I medfør af § 1 i lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes:

 

Kapitel 1.
Erhvervsuddannelsernes og erhvervsuddannelseskursernes formål

§ 1. Landsstyret tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder i overensstemmelse med Grønlands Landstings erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger.
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at
1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse eller et erhvervsuddannelseskursus, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser eller kurser,
2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, bidrager til deres personlige udvikling samt til deres forståelse af samfundet og dets udvikling,
3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udvikling i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og
4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse såvel i som udenfor Grønland.

 

Definitioner

§ 2. Ved en erhvervsmæssig grunduddannelse forstås en vekseluddannelse, således at der skiftes mellem praktik- og skoleophold. En erhvervsmæssig grunduddannelse indeholder grundfag, områdefag, specialefag samt eventuelt valgfag og forudsætter, at der er indgået en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale, med mindre ansøgeren er optaget på skolepraktik, jf. § 11, stk. 4.
Stk. 2. Ved andre erhvervsuddannelser forstås uddannelser, der hovedsageligt foregår på en erhvervsskole som teoretisk undervisning. Der kan i disse uddannelser indlægges praktikophold af kortere varighed.

 

Kapitel 2.
Styrelsen af erhvervsuddannelsesområdet

§ 3. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan efter behov nedsætte udvalg til behandling af emner vedrørende erhvervsuddannelsesområdet.

§ 4. Inden for hvert større område af beslægtede fag nedsættes et brancheudvalg, med det hovedformål at sikre det faglige indhold og niveau på de enkelte uddannelser.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om brancheudvalgene, herunder om udpegning og sammensætning, forretningsorden og kompetence.

§ 5. Inden for hver kommune nedsættes et lokalt erhvervsuddannelsesudvalg, med det hovedformål at sikre uddannelsernes integration i det lokale samfund.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om lokale erhvervsuddannelsesudvalg, herunder om udpegning og sammensætning, forretningsorden og kompetence.

§ 6. Landsstyret godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser. Landsstyret kan fastsætte regler herom.

§ 7. Landsstyret kan fastsætte regler om uddannelserne i almindelighed.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter nærmere regler om styrelsen af erhvervsuddannelsesområdet, herunder om honorering til udvalgsmedlemmer.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om de enkelte uddannelser. Reglerne om det indholdsmæssige i de enkelte uddannelser fastsættes efter indstilling fra brancheudvalgene.

 

Kapitel 3.
Adgangen til uddannelserne

§ 8. Landsstyret fastsætter regler om, med hvilke forudsætninger elever kan optages direkte i en erhvervsmæssig grunduddannelse.
Stk. 2. Enhver, der har gennemført en anerkendt erhvervsuddannelses introduktion med tilfredsstillende resultat, har adgang til en erhvervsmæssig grunduddannelse, jf. dog stk. 3 og § 9.
Stk. 3. Landsstyret kan, inden for visse erhvervsmæssige grunduddannelser, fastsætte bestemmelser om, at elever skal bestå et særligt tilrettelagt adgangskursus forud for optagelse eller som led i fortsættelse af en erhvervsmæssig grunduddannelse.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter adgangskrav til andre erhvervsuddannelser.

§ 9. En skole har, inden for de erhvervsuddannelser den udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 8, eller drage omsorg for, at de optages på en anden skole med samme uddannelse, jf. dog § 10.
Stk. 2. Optagelse til uddannelser uden for Grønland afgøres af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning, eller den, Direktoratet bemyndiger hertil.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler
1) om samarbejde mellem skolerne indbyrdes,
2) om udbudet af uddannelser på de enkelte skoler, og
3) om fordeling af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse.

§ 10. Landsstyret kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne fastsætte regler om begrænsning i optagelse af elever til de enkelte uddannelser.

 

Kapitel 4.
Uddannelsernes struktur

§ 11. Erhvervsmæssige grunduddannelser tilrettelægges som vekseluddannelser, således at der skiftes mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse. Skoleuddannelsen foregår på de af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning godkendte erhvervsskoler.
Stk. 2. Andre erhvervsuddannelser tilrettelægges i almindelighed som teoretiske uddannelser, der foregår på de af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning godkendte erhvervsskoler. Uddannelserne kan tilrettelægges med enkelte praktikophold af kortere varighed.
Stk. 3. Landsstyret kan godkende, at erhvervsuddannelser foregår på andre skoler, institutioner og virksomheder.
Stk. 4. Der kan gennemføres ordninger, hvor praktikuddannelsen foregår på skolen. Landsstyret kan fastsætte regler herom.

§ 12. Landsstyret kan, efter indstilling fra brancheudvalgene, fastsætte regler om de enkelte uddannelsers varighed og struktur, herunder fordelingen af skoleuddannelse og praktikuddannelse.
Stk. 2. For personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger kan Landsstyret, efter indstilling fra brancheudvalgene, fastsætte regler,
1) om fritagelse for dele af uddannelserne, og
2) om uddannelsernes varighed og struktur,.
Stk. 3. Brancheudvalgene afgør spørgsmål om elevers fritagelse for dele af skoleuddannelse eller praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.

