Herved bekendtgøres Inatsisartutlov om boligsikring i lejeboliger, med de ændringer, der følger af Inatsisartutlov nr. 32 af 23. november 2017 og Inatsisartutlov nr. 24 af 13. juni 2023.

Kapitel 1
Almindelige bestemmelser

  § 1.  Boligsikring efter denne Inatsisartutlov ydes til husstande, der bebor en lejebolig, der er omfattet af den til enhver tid gældende lejelovgivning.

  § 2.  I en husstand indgår alle voksne og børn, der har fast bopæl i boligen.

  § 3.  Hvis antallet af beboelsesrum overstiger antallet af beboere med mere end én, kan der ikke ydes boligsikring.

  Stk. 2.  Hvis antallet af personer i en boligsikringsmodtagers husstand reduceres som følge af dødsfald eller anden social begivenhed, finder stk. 1 ikke anvendelse i de første 6 måneder efter den sociale begivenheds indtræden.
  Stk. 3.  Hvis antallet af personer i en boligsikringsmodtagers husstand reduceres som følge af dødsfald eller anden social begivenhed, finder stk. 1 endvidere ikke anvendelse fra det tidspunkt, hvor boligsikringsmodtager over for kommunalbestyrelsen dokumenterer at have søgt anden lejebolig, hvor antallet af beboelsesrum ikke overstiger antallet af personer i husstanden med mere end én, og indtil 24 måneder efter den sociale begivenheds indtræden.
  Stk. 4.  Afslår boligsikringsmodtager et boligtilbud, der opfylder kravet til forholdet mellem antallet af beboelsesrum og antallet af beboere i husstanden, finder stk. 1 uanset stk. 3 anvendelse fra tidspunktet for afslaget, dog tidligst 6 måneder efter den sociale begivenheds indtræden.

  Stk. 5.  Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 til 4, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

  § 4.  Boligsikring kan kun ydes til huslejen.
  Stk. 2.  Der kan ikke ydes boligsikring til udgifter til forbrug og forbrugsafgifter.
  Stk. 3.  Huslejen i lejeboliger er defineret i den til enhver tid gældende lejelovgivning.

  § 5.  Boligsikring beregnes på grundlag af huslejen, husstandens samlede aktuelle indkomst, boligen og dens indretning, samt antallet af hjemmeboende børn under 18 år. For perioden pr. 1. juli 2022 til 31. december 2022 fratrækkes i den aktuelle indkomst for en alderspensionist kr.13.100,00 og for en førtidspensionist kr. 9.760,00. For år 2023 fratrækkes i den aktuelle indkomst for en alderspensionist kr.14.817,00 og for en førtidspensionist kr. 12.679,00. For år 2024 og fremover vil fradraget udgøre reguleringen for henholdsvis alders- og førtidspensionister for året tillagt indkomstfradraget fra forrige år for henholdsvis alders- og førtidspension.

  Stk. 2.  Ved tilkendelse af boligsikring og ved væsentlige ændringer i huslejen, husstandens samlede aktuelle indkomst, boligen og dens indretning, eller antal af hjemmeboende børn under 18 år, skal boligsikringen beregnes i overensstemmelse hermed og på grundlag af den forventede samlede aktuelle indkomst.
  Stk. 3.  Hjemmeboende børn medregnes indtil udgangen af den måned, hvor de fylder 18 år. Ændringer i antal hjemmeboende børn under 18 år medregnes fra den 1. i måneden efter meddelelse til kommunen.

§ 6.  Ansøgeren af boligsikring har oplysningspligt til at fremkomme med enhver oplysning, der har betydning for vurderingen af ansøgerens ret til boligsikring, og for kommunalbestyrelsens beregning af boligsikring.
  Stk. 2.  Modtageren af boligsikring har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om ændringer i forhold af betydning for ret til boligsikring og kommunalbestyrelsens beregning af boligsikring.
  Stk. 3.  Indsender en ansøger eller modtager af boligsikring ikke de i stk. 1-2 nævnte oplysninger, kan kommunalbestyrelsen foretage en skønsmæssig fastsættelse af de nødvendige oplysninger.

