I medfør af § 13, stk. 1, § 19 og § 36 i Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber, fastsættes:

Kapitel 1

Reglernes anvendelsesområde m.v.

  § 1.  Denne bekendtgørelse fastsætter regler om finanslovens opdeling i bevillingstyper og regler om udarbejdelse af finanslovsforslag. 
  Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for departementer og enheder i centraladministrationen, hvis budgetter er optaget på finansloven.

Kapitel 2

Finanslovens opbygning og bevillingstyper

Finanslovens opbygning

  § 2. Finansloven udgøres af en lovtekst.
  Stk. 2. Lovteksten omfatter en bevillingsoversigt, der angiver bevillinger i finansåret angivet på hovedkontoniveau. I bevillingsoversigten oplyses i tilknytning til hver bevilling forventninger til bevillingsudviklingen de følgende 3 år efter finansåret.
  Stk. 3. Lovteksten omfatter tillige tekstanmærkninger i finansåret.

  § 3.  Finansloven indeholder bemærkninger til lovteksten. Bemærkningerne har vejledende karakter.
  Stk. 2. Bemærkningerne består, som det mindste, af:
1) Tværgående resultatoversigt: Den tværgående resultatoversigt angiver det samlede budgetresultat fordelt efter formål og bevillingstype.
2) Bemærkningerne til tekstanmærkningerne: Bemærkningerne til tekstanmærkninger indeholder forudsætninger for optagelsen af en tekstanmærkning.
3) Budgetoversigt: Oversigt over det samlede budgetresultat efter bevillingstype fordelt på Inatsisartuts Formandskab og på de enkelte ressortområder under Naalakkersuisut. 
4) Hovedkontooversigt: I hovedkontooversigten oplyses i tilknytning til hver bevilling de seneste års regnskabsresultater, seneste finanslovsbevilling, samt forventninger til bevillingsudviklingen de følgende 3 år efter finansåret.
5) Budgetbidrag: Budgetbidrag indeholder de nærmere forudsætninger for bevillingerne på de enkelte hovedkonti. På anlægsområdet, hvor der kan være optaget flere projekter på en hovedkonto, anføres bevillingsforudsætningerne under de enkelte projekter i en projektspecifikation.

Bevillingstyper

  § 4. Finansloven opdeles i de 5 særskilte bevillingstyper som anført i §§ 5-9 i dette kapitel. Valg af bevillingstype afhænger af aktivitetens karakter.
  Stk. 2.  Ud for hver hovedkonto i finansloven skal bevillingstypen angives.
  Stk. 3.  Der oprettes en hovedkonto, når et formål anses for at være af selvstændig bevillingsmæssig interesse.
  Stk. 4.  Bevillingstypen er bestemmende for de dispositioner, der kan fortages over bevillingerne, idet der dog i love, bekendtgørelser eller tekstanmærkninger kan være regler, der udvider eller indskrænker disponeringsadgangen.

  § 5.  En driftsbevilling er en rammebevilling til afholdelse af nettodriftsudgifter i finansåret for den eller de institutioner eller administrative enheder bevillingen omfatter.
  Stk. 2.  Bevillingen bemyndiger det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut til at afholde driftsudgifter og oppebære driftsindtægter i henhold til budgetforudsætningerne.
  Stk. 3. Lønudgifter kan kun afholdes under en driftsbevilling.
  Stk. 4.  På en driftsbevilling kan der afholdes vedligeholdelses- og mindre renoveringsudgifter i tilknytning til den eller de institutioner eller administrative enheder, driftsbevillingen vedrører.

  § 6.  En lovbunden bevilling anvendes i tilfælde, hvor det ved Inatsisartutlov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har erhvervet ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov.
  Stk. 2.  Bevillingen bemyndiger det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut til at afholde udgifter som fastsat ved Inatsisartutloven.
  Stk. 3. En lovbunden bevilling på finansloven repræsenterer et udgiftsskøn, hvorfor der kan afholdes mer- eller mindreudgifter uden at der optages en tillægsbevilling. Afvigelser fra bevillingen optages i regnskabet.
  Stk. 4. Mer- eller mindreudgifter, som skyldes ændringer i bevillingens lovgrundlag, skal optages på en tillægsbevillingslov, samt indarbejdes på førstkommende finanslov.

  § 7. En tilskudsbevilling anvendes i tilfælde, hvor et medlem af Naalakkersuisut bemyndiges til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter.
  Stk. 2. Bevillingen bemyndiger det pågældende medlem af Naalakkersuisut til at afholde udgifter af tilskudsmæssig karakter inden for bevillingsformålet eller udgifter til kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, reserver, afskrivninger, udlån og lignende.

