Herved bekendtgøres Inatsisartutlov nr. 8 af 20. juni 2022 om magtanvendelse inden for det sociale område med de ændringer, der følger af Inatsisartutlov nr. 30 af 13. juni 2023.

 

Afsnit I

Generelle bestemmelser

 

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

 

  § 1.  Magtanvendelse må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand.

  Stk. 2.  Magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

  Stk. 3.  Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt.

  Stk. 4.  Magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den konkrete situation.

  Stk. 5.  Magtanvendelse skal udøves med størst mulig hensyntagen til respekt, værdighed og integritet for den involverede.

  Stk. 6.  Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende psykisk behandling er ikke tilladt.

 

  § 2.  Enhver medarbejder i alle døgninstitutioner, beskyttede boenheder, døgntilbud og ældreinstitutioner omfattet af denne Inatsisartutlov skal modtage en kopi af denne Inatsisartutlov og instruktion i dens indhold. Medarbejderen skal kvittere skriftligt for modtagelsen samt for instruktion i indholdet.

  Stk. 2.  Ansvar for udlevering af kopi af denne Inatsisartutlov og instruktion i dens indhold påhviler lederen eller dennes stedfortræder.

 

Afsnit II

Børn

 

Kapitel 2

Anvendelsesområde og definitioner

 

  § 3.  Afsnit II finder anvendelse for børn, der har ophold på:

1)  en døgninstitution, herunder en sikret afdeling jf. Inatsisartutlov om støtte til børn, eller

2)  et døgntilbud for personer med handicap jf. Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap.

  Stk. 2.  Når der i afsnit II og III anvendes begrebet ”døgninstitution” omfatter dette også døgntilbud for personer med handicap, hvor der er børn.

 

Kapitel 3

Sagsbehandling

 

Generelt

 

  § 4.  Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, skal sikre sig, at såvel barnet som børnebisidder bliver gjort bekendt med reglerne i afsnit I, II og III, herunder adgangen til at klage til henholdsvis kommunalbestyrelsen i opholdskommunen og Det Sociale Ankenævn, jf. §§ 67 og 69.

  Stk. 2.  Der skal desuden informeres om adgangen til at rette henvendelse til det tilsyn, der er nedsat i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, vedrørende personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse.

 

Voksenansvar

 

  § 5.  Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til personalet, når et barn anbringes på en døgninstitution. Dette ansvar indebærer bl.a., at personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets selvbestemmelsesret for at sikre barnets interesser, herunder sikre at barnets fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring.

  Stk. 2.  Omsorgen for et barn skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnets grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets alder, modenhed og funktionsevne.

 

Magtanvendelse på døgninstitutioner

 

  § 6.  På døgninstitutioner vil der kunne ske magtanvendelse efter reglerne i §§ 7 og 9-18.

  Stk. 2.  På døgninstitutioner vil der desuden kunne ske aflåsning af yderdøre om natten og undtagelsesvist i kortere perioder om dagen.

 

Tilbageholdelse i 14 dage efter anbringelse

 

  § 7.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen kan træffe afgørelse om, at børn på døgninstitutioner kan holdes tilbage i op til 14 dage efter anbringelsen på den pågældende døgninstitution, hvis:

1)  det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme barnets særlige behov for støtte, og

2)  det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om antallet af dage, barnet skal holdes tilbage inden for de første 14 dage.

  Stk. 3.  Barnets synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt under hensyntagen til alder og modenhed.

  Stk. 4.  Barnet kan alene holdes tilbage ved at anvende fysisk magt i form af fastholdelse for at forhindre barnet i at forlade døgninstitutionen.

 

Kapitel 4

Fysisk magtanvendelse

 

Fiksering

 

  § 8.  Fiksering er ikke tilladt.

  Stk. 2.  Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælter, håndremme, fodremme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding.

 

Afværgehjælp

 

  § 9.  Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet kortvarigt fastholdes eller føres væk fra en situation, er tilladt, hvis det er nødvendigt for at afværge, at barnet ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.

