Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 19
4. november 2019
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om botilbud til personer med handicap

I medfør af § 13, stk. 3, § 14, stk. 3, § 15 og § 18, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap, fastsættes:

 

Kapitel 1
Bokollektiver

Kvalitetsstandarder

  § 1. Kommunalbestyrelsen skal ved oprettelsen af et bokollektiv for personer med handicap sikre, at bokollektivet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
  Stk. 2.  Et bokollektivs kvalitet skal vurderes inden for følgende temaer:
1)  Beboernes mulighed for at udvikle sig, udnytte egne potentialer og herigennem blive så selvstændige som muligt.
2)  Beboernes mulighed for uddannelse, beskæftigelse og aktiviteter.
3)  Bokollektivets målgrupper, herunder indholdet i bokollektivets tilbud til målgruppen, samt beboernes indflydelse på egen livssituation.
4)  Bokollektivets metoder og resultater, herunder pædagogisk, psykologisk eller psykiatrisk praksis.
5)  Bokollektivets organisation og ledelse.
6)  Bokollektivets personalemæssige kompetencer.
7)  Bokollektivets fysiske rammer, herunder om de understøtter målgruppens behov og bokollektivets metoder.
  Stk. 3.  Kvalitetsstandarderne, jf. stk. 2, skal fremgå af kommunalbestyrelsens beslutning om oprettelse af bokollektivet. Beslutningen skal beskrive, hvordan de enkelte kvalitetsstandarder skal udmøntes for det enkelte bokollektiv.


Indretning

  § 2.  Et bokollektiv betragtes som beboernes private bolig. Bokollektivet skal indrettes således, at hver enkelt beboer har sit eget værelse, så vidt muligt med eget toilet og bad.
  Stk. 2.  Beboerne skal have adgang til opholdsstue og køkken.


Vedtægt

  § 3.  Et bokollektiv for personer med handicap drevet af en kommunalbestyrelse skal have en vedtægt, der skal indeholde:
1)  Angivelse af navn, hjemsted og formål.
2)  Beskrivelse af målgruppen.
3)  Beskrivelse af ledelsens opgave.
4)  Regler for ansvar og dispositionsret over for tredjemand.
5)  Regler for budgetlægning, regnskabsførelse og revision.
6)  Procedurer for vedtægtsændringer.

Daglig ledelse

  § 4.  Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger lederen for 1 eller flere bokollektiver for personer med handicap.
  Stk. 2.  Lederen står for den daglige drift af bokollektivet.
  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger det øvrige personale på bokollektivet i henhold til gældende lovgivning og overenskomster.
  Stk. 4.  Der skal ved ansættelse af leder og personale indhentes straffeattest. Hvis det er relevant, skal der også indhentes børneattest.

  § 5.  Lederen skal sikre, at bokollektivet drives således, at beboerne:
1)  opnår de kompetencer og færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, og derigennem fremmer den enkeltes muligheder for at kunne klare sig selv,
2)  kan opretholde relationer til familie og netværk, og
3)  har mulighed for personlig udvikling og deltagelse i sociale aktiviteter.

  § 6.  Lederen skal sikre, at medarbejdergruppen samlet set har:
1)  relevant uddannelse,
2)  opdateret viden om målgruppen, og
3)  erfaring med målgruppen.

  § 7.  Lederen skal sikre, at bokollektivet er indrettet således, at målgruppens behov og udviklingsmuligheder fremmes.


Kapitel 2

Beskyttede boenheder

Kvalitetsstandarder

  § 8.  Kommunalbestyrelsen skal ved oprettelsen af en beskyttet boenhed for personer med handicap sikre, at boenheden efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
  Stk. 2.  Den beskyttede boenheds kvalitet skal vurderes inden for følgende temaer:
1)  Beboernes mulighed for at udvikle sig, udnytte egne potentialer og herigennem blive så selvstændige som muligt.
2)  Beboernes mulighed for uddannelse, beskæftigelse og aktiviteter.
3)  Boenhedens målgrupper, herunder indholdet i boenhedens tilbud til målgruppen, samt beboernes indflydelse på egen livssituation.
4)  Boenhedens metoder og resultater, herunder pædagogisk, psykologisk eller psykiatrisk praksis.
5)  Boenhedens organisation og ledelse.
6)  Boenhedens personalemæssige kompetencer.
7)  Boenhedens fysiske rammer, herunder om de understøtter målgruppens behov og boenhedens metoder.
  Stk. 3.  Kvalitetsstandarderne, jf. stk. 2, skal fremgå af kommunalbestyrelsens beslutning om oprettelse af den beskyttede boenhed. Beslutningen skal beskrive, hvordan de enkelte kvalitetsstandarder skal udmøntes for den enkelte boenhed.


Indretning

  § 9.  En beskyttet boenhed betragtes som beboernes private bolig. Boligen skal indrettes således, at hver enkelt beboer har sit eget værelse, så vidt muligt med eget toilet og bad.
  Stk. 2.  Beboerne skal have adgang til opholdsstue og køkken.


Vedtægt

  § 10.  En beskyttet boenhed for personer med handicap drevet af en kommunalbestyrelse skal have en vedtægt, der skal indeholde:
1)  Angivelse af navn, hjemsted og formål.
2)  Beskrivelse af målgruppen.
3)  Beskrivelse af ledelsens opgave.
4)  Regler for ansvar og dispositionsret over for tredjemand.
5)  Regler for budgetlægning, regnskabsførelse og revision.
6)  Procedurer for vedtægtsændringer.


Daglig ledelse

  § 11.  Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger lederen for 1 eller flere beskyttede boenheder for personer med handicap.
  Stk. 2.  Lederen står for den daglige drift af den beskyttede boenhed.
  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger det øvrige personale på den beskyttede boenhed i henhold til gældende lovgivning og overenskomster.
  Stk. 4.  Der skal ved ansættelse af leder og personale indhentes straffeattest. Hvis det er relevant, skal der også indhentes børneattest.

