Sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland
Sammenskrivning af:
Bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005
Bekendtgørelse nr. 364 af 6. april 2010
Bekendtgørelse nr. 933 af 26. juni 2013
I medfør af § 3 a, § 4, § 7, § 15, § 56, § 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr. 1382 af 23. december 2012 fastsættes:
Kapitel 1
Område
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø i Grønland §§ 2 - 3 a.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, jf. dog om organisering af dette arbejde § 9. Der gælder endvidere følgende undtagelser hertil:
1) Reglerne i § 18, stk. 3, og § 35, stk. 1, finder anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem.
Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse finder, uanset det i stk. 2 nævnte, dog anvendelse, når arbejdet i hjemmet enten foregår i hele arbejdstiden eller foregår regelmæssigt.
Kapitel 2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 17 b og § 18, medregnes, jf. stk. 1.
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan påbyde, at der oprettes en sikkerhedsorganisation i virksomheder med mindre end 10 ansatte, hvor det findes særlig påkrævet.
§ 3. Ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres, når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i mindst 14 dage.
Stk. 2. Ansatte, der udelukkende er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt eller skiftende arbejdssted uden for virksomhedens faste arbejdssted, medregnes ikke ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhedens faste arbejdssted, jf. § 2.
Stk. 3. Hvor flere arbejdsgivere lader bygge- og anlægsarbejde udføre på samme arbejdssted, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet tillige organiseres efter reglerne i bekendtgørelsen om bygherrens pligter.
§ 4. Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.
§ 5. Ved havnearbejde i form af arbejde med lastning og losning af skibe og alt arbejde i forbindelse hermed, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres uanset antallet af ansatte.
Stk. 2. Havnen udgør et havneområde, medmindre havnearbejdets organisering eller havnens størrelse gør en opdeling i flere områder påkrævet.
§ 6. Hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation efter bekendtgørelsen, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte på virksomheden.
Sikkerhedsgrupper
§ 7. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 2. Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.
Stk. 3. Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe. Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.
Stk. 4. Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.
Stk. 5. Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3.
§ 8. Ansatte beskæftiget på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra ansatte, der udelukkende er antaget til et bestemt bygge- og anlægsarbejde, skal enten være omfattet af en sikkerhedsgruppe på virksomhedens faste arbejdssted, eller der skal oprettes en sikkerhedsgruppe specielt for de udearbejdende ansatte.
§ 9. Ansatte beskæftiget med arbejde, som udføres i den ansattes hjem, skal enten være omfattet af en sikkerhedsgruppe på virksomhedens faste arbejdssted, eller der skal oprettes en sikkerhedsgruppe specielt for disse ansatte.
§ 10. Hvor arbejdets organisering ved udearbejdet, herunder bygge- og anlægsarbejde, gør det naturligt, kan der oprettes flere sikkerhedsgrupper. Fordelingen og antallet af sikkerhedsgrupper skal tilpasses arbejdets organisering og den arbejdsmæssige udvikling.
§ 11. Ved havnearbejde udgøres sikkerhedsgruppen på det enkelte laste- og lossested af arbejdslederen og lugemanden eller den, der udfører tilsvarende funktion som lugemand.
Stk. 2. Sikkerhedsgrupper, som dækker havnearbejde i de virksomheder, der udfører havnearbejde, har de opgaver, pligter og rettigheder, der følger af kapitel 4 og 5, men har normalt ingen opsøgende funktion på det enkelte arbejdssted, hvor der lastes eller losses.
Sikkerhedsudvalg
§ 12. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.
Stk. 2. Ansatte, der udelukkende er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt arbejdssted, medregnes ikke ved oprettelse af sikkerhedsudvalg for virksomhedens faste arbejdssted, jf. stk. 1.
Stk. 3. Formand for udvalget er virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig repræsentant, der kan handle på ledelsens vegne.
Stk. 4. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, består sikkerhedsudvalget af sikkerhedsgruppen eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en af denne udpeget ansvarlig repræsentant.
Stk. 5. Er der mere end 2 sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til udvalget, hvori virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.
Stk. 6. Udvalgets medlemmer vælges for 2 år. Der vælges suppleanter til udvalget efter samme regler som for valg til sikkerhedsudvalget. Hvis arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant afgår som medlem af sikkerhedsgruppen, afgår den pågældende som medlem af udvalget. Er der på virksomheden indgået aftale om valgperiode for sikkerhedsrepræsentanterne på mellem 2 og 4 år, følger udvalgets valgperiode valgperioden for sikkerhedsrepræsentanter.