 

Fysisk fastholdelse

 

  § 10.  Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet fastholdes eller føres til et andet opholdsrum, er tilladt, hvis:

1)  barnet udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesrummet er uforsvarligt, eller

2)  barnet derved forhindres i at skade sig selv eller andre.

 

Tilbageførsel

 

  § 11.  Personalet på en døgninstitution kan som led i omsorgspligten tilbageføre et anbragt barn, der rømmer, hvis barnet udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet selv eller på andre.

 

Kapitel 5

Personlige alarmsystemer eller pejlesystemer til børn med nedsat psykisk funktionsevne

 

  § 12.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen kan efter ansøgning fra en døgninstitution i særlige tilfælde træffe afgørelse om, for en afgrænset periode, at anvende personlige alarmsystemer eller pejlesystemer over for et barn, der er anbragt i en døgninstitution, og som har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, hvis:

1)  der er risiko for, at barnet ved at forlade døgninstitutionen udsætter sig selv eller andre for at lide personskade,

2)  det personlige alarmsystem eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko, og

3)  forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarmsystem eller pejlesystem. Ved fælles forældremyndighed skal der foreligge samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.

  Stk. 2.  Ved vurderingen af om betingelserne for iværksættelse efter stk. 1 er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at der foreligger:

1)  den nødvendige faglige dokumentation for barnets betydelige og varige nedsatte psykiske funktionsevne,

2)  en gennemgang af, hvilke pædagogiske metoder, der har været forsøgt anvendt forud for indstilling om iværksættelse af foranstaltningen, herunder hvordan metoderne har vist sig utilstrækkelige til at opnå formålet, og

3)  en gennemgang af, hvilke pædagogiske metoder, der sideløbende med foranstaltningen vil blive anvendt til at forsøge at gøre barnet i stand til at færdes uden for døgninstitutionen på egen hånd.

  Stk. 3.  Ved vurderingen af om betingelserne for iværksættelse efter stk. 1 er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen desuden påse, om barnets synspunkter er inddraget og tillagt passende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder og modenhed.

 

  § 13.  Personlige alarmsystemer eller pejlesystemer efter § 12 kan maksimalt anvendes for en periode af 4 måneder ad gangen. Perioden fastsættes på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Foranstaltningen skal ophøre, hvis betingelserne for at træffe afgørelse om anvendelse af foranstaltningen ikke længere er til stede.

 

  § 14.  Adgangen til at træffe afgørelse om anvendelse af et personligt alarmsystem eller pejlesystem efter § 12 omfatter ikke udstyr, som er egnet til kontinuerligt at overvåge barnets færden.

 

Kapitel 6

Undersøgelse af et barns person og opholdsrum

 

Generelt

 

  § 15.  På døgninstitutioner kan lederen eller dennes stedfortræder uden rettens afgørelse beslutte at foretage en undersøgelse af barnets person eller opholdsrum, hvis der er grunde til at antage, at barnet er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.

  Stk. 2.  En undersøgelse efter stk. 1 må alene gennemføres, hvis formålet med undersøgelsen er proportionelt med den krænkelse og det ubehag, som undersøgelsen må antages at forvolde barnet. Det er en forudsætning for undersøgelsen, at mindre indgribende midler har været forsøgt, og at disse har vist sig utilstrækkelige til opnåelse af de tilsigtede mål med undersøgelsen. Barnet skal opfordres til selv at aflevere eventuelle effekter.

  Stk. 3.  Undersøgelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Undersøgelsen skal således foretages på en sådan måde, at barnets oplevelse af at blive krænket formindskes mest muligt.

  Stk. 4.  Inden der foretages en undersøgelse af et barns person eller opholdsrum, har barnet ret til at få oplyst grunden til, at undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.

  Stk. 5.  Der skal altid deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelse af barnets person eller opholdsrum. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan undersøgelsen dog gennemføres af en enkelt ansat. Der må ikke være andre børn til stede under undersøgelse af barnets person eller opholdsrum.

