I medfør af § 5 i landstingsforordning nr. 6 af 17. oktober 1990 om kirkegårde fastsættes:

§ 1. Området omkring kirkegårde skal være tydeligt angivet, så deres grænser er tydelige i terrænet.
Stk. 2. Ved anlæggelse eller udvidelse af kirkegårde skal det sikres, at afløb fra kirkegårdsområdet ikke passerer eksisterende eller påtænkt nærliggende bebyggelse, ligesom der ikke må være afløb mod et eksisterende eller påtænkt reservoir for drikkevand eller ind i dettes beskyttelseszone.
Stk. 3. Projekter for anlæggelse eller udvidelser af kirkegårde skal forelægges sundhedsmyndighederne til godkendelse.

§ 2. Indhegning eller markering skal så vidt muligt udføres i naturmaterialer, enten som sten- eller græstørvsdige eller ved markering med stenvarder. Hvor det anses for nødvendigt, kan der anvendes træ- eller trådhegn, som passer til anlæggets karakter.

§ 3. Ved udvidelse af kirkegårde skal det nye hegn så vidt muligt være af samme art som hegnet om den ældre kirkegård.

§ 4. Ældre stengærder og hegnsmure må ikke nedbrydes, flyttes eller erstattes med andet materiale uden Kirkenævnets samtykke.

§ 5. Ledningsmaster og lignende må ikke anbringes på kirkegården eller i dens hegn, ligesom ledninger heller ikke må føres hen over kirkegården.

§ 6. Gravene anlægges under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af pladsen, og så vidt muligt i ordnede rækker, adskilt ved smalle gangstier.
Stk. 2. En kirkegårds regulering og udlægning kan kun ske, hvor hensynet til bestående gravsteder tillader dette.

§ 7. Menighedsrepræsentationen fastlægger en plan for, i hvilken orden og rækkefølge de enkelte gravpladser skal tages i brug.

§ 8. Menighedsrepræsentationen skal hvert efterår, inden snefaldet begynder, udvælge et passende antal gravsteder, som markeres med stænger eller lignende, til brug til begravelser i vinterens løb.
Stk. 2. Der kan, hvor det er hensigtsmæssigt, anlægges særlige afdelinger af kirkegården beregnet til urnebegravelser, børnegrave eller anbringelser af ligrester.

§ 9. Når den enkelte grav bliver anlagt, skal den stedlige gravskik følges. Menighedsrepæsentationen kan dog give tilladelse til afvigelser herfra.

§ 10. Mindesmærker af trækors, gravgitre, gravsten eller lignende, der ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende på kirkegården, eller hvis indskrifter eller udstyr må anses for upassende, må ikke anbringes på kirkegården, og menighedsrepræsentationen kan beslutte, at disse mindesmærker skal fjernes.
Stk. 2. Den af menighedsrepræsentationen trufne beslutning om at fjerne et mindesmærke kan inden 4 uger påklages til Kirkenævnet.

§ 11. Til overholdelse af orden med gravstederne mærkes hver grav med en lille nummerpæl, forsynet med tydeligt nummer af holdbart materiale, eller anden tilsvarende afmærkning.

§ 12. Menighedsrepræsentationen kan efter begæring, hvor forholdene taler herfor, så som alder, pladsforhold og lignende, udlægge et gravsted til den efterlevende ægtefælle eller samlevende ved siden af den afdøde ægtefælle eller samlevende. Det udlagte gravsted noteres i kirkegårdsprotokollen og gøres kendeligt ved nedslagne nummerpæle eller andet mærke.
Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle eller samlever bevarer ret til at blive begravet i det anviste gravsted ved siden af førstafdøde i 50 år efter begravelsen.
Stk. 3. Retten til at blive begravet ved siden af den førstafdøde ægtefælle eller samlevende kan aldrig strække sig ud over den tid, kirkegården benyttes til begravelse jf. § 10, stk. l, i landstingsforordningen om kirkegårde.

§ 13. Et gravsted vedligeholdes af den afdødes pårørende.
Stk. 2. Menighedsrepræsentationen har ansvaret for, at gamle og dårligt vedligeholdte gravsteder bliver ryddet.

§ 14. Menighedsrepræsentationen har pligt til at overvåge, at kirkegården overholder de bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1991.

Grønlands Hjemmestyre, den 28. november 1990

Jonathan Motzfeldt

/

Kristian Mørch