Kapitel 1.
Formål og anvendelsesområde

 

§ 1.  Denne Inatsisartutlov gælder ved byggemodning af ubebyggede og bebyggede områder, og fastsætter bestemmelser om betaling af bidrag til den byggemodning, der administreres af kommunerne.

 

§ 2.  Anlæg og drift af offentlige kloakledninger og offentlige veje og stier omfattes af bestemmelser i Inatsisartutloven.

 

Kapitel 2.
Definitioner

 

§ 3.  Ved byggemodning af et område forstås i denne Inatsisartutlov, at området ved nogle fysiske indgreb i og på terrænet, eksempelvis kloakering og anlæg af veje, gøres egnet til bebyggelse eller anden anvendelse i overensstemmelse med en kommuneplan.
Stk. 2.  Ved forsyningsvirksomheder forstås forsyningsvirksomheder for elektricitet, vand og varme.

 

§ 4.  Ved offentlige kloakledninger forstås lukkede ledningsanlæg, der tjener til afledning af spildevand til havet, og som administreres af kommunen.
Stk. 2.  Ved spildevand forstås i denne Inatsisartutlov alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder samt øvrig bebyggelse.
Stk. 3.  Kloakledninger opdeles i hovedledninger og stikledninger i henhold til følgende definitioner:
1)  En hovedledning betjener to eller flere bygninger, når hver af bygningerne tilhører hver sin selvstændige driftsenhed, eller når to eller flere bygninger tilhører den samme driftsenhed, men ikke hører til samme bebyggelsesmæssige enhed.
2)  En stikledning betjener én bygning hørende til én driftsenhed, eller flere bygninger, når disse tilhører den samme driftsenhed og hører til den samme bebyggelsesmæssige enhed.

 

§ 5.  Ved offentlige veje forstås veje og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af kommunen.
Stk. 2.  Ved offentlige stier forstås færdselsarealer, der fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående og cyklende færdsel, og som administreres af kommunen.

 

Kapitel 3.
Myndigheder for kloakledninger og veje

 

§ 6.  Naalakkersuisut er den overordnede myndighed for kloakledninger og veje.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen forvalter den lokale myndighed for kloakledninger, og har ansvaret for planlægning og udførelse af nye offentlige kloakledninger samt ansvaret for drift og vedligeholdelse af hovedkloakledningerne i bebyggede områder indenfor kommunens grænser.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen forvalter den lokale myndighed for veje, og har ansvaret for planlægning og udførelse af nye offentlige veje og stier samt ansvaret for drift og vedligeholdelse af vejene i bebyggede områder indenfor kommunens grænser.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om den lokale myndighed, jf. stk. 2-3, herunder krav til planlægning, drift og vedligeholdelse, aflægning af regnskaber mv.

 

Kapitel 4.
Standarder og registre for kloakledninger og veje

Bemyndigelse

 

§ 7.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af de offentlige kloakledninger og offentlige veje, herunder krav til dimensionering, materialevalg, sikkerhed, standarder, entreprisebetingelser mv.

Registre

 

§ 8.  Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, forvalter centrale registre med data og kort over kloakledninger og veje, og varetager på baggrund af dels indberetninger fra kommunerne, dels egen kontrol på stedet en løbende ajourføring af registrene.
Stk. 2.  Kommunerne har pligt til løbende at underrette Asiaq om nyanlæg, omlægning, nedlægning og andre væsentlige forandringer af såvel kloakledninger som veje med henblik på ajourføring af de centrale registre, jævnfør stk. 1.
Stk. 3.  Asiaq er berettiget til at opkræve betaling for udlevering af data og kortmateriale fra de centrale registre nævnt i stk. 1.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelse og ajourføring af centrale registre for kloakledninger og veje.

 

Kapitel 5.
Fælles bestemmelser for byggemodning

Iværksættelse af byggemodning

 

§ 9.  Enhver form for ledningsarbejde, der kræver opgravning i offentlig vej, må ikke påbegyndes før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse til gravearbejdet. Uopsættelige reparationsarbejder kan dog udføres uden særlig tilladelse, når anmeldelse derom sker snarest herefter til kommunalbestyrelsen.