§ 13. Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal der oprettes et sikkerhedsudvalg for det midlertidige arbejdssted, når den enkelte arbejdsgiver har 20 ansatte eller derover beskæftiget på stedet i et tidsrum på 4 uger og derover.
Stk. 2. Medlemmer af sikkerhedsgrupper, der er oprettet efter § 3, har valgret og er valgbare til det i stk. 1 nævnte sikkerhedsudvalg, samt til sikkerhedsrådet, jf. bekendtgørelsen om bygherrens pligter.
§ 14. I havneområder, hvor 2 eller flere virksomheder udfører havnearbejde, eller hvor der beskæftiges havnearbejdere, der ansættes til at udføre midlertidigt havnearbejde, skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet i havneområdet planlægges og koordineres af et sikkerhedsråd.
Stk. 2. Sikkerhedsrådet sammensættes normalt af medlemmerne af samtlige sikkerhedsgrupper, som dækker havnearbejde, samt en sikkerhedsrepræsentant, valgt af de havnearbejdere, der normalt ansættes til at udføre midlertidigt havnearbejde i området. Formanden for sikkerhedsrådet udpeges af de virksomheder, der udfører arbejde i havneområdet.
Stk. 3. Hvor en havn er opdelt i 2 eller flere områder, kan der, hvis havnens størrelse eller havnearbejdets organisering gør det påkrævet, oprettes et hovedsikkerhedsråd for havnen.
§ 15. Sikkerhedsudvalget skal afholde ordinært møde mindst en gang i kvartalet. Udvalget skal holde ekstraordinære møder, hvis der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil, samt når der i øvrigt er behov herfor. Ekstraordinære møder afholdes, hvis formanden skønner det nødvendigt, eller mindst 2 udvalgsmedlemmer fremsætter begæring herom.
Stk. 2. Der skal indkaldes til ordinære møder i god tid. Medlemmerne og øvrige ansatte skal gøres bekendt med dagsordenen senest 10 dage før mødet.
Stk. 3. I sikkerhedsudvalgets møder deltager, foruden de egentlige medlemmer, lederen af det daglige sikkerhedsarbejde.
Stk. 4. Der skal udarbejdes referat af møderne, som sendes til virksomhedens ledelse, sikkerhedsorganisationens medlemmer, tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalget.
Stk. 5. Sikkerhedsudvalget skal herudover mindst to gange årligt holde møde med samtlige sikkerhedsgrupper.
§ 16. På større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg. Hvis der er oprettet flere udvalg, skal der, hvor virksomhedens struktur taler herfor, dannes et hovedsikkerhedsudvalg, som skal planlægge og koordinere de enkelte udvalgs arbejde for sikkerheden og sundheden.
Stk. 2. Medlemmer og suppleanter til hovedsikkerhedsudvalget udpeges og vælges af og blandt sikkerhedsudvalgenes medlemmer efter samme retningslinjer som ved valg af sikkerhedsudvalg.
Daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 17. Der udpeges en daglig leder af sikkerhedsarbejdet, der kan handle på sikkerhedsudvalgets vegne, medmindre der i virksomheden er ansat en sikkerhedsleder specielt til dette arbejde. Er der ikke ansat en sikkerhedsleder specielt til dette arbejde, skal arbejdsgiveren efter drøftelse med sikkerhedsudvalget blandt udvalgets medlemmer udpege en leder.
Kapitel 3
Pligter og rettigheder
Arbejdsgiveren
§ 18. Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til varetagelse af aktiviteterne til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed, herunder organisering af aktiviteterne til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, samt oplysning, instruktion og oplæring.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes, således at sikkerhedsorganisationen kan løse opgaverne på tilfredsstillende måde. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at virksomhedens øverste ledelse er repræsenteret i virksomhedens sikkerhedsorganisation, samt sørge for, at der efter drøftelse med sikkerhedsudvalget udpeges en daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. § 17.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsudvalg og -grupper inden for deres område kan deltage i virksomhedens planlægning, herunder den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, som skal foretages.
Stk. 4. Når sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden, og virksomheden ikke følger rådet, skal der gives en begrundelse herfor i et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger. Det samme gælder normalt, når udvalget afgiver flere indstillinger i samme sag.
§ 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får mulighed for regelmæssig kontakt med den sikkerhedsgruppe, der dækker afdelingen eller arbejdsområdet. Ved skiftehold, overarbejde eller lignende, hvor der ikke er sikkerhedsgruppe til stede, skal det sikres, at de ansatte har mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden.
