Selvstyrets bekendtgørelse om skatteudligning og fælleskommunal skat i 2020
I medfør af § 41 og § 42, stk. 2, i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 11 af 1. juni 2017, fastsættes:
§ 1. Til udligning af forskelle i kommunernes skatteprovenu og fordeling af fælleskommunal skat per indbygger ydes der nedennævnte kommuner i 2020 følgende tilskud:
1) Kommune Kujalleq: kr. 117.524.000.
2) Kommuneqarfik Sermersooq: kr. 41.220.000.
3) Qeqqata Kommunia: kr. 110.405.000.
4) Avannaata Kommunia: kr. 186.900.000.
5) Kommune Qeqertalik: kr. 146.842.000.
Stk. 2. Tilskuddene udbetales af Landskassen med 1/12 i hver af årets måneder som tillæg til de respektive måneders bloktilskud.
§ 2. I 2020 fordeles som fælleskommunal skat kr. 555.000.000 samt regulering, jf. stk. 3, for perioden 1987 til 2015, begge år inklusiv, kr. -2.603.000, for 2016 kr. -2.797.000 for 2017 kr. 24.330.000 og for 2018 kr. 28.961.000, i alt kr. 602.891.000.
Stk. 2. Den fælleskommunale skat afregnes til Landskassen på samme måde som landsskatten.
Stk. 3. Såfremt det faktiske provenu af den fælleskommunale skat afviger fra det i stk. 1 fastsatte beløb, indgår afvigelsen i fordelingen af efterfølgende års fordeling af fælleskommunal skat.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Grønlands Selvstyre, den 9. oktober 2019
Vittus Qujaukitsoq
/
Nikolai S. Christensen