  § 8. En indtægtsbevilling anvendes til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens tilskud til Grønlands Selvstyre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter, indtægter fra udbytter, salg af aktiver, anlæg mv., opføres som indtægtsbevillinger. Det er alene indtægtsbevillinger, der kan optræde på finanslovens indtægtsbudget.

  § 9.  En anlægsbevilling anvendes ved bevillinger til projektering, opførelse og investeringer i fast ejendom, anlæg, IT-systemer og andre aktiver samt når Selvstyret giver lånetilsagn eller tilskud til anlægs- og renoveringsopgaver til kommuner m.fl.
  Stk. 2. En anlægsbevilling bemyndiger det pågældende medlem af Naalakkersuisut til at afholde udgifter til gennemførsel af de i stk. 1, fastsatte anlægsprojekter, som fastsat i en projektspecifikation i bevillingen.
  Stk. 3. En anlægsbevilling gives som en todelt anlægsbevilling, hvorefter det pågældende medlem af Naalakkersuisut kan:
1)  Afholde udgifter til udarbejdelse af projektering m.v. indtil udbud eller licitation af et projekt er gennemført. Projektet skal være inden for de i bevillingen angivne formål. 
2) Med Finans- og Skatteudvalgets godkendelse udmønte givne rammebevillinger i både finansåret og budgetoverslagsårene på enkeltprojekter, når licitationen er gennemført. Der kan i lovgivning være fastsat regler for, at visse projekter kan igangsættes uden Finans- og Skatteudvalgets bemyndigelse.

Kapitel 3

Hovedkontoplan

  § 10. Finanslovens opdeling i hovedkonti jf. § 3, stk. 2, nr. 4, fastsættes af Departementet for Finanser. Ændringer af planen skal søges begrænset, da det skal være muligt af følge udviklingen i Inatsisartuts økonomiske prioriteringer over flere år.

Kapitel 4

Finanslovsprocessen

  § 11.  Departementet for Finanser koordinerer Selvstyrets udarbejdelse af finanslovsforslaget.
  Stk. 2. Departementet for Finanser fremsender hver år senest ved udgangen af marts måned en plan til samtlige departementer for udarbejdelsen af forslag til finanslov for det kommende år, jf. dog stk. 3.
  Stk. 3. Tidsfristen i stk. 2 kan fraviges, såfremt udskrivelsen af valg eller andre væsentlige forhold nødvendiggør dette. Udarbejdelsen af finanslovsforslaget fremmes herefter mest muligt under hensyntagen til forholdenes natur.

  § 12.  Naalakkersuisoq for Finanser forestår udarbejdelsen af 1 eller flere oplæg til Naalakkersuisut om udarbejdelse af forslag til finanslov. 
Stk. 2.  Oplæg kan blandt andet indeholde følgende emner og tilhørende indstillingspunkter: 
1) Fordeling af ramme for budgetstillingskrav.
2) Prioritering af reform- og lovgivningsinitiativer med finanslovvirkning.
3) Gennemførelse af besparelser.
4) Forventninger til landskassens indtægter under de forudsætninger og risici, der er kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af oplægget.

  § 13.  De enkelte ressortområder udarbejder budgetbidrag og tekstanmærkninger til finanslovsforslaget for deres område i overensstemmelse med de udmeldte rammer fra Naalakkersuisut.

  § 14. Departementet for Finanser gennemgår budgetbidrag og tekstanmærkninger og foretager nødvendige tekniske ændringer, jf. kapitel 5, så bidragene kan indgå i det samlede forslag til finanslov.

