Selvstyrets bekendtgørelse om skatteudligning og fælleskommunal skat i 2018
I medfør af § 41 og § 42, stk. 2, i Landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 11 af 1. juni 2017, fastsættes:
§ 1. Til udligning af forskelle i kommunernes skatteprovenu og fordeling af fælleskommunal skat per indbygger ydes der nedennævnte kommuner i 2018 følgende tilskud:
Kommune Kujalleq ..................................................................... kr. 109.914.000
Kommuneqarfik Sermersooq ...................................................... kr. 41.495.000
Qeqqata Kommunia .................................................................... kr. 113.771.000
Avannaata Kommunia ................................................................. kr. 175.562.000
Kommune Qeqertalik .................................................................. kr. 122.019.000
Stk. 2. Tilskuddene udbetales af Landskassen med 1/12 i hver af årets måneder som tillæg til de respektive måneders bloktilskud.
§ 2. I 2018 fordeles som fælleskommunal skat kr. 530.000.000 samt regulering, jf. stk. 3, for perioden 1987 til 2013, begge år inklusiv, kr. 2.645.000, for 2014 kr. -3.965.000 for 2015 kr. 34.080.000 og for 2016 kr. 0, i alt kr. 562.760.000.
Stk. 2. Den fælleskommunale skat afregnes til Landskassen på samme måde som landsskatten.
Stk. 3. Såfremt det faktiske provenu af den fælleskommunale skat afviger fra det i stk. 1 fastsatte beløb, indgår afvigelsen i fordelingen af efterfølgende års fordeling af fælleskommunal skat.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Grønlands Selvstyre, den 18. september 2017
Aqqaluaq B. Egede
/
Nikolai S. Christensen