 

§ 10.  Kommunalbestyrelsen kan iværksætte byggemodning af et område med henblik på ubebyggede arealers anvendelse til bebyggelse eller andet formål i overensstemmelse med en kommuneplan. Kommunalbestyrelsen kan desuden iværksætte supplerende byggemodning af et område med helt eller delvist bebyggede arealer.
Stk. 2.  Ved byggemodning efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen efter aftale med en eller flere forsyningsvirksomheder udføre hele eller dele af de ledningsarbejder, som normalt varetages af den enkelte forsyningsvirksomhed. Ved ledningsarbejdets færdiggørelse overtager de enkelte forsyningsvirksomheder ansvaret for driften og vedligeholdelsen af respektive forsyningsledninger.

 

§ 11.  Personer, institutioner eller selskaber med brugsret til et eller flere arealer i et område, der ikke er byggemodnet, kan for egen regning lade udføre hele eller dele af den nødvendige byggemodning, som kommunalbestyrelsen og forsyningsvirksomheder normalt etablerer.
Stk. 2.  Ejere af ejendomme, der ligger i et område, som ikke er fuldt byggemodnet, kan for egen regning lade udføre hele eller dele af den manglende byggemodning, som kommunalbestyrelsen og forsyningsvirksomheder normalt etablerer.
Stk. 3.  Byggemodning efter stk. 1 og stk. 2, herunder de tekniske og økonomiske betingelser for byggemodningens gennemførelse, skal forud for gennemførelsen være aftalt med og godkendt af kommunalbestyrelsen og de af byggemodningen berørte forsyningsvirksomheder. Ved byggemodningens færdiggørelse overdrages de enkelte dele af byggemodningen til de berørte forsyningsvirksomheder, som herefter overtager ansvaret for driften og vedligeholdelsen af hovedledninger mv.

Bidrag

 

§ 12.  I en kommuneplan kan kommunalbestyrelsen bestemme, at personer eller selskaber, der erhverver brugsretten til et areal i et byggemodnet område, skal betale et bidrag til byggemodningen af området.
Stk. 2.  Bidrag efter stk. 1 kan enten beregnes ved hjælp af en fordelingsnøgle, som kommunalbestyrelsen skal fastsætte i en kommuneplan, eller kommunalbestyrelsen kan fastsætte et standardbidrag efter reglerne i stk. 4-7.
Stk. 3.  Ved beregning af bidrag ved hjælp af en fordelingsnøgle, jævnfør stk. 2, anvendes fordelingsnøglen på en sum, der ikke må overstige de samlede udgifter til byggemodningen af området fraregnet kommunens udlæg til de dele af byggemodningen, hvortil kommunen i henhold til aftale med en eller flere forsyningsvirksomheder modtager refusion og fraregnet eventuelt tilskud til byggemodningen fra landskassen. I de samlede udgifter til byggemodningen kan alene indregnes de med byggemodningen af området direkte forbundne udgifter, herunder udgifter til administration, ekspropriation, projektering, anlægsarbejder, tilsyn mv.
Stk. 4.  For boligenheder i enfamiliehuse, dobbelthuse, række-/ kædehuse og lignende kan bidraget efter stk. 1 fastsættes som et fælles standardbidrag pr. enhed gældende indenfor hele kommunen, eller indenfor bestemte byer eller bydele eller bygder.
Stk. 5.  For boliger i etageboligbebyggelser kan bidraget efter stk. 1 fastsættes som et fælles standardbidrag pr. bolig gældende indenfor hele kommunen, eller indenfor bestemte byer eller bydele eller bygder.
Stk. 6.  For bygninger, der ikke er omfattet af stk. 4 og 5, kan bidraget efter stk. 1 fastsættes som et fælles standardbidrag pr. kvadratmeter etageareal gældende indenfor hele kommunen, eller indenfor bestemte byer eller bydele eller bygder.
Stk. 7.  Standardbidrag efter stk. 4-6 skal være bekendtgjort i en kommuneplan eller i en kommunal vedtægt. Standardbidraget skal med hensyn til beløbets størrelse fastsættes, så det ikke overstiger niveauet for det bidrag, kommunalbestyrelsen ellers ville fastsætte i et område med en tilsvarende standard for byggemodning ved en beregning efter stk. 3, baseret på et gennemsnit over de seneste 3 år af kommunens endeligt opgjorte udgifter til byggemodning af områder af tilsvarende karakter og pristalsreguleret efter byggeomkostningsindekset.