  Stk. 6.  Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, kan beslutte at tilbageholde effekter, der findes i barnets besiddelse, hvis det vurderes nødvendigt af ordensmæssige eller sikkerhedsmæssige hensyn.

  Stk. 7.  Hvis genstande, som tilhører et barn, tilbageholdes, skal lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, udfærdige en liste over de genstande, der tilbageholdes. Barnet skal orienteres om tilbageholdelsen og en kopi af listen skal udleveres til barnet og hjemkommunen.

  Stk. 8.  Hvis en genstand tilhører anbringelsesstedet, kan den umiddelbart inddrages.

 

Særligt om undersøgelse af opholdsrum

 

  § 16.  Hvis en undersøgelse af barnets opholdsrum indebærer en gennemgang af barnets genstande i opholdsrummet, skal barnet have tilbud om at overvære undersøgelsen eller efterfølgende straks have gennemgået undersøgelsen og dens resultat, med mindre særlige omstændigheder taler imod dette.

  Stk. 2.  Med opholdsrum menes værelse, skabe eller andre rum, som barnet råder over. Med genstande menes f.eks. senge, kommoder, opbevaringsbokse, tasker og poser i opholdsrummet.

 

Særligt om undersøgelse af et barns person

 

  § 17.  Ved undersøgelse af barnets person menes indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i kroppen eller nogen egentlig berøring af kroppen. Der må alene foretages berøring uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Døgninstitutionens personale kan dog kræve, at barnet tager sit overtøj, hue og sko af.

  Stk. 2.  Undersøgelse af, hvilke effekter barnet har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvist foretages og overværes af personer af andet køn end barnet.

 

Kapitel 7

Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation

 

  § 18.  På døgninstitutioner kan kommunalbestyrelsen i hjemkommunen træffe afgørelse om, at der uden rettens afgørelse kan ske kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen i en bestemt periode, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed og udvikling, jf. dog stk. 2-6.

  Stk. 2.  Åbning af indgående og udgående breve kan kun finde sted med samtykke fra og i overværelse af barnet. Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan kun finde sted med samtykke fra barnet. Hvis medhør finder sted, skal den person, med hvem telefonsamtalen føres, gøres opmærksom herpå.

  Stk. 3.  Ønsker barnet ikke, at et indgående brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til afsenderen med forklarende ledsageskrivelse. Ønsker barnet ikke, at et udgående brev åbnes, tilintetgøres brevet.

  Stk. 4.  Ønsker barnet ikke, at der sker medhør ved en indgående telefonsamtale, kan telefonsamtalen afbrydes med en forklaring til den, der har ringet op. Ønsker barnet ikke, at der sker medhør ved en udgående telefonsamtale, føres samtalen ikke.

  Stk. 5.  Stk. 1-4 gælder ikke breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, forsvarer, handicapbisidder eller børnebisidder.

  Stk. 6.  Stk. 1-5 gælder ikke ved politiets kontrol med besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, jf. § 26, hvis kontrollen er et led i politimæssige foranstaltninger efter retsplejeloven.

 

Kapitel 8

Registrering og indberetning

 

Generelt

 

  § 19.  Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af døgninstitutionen til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, hjemkommunen og til Naalakkersuisut samt til det enkelte barns eventuelle børnebisidder eller handicapbisidder.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut udfærdiger indberetningsskemaer efter denne inatsisartutlov. Døgninstitutionen har pligt til at anvende disse.

 

Registrering af tilladt fysisk magtanvendelse

 

  § 20.  Ved fysisk magtanvendelse efter §§ 9-11, samt nødværge og nødret efter kriminallovens kapitel 2 på en døgninstitution, skal lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, inden for 24 timer efter indgrebet har fundet sted registrere følgende oplysninger på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål:

1)  Barnets navn og alder.

2)  Tidspunktet for indgrebet.

3)  Indgrebets varighed.

4)  Indgrebets art.

5)  Hvem, der foretog indgrebet.

6)  Begrundelse for indgrebet.

