Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 7
15. juni 2017
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om Landslægeembedets virke

I medfør af § 9 stk. 1-4 og § 11a, stk. 2 i Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 2 af 29. maj 2012, fastsættes:

 

Administrative forhold

 

  § 1.  Landslægeembedet er et landsdækkende embede, som varetager opgaver og funktioner i henhold til denne bekendtgørelse.

 

  § 2.  Naalakkersuisut ansætter en landslæge.
  Stk. 2.  Landslægen er budgetmæssig og forvaltningsmæssig ansvarlig for embedet og driften af dette, herunder har Landslægen de faglige og administrative ledelsesbeføjelser over for embedets øvrige personale.


Generelt om Landslægeembedets opgaver

 

  § 3.  Landslægeembedet skal overvåge sundhedstilstanden og følge udviklingen i forhold, der har betydning for befolkningens sundhed.
  Stk. 2.  Bliver Landslægeembedet bekendt med overtrædelser eller mangler vedrørende sundhedsmæssige forhold, skal embedet orientere relevante myndigheder herom samt rådgive myndighederne om forslag til forbedringer.

 

  § 4.  Landslægeembedet yder Naalakkersuisoq for Sundhed sundhedsfaglig rådgivning, efter Landslægeembedets eget initiativ eller efter anmodning fra Naalakkersuisoq for Sundhed. Landslægeembedet henleder Naalakkersuisoq for Sundheds opmærksomhed på mangler ved de sundhedsmæssige foranstaltninger og fremkommer med forslag til forbedringer.
  Stk. 2.  Landslægeembedet rådgiver andre myndigheder vedrørende sundhedsmæssige forhold.

 

  § 5.  Landslægeembedet bistår, når det findes relevant, Naalakkersuisoq for Sundhed ved udarbejdelsen af sundhedslovgivning.
  Stk. 2.  Landslægeembedet udarbejder sundhedsfaglige vejledninger for sundhedspersonale.

 

  § 6.  Landslægen skal orientere offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt, med henblik på at beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige risici som for eksempel smitsomme sygdomme, pandemi, miljøproblemer med sundhedsfare, levnedsmiddelbårne sygdomme, drikkevand og zoonoser, samt andre forhold hvor Landslægen vurderer, at befolkningen eller dele deraf kan blive udsat for en sundhedsrisiko.


Tilsyn med sundhedsfaglige personer

 

  § 7.  Landslægeembedet fører tilsyn med al sundhedsfaglig virksomhed, der udføres af sundhedsfaglige personer inden for sundhedsvæsenet.
  Stk. 2.  Landslægeembedet fører tillige tilsyn med sundhedsfaglige personer og al sundhedsfaglig virksomhed uden for sundhedsvæsenet og i privat regi.

 

  § 8.  Landslægeembedet fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves af sundhedspersonale, der er autoriseret ved særlig lovgivning.
  Stk. 2.  Landslægeembedet fører tillige tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves af andet sundhedsfagligt uddannet personale, som ikke har autorisation.

 

  § 9.  Landslægeembedet kan pålægge sundhedspersoner at foretage indberetninger vedrørende sundhedspersonalets faglige virksomhed til Landslægeembedet.

 

  § 10.  For så vidt angår uautoriserede behandleres virksomhed vurderer Landslægen tilfælde, hvor der kan rejses mistanke om overtrædelse af lægelovens kapitel 6 om kvaksalveri.


Tilsyn med institutioner

 

  § 11.  Landslægeembedet skal føre tilsyn med alle forhold af sundhedsmæssig karakter ved sundhedsvæsenets institutioner, herunder behandling og pleje, forplejning, lægemiddelhåndtering, sanitære forhold og andre forhold af betydning for opretholdelsen af en god hygiejnisk standard.
  Stk. 2.  Landslægeembedet kan udarbejde vejledninger for de sundhedsmæssige forhold på behandlings- og plejeinstitutioner, skoler og daginstitutioner, detentioner og anstalter m.v.
  Stk. 3.  I vejledningerne beskrives tilsynet med de nævnte institutioner m.v. samt om Landslægeembedets opgaver i denne forbindelse.