Stk. 2. I de virksomheder, hvor der ikke er oprettet sikkerhedsudvalg, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under udvalget, effektivt varetages i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.
§ 20. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet får den tid til rådighed til at varetage deres pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet, og afholder herunder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør tab af indtægt, udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i kurser.
Stk. 4. Uoverensstemmelser herom afgøres ved fagretlig behandling. Hvor dette ikke er muligt, afgøres sagen ved domstolene.
Stk. 5. Sikkerhedsudvalget skal have adgang til de lister og de beskrevne hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på virksomheden, der udarbejdes. Det samme gælder de enkelte sikkerhedsgrupper inden for deres afdelinger eller arbejdsområder.
§ 21. Arbejdsgiveren skal ved henvendelse til særlig sagkyndig om bistand ved løsning af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål give disse adgang til alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgruppen skal høres inden en eventuel henvendelse til særlig sagkyndig om bistand til virksomheden ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, der vedrører udvalgets eller gruppens område.
Stk. 3. Sikkerhedsudvalget skal endvidere høres, inden der udpeges en daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 4. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre sikkerhedsorganisationens medlemmer bekendt med påbud og øvrige skriftlige oplysninger om aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse fra Arbejdstilsynet samt fra særligt sagkyndige i øvrigt.
§ 22. I virksomheder uden pligt til oprettelse af sikkerhedsorganisation skal arbejdsgiveren sørge for at give de ansatte alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed og skal give de ansatte adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for arbejdsmiljøet ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v.
Valg af sikkerhedsrepræsentant
§ 23. I virksomheder, der er omfattet af pligten til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en sikkerhedsorganisation, jf. §§ 2-5, skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. §§ 7-11.
Stk. 2. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretages af samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser i virksomheden, afdelingen eller arbejdsområdet eller på det midlertidige arbejdssted, jf. dog § 4. Virksomhedsledere og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens §§ 17 b og 18 deltager ikke i valget.
Stk. 3. Reglerne for valg af tillidsrepræsentant inden for pågældende eller tilsvarende overenskomstområde gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed.
Stk. 4. Valget gælder for 2 år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, på arbejdsområdet eller skifteholdet ophører, jf. dog stk. 5. Valgperioden kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte forlænges til højst 4 år.
Stk. 5. Såfremt sikkerhedsrepræsentanten er fraværende på grund af orlov, sygdom eller andet fravær i en sammenhængende periode på 4 måneder og derover, kan der vælges ny sikkerhedsrepræsentant for den resterende del af valgperioden eller for en ny valgperiode.
Stk. 6. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Sikkerhedsrepræsentanten må ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet.
§ 24. I havneområder, hvor der udføres havnearbejde af midlertidigt ansatte, vælger disse en sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsrådet.
§ 25. Uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig behandling. Hvor dette ikke er muligt, afgøres sagen ved domstolene.
Arbejdslederen
§ 26. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed og indgå i sikkerhedsgruppen.
Stk. 2. Hvis flere arbejdsledere kan komme i betragtning til samme sikkerhedsgruppe, skal de mellem sig forhandle om, hvem der skal indgå i gruppen. Kan de ikke blive enige, udpeger arbejdsgiveren gruppens arbejdslederrepræsentant.
Stk. 3. En arbejdsleder, der indgår i sikkerhedsorganisationen, må ikke stilles ringere på grund af de dermed forbundne aktiviteter.
Stk. 4. Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller, hvor dette ikke er muligt, har været behandlet ved domstolene. Forhandlingen og mæglingen, eller sagens forhandling ved domstolene, skal fremmes mest muligt.
Daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 27. Den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal samarbejde med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg om de arbejdsmiljømæssige spørgsmål.
Stk. 2. Den daglige leder deltager i sikkerhedsudvalgets møder.
Sikkerhedsorganisationens uddannelse
§ 27 a. Efter oprettelsen af en sikkerhedsgruppe skal arbejdsgiveren tilmelde sikkerhedsorganisationens medlemmer til den foreskrevne arbejdsmiljøuddannelse, jf. § 1 i bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelsen i Grønland.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke for:
1) Medlemmer af sikkerhedsorganisationen, der i forvejen har gennemført den før 1. marts 2010 foreskrevne uddannelse.
2) Medlemmer af sikkerhedsorganisationen, der har gennemført en dansk arbejdsmiljøuddannelse eller en uddannelse, der erstatter denne, jf. § 44 i den danske bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
3) Medlemmer af sikkerhedsorganisationen, som har gennemført en uddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet, herunder en dansk koordinatoruddannelse.
