Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Sammenskrivning
Nr. 131
18. marts 1986
Gældende

Bekendtgørelse af Lov om arbejdstageres opfindelser

Herved bekendtgøres lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejdstageres opfindelser med de ændringer, der følger af lov nr. 479 af 20. december 1967, lov nr. 555 af 17. december 1971 og lov nr. 250 af 12. juni 1975.

 

§ 1. Ordet »opfindelser« omfatter i denne lov kun opfindelser, der kan patenteres her i riget.

Stk. 2. Ordet »arbejdstager« omfatter enhver, der er ansat i offentlig eller privat tjeneste.

Stk. 3. Lærere og andet videnskabeligt personale ved universiteter og andre højere læreanstalter anses ikke i denne deres egenskab som arbejdstagere og har den fulde ret til de af dem gjorte opfindelser, medmindre andet måtte være bestemt ved anden lov eller følge af aftale.

 

§ 2. Denne lovs bestemmelser kommer, forsåvidt de ikke udtrykkeligt er erklæret for ufravigelige, kun til anvendelse, hvis ikke andet er eller må anses aftalt.

 

§ 3. I det omfang, ikke andet følger af denne eller anden lov, har en arbejdstager retten til de af ham gjorte opfindelser.

 

§ 4. (Ophævet).

 

§ 5. Har en arbejdstager gjort en opfindelse, som han må anses at være nået til gennem sin tjeneste, er arbejdsgiveren, såfremt udnyttelsen af opfindelsen falder inden for hans virksomheds arbejdsområde, berettiget til at kræve retten til opfindelsen overdraget til sig for et eller flere lande. Samme ret har arbejdsgiveren, selv om udnyttelsen af opfindelsen ikke falder inden for virksomhedens arbejdsområde, hvis arbejdstagerens opfindelse angår en ham af virksomheden stillet, nærmere angiven opgave.

 

§ 6. En arbejdstager, der har gjort en opfindelse, som omfattes af bestemmelserne i § 5, er pligtig til uden ugrundet ophold at underrette arbejdsgiveren herom under angivelse af sådanne oplysninger om opfindelsen, at arbejdsgiveren sættes i stand til at bedømme opfindelsens betydning.

 

§ 7. Ønsker en arbejdsgiver at erhverve retten til en opfindelse i henhold til § 5, skal han underrette arbejdstageren herom inden 4 måneder efter at have modtaget den i § 6 nævnte meddelelse.

Stk. 2. Inden udløbet af denne frist må arbejdstageren ikke uden arbejdsgiverens skriftlige samtykke disponere over opfindelsen eller åbenbare den for andre på en sådan måde, at den kan offentliggøres eller udnyttes for andres regning. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren skriftligt har erklæret at være uden interesse i opfindelsen.

Stk. 3. Selv om den nævnte frist ikke er udløbet, kan arbejdstageren, så snart han har givet sådan meddelelse som i § 6 omhandlet, søge patent på opfindelsen, men han skal i så fald forinden underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdstageren kan ikke på forhånd give afkald på denne ret.

 

§ 8. Erhverver arbejdsgiveren i henhold til § 5 eller på andet grundlag retten til en af arbejdstageren gjort opfindelse, er arbejdstageren, selv om andet måtte være aftalt, berettiget til rimelig godtgørelse, medmindre værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad arbejdstageren under hensyn til sine arbejdsforhold i det hele med rimelighed kan forudsættes at skulle præstere.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen skal hensyn særligt tages til opfindelsens værdi og dens betydning for virksomheden, til arbejdstagerens ansættelsesvilkår samt til den betydning, arbejdstagerens tjeneste har haft for opfindelsen.

Stk. 3. Kravet på fastsættelse af godtgørelse forældes på 5 år i overensstemmelse med lov nr. 274 af 22. december 1908, idet forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da arbejdsgiveren har tilkendegivet, at han ønsker at erhverve opfindelsen.