  Stk. 2.  Barnet, der har været udsat for indgrebet, skal gøres bekendt med indberetningen og have mulighed for at tilføje sine egne kommentarer om episoden. Barnet skal have tilbud om støtte til udfærdigelsen af sine kommentarer til indberetningen af en bisidder, en tryghedsperson eller en omsorgsperson ansat på døgninstitutionen, som ikke har været involveret i episoden.

  Stk. 3.  Indberetningsskemaet skal forefindes på døgninstitutionen i en dertil særlig beregnet protokol.

  Stk. 4.  Lederen af døgninstitutionen eller dennes stedfortræder skal inden 3 dage efter indgrebet har fundet sted sende en kopi af indberetningsskemaet med kommentarer til opholdskommunen, barnets hjemkommune, Naalakkersuisut og barnets eventuelle børnebisidder eller handicapbisidder.

 

Registrering af undersøgelse af person og opholdsrum

 

  § 21.  Ved undersøgelse af barnets person eller opholdsrum i en døgninstitution, jf. §§ 15-17, skal lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, inden for 24 timer efter undersøgelsen har fundet sted registrere følgende oplysninger på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål:

1)  Barnets navn og alder.

2)  Tidspunktet for undersøgelsen.

3)  Undersøgelsens varighed.

4)  Undersøgelsens art.

5)  Hvem, der foretog undersøgelsen.

6)  Anledningen til undersøgelsen. 

7)  Hvilke effekter der blev fundet.

  Stk. 2.  Barnet, som har fået undersøgt sin person eller sit opholdsrum, skal gøres bekendt med indberetningen og have mulighed for at tilføje sine egne kommentarer om undersøgelsen. Barnet skal have tilbud om støtte til udfærdigelsen af sine kommentarer til indberetningen af en bisidder, en tryghedsperson eller en omsorgsperson ansat på døgninstitutionen, som ikke har været involveret i episoden.

  Stk. 3.  Indberetningsskemaet skal forefindes på døgninstitutionen i en dertil særlig beregnet protokol.

  Stk. 4.  Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, skal inden 3 dage efter undersøgelsen har fundet sted sende en kopi af indberetningsskemaet med kommentarer til opholdskommunen, barnets hjemkommune, Naalakkersuisut og barnets eventuelle børnebisidder eller handicapbisidder.

 

Ikke tilladt magtanvendelse

 

  § 22.  Overtrædelse af reglerne i §§ 8-18 registreres og indberettes til opholdskommunen, barnets hjemkommune, Naalakkersuisut og barnets bisidder på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål.

  Stk. 2.  Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning til lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overværet episoden. Indberetningen sendes inden 3 dage efter episoden har fundet sted, jf. stk. 1. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:

1)  Barnets navn og alder.

2)  Tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet.

3)  Tidspunktet for indgrebet.

4)  Indgrebets varighed.

5)  Beskrivelse af indgrebets art.

6)  Beskrivelse af indgrebets formål.

7)  Hvem der foretog indgrebet.

8)  Barnets tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.

9)  De særlige forhold, der har begrundet indgrebet.

  Stk. 3.  Barnet, der har været involveret i episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden. Barnet skal have tilbud om støtte til udfærdigelsen af sine kommentarer til indberetningen af en bisidder, en tryghedsperson eller en omsorgsperson ansat på døgninstitutionen, som ikke har været involveret i episoden.

  Stk. 4.  En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagen efter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forklaring til lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder.

  Stk. 5.  En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, har ligeledes pligt til at meddele denne viden til lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder.

  Stk. 6.  Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, skal samtidig med sin indberetning give kopi af denne til den implicerede medarbejder.

  Stk. 7.  Hvis den implicerede medarbejder er lederen af døgninstitutionen, skal lederens stedfortræder sende indberetningen, jf. stk. 1. Stedfortræderen giver i dette tilfælde lederen af døgninstitutionen en kopi af sin indberetning.

  Stk. 8.  Naalakkersuisut skal træffe afgørelse om, hvad indberetningen giver anledning til inden 6 uger efter, at den er modtaget.