  § 7.  Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre kontrol med modtagerens ret til boligsikring og kommunalbestyrelsens beregning af boligsikring.

  § 8.  Boligsikring ydes, såfremt indkomsten opgjort efter reglerne i § 5, ligger under grænsebeløbet for modtagelse af boligsikring. Husstande med indkomst under grænsebeløbet skal selv afholde en procentvis beregnet egenandel af huslejen.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af boligsikring, jf. § 5, herunder regler om grænsebeløb, egenandel, samt minimums- og maksimumbeløb for årlig boligsikring.

  § 9.  I lejeboliger reguleres boligsikringen ved regnskabsårets afslutning og i henhold til § 5.
  Stk. 2.  Er en lejebolig tilknyttet en boligafdeling, følger boligsikringsåret den enkelte boligafdelings regnskabsår.
  Stk. 3.  Er en lejebolig ikke tilknyttet en boligafdeling, følger boligsikringsåret kalenderåret.

Kapitel 2
Administration og udbetaling

  § 10.  Ansøgning om boligsikring indgives til kommunalbestyrelsen med fremlæggelse af fornøden dokumentation.

  § 11.  Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om boligsikring.
  Stk. 2.  I lejeboliger beregnes boligsikringen til et beløb, hvor boligsikringsbeløbet modregnes i lejerens huslejebetaling, således lejeren kun afkræves forskellen mellem boligsikringen og huslejen.
  Stk. 3.  Boligsikringen betales direkte til udlejeren.

  § 12.  Boligsikring ydes med virkning fra den 1. i måneden efter ansøgning er indgivet og betingelserne er opfyldt.
  Stk. 2.  Boligsikring udbetales månedsvis forud.

Kapitel 3
Tilbagebetaling

  § 13.  Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af den for meget modtagne boligsikring, såfremt en modtager af boligsikring har tilsidesat sin oplysningspligt, jf. § 6.
  Stk. 2.  Såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling, inddrives beløbet efter gældende lovgivning om inddrivelse af gæld og restancer til det offentlige.

Kapitel 4
Ophør af boligsikring

§ 14.  Boligsikring ophører ved udgangen af den måned, hvor betingelserne for modtagelse af boligsikring ikke længere er opfyldt.
  Stk. 2.  Ved flytning til anden bolig ophører boligsikring, og der skal indgives fornyet ansøgning om boligsikring.

Kapitel 5
Finansiering

  § 15.  Udgifter til boligsikring i henhold til denne lov afholdes med 40 pct. af kommunen og 60 pct. af Landskassen.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og revision.

Kapitel 6
Klageadgang

  § 16.  Afgørelser, der er truffet efter reglerne i denne lov, kan påklages til Det Sociale Ankenævn efter reglerne i lovgivningen om socialvæsenets styrelse og organisation.

Kapitel 7
Ikrafttræden

  § 17.  Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
  Stk. 2.  Beregnet boligsikring forud for lovens ikrafttrædelse fortsætter indtil den beregnede periode ophører, eller ændrede forhold nødvendiggør genberegning, jf. § 5.
  Stk. 3.  Samtidig ophæves Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring.
  Stk. 4.  Regler, der er fastsat med hjemmel i landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre Inatsisartutlove.

Inatsisartutlov nr. 32 af 23. november 2017 (Boligsikring i forbindelse med ægtefælle eller samlevers død, samt andre ændrede forhold)[1] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2018.

Inatsisartutlov nr. 24 af 13. juni 2023 (Forhøjelser af fradrag ved beregningsgrundlag for alderspensionister og førtidspensionister)[2] indeholdende følgende ikrafttrædelsesbestemme:

§ 2

Denne Inatsisartutlov træder i kraft dagen efter, at Inatsisartutloven er kundgjort, og har virkning for udbetaling af boligsikring pr. 1. juli 2022 og fremover.

Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, den 27. januar 2025

Martha Abelsen (sign.)

Departementschef

/ Mehdi Shams (sign.)