Foranstaltninger

 

  § 12.  Finder Landslægen på grundlag af en undersøgelse, at en af de i § 8 omhandlede personer kan være til fare for sig selv eller andre under udøvelse af sit hverv, eller i øvrigt er helt eller delvist uskikket til at udøve sin gerning, kan Landslægen midlertidigt fratage vedkommendes grønlandske autorisation efter gældende regler og derefter indberette forholdet til den ansættende myndighed.
  Stk. 2.  I de tilfælde, hvor forholdene i stk. l omhandler sundhedspersonale, der ikke skal have autorisation, jf. § 8, stk. 2, indberetter Landslægen forholdet til den ansættende myndighed med indstilling om sagens afgørelse.
  Stk. 3.  Landslægen orienterer relevante myndigheder, herunder ansættende myndighed i Grønland og autorisationsgivende myndighed, om forhold som Landslægen mener, er egnede til at danne grundlag for midlertidig frakendelse af autorisation, når en sundhedsperson er autoriseret af en myndighed uden for Grønland.

 

  § 13.  Finder Landslægen på grundlag af en undersøgelse, at en af de i § 7 omhandlede personer skal undergives bestemte vilkår for sit fortsatte virke, fastsætter Landslægen sådanne relevante vilkår.
  Stk. 2.  Det påhviler Landslægeembedet at påse, at vilkårene følges. Landslægen kan aftale med regionens eller områdets ledelse, at en lokal sundhedsperson kan hjælpe Landslægeembedet med at føre dette tilsyn.
  Stk. 3.  Det påhviler ligeledes Landslægeembedet at ophæve de fastsatte vilkår, når disse ikke længere skønnes nødvendige.
  Stk. 4.  Medfører de pålagte vilkår en ændring i eller en indskrænkning af en af de i § 7 omhandlede personers kompetence eller virke, underrettes regionens eller områdets ledelse om ændringen eller kompetenceindskrænkningen. I tilfælde, der omhandler en ledende sundhedsfaglig person, skal den ansættende myndighed underrettes.
  Stk. 5.  Det påhviler ligeledes Landslægeembedet, efter gældende regler, at underrette ansættelsesmyndigheden om forholdet, såfremt de vilkår, som er fastsat af Landslægeembedet ikke følges.
  Stk. 6.  Såfremt der meddeles vilkår til en sundhedsperson, der er autoriseret af en myndighed uden for Grønland, skal denne myndighed underrettes ved personens tilbagevenden til det pågældende lands sundhedsvæsen. Landslægen kan endvidere underrette andre landes autorisationsgivende myndigheder.

 

  § 14.  Finder Landslægeembedet, at der bør indledes politimæssig undersøgelse eller rejses tiltale mod en af de i § 7 omhandlede personer i anledning af dennes sundhedsfaglige virksomhed, afgives der anmodning herom til nærmeste politimyndighed.
  Stk. 2.  Finder Landslægeembedet, at der bør indledes politimæssig undersøgelse eller rejses tiltale mod en af de i § 7 nævnte personer i anledning af dennes sundhedsfaglige virksomhed, og er denne autoriseret af en dansk eller udenlandsk myndighed, underrettes tillige vedkommende autorisationsmyndighed om indstillingen.

 

  § 15.  Landslægeembedet kan i sundhedsfaglige tilsynsspørgsmål, hvortil der kræves særlig indsigt, indhente bistand ved myndigheder, som besidder denne ekspertise.


Autorisationer

 

 § 16.  Landslægeembedet udsteder autorisationer til sygeplejersker.


Patientklagesager

 

  § 17.  Landslægeembedet antager og forbereder patientklagesager for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i henhold til reglerne om klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

 

  § 18.  Landslægeembedet behandler og træffer afgørelse i sager om:
1)  Sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, som ikke er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virke.
2)  Ansatte i sundhedsvæsenet, som udfører sundhedsfagligt arbejde, som ikke er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virke.
  Stk. 2.  Landslægeembedet skal sikre, at der i nødvendigt omfang indhentes sagkyndig bistand til brug for sagsbehandlingen.

 

  § 19.  Landslægeembedet kan til enhver tid og af egen drift rejse sager vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed.

 

  § 20.  Landslægen er medlem af Det Psykiatriske Patientklagenævn, og Landslægeembedet varetager sekretariatsfunktionen.