§ 13. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan gruppere uddannelserne inden for større områder af beslægtede fag. En uddannelse kan være omfattet af flere områder af beslægtede fag.

§ 14. De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde, blandt andet i arbejdsområder og funktioner, med henblik på at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

§ 15. Landsstyret kan efter indstilling fra et brancheudvalg tilrettelægge supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.

§ 16. Skoleuddannelsen er vederlagsfri, jf. dog stk. 3-4 og § 17.
Stk. 2. De almindelige undervisningsmaterialer, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.
Stk. 4. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 11, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen, jf. § 11, stk. 3, ikke modtager samme tilskud fra Grønlands Hjemmestyre som en anden godkendt erhvervsskole.

§ 17. Landsstyret kan uanset bestemmelserne i § 16 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

 

Kapitel 5.
Uddannelsernes indhold

Fælles bestemmelser

§ 18. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således at praktikuddannelsen og skoleuddannelsen udgør et sammenhængende forløb.
Stk. 2. Uddannelsernes indhold skal være i overensstemmelse med arbejdsmarkedets eksisterende og kommende kvalifikationsbehov.

 

Skoleuddannelse

§ 19. Undervisningen skal under hele skoleuddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at
1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videreuddannelse,
3) bidrage til elevernes personlige udvikling og
4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng samt af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold.

§ 20. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes situation og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

§ 21. Undervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering.

§ 22. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning godkender, efter indstilling fra brancheudvalgene, forslag til grundfag, områdefag, specialefag og valgfag til de enkelte uddannelser. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning godkender, efter indstilling fra brancheudvalgene, forslag til andre fag.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om fagenes formål, indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier.

§ 23. Grundfagene omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give en generel og specifik erhvervskompetence.
Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse.

§ 24. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Hvor det er muligt, bør der tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsens generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i lokalområder.

§ 25. Der skal tilbydes eleverne vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler herom.

 

Praktikuddannelse

§ 26. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af brancheudvalgene. Til de erhvervsmæssige grunduddannelser skal der indgås en lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Til andre erhvervsuddannelser benyttes der en praktikaftale, såfremt der i uddannelsen indgår praktikperioder. Praktikuddannelsen kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik, jf. § 11, stk. 4.
Stk. 2. Brancheudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

§ 27. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter de generelle praktikplaner, der er fastsat af brancheskolerne efter brancheudvalgenes bestemmelser.
Stk. 2. Praktikplanerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Planerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleuddannelsen og praktikuddannelsen supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om praktikuddannelsen.

 

Bedømmelser af elever, prøver og svendeprøver

§ 28. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for den gennemførte del af uddannelsen.
Stk. 2. Eksamen samt evaluering af elever under uddannelsens forløb tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en evalueringsplan. Brancheudvalgenes retningslinier for en eventuel svendeprøve indgår i evalueringsplanen.
Stk. 3. Brancheudvalget kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om evalueringsplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse.

 

Kapitel 6.
Praktikvirksomhederne

§ 29. Praktikpladser formidles af erhvervsskolerne, og det påhviler skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.
Stk. 2. Landsstyret kan efter indstilling fra brancheudvalgene fastsætte regler om samarbejds- og informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

§ 30. Godkendelse af en virksomhed sker ud fra en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikplaner, der er fastsat efter § 27, og om virksomheden kan give eleverne tilfredsstillende oplæringsforhold.
Stk. 2. Landsstyret kan efter indstilling fra brancheudvalgene fastsætte regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandling.

§ 31. Afgørelser i henhold til § 30 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som praktiksted, kan indbringes for Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning."

 

Kapitel 7.
Elevernes retlige forhold

§ 32. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsmæssig grunduddannelse, at der mellem elev og én eller flere virksomheder er indgået en lærlingekontrakt eller en uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve.
Stk. 2. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.
Stk. 3. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.
Stk. 4. De af Landsstyret godkendte erhvervsuddannelser, der ikke kræver lærlingekontrakt eller uddannelsesaftale samt skolepraktikordningen, er ikke omfattet af stk. 1-3.

§ 33. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indkaldelse af elever til skole.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om elevers indkvartering. Regler om kommunale kollegier fastsættes først efter aftale med KANUKOKA.

§ 34. Elever, som udebliver fra skoleundervisningen eller groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om mødepligt og udelukkelse samt behandlingen af sager om udelukkelse.

§ 35. En lærlingekontrakt og en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der, efter høring ved brancheudvalgene og relevante organisationer, er godkendt af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Stk. 2. Der kan ikke foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forsknings godkendelse.
Stk 3. Lærlingekontrakten og uddannelsesaftalen skal angive den løn, som eleven er berettiget til i praktikperioden.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om lærlingekontraktens og uddannelsesaftalens indhold og registrering.