Stk. 3. Senest 4 uger efter oprettelsen af en sikkerhedsgruppe eller ved nyvalg til sikkerhedsgruppen skal sikkerhedsgruppens medlemmer tilmeldes arbejdsmiljøuddannelsen.
Stk. 4. For sikkerhedsgrupper, der dannes på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsområdet, er tilmeldingsfristen senest 2 uger efter sikkerhedsgruppens oprettelse.
Stk. 5. Uddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter oprettelse eller genetablering af en sikkerhedsgruppe.
Stk. 6. Sikkerhedsorganisationens medlemmer, herunder den daglige leder af sikkerhedsarbejdet, har pligt til at deltage i den fastsatte arbejdsmiljøuddannelse, jf. dog stk. 2.
Samarbejde mellem flere arbejdsgivere og andre på samme arbejdssted
§ 28. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftiget på dette, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.
Stk. 2. Arbejdsgiverne skal oplyse hinanden om risici forbundet med den enkelte arbejdsgivers arbejdsopgaver på arbejdsstedet med henblik på at samordne deres foranstaltninger til varetagelse af sikkerhed og sundhed.
Stk. 3. Ved bygge- og anlægsarbejde deltager arbejdsgiverne eller disses repræsentanter og sikkerhedsgrupperne på byggepladsen i de sikkerhedsmøder bygherren indkalder til.
§ 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal foruden de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre, tillige rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. § 28, stk. 1, samt for så vidt angår bygge- og anlægsarbejde også reglerne i bekendtgørelsen om bygherrens pligter.
Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal foruden de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre, tillige rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed.
Kapitel 4
Opgaver og funktion
Sikkerhedsgruppen
§ 30. Sikkerhedsgruppen skal, i den afdeling eller det område den dækker, varetage og deltage i aktiviteterne til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed og i aktiviteter til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Hvis arbejdsleder eller sikkerhedsrepræsentant ikke samtidigt er tilstede, varetager den tilstedeværende gruppens opgaver. Foranstaltninger, der er foretaget i den andens fravær, skal hurtigst muligt meddeles denne.
§ 31. Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af afdelingens sikkerheds- og sundhedsarbejde og deltage i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene.
Stk. 2. Sikkerhedsgruppen skal deltage ved kortlægning og foretage kontrol af, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Gruppen skal herunder kontrollere, at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Den skal ligeledes kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion, og at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler m.v. er indrettet og anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
Stk. 3. Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
§ 32. Sikkerhedsgruppen skal imødegå risici i forbindelse med opståede arbejdsmiljømæssige problemer og indberette til sikkerhedsudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet.
Stk. 2. Hvor der ikke er tid til at underrette sikkerhedsudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, og gruppen skønner, at der er tale om en overhængende betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, som den ikke selv kan afværge, kan gruppen standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt for at afværge faren. Gruppen skal omgående give meddelelse om standsningen til sikkerhedsudvalgets formand eller virksomhedens ledelse og afgive forklaring om, hvorfor arbejdsstandsningen var nødvendig.
§ 33. Sikkerhedsgruppen skal påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. Gruppen skal herunder orientere om de bestemmelser, der er fastsat til fremme af sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Sikkerhedsgruppen skal virke som kontaktled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsgruppen skal sørge for, at arbejdsmiljømæssige problemer, som sikkerhedsgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, forelægges sikkerhedsudvalget.
§ 34. Sikkerhedsgrupper, der er oprettet på udearbejdssteder, jf. § 8 og for havneområder, jf. § 5 og § 11, har normalt ingen opsøgende funktion på de enkelte arbejdssteder.
Stk. 2. Sikkerhedsgrupper har normalt ingen opsøgende funktion for arbejde, som udføres i den ansattes hjem, når arbejdet kun udføres i begrænset omfang.
Sikkerhedsudvalg
§ 35. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Sikkerhedsudvalget skal forestå de aktiviteter, der skal iværksættes til beskyttelse af de ansatte, og aktiviteter til forebyggelse af risici, samt registrere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Sikkerhedsudvalget rådgiver på baggrund heraf virksomheden om løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Sikkerhedsudvalget deltager i virksomhedens planlægning og vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene.
Stk. 2. Sikkerhedsudvalget skal kontrollere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde og sørge for, at sikkerhedsgrupperne orienteres og vejledes om arbejdet.
