Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 4
5. marts 2003
Gældende

Hjemmestyrets bekendtgørelse om ferieplan for folkeskolens elever

I medfør af § 7, stk. 4, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes:

 

Ferieplan

§ 1. Elevernes sommerferie er på mindst 7 uger i sammenhæng og skal afholdes inden for perioden 1. juni - 31. august.
Stk. 2. Direktoratet for Uddannelse kan af hensyn til afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver fastsætte sommerferiens begyndelsestidspunkt.
Stk. 3. Ud over søndage er følgende dage obligatoriske fridage:
Juleaftensdag.
1. juledag.
2. juledag.
Nytårsaftensdag.
Nytårsdag.
Skærtorsdag.
Langfredag.
2. påskedag.
Bededag.
Kristi Himmelfartsdag.
2. pinsedag.
Grønlands Nationaldag, 21. juni.
Stk. 4. Hellig 3 Konger, den 6. januar og årsdagen for Hjemmestyrets indførelse, den 1. maj kan skolerne lukke kl. 12, og dagene regnes som skoledage.
Stk. 5. Hensynet til lokale forhold bør efter behov indgå i overvejelserne omkring placering af ferie og disponible fridage.
Stk. 6. Ved udarbejdelsen af lokale ferieplaner skal der tages hensyn til afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver.
Stk 7. Den for hver skole årligt udarbejdede ferieplan fremsendes til Direktoratet for Uddannelse til orientering.

 

Ikraftrædelsesbestemmelser

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 3. juli 2000 om ferieplan for folkeskolen.




Grønlands Hjemmestyre, den 5. marts 2003.




Arkalo Abelsen

/

Lise Lennert Olsen