Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 23
29. august 2002
Gældende

Hjemmestyrets bekendtgørelse om geografisk adgang til rejefiskeri på Grønlands fiskeriterritorium

I medfør af § 10, § 23, stk. 1, § 33, stk. 2 og § 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, senest ændret ved landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 om ændring af landstingslov om fiskeri, fastsættes:

 

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for erhvervsmæssigt fiskeri efter rejer på Grønlands fiskeriterritorium.

 

Definitioner

§ 2.  Positioner er i bekendtgørelsen angivet i WGS84 med de korrektioner, som er angivet i de for Grønland gældende søkort.

§ 3.  Ved "Grønlands fiskeriterritorium" og ved "basislinien" forstås i denne bekendtgørelse det område og de basislinier, som er fastsat i statsministeriets bekendtgørelser om fiskeriterritoriet ved Grønland.

§ 4.  Med "Vestgrønland" menes den del af NAFO-område 1, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium. Med "Østgrønland" menes den del af ICES-områderne II, V, XII og XIV, som er beliggende på Grønlands fiskeriterritorium.

§ 5. Ved "Hareø-kassen" forstås området mellem 70o 20' N og 70o 45' N afgrænset mod vest af 56o V og mod øst af basislinien.
Stk. 2. Ved "Disko-kassen" forstås området mellem 68o N og 70o 20' N afgrænset mod vest af 56o V og mod øst af basislinien.
Stk. 3. Ved "Sisimiut-kassen" forstås området mellem 66o N og 67o N afgrænset mod vest af en linie parallelt med basislinien i en afstand af 6 NM og mod øst af basislinien.
Stk. 4. Ved "Qaqortoq-kassen" forstås området mellem 59o 58,6' N og 60o 34,7' N, fra fiskeriterritoriets basislinie og 6 sømil mod vest, målt vinkelret på fiskeriterritoriets basislinie.
Stk. 5. Ved "Banan-kassen" forstås området mellem fiskeriterritoriets basislinie og 3 NM fra søterritoriets basislinie mellem punkterne 59o 58,6'N og 45o 21,9' V (Naujat) 60o 34,7' N og 47o 34,9' V (Sydligste Qeqertat).

 

Kystnært fiskeri

§ 6.  For fartøjer med licens til kystnært rejefiskeri (PRA-SQT-licens) er kysten østgrænsen for fiskeri på Vestgrønlands fiskeriterritorium.
Stk. 2. Bestemmelsen omfatter også fartøjerne med radiokaldesignalerne OUYZ, OYKA, OZTZ, OVOJ, OVXD, OWES og OWMZ.
Stk. 3. Rejefiskeri i "Banan-kassen" og i området mellem kassen og kysten er ikke tilladt for fartøjerne med radiokaldesignalerne OYKA, OZTZ og OVOJ.
Stk. 4. Rejefiskeri i "Hareø-kassen" er ikke tilladt for fartøjerne med radiokaldesignalerne OVXD, OWES og OWMZ.

§ 7. For fartøjer med licens til kystnært rejefiskeri med tilladelse til egenproduktion (PRA-SQNT-licens) er basislinien østgrænsen for fiskeri på Vestgrønlands fiskeriterritorium, dog er en linie, der løber 3 NM uden for basislinien østgrænsen, i området mellem 61o N til 65o N i perioden fra 1. april til 31. oktober.
Stk. 2. Disse fartøjer må ikke fiske i "Hareø-kassen", i "Sisimiut-kassen" og i "Banan-kassen".
Stk. 3. Nord for 70o 45' N må der fiskes ind til basislinierne under iagttagelse af beskyttelseszoner på 5 NM rundt om beboede steder, samt sæsonlukninger i narhval- og hvidhval-sæsonen.

 

Havgående fiskeri

§ 8.  For fartøjer med licens til havgående rejefiskeri med tilladelse til egenproduktion (PRA-ANT-licens) er en linie parallelt med fiskeriets basislinie i en afstand af 3 NM østgrænsen for fiskeri på Vestgrønlands fiskeriterritorium.
Stk. 2. Disse fartøjer må ikke fiske i "Hareø-kassen", i "Disko-kassen", i "Sisimiut-kassen", i "Banan-kassen" og i "Qaqortoq-kassen".
Stk. 3. Fra 61o N til 65o N må der fiskes ind til basislinien i perioden 1. november til 31. marts.
Stk. 4. I området mellem "Hareøkassen" og Svartenhuk må disse fartøjer fiske ind til 55o vestlig-længde, dog skal der holdes en afstand på 3 NM fra kysten syd for Svartenhuk.
Stk. 5. Nord for 71o 30' N må der fiskes ind til basislinierne under iagttagelse af beskyttelseszoner på 5 NM rundt om beboede steder, samt sæsonlukninger i narhval- og hvidhval-sæsonen.

§ 9. For fartøjer med licens til rejefiskeri i Østgrønland (PRA-TNAA-licens) er basislinien vestgrænsen for fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium øst for 44o 00' V.
Stk.2. I området mellem 61o49,6' N og 62 o 51,9' N (havbugten ved Timmiarmiut) er det endvidere tilladt at fiske inden for basislinien.

§ 10. For udenlandske fartøjer med licens til rejefiskeri på Grønlands fiskeriterritorium (PRA-NAA-licens) må fiskeri ikke finde sted inden for 12 NM fra basislinien.

 

Foranstaltninger

§ 11. Overtrædelse af grænserne i § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7, 8, 9 og 10 medfører bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller et partrederi kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 3. Kriminallovens regler om konfiskation finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Overtrædelse af fiskerireglerne ved Grønland eller betingelser i licensen kan medføre begrænsninger i retten til at udnytte den, samt under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde inddragelse af retten. Beslutning herom træffes af landsstyret, og kan inden 15 dage fra kundgørelsen indbringes for Grønlands Landsret jf. landstingslov om fiskeri § 21, stk. 4.
Stk. 5. Sager om foranstaltninger behandles i øvrigt efter bestemmelserne i landstingslov om fiskeri.

 

Ikrafttræden

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 8. august 2002 om geografisk adgang til rejefiskeri på Grønlands fiskeriterritorium




Grønlands Hjemmestyre, den 29. august 2002.




Hans Enoksen

/

Amalie Jessen