 

  § 23.  Hvis der i forbindelse med overtrædelserne i §§ 8-18 er begrundet mistanke om en kriminel handling, der er undergivet offentlig påtale, skal lederen af døgninstitutionen eller dennes stedfortræder straks underrette opholdskommunen, barnets hjemkommune og Naalakkersuisut. Opholdskommunen skal uden ophold kontakte politiet.

 

Afsnit III

Børn anbragt i henhold til kriminalretlig foranstaltning og børn anbragt i sikret afdeling efter kommunalbestyrelsens afgørelse

 

Kapitel 9

Anvendelsesområde

 

  § 24.  Afsnit III finder anvendelse for børn, der er anbragt på en døgninstitution eller i et døgntilbud for personer med handicap: 

1)  i henhold til dom eller efter rettens beslutning herom, jf. kriminallovens kapitel 32,

2)  i forbindelse med en tilbageholdelse, hvor retten har truffet afgørelse om ophold i en egnet institution, jf. retsplejelovens § 359, jf. § 361, stk. 2, nr. 3,

3)  i forbindelse med, at en kommunalbestyrelse har truffet afgørelse om anbringelse på en sikret afdeling på en døgninstitution, jf. § 30, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, og § 36, stk. 1, i Inatsisartutlov om støtte til børn, eller

4)  i henhold til beslutning truffet af kriminalforsorgen om overførsel fra afsoning i anstalt til en døgninstitution eller et døgntilbud for personer med handicap, jf. kriminallovens § 234.

 

  § 25.  Der kan træffes afgørelse om indgreb efter §§ 29 og 30 over for børn, som er anbragt på en døgninstitution, herunder sikrede afdelinger eller i et døgntilbud for personer med handicap, herunder sikrede døgntilbud, jf. § 24.

 

Anbringelse i forbindelse med tilbageholdelse efter retsplejeloven

 

  § 26.  For børn, der efter reglerne i retsplejelovens § 359, jf. § 361, stk. 2, nr. 3, er anbragt i en døgninstitution, herunder en sikret afdeling, finder retsplejelovens §§ 379, 380 og 381 om besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse.

  Stk. 2.  Barnet har ret til ukontrolleret brevveksling med og besøg af:

1)  medlemmer af kommunalbestyrelsen i barnets opholds- og hjemkommune,

2)  medlemmer af Naalakkersuisut,

3)  medlemmer af Inatsisartut,

4)  øvrige offentlige myndigheder,

5)  retten,

6)  anklagemyndigheden,

7)  politiet,

8)  barnets forsvarer,

9)  barnets bisidder,

10)  Ombudsmanden for Inatsisartut,

11)  Folketingets Ombudsmand,

12)  Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

13)  Den Europæiske Torturkomité,

14)  Børnetalsmanden, og

15)  Handicaptalsmanden.

  Stk. 3.  Et udenlandsk barn har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til tilbageholdelsens øjemed modsætter sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter stk. 1, sendes brevene gennem politiet.

  Stk. 4.  Barnet skal underrettes om politiets beslutning efter stk. 1, og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.

  Stk. 5.  Lederen af døgninstitutionen eller dennes stedfortræder, skal sørge for at informere døgninstitutionens personale om de efter stk. 1 fastsatte vilkår.

 

Kapitel 10

Sagsbehandlingsregler

 

Myndighed

 

  § 27.  Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, træffer afgørelse om indgreb som nævnt i §§ 29 og 30.

  Stk. 2.  Indgreb efter §§ 29 og 30, kan udføres af ansatte i døgninstitutionen.

  Stk. 3.  Det er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb efter §§ 29 og 30, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer.

 

Indgrebets udstrækning

 

  § 28.  Iværksatte indgreb skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til stede.

  Stk. 2.  Lederen, eller dennes stedfortræder, der har truffet afgørelse om indgreb, jf. § 25, skal løbende vurdere, om et iværksat indgreb skal ophøre.

 

Kapitel 11

De enkelte indgreb

 

Isolation

 

  § 29.  Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, kan træffe afgørelse om at anbringe et barn i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at barnet skader sig selv eller andre.