  § 12.  Lederen skal sikre, at den beskyttede boenhed drives således, at beboerne:
1)  opnår de kompetencer og færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, og derigennem fremme den enkeltes muligheder for at kunne klare sig selv,
2)  kan opretholde relationer til familie og netværk, og
3)  har mulighed for personlig udvikling og deltagelse i sociale aktiviteter.

  § 13.  Lederen skal sikre, at medarbejdergruppen samlet set har:
1)  relevant uddannelse,
2)  opdateret viden om målgruppen, og
3)  erfaring med målgruppen.

  § 14.  Lederen skal sikre, at den beskyttede boenhed er indrettet således, at målgruppens behov og udviklingsmuligheder fremmes.


Kapitel 3

Døgntilbud

 Oprettelse af døgntilbud

  § 15.  Døgntilbud for personer med handicap oprettes og drives af socialstyrelsen.

 
Kvalitetsstandarder

  § 16.  Socialstyrelsen skal ved oprettelsen af et døgntilbud for personer med handicap sikre, at døgntilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
  Stk. 2.  Døgntilbuddets kvalitet skal vurderes inden for følgende temaer:
1)  Beboernes mulighed for at udvikle sig, udnytte egne potentialer og herigennem blive så selvstændige som muligt.
2)  Beboernes mulighed for uddannelse, beskæftigelse og aktiviteter.
3)  Døgntilbuddets målgrupper, herunder indholdet i døgntilbuddets tilbud til målgruppen, samt beboernes indflydelse på egen livssituation.
4)  Døgntilbuddets metoder og resultater, herunder pædagogisk, psykologisk eller psykiatrisk praksis.
5)  Døgntilbuddets organisation og ledelse.
6)  Døgntilbuddets personalemæssige kompetencer.
7)  Døgntilbuddets fysiske rammer, herunder om de understøtter målgruppens behov og døgntilbuddets metoder.
  Stk. 3.  Kvalitetsstandarderne, jf. stk. 2, skal fremgå af socialstyrelsens beslutning om oprettelse af døgntilbuddet. Beslutningen skal beskrive, hvordan de enkelte kvalitetsstandarder skal udmøntes for det enkelte døgntilbud.


Indretning

  § 17.  Et døgntilbud skal så vidt muligt være indrettet således, at beboerne har eget værelse med adgang til toilet og bad.
  Stk. 2.  Beboerne skal have adgang til opholdsstue og køkken.

  § 18.  Indretning af beboernes værelser skal så vidt muligt ske i samarbejde med beboerne og skal indeholde møblement, der er passende for beboernes alder og handicap.

  § 19.  Fællesrum skal være indrettet således, at samtlige beboere kan benytte rummene uanset handicap. 


Vedtægt

   § 20.  Døgntilbud for personer med handicap drevet af socialstyrelsen skal have en vedtægt, der skal indeholde:
1)  Angivelse af navn, hjemsted og formål.
2)  Beskrivelse af det pædagogiske sigte.
3)  Beskrivelse af målgruppen.
4)  Beskrivelse af ledelsens opgaver.
5)  Regler for ansvar og dispositionsret over for tredjemand.
6)  Regler for budgetlægning, regnskabsførelse og revision.
7)  Procedurer for vedtægtsændringer.


Daglig ledelse

   § 21.  Socialstyrelsen ansætter og afskediger forstanderen ved 1 døgntilbud for personer med handicap.
  Stk. 2.  Forstanderen står for den daglige drift af døgntilbuddet.
  Stk. 3.  Forstanderen ansætter og afskediger det øvrige personale på døgntilbuddet i henhold til gældende lovgivning og overenskomster.
  Stk. 4.  Der skal ved ansættelse af forstander og personale indhentes straffeattest. Hvis det er relevant, skal der også indhentes børneattest.

  § 22.  Forstanderen skal sikre, at døgntilbuddet drives således, at beboerne:
1)  opnår de kompetencer og færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, og derigennem fremmer den enkeltes muligheder for at kunne klare sig selv,
2)  kan opretholde relationer til familie og netværk, og
3)  har mulighed for personlig udvikling og deltagelse i sociale aktiviteter.

  § 23.  Forstanderen skal sikre, at medarbejdergruppen samlet set har:
1)  relevant uddannelse,
2)  opdateret viden om målgruppen, og
3)  erfaring med målgruppen.

  § 24.  Forstanderen skal sikre, at døgntilbuddet er indrettet således, at målgruppens behov og udviklingsmuligheder fremmes.


Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

  § 25.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
  Stk. 2.  Samtidig ophæves Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 6. december 2018 om døgninstitutioner m.v. for personer med vidtgående handicap.

  § 26.  Bokollektiver oprettet før 1. januar 2020 skal senest 1. januar 2023 opfylde kravene i kapitel 1.
  Stk. 2.  Beskyttede boenheder oprettet før 1. januar 2020 skal senest 1. januar 2023 opfylde kravene i kapitel 2.
  Stk. 3.  Døgntilbud oprettet før 1. januar 2020 skal senest 1. januar 2023 opfylde kravene i kapitel 3.
  Stk. 4.  Fristerne i stk. 1-2 kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen forlænges med op til 2 år efter forudgående godkendelse fra Naalakkersuisut.
  Stk. 5.  Fristen i stk. 3 kan efter ansøgning fra socialstyrelsen forlænges med op til 2 år efter forudgående godkendelse fra Naalakkersuisut.



Grønlands Selvstyre, den 4. november 2019



Martha Abelsen

/

Julie Præst Wilche