Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 55
12. juli 2025
Vedtaget

Selvstyrets bekendtgørelse om flagdage

I medfør af § 2 i landstingslov nr. 6 af 11. juni 1985 om Grønlands flag, fastsættes:

 

  § 1.  De officielle flagdage, hvor det grønlandske flag Erfalasorput skal hejses fra alle offentlige bygninger, fastsættes i overensstemmelse med bilag 1.

  Stk. 2.  På udvalgte flagdage kan eller skal Erfalasorput erstattes af alternativ flagning i overensstemmelse med bilag 2.

 

  § 2.  Flaget hejses tidligst kl. 6:00 og senest klokken 9:00 og tages tidligst ned klokken 17:00 og senest klokken 20:00.

 

  § 3. På flagdage flages der på hel stang, jf. dog stk. 2 og 3.

  Stk. 2.  Langfredag flages der på halv stang, uanset om dagen er sammenfaldende med en anden flagdag.

  Stk. 3.  På Danmarks besættelsesdag, den 9. april, flages der på halv stang indtil klokken 12.00, derefter på hel stang, jf. dog stk. 2.

 

  § 4. Nærværende bekendtgørelse udelukker ikke flagning på andre dage, for eksempel på kirkelige helligdage eller til almindelig lejlighedsflagning.

 

  § 5. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 2025.

  Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 11. november 2008 om flagdage.

 

 

Grønlands Selvstyre, den 11. juli 2025

 

 

 

Jens-Frederik Nielsen (sign.)

Formanden for Naalakkersuisut

 

 

/ Simigaq Broberg (sign.)