Landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat
I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat som senest ændret ved landstingslov nr. 4 af 7. juni 1985 foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I § 13 indsættes som stk. 4:
"Stk. 4. Til den skattepligtige indkomst kan ejeren af en fast ejendom ikke medregne indtægter og udgifter herunder renteudgifter af pantsikret prioritetsgæld, når den faste ejendom er beliggende uden for Grønland. Landsstyret kan, når særlige grunde taler derfor tillade, at der indrømmes fradrag for underskud af den faste ejendom beliggende uden for Grønland."
2. I § 19 indsættes efter selskaber ", brugsforeninger" og efter 4 ", 6".
3. § 26 stk. 2 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved offentliggørelsen.
Stk. 2. Landstingsloven har virkning for indkomståret 1986 og senere indkomstår. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter § 1, nr. 1 medregnes for indkomstårene 1986, 1987, 1988 og 1989 henholdvis 80%, 60%, 40% og 20%.
Grønlands Hjemmestyre, den 28. oktober 1985
Jonathan Motzfeldt
/
Moses Olsen