Stk. 3. Sikkerhedsudvalget skal sørge for, at årsagerne til ulykkestilfælde, forgiftninger og sundhedsskader og tilløb hertil undersøges, og foranledige gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Udvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.
Stk. 4. Sikkerhedsudvalget skal holde sig orienteret om de bestemmelser for sikkerhed og sundhed, der er fastsat for at beskytte de ansatte. Udvalget skal opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne.
Stk. 5. Sikkerhedsudvalget eller hovedsikkerhedsudvalget skal sørge for udarbejdelse af en plan over sikkerhedsorganisationens opbygning med oplysning om, hvem der er medlemmer af udvalget (udvalgene) og sikkerhedsgrupperne, og sørge for, at de ansatte i virksomheden gøres bekendt hermed.
Stk. 6. Udvalget skal foranledige en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.
Daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 36. Den daglige leder skal holde sikkerhedsudvalget orienteret om sikkerheds- og sundhedsarbejdet og inddrage udvalget i løsning af problemer, der opstår mellem møderne.
Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd
§ 36 a. Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd følger udviklingen i virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd kan på denne baggrund fremkomme med forslag og initiativer til styrkelse og effektivisering af sikkerhedsorganisationens funktion, herunder arbejdsmiljøuddannelsen.
Kapitel 5
Aftaler
§ 37. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan reglerne om organiseringsmåden i §§ 7-17 fraviges, hvis der
1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem, de bemyndiger hertil, og
2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte, herunder eventuelle ledere, i virksomheden eller på en del af virksomheden.
Stk. 2. En aftale om organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter stk. 1 berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder m.v. på decentralt og centralt niveau i virksomheden, der er fastsat i bekendtgørelsen.
Stk. 3. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal det sikres, at planlægningen og koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden finder sted i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte.
Stk. 4. En virksomhedsaftale, der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer virksomhedens arbejde hermed.
Stk. 5. Virksomhedsaftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden.
Stk. 6. Virksomhedsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:
1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.
2) Angivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen på virksomheden.
3) Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet.
4) Angivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.
5) Oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan.
Stk. 7. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres ved faglig voldgift.
§ 38. Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen kan opgavevaretagelsen i forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et samarbejdsorgan, hvis
1) betingelserne i § 37 er opfyldt, og
2) personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræsenteret i samarbejdsorganet.
§ 39. Sikkerheds- og tillidsrepræsentantarbejdet kan varetages af en og samme person, hvis
1) de respektive valg til funktionerne som henholdsvis sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant foregår særskilt, og
2) alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens §§ 17 b og 18, er sikret valgret og er valgbare til funktionen som sikkerhedsrepræsentant, jf. § 23, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er der indgået aftale om, at sikkerheds- og tillidsrepræsentantfunktionen skal varetages af en og samme person, skal den pågældende vælges i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.
Kapitel 6
Dispensation og klageadgang
§ 40. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Tilsynskredsen kan for enkeltvirksomheder, hvor det skønnes rimeligt og forsvarligt, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen.
§ 41. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø i Grønland, § 64.
Kapitel 7
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 42. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der
1) overtræder § 3, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1-4, § 19, § 20, stk. 1-3 og 5, § 21, stk. 1, 2 og 4, § 22, § 23, stk. 1 og 2, § 24, § 26, stk. 1, § 27 a, stk. 1,« og §§ 28 og 29,
2) ikke efterkommer påbud udstedt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, eller
3) tilsidesætter vilkår for dispensationer efter bekendtgørelsen.
Stk. 2. Ved udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
3) at der tidligere er afgivet påbud for det samme eller tilsvarende forhold, eller
4) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. For overtrædelse af § 3, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1-4, § 19, § 20, stk. 1-3 og 5, § 21, stk. 1, 2 og 4, § 22, §§ 28 og 29, samt forhold omfattet af stk. 1, nr. 2, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar efter denne bestemmelse finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse. Ved bødens udmåling finder stk. 2, nr. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv., Grønlands Hjemmestyre og staten, kan selskabet m.v. som sådant idømmes bøde.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt før bekendtgørelsens ikrafttræden, fortsætter valgperioden ud. Tvivlsspørgsmål om retsstillingen for disse sikkerhedsrepræsentanter afgøres ved faglig voldgift. Hvor dette ikke er muligt, afgøres sagen ved domstolene.
Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 512 af 20. juli 1989 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland.
Arbejdstilsynet den 15. december 2005
Lis Gamborg
/Charlotte Skjoldager