 

§ 13.  Når kommunen iværksætter supplerende byggemodning, jævnfør § 10, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i en kommunal vedtægt beslutte, at der ved nyt byggeri i området, og at der ved tilslutning af bestående bebyggelse til hovedkloakledning betales et bidrag til den supplerende byggemodning.
Stk. 2.  Bidrag efter stk. 1 fastsættes efter reglerne i § 12, stk. 2-7.

 

§ 14.  Kommunalbestyrelsen fastsætter betingelserne for betaling af bidrag efter bestemmelserne i §§ 12 -13, herunder betingelserne for eventuel regulering af bidraget efter opgørelse af de endelige udgifter til byggemodningen af området.
Stk. 2.  Ved byggeri efter denne Inatsisartutlovs ikrafttræden i et område, der er byggemodnet før 1. januar 1998 eller ved tilslutning efter denne Inatsisartutlovs ikrafttræden af en ejendom til offentlig kloakledning etableret før 1. januar 1998 betales intet bidrag, medmindre der i en gældende kommune- eller områdeplan bekendtgjort før denne Inatsisartutlovs ikrafttræden er fastsat andet om betaling af bidrag.

Regnskaber

 

§ 15.  Kommunalbestyrelsen udfærdiger et årligt regnskab over de endeligt afholdte udgifter til byggemodning.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte retningslinjer for kommunernes byggemodningsregnskaber.

Ekspropriation

 

§ 16.  Når almenvellet kræver det, kan kommunalbestyrelsen iværksætte ekspropriation til offentlige kloakledninger og til offentlige veje.
Stk. 2.  Ekspropriation til kloakledninger og veje sker efter reglerne i landstingslov om ekspropriation.
Stk. 3.  Hvis det ikke er muligt at opnå enighed om en aftale, fastsættes erstatningen af et ekspropriationsudvalg, jævnfør i øvrigt reglerne i landstingslov om ekspropriation.
 

 

Kapitel 6.
Tilslutninger til kloak

 

§ 17.  De offentlige kloakledninger er alene bestemt for bortledning af spildevand. Kun i særlige tilfælde og kun efter forud indhentet godkendelse hos kommunalbestyrelsen kan der ledes regnvand, smeltevand og drænvand til de offentlige kloakledninger.

 

§ 18.  Enhver ejer, hvis ejendom placeres eller er beliggende inden for en offentlig hovedkloaklednings opland, har ret til at få ejendommens afløbsinstallationer tilsluttet hovedkloakledningen.
Stk. 2.  Ved tilslutning efter stk. 1 er det en betingelse, at hovedkloakledningen er i en sådan tilstand, at den kan fungere tilfredsstillende med den derved øgede belastning, og at ejendommens afløbsinstallationer godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

§ 19.  Tilladelse til udførelse og omlægning af kloakstikledninger skal indhentes hos kommunalbestyrelsen, som tillige kontrollerer arbejdets udførelse. Kommunalbestyrelsens godkendelse skal ligeledes indhentes forud for væsentlige ændringer i arten og mængden af spildevandet fra en tilsluttet ejendom.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelse af en kloakstikledning, hvoraf en eller flere dele på et senere tidspunkt skal fungere som hovedkloakledning kræve, at stikledningen udføres efter de retningslinjer, der skal overholdes ved anlæg af hovedkloakledninger.
Stk. 3.  En kloakstikledning kan tilsluttes en bestående kloakstikledning, når ejeren af den bestående kloakstikledning er indforstået med det. Bliver der herved tale om en hovedledning i henhold til stk. 2, overtager kommunalbestyrelsen driften og vedligeholdelsen af hovedledningen.

