Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Lovgivning
Nr. 4
2. oktober 1981
Gældende

Landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat

§ 1.

I landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 2, § 28, stk. 2, § 29, stk. 2 og § 30, stk. 2 ændres "1. oktober" til: "1. november".

2. Efter § 38 indsættes:
"§ 38 a. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til arbejdsgiverkommunen henholdsvis skattedirektoratet, jfr. § l00, det beløb, som fonden efter § 2, stk. l, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrykker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.
Stk. 2. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten".

 

§ 2.

§ 1, nr. 1, har virkning fra og med udskrivningsprocenterne for kalenderåret 1982.
Stk. 2. § 1, nr, 2, finder anvendelse ved enhver udbetaling af A-indkomst gennem Lønmodtagernes Garantifond, jfr. § 2 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Lønmodtagernes Garantifond m.v.




Grønlands Hjemmestyre, den 2. oktober 1981




Jonathan Motzfeldt

/

Ole Sinkbæk