Hjemmestyrets bekendtgørelse om ikraftsættelse af Landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester, for de dansk-amerikanske forsvarsområder, der er oprettet i henhold til traktat af 27. april 1951
I medfør af § 16, stk. 3 i Landstingsforordning nr. 10 af 28. oktober 1993 som ændret ved Landstingsforordning nr. 12 af 6. november 1997 om telekommunikation og teletjenester, og efter aftale af 3. juli 2001 med regeringen, fastsættes:
§ 1. Landstingsforordning nr. 10 af 28. oktober 1993 som ændret ved Landstingsforordning nr. 12 af 6. november 1997 om telekommunikation og teletjenester sættes i kraft for de dansk-amerikanske forsvarsområder, der er oprettet i henhold til traktat af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001.
Grønlands Hjemmestyre, den 10. august 2001.
Steffen Ulrich-Lynge
/
Jens K. Lyberth