Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 19
25. maj 2022
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om registrerede socialøkonomiske virksomheder

I medfør af §§ 2 og 18, § 19, stk. 5, og § 20, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 31 af 28. november 2019 om registrerede socialøkonomiske virksomheder, fastsættes:

 

Formkrav

 

  § 1.  Ved ansøgning, registrering, afregistrering, rapportering m.v. skal de administrativt anviste skemaer benyttes.

 

Registreringsgebyr

 

  § 2.  Ved ansøgning om godkendelse eller ændring af allerede godkendt registrering skal virksomheden betale 1.000 kr. i registreringsgebyr, som uanset ansøgningens udfald ikke tilbagebetales. Sagsbehandling påbegyndes ikke, før registreringsgebyret er betalt.

 

Afregistrering og ny godkendelse

 

  § 3.  Godkendelse af virksomhedens registrering som en socialøkonomisk virksomhed bortfalder, hvis virksomheden ikke overholder frister fastsat i, eller i medfør af, Inatsisartutlov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, herunder frister for rapportering.
  Stk. 2.  Virksomheden kan tidligst meddeles godkendelse på ny, når virksomheden har opfyldt rapporteringskrav for tidligere godkendelsesperioder.

 

Rapportering og offentlighed

 

  § 4.  Rapportering efter Inatsisartutlov om registrerede socialøkonomiske virksomheder offentliggøres i sin helhed i registret for registrering af socialøkonomiske virksomheder, jf. dog stk. 2.
  Stk. 2.  Indeholder rapporteringen dokumenter, som er undtaget fra offentligheden efter landstingslov om offentlighed i forvaltningen, skal rapporteringen vedlægges en version egnet til offentliggørelse.

 

  § 5.  Ved ændret registrering i løbet af et regnskabsår skal rapporteringen tydeligt angive hvilke oplysninger, der vedrører godkendelsesperioden.

 

  § 6.  Administrationen kan løbende opdatere registret for registrerede socialøkonomiske virksomheder, herunder fjerne oplysninger vedrørende en virksomhed, som ikke længere er godkendt som en socialøkonomisk virksomhed.

 

Ikrafttrædelse

 

§ 7.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2022.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 5. maj 2022

 

 

 

Vivian Motzfeldt
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel

 

 

 

/Mininguaq Kleist