Hjemmestyrets bekendtgørelse om afgift ved befragtning af gods
I henhold til § 6, stk. 2 og § 8, stk. 2 i landstingsforordning nr. 16 af 30. oktober 1992 om søtransport af gods til, fra og i Grønland fastsættes følgende:
§ 1. Indehavere af tilladelse til søtransport af gods indbetaler afgift af det ved befragtning af forsendelser opkrævede fragtbeløb.
Stk. 2. Afgiften svares af den del af det opkrævede beløb, som direkte og indirekte udgør vederlaget for udførsel af fragtopgaven, incl. losning og lastning, generelle faste henliggedage o.l. Afgift svares ikke af vederlag for leje af containere, lager- og pladsleje og andre tillægsydelser.
§ 2. Er fastsættelsen af vederlaget for udførsel af fragtopgaven underkastet andre vilkår end de, der ville gælde mellem uafhængige parter, kan Skattedirektoratet fastsætte grundlaget for beregning af afgiften til det, som må antages at ville have været opnåelig, såfremt det var fastsat under frie vilkår mellem uafhængige parter.
§ 3. Afgiftspligten omfatter ikke direkte eller indirekte vederlag for:
1) befragtning af gods, der befragtes mellem by og bygd i Grønland,
2) befragtning af fisk og fiskeprodukter, der leveres til forarbejdning på landanlæg i Grønland,
3) befragtning af fisk og fiskeprodukter, der er indhandlet i bygder og yderdistrikter af et indhandlingsskib og befragtes om bord på samme,
4) viderebefragtning til 3. land fra havne i Danmark, på Færøerne eller udlandet af godsforsendelser fra Grønland,
5) befragtning fra 3. land til havne i Danmark, på Færøerne eller i udlandet af godsforsendelser destineret til Grønland, og
6) befragtning af byggematerialer o.l., der i forbindelse med en virksomheds eller persons udførelse af bygge- og anlægsopgaver fragtes fra eller til virksomhedens eller personens grønlandske hjemby til eller fra en nærliggende grønlandsk by, når befragtningen sker om bord på skibe, der ikke almindeligvis anvendes til befordring af gods mod vederlag.
§ 4. Afgiften forfalder ved godsets indlevering til forsendelse med skib, der udfører afgiftspligtig transport.
Stk. 2. Indehaveren af tilladelse til søtransport af gods opgør afgiftstilsvaret månedsvis og indbetaler dette til Skattedirektoratet senest den 30. i måneden efter forfaldsmåneden.
Stk. 3. Senest samtidig med indbetalingen af afgiften fremsendes den i stk. 2 nævnte opgørelse til Skattedirektoratet.
Stk. 4. Skattedirektoratet fastsætter de nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen.
§ 5. Skattedirektoratet kan pålægge en virksomhed eller en person, der ikke indbetaler afgiften eller afgiver angivelse rettidigt, at afgive angivelsen for en kortere periode end en måned.
Stk. 2. Skattedirektoratet kan endvidere pålægge en virksomhed eller en person, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 4, stk. 2 nævnte og kræve, at der stilles sikkerhed for betalingen.
§ 6. En tilladelse til søtransport af gods kan tilbagekaldes, hvis afgiften gentagne gange ikke er indbetalt rettidigt.
§ 7. Indsendes angivelse ikke rettidigt eller kan størrelsen af det afgiftstilsvar, som påhviler virksomheden eller personen ikke opgøres på baggrund af virksomhedens eller personens regnskab, kan Skattedirektoratet foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.
§ 8. Skattedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 3 måneder indbringes for landsstyret.
Stk. 2. Landsstyrets afgørelser kan inden 3 måneder indbringes for domstolene.
§ 9. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele Skattedirektoratet enhver oplysning til brug for Skattedirektoratets kontrol og afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse.
§ 10. For betaling af afgift hæfter den, der er indehaver af tilladelse til søtransport af gods.
§ 11. For overtrædelse af bestemmelsen i § 4, stk. 2 og 3 og § 5 kan der idømmes bøde.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 37 af 17 december 1992 om afgift ved befragtning af gods.
Grønlands Hjemmestyre, den 30. september 1993
Emil Abelsen
/
Kaare Hagemann