Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om børnetilskud
(Ny beregningsmodel, aktuel indkomst erstatter skattepligtig indkomst og regulering af børnetilskud med satstilpasningsprocenten)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud foretages følgende ændringer:
1. Kapiteloverskriften i Kapitel 1 affattes således:
”Kapitel 1
Fastsættelse og beregning”
2. § 1, stk. 1, nr. 4, affattes således:
” 4) at barnet ikke af det offentlige er anbragt uden for hjemmet efter Landstingsforordning om hjælp til børn og unge eller Inatsisartutlov om støtte til børn eller i øvrigt forsørges af det offentlige, og”
3. § 3 affattes således:
” § 3. Børnetilskud beregnes ud fra den aktuelle indkomst, jf. § 5 i Inatsisartutlov om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst.
Stk. 2. Bor forældrene sammen, beregnes børnetilskud på baggrund af forældrenes samlede aktuelle indkomst.
Stk. 3. Bor barnet hos den ene af forældrene, beregnes børnetilskuddet på baggrund af dennes aktuelle indkomst. Er denne forælder gift eller samlevende med en anden end barnets anden forælder, medregnes ægtefællens aktuelle indkomst eller samlevers aktuelle indkomst, hvis samlivet har bestået i mindst 1 år.
Stk. 4. Bor barnet lige meget hos begge forældre, beregnes børnetilskuddet på baggrund af den aktuelle indkomst hos den forælder, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret.
Stk. 5. Ved væsentlige ændringer i den aktuelle indkomst eller ændringer i antal af børn, der indgår i beregningen, skal børnetilskuddet genberegnes i overensstemmelse hermed. Ved væsentlige ændringer i den aktuelle indkomst fastsættes den aktuelle indkomst efter reglerne i § 6 i Inatsisartutlov om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst.
Stk. 6. Familier, der flytter til Grønland, kan, såfremt betingelserne i § 1 er opfyldt, få udbetalt børnetilskud fra den første dag i måneden efter tilflytningen. Børnetilskuddet beregnes ud fra den forventede aktuelle indkomst jf. § 6 i Inatsisartutlov om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst.”
4. § 4 affattes således:
” § 4. Størrelsen af det maksimale børnetilskud udgør 8.477 kr. om året pr. barn.
Stk. 2. Børnetilskuddet aftrappes lineært ved stigende indkomst. Aftrapningen af børnetilskuddet starter ved en samlet aktuel indkomst på 130.000 kr. Beløbsgrænsen hæves med 25.000 kr. for hvert barn ud over det første.
Stk. 3. Aftrapningen sker med anvendelse af differentierede aftrapningsprocenter. Aftrapningsprocenten udgør 3,5 pct. pr. barn, der indgår i beregningsgrundlaget.
Stk. 4. Børnetilskuddet beregnes således, at indtægtsgrundlaget multipliceret med aftrapningsprocenten fratrækkes det maksimale børnetilskud. Indtægtsgrundlaget udgøres af den aktuelle indkomst fratrukket det indkomstafhængige friholdelsesbeløb, jf. stk. 2.
Stk. 5. Hverken børnetilskudsydelsen eller indtægtsgrundlaget kan være negativ.
Stk. 6. Beløbene i stk. 1 og stk. 2 reguleres årligt med satstilpasningsprocenten for det pågældende finansår jf. § 3 i Inatsisartutlov om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst.”
5. § 6, stk. 5, affattes således:
” Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte regler for udbetaling af børnetilskud, herunder regler om udbetaling til mindreårige, om administration af tilskuddet og om fastsættelse af et minimumsbeløb for udbetalingen.”
6. § 9, stk. 2, affattes således:
” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indhente oplysninger om den aktuelle indkomst, der danner grundlag for beregningen af børnetilskud.”
7. § 11 affattes således:
” § 11. Afgørelser, der er truffet efter reglerne i denne Inatsisartutlov, kan påklages til Det Sociale Ankenævn efter reglerne i lovgivningen om socialvæsenets styrelse og organisation.”
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2019.
Grønlands Selvstyre den 27. november 2018
Kim Kielsen
-
PDF (0.12MB)
-
PDF (2.09MB)