 24 af 18. december 2003[vi] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2004.

 

Landstingslov nr. 5 af 12. november 2008 (Dispensation til overførsel af årskvote fra den havgående til den kystnære flådekomponent)[vii] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

 

Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2009 (Ændring af formålsbestemmelse, oplysningspligt i forbindelse med administrative formål, statistiske formål og kontrolformål, medtagelse af fiskeriobservatør samt indførelse af brugerbetaling)[viii] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

 

Inatsisartutlov nr. 8 af 22. november 2011 (Ændringer om ejerskab og kvoteloftbegrænsninger)[ix] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

 

Inatsisartutlov nr. 5 af 4. juni 2012 (Indsættelse af ny bestemmelse om kvoteloft i det kystnære fiskeri efter hellefisk)[x] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juli 2012.

 

Inatsisartutlov nr. 12 af 3. december 2012 (Ændring af bestemmelser om betaling af gebyr samt indførelse af bestemmelse om rentebetaling ved manglende eller forsinket indbetaling af gebyr)[xi] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2013.

 

Inatsisartutlov nr. 18 af 3. juni 2015 (Ændringer om udstedelse og opretholdelse af tilladelser til erhvervsfiskeri)[xii] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 4. juni 2015.

 

Inatsisartutlov nr. 28 af 28. november 2016 (Indførelse af bestemmelse om overdragelse af administrationen af licensudstedelse til kommunalbestyrelserne)[xiii] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2017.

 

 

 

Departementet for Fiskeri og Fangst, den 1. decmber2023

 

 

Emanuel Rosing (sign.)

Kst. Departementschef

 

 

/ Thomas Rassing