Landstingslov om kunstskole i Grønland
§ 1. Kunstskolen har til formål at fremme udviklingen af bildende kunst.
§ 2. Kunstskolen skal skabe mulighed for, at personer med kunstneriske evner og interesser kan udvikle disse anlæg og opnå færdigheder, der forbedrer deres mulighed for at skabe bildende kunst.
§ 3. Kunstskolen tilbyder kurser af kortere eller længere varighed til opfyldelse af bestemmelserne i §§ 1 og 2.
Stk. 2. Kunstskolen kan tillige tilbyde kurser af kunsthåndværkspræget karakter.
Stk. 3. I det omfang det er foreneligt med skolens øvrige virksomhed, kan skolen tillige stille lokaler og andre faciliteter til rådighed for selvstændigt arbejdende kunstnere.
§ 4. Grønlands Hjemmestyre ansætter en leder, der har såvel det kunstneriske, som pædagogiske og administrative ansvar for skolens daglige ledelse.
§ 5. Landsstyremedlemmet for kultur og undervisning fastsætter nærmere regler om skolens indre styrelse.
§ 6. Kunstskolens aktivitets- og undervisningsplaner fastsættes af landsstyremedlemmet for kultur og undervisning, der tillige fastsætter nærmere bestemmelser om ansættelse og afskedigelse af skolens lærere og andet personale.
§ 7. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1981.
Grønlands Hjemmestyre, den 21. oktober 1980
Jonathan Motzfeldt
/
Thue Christiansen