Landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat
§ 1
I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat, som ændret senest ved landstingslov nr. 15 af 18. oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3, stk. 3 affattes således:
"Stk. 3. Beskatning af selskaber og virksomheder, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, bortfalder i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse."
2. Efter § 17 indsættes:
"§ 17 A. Landsstyret kan for en skattepligtig, der i Grønland driver virksomhed ved videregående forædling af mineralske råstoffer end sædvanligt ved den pågældende form for udnyttelsesvirksomhed, fastsætte regler om et særligt fradrag på årligt indtil 10 pct. af de direkte investeringer i aktiver til sekundær behandling af de ved udnyttelsesvirksomheden producerede råprodukter."
3. Efter § 20 indsættes:
"§ 20 A. Selskaber og virksomheder, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til økonomisk at sikre, at en efter tilladelsen godkendt nedlukningsplan kan gennemføres.
Stk. 2. Det er en betingelse for fradragsretten, at de i henhold til tilladelsen fastsatte vilkår om sikkerhedsstillelse m.m. er opfyldt.
Stk. 3. Konstateres det efterfølgende, at det fratrukne beløb til nedlukningsomkostninger er for stort, beskattes det for meget fratrukne beløb i det indkomstår, hvori dette konstateres.
Stk. 4. Ophører rettighedshavers skattepligt, er det i stk. 3 nævnte beløb senest skattepligtigt på tidspunktet for skattepligtens ophør."
4. I § 21 indsættes som stk. 8:
"Stk. 8. For en skattepligtig, der er meddelt tilladelse til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, finder den tidsmæssige begrænsning på 5 år for fremførsel af underskud i stk. l, 1. pkt. ikke anvendelse for det vedrørende tilladelsen omfattede underskud."
5.
§ 22, stk. 3 affattes således:
"Stk. 3. For en skattepligtig, der er meddelt tilladelser til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, finder stk. l og 2 ikke anvendelse for de direkte af tilladelserne omfattede aktiviteter."
6.
§ 33, stk. 2 affattes således:
"Stk. 2. Såfremt det i stk. l nævnte tilhørsforhold er til et område, der ikke omfattes af den kommunale inddeling, eller den skattepligtige er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, anses skattedirektoratet for skattekommune. Skattedirektoratet anses endvidere for skattekommune for skattepligtige, der er meddelt tilladelse til efterforskning og som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, samt for skattepligtige, der er omfattet af § 22, stk. 3."
7.
§ 82, stk. 5 affattes således:
"Stk. 5. Indkomstskat, herunder udbytteskat, fra selskaber og virksomheder, der er rettighedshavere i i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, tilfalder landskassen. Renter og tillæg efter §§ 65 og 68 til sådan indkomst- og udbytteskat tilfalder henholdsvis udredes i samme omfang af landskassen."
§ 2
Stk. 1. Landstingsloven træder i kraft den 1. maj 1991.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 3, 4 og 6 har virkning fra og med indkomståret 1991.
Grønlands Hjemmestyre, den 18. april 1991
Lars Emil Johansen
/
Emil Abelsen