Selvstyrets bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod salg af alkoholdige drikke
I medfør af § 41, stk. 1 og 2, og § 43, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 35 af 23. november 2017 om alkohol fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for:
1) Kommune Kujalleq.
2) Kommuneqarfik Sermersooq.
3) Qeqqata Kommunia.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for toldfrit salg i lufthavne med flyforbindelser til udlandet, jf. § 1, stk. 3 i Inatsisartutlov om alkohol.
Midlertidigt forbud mod salg og udskænkning af alkoholholdige drikke
§ 2. Det er midlertidigt forbudt at sælge og udskænke drikke med en alkoholvolumenprocent på 2,25 volumenprocent og derover, jf. § 2, stk. 1 i Inatsisartutlov om alkohol.
Sanktioner
§ 3. Ved overtrædelse af § 2 kan der idømmes foranstaltninger i form af bøde.
Ikrafttræden
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. januar 2022.
Stk. 2. Restriktioner, forbud, påbud m.v. efter bekendtgørelsen i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 er gældende til og med den 9. februar 2022.
Stk. 3. Restriktioner, forbud, påbud m.v. efter bekendtgørelsen i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 er gældende til og med den 1. februar 2022.
Grønlands Selvstyre, den 25. januar 2022
Pele Broberg på vegne af Kirsten Fencker
Naalakkersuisoq for Sundhed
/ Aka Olesen