Inatsisartutlov om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven omfatter:
1) Zoonoser og zoonotiske agens.
2) Regulering af ikke-hjemmehørende, invasive dyrearter som kan sprede zoonoser og zoonotiske agens.
3) Bekæmpelsesplaner.
4) Bekæmpelsesmetoder.
5) Kontrol.
Stk. 2. Loven omfatter alle former for zoonoser og zoonotiske agens, uanset om de konstateres i fødevarevirksomheder, i primærproduktioner af dyr, i dyrehold eller i vildtbestande.
Stk. 3. Loven regulerer ikke zoo-sanitære forhold.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Zoonoser: Sygdomme og infektioner, der direkte eller indirekte kan overføres mellem dyr og mennesker. Smitte kan overføres ved kontakt med dyr eller via fødevarer.
2) Zoonotiske agens: Enhver bakterie, virus eller parasit, der kan fremkalde en zoonose.
3) Zoo-sanitære forhold: Foranstaltninger til forebyggelse, overvågning og bekæmpelse af husdyrsygdomme samt sygdomme i landbrugsdyr og i vildtbestande.
4) Ikke-hjemmehørende, invasive dyrearter: Ikke naturligt hjemmehørende dyrearter, hvis introduktion eller spredning vil true den biologiske mangfoldighed, menneskers sundhed eller samfundsøkonomien.
Kapitel 3
Myndigheder
§ 3. Veterinær- og Fødevaremyndigheden udøver som den kompetente myndighed forvaltningen af loven, samt fører kontrol og tilsyn med lovens områder.
Stk. 2. Veterinær- og Fødevaremyndigheden har ansvaret for, at:
1) udarbejde planer for bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens,
2) indsamle data, der er nødvendig for en evaluering af de opnåede resultater i forbindelse med de nationale bekæmpelsesplaner,
3) gennemføre regelmæssig kontrol i de fødevarevirksomheder i Grønland, der er godkendt til salg af animalske produkter, med henblik på at kontrollere overholdelsen af zoonoselovgivningen, og
4) gennemføre regelmæssig kontrol i primærproduktioner af dyr og i dyrehold, med henblik på at bekæmpe zoonoser og zoonotiske agens.
Stk. 3. Fødevarevirksomheder og primærproducenter af dyr skal efter anmodning fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for løsning af opgaven fastsat i § 3, stk. 2, nr. 2.
Kapitel 4
Ikke-hjemmehørende, invasive dyrearter
§ 4. For at forhindre udbredelsen af zoonoser og zoonotiske agens, kan Naalakkersuisut udstede nærmere regler for hvornår og under hvilke forhold ikke-hjemmehørende, invasive dyrearter kan importeres til landet.
Kapitel 5
Bekæmpelsesplaner
§ 5. Det påhviler Naalakkersuisut at overvåge og føre kontrol med zoonoser og zoonotiske agens og sikre vaccination og andre behandlinger, samt tilsyn og kontrol, der forhindrer smitte.
§ 6. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om bekæmpelsesplaner, herunder overvågning og kontrol af zoonoser og zoonotiske agens, vaccination og om foranstaltninger til forhindring af smittespredning.
§ 7. Bekæmpelsesplaner jf. § 6 skal:
1) gøre det muligt at påvise zoonoser og zoonotiske agens ved at lægge planer for laboratorieundersøgelser, m.v.,
2) fastlægge ansvarsfordelingen mellem den kompetente myndighed og lederne af fødevarevirksomheder, primærproduktioner af dyr og dyrehold, og
3) angive, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger der skal træffes efter påvisning af zoonoser og zoonotiske agens.
Kapitel 6
Bekæmpelsesmetoder
§ 8. Naalakkersuisut kan beslutte at særlige bekæmpelsesmetoder kan eller skal anvendes til mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agens i fødevarevirksomheder, i primærproduktioner af dyr, i dyrehold samt i vildtbestande.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan vedtage regler om betingelser for anvendelsen af de metoder, der er nævnt i stk. 1, herunder om de nødvendige dokumenter og procedurer.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan træffe bestemmelse om, at visse særlige bekæmpelsesmetoder ikke må anvendes som led i bekæmpelsesplanerne.
Kapitel 7
Kontrol
§ 9. Veterinær- og Fødevaremyndigheden kan meddele forbud og påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger for at begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonoser og zoonotiske agens.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 og stk. 4, kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtbestande:
a) Særlige undersøgelser,
b) tilsyn,
c) mærkning,
d) behandling,
e) vaccination,
f) isolation,
g) særlige betingelser for levering af dyr,
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på særlige vilkår, og
i) destruktion.
2) For animalske produkter samt foder, gødning, slam og andet materiale, som kan være inficeret:
a) Særlige undersøgelser,
b) behandling,
c) mærkning,
d) påbud om særlig anvendelse,
e) særlige betingelser for levering af mælk, æg og andre produkter af dyr,
f) desinfektion,
g) tilintetgørelse,
h) opbevaring og bortskaffelse, og
i) destruktion.
3) For fødevarevirksomheder og primærproduktioner af dyr, samt for anlæg, ejendomme, maskiner og transportmidler, der anvendes til dyrehold:
a) Særlige krav til indretning og drift,
b) rengøring og desinfektion,
c) tilbagekaldelse af godkendelse,
d) afspærring, og
e) forbud mod tilledning og afledning af vand.
Stk. 3. Efterkommes et påbud eller forbud ikke, kan Veterinær- og Fødevaremyndigheden foranledige en destruktion af varerne der er givet påbud eller forbud om, og vaccinere eller aflive syge dyr. Destruktion, vaccination og aflivning sker for henholdsvis virksomhedens og ejers regning, og uden erstatning.
Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om forbud og påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger for at begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonoser og zoonotiske agens.
§ 10. Veterinær- og Fødevaremyndigheden har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver fastsat i denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.
Kapital 8
Klage
§ 11. De af Veterinær- og Fødevaremyndigheden trufne afgørelser kan indbringes for Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Stk. 2. Klageberettiget er:
1) den til hvem en afgørelse er rettet, og
2) enhver, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 3. Klagefristen er 6 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
Stk. 4. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Naalakkersuisut beslutter andet.
Kapitel 9
Foranstaltninger
§ 12. Medmindre mere indgribende foranstaltning er hjemlet i anden lovgivning, kan der idømmes bøde til den, der:
1) undlader at efterkomme afgørelser truffet i medfør af § 9, stk. 1, eller
2) undlader at give tilsynsmyndigheden adgang efter § 10.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne Inatsisartutlov, kan der fastsættes regler om idømmelse af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Juridiske personer kan pålægges kriminalretligt ansvar efter reglerne i kriminalloven for Grønland. Er overtrædelsen begået af Grønlands Selvstyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan Grønlands Selvstyre, kommunalbestyrelsen eller det kommunale fællesskab idømmes bøde.
§ 13. Naalakkersuisut kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retlig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen, og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejeloven for Grønland om krav til anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 14. Bøder, som idømmes i medfør af denne Inatsisartutlov eller forskrifter udstedt i henhold til denne Inatsisartutlov, tilfalder Landskassen.
Kapitel 10
Ikrafttræden
§ 15. Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juli 2016.
Grønlands Selvstyre, den 6. juni 2016
Kim Kielsen
-
PDF (0.02MB)
-
PDF (0.07MB)
-
PDF (0.18MB)
-
PDF (0.03MB)
-
PDF (0.03MB)
-
PDF (0.02MB)