Stk. 4. Selv om andet måtte være aftalt, kan bestemmelser eller aftaler vedrørende godtgørelse på forlangende af en af parterne senere ændres, når de forhold, der har været bestemmende, har forandret sig væsentligt, eller andre særlige omstændigheder taler derfor. Der skal dog aldrig i medfør af foranstående bestemmelse finde tilbagegivelse sted af ydelser, som arbejdstageren har modtaget på grundlag af tidligere fastsættelse af godtgørelsen.

 

§ 9. Søges der inden 6 måneder, efter at en arbejdstager er fratrådt sin tjeneste, patent på en af ham gjort opfindelse, som, hvis den var blevet til, medens tjenesten varede, ville have været omfattet af bestemmelserne i § 5, antages opfindelsen gjort, medens tjenesten varede, medmindre det kan sandsynliggøres, at opfindelsen er blevet til efter tjenestens ophør.

 

§ 10. En overenskomst mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, gående ud på at begrænse arbejdstagerens ret til at disponere over opfindelser, der gøres senere end et år, efter at tjenesteforholdet er ophørt, er ugyldig.

 

§ 11. (Ophævet).

 

§ 12. Den, der som følge af bestemmelserne i denne lov kommer til kundskab om en opfindelse, må ikke uhjemlet udnytte, hvad han på denne måde har erfaret, eller upåkrævet åbenbare noget herom.

Stk. 2. Forsætlig overtrædelse af denne bestemmelse eller af bestemmelsen i § 7, stk. 2, straffes med bøder eller hæfte. Bøder tilfalder statskassen.

Stk. 3. Påtale sker på begæring af den forurettede.

 

§ 13. (Udeladt).

 

§ 14. (Ophævet).

 

-----

 

Lov nr. 479 af 20. december 1967, hvorved § 4 ophævedes, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

1. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1968. Samtidig ophæves patentloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 361 af 19. december 1958. Endvidere ophæves § 4 i lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejdstageres opfindelser.

Stk. 2. (Udeladt).

 

-----

 

Lov nr. 250 af 12. juni 1975, hvorved § 11 ophævedes, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

 

§ 3

 

Loven træder i kraft den 1. juli 1975.

 

§ 4

 

Følgende lovbestemmelser ophæves:

1)-4) (Udeladt).

5) § 11 i lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejdstageres opfindelser.

6) (Udeladt).

 

§ 5

 

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne1 og Grønland2.

Stk. 2. §§ 1, 2 og 4, nr. 1, 2, 3, 53 og 6, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.

Stk. 3. §§ 2 og 4, nr. 1, 2, 3, 54 og 6, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.

 

Industriministeriet, den 18. marts 1986

 

N. Wilhjelm

 

/ Niels Erik D. Jensen

 

-----

 

1 Ved kundgørelse af 10. juli 1973 er lov nr. 142 af 29. april 1955 og lov nr. 555 af 17. december 1971 sat i kraft for Færøerne. Ved kundgørelse af 4. juli 1981 er lov nr. 479 af 20. december 1967 sat i kraft for Færøerne.

2 Lov nr. 142 af 29. april 1955 er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 87 af 16. marts 1960, jfr. anordning nr. 334 af 21. september 1960. Lov nr. 479 af 20. december 1967 og lov nr. 555 af 17. december 1971 er ligeledes gældende for Grønland, jfr. cirk. nr. 176 af 19. oktober 1954.

3 § 4, nr. 5 er ikke sat i kraft for Færøerne. § 11 i lov nr. 142 af 29. april 1955 er derfor fortsat gældende for Færøerne og har følgende ordlyd:

»§ 11. Vilkår, der indeholdes i en aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager om retten til arbejdstagerens opfindelser, kan helt eller delvis tilsidesættes, hvis det ville stride mod god skik eller føre til åbenbart ubillige resultater at anvende dem.«

4 Ved anordning nr. 350 af 14. juli 1980 er lov nr. 250 af 12. juni 1975 (ophævelsen af § 11) sat i kraft for Grønland den 1. oktober 1980.