Kapitel 5

Udarbejdelse af budgetbidrag

  § 15.  Ved udarbejdelse af budgetbidrag skal følgende iagttages:
1) Budgetbidrag skal udarbejdes efter skabeloner og retningslinjer udsendt af Departementet for Finanser. Skabelonerne gøres tilgængelige via Selvstyrets økonomisystem.
2) Budgetbidrag skal indeholde oplysninger om bevillingstype, regelgrundlag og budgetteringsforudsætninger.
3)  Budgetbidrag skal angive, hvis der er tilknyttet tekstanmærkninger til hovedkontoen.
4) Bidragene udformes som forslag fra Naalakkersuisut.
5) Ved væsentlige ændringer i bevillingsforudsætningerne eller bevillingens størrelse i forhold til tidligere finansår, skal årsagen til disse ændringer beskrives i budgetbidraget. Hvis bevillingsændringen medfører afledte udgiftsvirkninger på andre hovedkonti, skal dette oplyses.
6) Budgetbidraget skal indeholde oplysninger, som nærmere konkretiserer udviklingen på området og forudsætningerne for bevillingen. 
7) Budgetbidrag bør så vidt muligt indeholde centrale aktivitetstal. Aktivitetstal skal så vidt det er muligt udarbejdes efter standardskabeloner.
8) Budgetbidrag må ikke indeholde bevillingsfremmende udsagn, der f.eks. lægger op til at der senere søges yderligere bevillinger
9) Budgetbidrag for driftsbevillinger skal indeholde en budgetspecifikation, som angiver opdeling af bevillingen på lønudgifter, øvrige udgifter og evt. indtægter. Såfremt der er realiseret lønudgifter eller forventes afholdelse af udgifter til løn i finanslovsperioden, skal der medtages en oversigt over det realiserede eller forventede personaleforbrug fordelt på chefer og øvrige ansatte. Personaleforbrug i finansåret skal angives omregnet til helårsstillinger og kan angives afrundet med op til 2 decimaler, eller som nærmeste hele tal. En helårsstilling antages at have en årlig arbejdstid på 2080 timer, inklusiv 200 timers ferie. Som chefstillinger anses stillinger i lønramme 36 og opefter samt overenskomststillinger, som kan sammenlignes hermed.
10) I budgetbidrag til en lovbunden bevilling skal anføres, hvilken inatsisartutlov udgiften afholdes i henhold til, samt beregningsgrundlag og budgetforudsætninger for bevillingen. Der skal desuden være en præcis angivelse af modtagerkreds, ydelsessatsen og den forventede aktivitet, herunder antal modtagere.
11) Budgetbidrag for anlægsbevillinger skal indeholde:
a) En beskrivelse af budgetforudsætninger, formål, bevillingsprincipper, samt anførelse af sektorplaner eller anlægslovgivning m.v. af betydning for bevillingen. 
b) Oversigt over projektspecifikationer, der angiver de forventede udgifter samt årsfordelingen.
c) Projektspecifikationer. Projektspecifikationerne er jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, bindende for udmøntningen af bevillingen. Projektspecifikationer skal belyse og afgrænse de typer af anlægsprojekter, der kan afholdes under bevillingen. I bemærkningerne beskrives hovedelementer som f.eks. forventet antal m², antal rum, opdelinger eller funktioner m.v. Herudover beskrives projektets forventede tidsramme, herunder forventet projektstart, byggestart og afslutning.

Kapitel 6

Tillægsbevillinger

  § 16. Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger forelægges for Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg af Naalakkersuisoq for Finanser på vegne af Naalakkersuisut.
  Stk. 2. Dispositioner med hjemmel i finansloven, i tekstanmærkninger eller anden lovgivning, som skal godkendes af Finans- og Skatteudvalget, forelægges for udvalget i form af en tillægsbevillingsansøgning efter dette kapitel. En tillægsbevillingsansøgning, jf. 1. pkt., som er godkendt af Finans- og Skatteudvalget optages på en tillægsbevillingslov.

  § 17.  Ansøgning om nye eller ændrede bevillinger må alene omfatte dispositioner med udgiftsvirkning i finansåret. Eventuelle konsekvenser i efterfølgende år skal indarbejdes i førstkommende finanslov. Eventuelle økonomiske konsekvenser i efterfølgende år skal dog fremgå af tillægsbevillingsansøgningen.

  § 18. Tillægsbevillingsloven udgøres af en lovtekst.
  Stk. 2.  Lovteksten udgøres af ændringer til finanslovens bevillinger og tekstanmærkninger.
  Stk. 3.  Bevillingsmæssige ændringer angives med finanslovsbevilling, tillægsbevilling og samlet bevilling.
  Stk. 4. Tillægsbevillingsloven indeholder bemærkninger til lovteksten. Bemærkningerne består af budgetbidrag med budgetteringsforudsætninger til de enkelte tillægsbevillinger, samt bemærkninger til tekstanmærkninger.

  § 19.  Naalakkersuisoq for Finanser samler vedtagne nye eller ændrede tillægsbevillinger og tekstanmærkninger, og forestår udarbejdelsen af et forslag til tillægsbevillingslov.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

  § 20.  Denne bekendtgørelse træder i kraft den. 15. december 2020, jf. dog stk. 2. 
  Stk. 2.  Bekendtgørelsens kapital 4 træder dog først i kraft d. 1. januar 2021 og har virkning for udarbejdelse af forslag til finanslov for 2022. 
  Stk. 3.  Ved uoverensstemmelse mellem denne bekendtgørelse og budgetregulativet af 17. juni 2008, skal denne bekendtgørelse tillægges forrang.

Grønlands Selvstyre d. 27. november 2020

Vittus Qujaukitsoq

/

Nikolai S. Christensen