Kapitel 1
Formål og definition

§ 1.  Formålet med Inatsisartutloven er at sikre klare rammer for landets sprogpolitik, herunder om sproglig integration ved at
1) sikre det grønlandske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog,
2) styrke det grønlandske sprog og udvikling heraf som modersmål og andetsprog,
3) imødegå og fjerne de eksisterende sprogbarrierer, så tosprogethed og flersprogethed kan blive en styrke og en rigdom, og
4) fremme kontinuitet i sproglig tilegnelse i samfundet for at styrke Grønland som et videnssamfund.

§ 2.  Sproglig integration er rettet mod 3 persongrupper
1) de, der har behov for at lære grønlandsk,
2) de, der har behov for at lære dansk eller engelsk
3) de, der har behov for indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.
Stk. 2.  Ved sproglig integration forstås fjernelse af sprogbarrierer og styrkelse af sprogtilegnelsen for de i stk. 1 nævnte persongrupper med henblik på at forbedre mulighederne for borgernes deltagelse i samfundet og styrkelse af den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet.

Kapitel 2
Sprogpolitik

§ 3.  Det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland og anvendes i offentlige forhold.
Stk. 2.  Det grønlandske sprog består af tre hoveddialekter. Det er de dialekter, der tales i Avanersuaq, Tunu og Kitaa.
Stk. 3.  Det danske sprog kan anvendes i offentlige forhold.
Stk. 4.  Engelsk og andre fremmedsprog anvendes i det omfang, der er behov herfor.

§ 4.  Private virksomheder med mindst 10 ansatte, offentlige virksomheder og myndigheder skal udarbejde en sprogpolitik.
Stk. 2.  En sprogpolitik kan indeholde
1) en kortlægning af myndighedens eller virksomhedens sproglige kompetencer,
2) en synliggørelse af fremmedsproglige og kulturelle kompetencer,
3) en synliggørelse af myndighedens eller virksomhedens eksterne sproglige image,
4) retningslinjer for intern og ekstern kommunikation, og
5) kompetencemål for ansatte.
Stk. 3.  Det påhviler arbejdsgiveren at foretage en individuel og personlig samtale med medarbejderen om medarbejderens behov for sprogundervisning samt indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.

Kapitel 3
Sprogtilegnelse

§ 5.  Personer med fast bopæl i Grønland har ret til at tilegne sig grønlandsk og dansk samt sprog med international rækkevidde, i tale og skrift, således at de kan deltage i samfundslivet og anvende og udvikle deres modersmål.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan efter samråd herom med arbejdsmarkedets organisationer og andre relevante parter fastsætte regler om udmøntningen af den i stk. 1 nævnte ret, herunder om kursus- og undervisningstilbud og frihed til deltagelse heri.

Kapitel 4
Tilsyn, sanktioner og klage

§ 6.  Naalakkersuisut fører tilsyn med virksomhederne og myndighedernes overholdelse af loven. Naalakkersuisut kan overlade tilsynet til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Selvstyre.
Stk. 2.  De i § 4 nævnte private virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner skal efter anmodning herom fra tilsynsmyndigheden fremsende et eksemplar af virksomhedens, myndighedens eller institutionens sprogpolitik og dokumentere afholdelsen af de i § 4, stk. 3 omhandlede samtaler. Tilsynsmyndigheden kan hos de i § 4 nævnte private virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner i øvrigt indhente de oplysninger, som er nødvendige for varetagelse af tilsynspligten.
Stk. 3.  Inatsisartuts institutioner er ikke omfattet af tilsynet.

§ 7.  For overtrædelse af § 4, stk. 1 og 3 kan der idømmes bøde.
Stk. 2.  For manglende efterkommelse af de i § 6, stk. 2 nævnte forpligtelser kan der idømmes bøde.

§ 8.  Klager over manglende udarbejdelse af sprogpolitik, jf. § 4, stk. 1 og manglende afholdelse af den i § 4, stk. 3 nævnte samtale, kan indgives til tilsynsmyndigheden.

Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9. Inatsisartutloven træder i kraft 1. juli 2010.
Stk. 2.  Sprogpolitikken på de enkelte arbejdspladser, jf. § 4, stk. 1, skal senest være udarbejdet den 1. oktober 2010.

Grønlands Selvstyre, den 19. maj 2010

Kuupik Kleist

/

Mimi Karlsen