 

§ 20.  Omkostninger ved etablering af kloakstikledninger og disses tilslutninger til hovedkloakledninger påhviler de enkelte ejendommes ejere.
Stk. 2.  Drift og vedligeholdelse af en kloakstikledning påhviler ejendommens ejer.
Stk. 3.  Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på, at en kloakstiklednings tilstand frembyder en risiko for det offentlige kloakledningsnets driftssikkerhed, kan kommunalbestyrelsen forlange stikledningen bragt i forskriftsmæssig stand. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for arbejdets færdiggørelse. Såfremt fristen ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen selv foranstalte ledningen bragt i forskriftsmæssig stand på ejerens regning.

 

Kapitel 7.
Adgang til offentlige veje

 

§ 21.  Enhver form for adgang til offentlig vej for såvel kørende som gående færdsel fra tilgrænsende ejendomme eller arealer må ikke etableres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.  Ved anlæg af nye veje og ved ombygning af bestående veje træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, i hvilket omfang der kan tillades adgang til vejen fra de tilgrænsende ejendomme eller arealer. Hvis en ombygning afbryder en ejendoms eller et areal med brugsrets hidtidige adgang til offentlig vej, skal kommunalbestyrelsen sikre anden fornøden vejforbindelse.

 

§ 22.  Det til en offentlig vej hørende areal, herunder areal til sneoplag, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer, skure, skurvogne, motorkøretøjer uden registreringsnummer, snescootere, boder, skilte, løse genstande eller lignende.
Stk. 2.  Når den, der uden tilladelse anbringer genstande mv. nævnt i stk. 1 ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fjerne det anbragte for vedkommendes regning. Er det anbragte til ulempe for færdselen, er kommunalbestyrelsen og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til uden forudgående varsel at fjerne det anbragte for vedkommendes regning.

 

§ 23.  På offentligt vejareal må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages nogen forandring, herunder foretages opgravning eller optages befæstelse, ligesom der ikke må graves, sprænges eller udføres andre foranstaltninger så nær vejarealet, at dette eller vejafmærkninger, skråningsbelægninger mv. beskadiges.

 

Kapitel 8.
Klage

 

§ 24.  Kommunalbestyrelsens afgørelser om forhold, der er omfattet af denne Inatsisartutlov, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Naalakkersuisut.
Stk. 2.  Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke i øvrigt påklages til anden administrativ myndighed. Naalakkersuisuts afgørelser efter stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.  Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af enhver, der er part i sagen.

 

§ 25.  Klagefristen er 4 uger fra den dag, kommunalbestyrelsens afgørelse er meddelt. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra kundgørelsen.
Stk. 2.  Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.
Stk. 3.  Klage over en beslutning har ikke opsættende virkning. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

 

§ 26.  Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne Inatsisartutlov eller de i medfør af Inatsisartutloven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende.

 

Kapitel 9.
Ikrafttræden m.v.

 

§ 27.  Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.  Samtidigt ophæves:
1) ”Regulativ for kloakanlæg i grønlandske byer”, GTO-cirkulære nr. 11.019 af 3. september 1970.
2) ”Regulativ for kloakanlæg i grønlandske byer”, Udkast af 2. februar 1982 til GTO-cirkulære.
Stk. 3.  Bestemmelser om betaling og fordeling af bidrag til byggemodning, der er fastsat i gældende kommune- og områdeplaner bekendtgjort før denne Inatsisartutlovs ikrafttræden, forbliver i kraft indtil den enkelte kommune- eller områdeplan ophæves, revideres eller erstattes af en ny kommuneplan.
Stk. 4.  ”Aftale om ny opgave- og byrdefordeling for Byggemodning pr. 1. januar 1998” indgået den 15. oktober 1997 mellem De Grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA) og Grønlands Hjemmestyre opretholdes og forbliver i kraft, indtil den ophæves eller ændres af parterne.

Grønlands Selvstyre, den 17. november 2010

Kuupik Kleist

/

Jens B. Frederiksen