§ 36. Bortset fra praktikophold, der er omfattet af Landstingslov om arbejdsgivernes erhvervsudddannelsesbidrag, er en elev under en erhvervsuddannelses praktikophold berettiget til praktikløn i henhold til gældende overenskomst samt særydelser i henhold til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Er praktikstedet ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal eleven have mindst samme løn- og arbejdsvilkår som en elev hos en offentlig arbejdsgiver, der er omfattet af en overenskomst.
Stk. 2. Bortset fra skoleophold, der er omfattet af Landstingslov om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag, er en elev under en erhvervsuddannelses skoleophold berettiget til uddannelsesstøtte i henhold til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

§ 37. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne Landstingsforordning.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

§ 38. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, som lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen vedrører, kan brancheudvalget i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af uddannelsestiden.

§ 39. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden, såfremt en elev
1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid i virksomheden,
2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning,
3) har orlov eller barselsorlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller
4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis brancheudvalget godkender den.
Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioden som nævnt i stk. 1, kan brancheudvalget efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum.

§ 40. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 38-39, kan brancheudvalget, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning og forlængelse af uddannelsestiden.

§ 41. En lærlingekontrakt og en uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter, jf. dog § 42.
Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.
Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 39, stk. 1, er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 42. Misligholder en af parterne i aftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.
Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.
Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for en måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.
Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning, kan ikke begrunde ophævelse.

§ 43. Udelukkes en elev fra skoleundervisning, jf. § 34, bortfalder lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen.

§ 44. En tvistighed mellem elev og praktikvirksomhed kan indbringes for brancheudvalget, der skal søge at tilvejebringe forlig. Såfremt parterne ikke bliver enige, kan brancheudvalget træffe afgørelse. Løn og ansættelsesvikår afgøres i henhold til gældende overenskomst.
Stk. 2. Et eventuelt krav på erstatning vedrørende brancheudvalgets afgørelse kan alene afgøres ved domstolene.

§ 45. Elever er under skoleophold, der er omfattet af lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdskadeforsikring gælder for praktiktiden.
Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler Grønlands Hjemmestyre.

§ 46. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om elevernes og virksomhedernes retlige forhold.

 

Kapitel 8.
Erhvervsuddannelseskurser

§ 47. Inden for et på finansloven fastsat beløb kan der ydes tilskud til gennemførelse af kurser og efteruddannelse af faglærte og ufaglærte arbejdere, herunder arbejdsledige.
Stk. 2. Kurserne varetages af de grønlandske erhvervsskoler og skal udbydes offentligt.
Stk. 3. Der kan dog ydes tilskud til enkeltpersoners deltagelse i kurser, der ikke udbydes af de grønlandske erhvervsskoler.

§ 48. En skole, der udbyder erhvervsuddannelseskurser, kan opkræve betaling for deltagelse.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om deltagernes betaling for erhvervsuddannelseskurser.

§ 49. Landsstyret kan fastsætte regler om formålet med tilskudsberettigede kurser, be-tingelser for modtagelse af tilskud, tilskuddets omfang og udbetaling og regler i almindelighed om kursusvirksomhed.

 

Kapitel 9.
Forskellige bestemmelser

§ 50. Reglerne i denne Landstingsforordning gælder ikke, hvis der ved anden landstingsforordning er fastsat regler om den pågældende uddannelse.

§ 51. Landsstyret kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra denne Landstingsforordning som led i forsøgsordninger.

§ 52. Klager over afgørelser truffet efter denne Landstingsforordning kan inden 4 uger efter modtagelsen indbringes for Landsstyret, eller et af Landsstyret bemyndiget klageorgan.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om klageorganer, herunder begrænsning i klageadgang og proceduren vedrørende klager.

§ 53. Landsstyret fastsætter efter forhandling med KANUKOKA regler om kommunal medfinansiering af erhvervsuddannelser eller dele heraf.

 

Kapitel 10.
Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 54. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. august 1999. Samtidig ophæves
1) Landstingslov nr. 4 af 23. april 1988 om retsforholdet mellem elever under erhvervsmæssige uddannelser og praktikvirksomheder i Grønland,
2) Landstingsforordning nr. 16 af 28. oktober 1993 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning,
3) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 19. januar 1988 om de decentrale grundlæggende erhvervsuddannelser, og
4) Bekendtgørelse nr. 134 af 20. januar 1979 om erhvervsfaglige grunduddannelser i Grønland inden for brancheområdet handel og kontor.
Stk. 2. Administrative bestemmelser fastsat i henhold til
1) Landstingsforordning nr. 4 af 24. oktober 1980 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning,
2) Landstingslov nr. 4 af 23. april 1988 om retsforholdet mellem elever under erhvervsmæssige uddannelser og praktikvirksomheder i Grønland,
3) Landstingsforordning nr. 2 af 16. november 1984 om erhvervsmæssige uddannelser, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning,
4) Landstingsforordning nr. 1 af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning og
5) Landstingsforordning nr. 16 af 28. oktober 1993 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

Grønlands Hjemmestyre, den 31. maj 1999

Jonathan Motzfeldt

/

Lise Lennert