Herved bekendtgøres landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen, med de ændringer, der følger af landstingslov nr. 1 af 31. maj 1999 og landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001.

 

Kapitel 1

Lovens almindelige anvendelsesområde

 

  § 1. Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, jf. dog §§ 2 og 3.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlig forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af Grønlands Hjemmestyre eller en kommune, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov eller forordning har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på hjemmestyrets eller en kommunes vegne. Landsstyret kan herunder fastsætte regler om opbevaring m.v. af dokumenter.

 

  § 2.  Loven gælder ikke for kriminalretlige sager. Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for Landstinget.

  Stk. 2.  Bortset fra bestemmelsen i § 6 gælder loven endvidere ikke for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og § 4, stk. 2.

  Stk. 3.  I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt. gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger gælder loven endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.

  Stk. 4.  Landsstyret kan bestemme, at loven i sager, der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., tillige skal gælde for andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3.

 

  § 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås, skal være undtaget fra loven.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at der efter et vist åremål skal være ret til at blive gjort bekendt med nærmere angivne dokumenter, der ikke er undergivet retten til aktindsigt efter reglerne i denne lov.

 

Kapitel 2

Retten til aktindsigt

 

  § 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at bliver gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

  Stk. 2.  Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

  Stk. 3.  Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

 

  § 5. Retten til aktindsigt omfatter

1)  alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, og

2)  indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

  Stk. 2.  Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1, nr. 2.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders registre. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.

 

Notatpligt m.v.

 

  § 6.  I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

  Stk. 2.  Landsstyret kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

 

Kapitel 3

Undtagelser fra retten til aktindsigt

 

Undtagelse af interne arbejdsdokumenter

 

  § 7.  Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1)  dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

2)  brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed, og

3)  brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.

 

  § 8. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 7 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

1)  dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2)  dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 6,

3)  dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringebevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller

4)  dokumenterne indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sags typer.

 

  § 9.  (Ophævet).

 

Undtagelse af andre dokumenter

 

  § 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke:

1)  Referater af landsstyremøder og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.

2)  Brevveksling mellem landsstyreområder om lovgivning, herunder bevillingslove.

3)  Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

4)  Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

5)  Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.

 

Meddelelse af faktiske oplysninger

 

  § 11.  Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at pligten efter stk. 1 ikke skal gælde nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.

 

Undtagelse af oplysninger

 

  § 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1)  enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,

2)  tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, forså vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

  Stk. 2.  Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

 

  § 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1)  rigets sikkerhed eller forsvar,

2)  rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

3)  forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, fuldbyrdelse af kriminalretlige domme og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om kriminalretlig eller disciplinær forfølgning,

4)  gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

5)  det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, eller

6)  private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

  Stk. 2.  Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

 

Forholdet til tavshedspligt

 

  § 14.  Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter kriminalloven, landstingsloven om den offentlige forvaltning og tjenestemandslovgivningen.

 

Kapitel 4

Behandlingen og afgørelsen af begæringer om aktindsigt

 

  § 15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.

  Stk. 2.  Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne i stk. 1 og 2.

 

  § 16. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

  Stk. 2.  Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

  Stk. 3.  Fremsættes der begæring om aktindsigt i sager som nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt., underretter myndigheden snarest den ansatte herom med angivelse af, hvem der har fremsat begæringen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen der er udleveret

  Stk. 4.  Landsstyret kan fastsætte regler om betaling for afskrifter og kopier.

  

Kapitel 5

Ikrafttræden forholdet til anden lovgivning m. v.

 

  § 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

  Stk. 2.  Samtidig ophæves lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen for de myndigheder, der er omfattet af nærværende lov.

  Stk. 3.  Loven gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før den 1. januar 1971. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholdes i sådanne dokumenter, er dog omfattet af retten til aktindsigt efter reglerne i denne lov, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der er eller har været under behandling af en offentlig myndighed efter det nævnte tidspunkt, og oplysningerne er eller har været af betydning for sagen. Bestemmelsen i § 8, nr. 4, gælder for dokumenter, der anvendes efter lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 9 gælder for patientjournaler oprettet efter lovens ikrafttræden og for tilførsler til eksisterende journaler, der er foretaget efter lovens ikrafttræden.

  Stk. 4.  Bestemmelser i andre love om adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter hos den offentlige forvaltning opretholdes, uanset om de giver ret til aktindsigt i snævrere omfang end denne lov.

 

 

 

Landstingslov nr. 1 af 31. maj 1999 (Aktindsigt i personalesager)[1] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Landstingsloven træder i kraft den 1. juli 1999.

 

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling[2] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

  § 35.  Landstingsforordningen træder i kraft den 1. august 2001.

  Stk. 2.  Kapitel 4 har virkning for patientjournaler m.v. oprettet efter 1. januar 1995 og for tilførsler til eksisterende patientjournaler m.v., foretaget efter denne dato.

  Stk. 3.  § 9 i Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen ophæves.

 

 

 

Formandens Departement, den 20. april 2021

 

 

 

 

Hans-Peder Barlach Christensen

/

Jógvan Svabo Samuelsen