Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om obligatorisk pensionsordning
(Sproglig ændring af Inatsisartutlovens grønlandske titel, undtagelse til opsparingsgrundlaget for borgmestervederlag)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning foretages følgende ændringer:
1. Inatsisartutlovens titel affattes således:
”Inatsisartutlov om obligatorisk pensionsordning”
2. § 4, stk. 1, affattes således:
” Ved beregning af opsparingsgrundlaget ses der bort fra ydelser udbetalt i henhold til:
1) Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland,
2) Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner,
3) Lov om statens tjenestemænd i Grønland,
4) Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap,
5) Inatsisartutlov om børnetilskud,
6) Landstingsforordning om hjælp til børn og unge,
7) Landstingsforordning om offentlig hjælp,
8) Inatsisartutlov om alderspension,
9) Inatsisartutlov om førtidspension,
10) Inatsisartutlov om boligsikring i lejeboliger,
11) Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte, og
12) § 2, § 12 og § 14 i selvstyrets bekendtgørelse nr. 25 af 30. december 2013 om vederlæggelse af borgmestre, viceborgmestre, kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af lokaludvalg mv., med undtagelse af vederlag og eftervederlag, som danner grundlag for pensionsbidrag i medfør af § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4, i selvstyrets bekendtgørelse nr. 24 af 30. december 2013 om pension til borgmestre og deres ægtefæller og børn.”
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2020, og har virkning fra og med indkomståret 2019.
Grønlands Selvstyre, den 12. juni 2019
Kim Kielsen
-
PDF (0.1MB)
-
PDF (0.09MB)