Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 14
31. oktober 1996
Ophævet

Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet

§ 1.

I Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet som ændret ved landstingsforordning nr. 7 af 13. maj 1993 foretages følgende ændringer:


1.
Efter § 7 indsættes:
"§ 7 a. Inden for by- og bygdezone må motordrevne transportmidler kun anvendes på veje, gader, parkeringspladser og lignende områder beregnet til sådan brug.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan inden for by- og bygdezone give tidsbegrænset dispensation til arbejdskørsel og lign. uden for de i stk. l nævnte områder. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for en effektiv reetablering af områderne efter dispensationens udløb, og kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med dispensationer sætte vilkår for reetablering.
Stk. 3. Inden for by- og bygdezone kan kommunalbestyrelsen i et regulativ fastlægge særlige områder eller spor til brug for bestemte transportmidler som f.eks. snescootere. Regulativer skal samtidig med ikraftsættelse offentliggøres og fremsendes til Landsstyret til orientering.
Stk. 4. Landsstyret kan pålægge en kommune a~ fastlægge særlige områder eller spor, som sikrer mulighed for transport med motordrevne transportmidler ind og ud af kommunens by- og bygdezoner.

§ 7 b. Landsstyret kan udstede bekendtgørelser for, hvor der må anvendes befordringsmidler.
Stk. 2. De i stk. l nævnte bekendtgørelser skal udformes gældende for administrativt veldefinerede geografiske områder.
Stk. 3. De i stk. l nævnte bekendtgørelser kan indeholde forskellige bestemmelser for forskellige typer af befordringsmidler, som f.eks. mountainbikes, snescootere, hurtiggående og langsomtgående terrænkøretøjer, planende og ikke-planende både, motorfly m.m.
Stk. 4. De i stk. l nævnte bekendtgørelser kan udformes som
a) områdeafgrænsninger hvor brug af nogle befordringsmidler er forbudt eller
b) områdeafgrænsninger og transportkorridorer, hvor brugen af nogle befordringsmidler er tilladt og med generelt forbud i resten af området.
Stk. 5. De i stk. l nævnte bekendtgørelser skal indeholde retningslinjer for landsstyrets muligheder for generelle dispensationer til brug af befordringsmidler og begrænsede dispensationer til særlige formål f.eks. i forbindelse med fangstprojekter, offentlige transportsystemer, videnskabelige projekter og anden begrænset brug.

§7c. De i § 7a og § 7b nævnte begrænsninger gælder ikke for transport i forbindelse med redningsaktioner, politiefterforskning og lign.
Stk. 2. De i § 7 b nævnte begrænsninger gælder ikke for landsstyrets og kommunalbestyrelsernes tilsyn med miljø og natur."

2. I § 46, stk. 2, indsættes efter "i medfør af § 7": "§ 7a og § 7b".

 

§ 2.

Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. november 1996.




Grønlands Hjemmestyre, den 31. oktober 1996




Lars Emil Johansen

/

Marianne Jensen