Retsmedicinske opgaver

 

  § 21.  Landslægeembedet bistår på begæring rets- og politimyndighederne i tilfælde, som kræver landslægelig medvirken.
  Stk. 2.  Landslægeembedet afgiver i faderskabssager erklæring om undfangelsestidspunktet for barnet. Landslægeembedet kan i fornødent omfang forelægge sin erklæring for Retslægerådet.
  Stk. 3.  Landslægeembedet rådgiver politiet i kørekortsager.

 

  § 22.  På politiets eller rettens begæring kan de regionale læger udføre følgende retsmedicinske opgaver i sundhedsregionerne på Landslægeembedets vegne:
1)  Retslægeligt ligsyn i henhold til de derom fastsatte bestemmelser i anden lovgivning.
2)  Personundersøgelse i volds- og sædelighedssager og andre sager, der har været forbundet med voldsudøvelse, herunder vejledende udtalelser om personers sindstilstand.
3)  Udtagelse af blodprøve til bestemmelse af alkohol, rusmidler eller medicinindtagelse samt kliniske lægeundersøgelser forbundet hermed.
4)  Undersøgelse i sager vedrørende umyndiggørelse og samværgemål.
5)  Udtagelse af prøve til brug for faderskabssager.


Socialmedicinske opgaver

 

  § 23.  Landslægeembedet yder socialmedicinsk rådgivning til kommuner og andre myndigheder.

 

  § 24.  Landslægeembedet yder rådgivning til de kommunale myndigheder i sager om enkeltpersoners socialmedicinske forhold i det omfang, det er muligt og skønnes nødvendigt.

 

  § 25.  Landslægeembedet varetager sekretariatsfunktionen for Abortankenævnet.


Miljømæssige og hygiejniske opgaver

 

  § 26.  Landslægeembedet overvåger forekomst og spredning af de smitsomme sygdomme samt deltager i tilrettelæggelsen af bekæmpelsen af smitsomme sygdomme.

 

  § 27.  Landslægeembedet samarbejder med Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland om orientering af befolkningen vedrørende levnedsmiddelbårne sygdomme og zoonoser.

 

  § 28.  Landslægeembedet afgiver, i samråd med Veterinær- og Fødevaremyndigheden, udtalelse og orienterer om nødvendigt offentligheden i tilfælde af:
1)  Sygdomme hos personale i levnedsmiddelvirksomheder, som kan overføres gennem levnedsmidler.
2)  Forekomster af levnedsmiddelbårne sygdomme eller formodninger om, at sådanne sygdomme kan opstå.
  Stk. 2.  Bliver Landslægeembedet bekendt med hygiejniske eller miljømæssige forhold, som direkte eller indirekte er af væsentlig betydning for sundhedstilstanden ifølge stk. l, skal Landslægeembedet orientere rette myndighed samt rådgive myndigheden med forslag til forbedringer og udbedringer.

 

  § 29.  Landslægeembedet rådgiver myndigheder, herunder kommunerne, om generelle sundhedsfaglige forhold vedrørende miljø, hygiejne og vandindvinding.


Øvrige opgaver

 

  § 30.  Landslægeembedet skal løbende overvåge og informere om forekomst af smitsomme sygdomme og udviklingen i andre sundhedsforhold af samfundsmedicinsk betydning, herunder udsende meddelelser om sundhedsforhold af særlig interesse.
  Stk. 2.  Landslægeembedet udgiver regelmæssigt sundhedsstatistik om sit virksomhedsområde som led i overvågning af sundhedstilstanden. Sundhedsstatistik gemmes og opbevares af Landslægeembedet, således at sundhedshistorikken i landet til enhver tid bevares.

 

  § 31.  Landslægeembedet deltager i tilrettelæggelsen af det generelle katastrofeberedskab og indgår i den centrale sundhedsfaglige katastrofeledelse samt Selvstyrets Beredskabskommission.

 

  § 32.  Landslægeembedet deltager i tilrettelæggelsen af den generelle sundhedsfremmende og forebyggende virksomhed over for befolkningen, særligt i forhold til de overordnede strategiske tiltag. Landslægen er medlem af det centrale forebyggelsesudvalg.

 

  § 33.  Landslægeembedet varetager sekretariatsfunktionen for Det Videnskabsetiske Udvalg.


Ikrafttræden

 

  § 34.  Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juli 2017.
  Stk. 2.  Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionen virke.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 15. juni 2017

 

 

Agathe Fontain

/

Tine Pars