  Stk. 2.  Isolation efter stk. 1 skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke vare længere end 2 timer.

  Stk. 3.  Der skal løbende føres tilsyn med et barn, der er anbragt i isolation.

  Stk. 4.  Der kan være kontinuerlig videoovervågning af isolationsrummet.

  Stk. 5.  Aflåsning af værelser om natten er ikke isolation.

 

Aflåsning om natten

 

  § 30.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen kan give tilladelse til, at lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, kan aflåse barnets værelse om natten af ordensmæssige eller sikkerhedsmæssige hensyn.

  Stk. 2.  Hvis tilladelse efter stk. 1 udnyttes, skal barnet kunne komme i kontakt med personalet i det tidsrum, hvor værelset er aflåst.

 

Kapitel 12

Registrering og indberetning

 

  § 31.  Ethvert indgreb efter §§ 29 og 30, der er eller har været iværksat, skal registreres inden for 24 timer efter indgrebet er påbegyndt, på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål. Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, skal uden ugrundet ophold indberette registreringen til Naalakkersuisut. Registreringen skal indeholde følgende oplysninger:

1)  Den anbragtes navn og alder.

2)  Tidspunktet for indgrebet.

3)  Indgrebets varighed.

4)  Indgrebets art.

5)  Hvem, der foretog indgrebet.

6)  Begrundelse for indgrebet.

  Stk. 2.  Den anbragte, som indgrebet er eller har været rettet imod, skal gøres bekendt med registreringen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse.

  Stk. 3.  Lederen af døgninstitutionen, eller dennes stedfortræder, skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af registreringerne til Naalakkersuisut.

 

Afsnit IV

Voksne

 

Kapitel 13

Anvendelsesområde og definitioner

 

  § 32.  Reglerne i afsnit IV omfatter personer, der er fyldt 18 år og har en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, og som har ophold:

1)  i en beskyttet boenhed jf. Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap,

2)  i et døgntilbud jf. Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap, eller

3)  i en ældreinstitution jf. Landstingsforordning om ældreinstitutioner mv.

  Stk. 2.  Når der i inatsisartutloven anvendes begrebet ”boform” omfatter dette beskyttet boenhed, døgntilbud og ældreinstitution, jf. stk. 1, nr. 1-3.

 

Kapitel 14

Sagsbehandling, administration m.v.

 

Generelt

 

  § 33.  Lederen af boformen, eller dennes stedfortræder, skal sikre sig, at personer omfattet af reglerne i afsnit IV og V bliver gjort bekendt med bestemmelserne, herunder adgangen til at klage til henholdsvis kommunalbestyrelsen og Det Sociale Ankenævn, jf. §§ 67 og 69. Er personen ikke selv i stand til at anvende reglerne, skal en eller flere klageberettigede, jf. § 66 orienteres om reglerne.

  Stk. 2.  Der skal desuden gives underretning om adgangen til at rette henvendelse til det tilsyn, der er nedsat i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, vedrørende personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse.

 

Grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse

 

  § 34.  Som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse efter §§ 38-42 skal der foreligge:

1)  den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne,

2)  oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje, der har været iværksat før den påtænkte afgørelse om iværksættelse af foranstaltningen,

3)  oplysninger om den forventede periode, i hvilken foranstaltningen vil være nødvendig, og

4)  pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til den påtænkte foranstaltning.

 

Revurdering

 

  § 35.  I sager om foranstaltning iværksat i henhold til § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, og § 43, skal kommunalbestyrelsen løbende revurdere behovet for foranstaltningens fortsatte anvendelse, dog senest 8 måneder efter kommunalbestyrelsens beslutning om iværksættelse af foranstaltningen.

  Stk. 2.  I sager om foranstaltning iværksat i henhold til § 40 skal kommunalbestyrelsen løbende revurdere behovet for foranstaltningens fortsatte anvendelse, dog senest 18 måneder efter kommunalbestyrelsens seneste beslutning om foranstaltningen.

 

Optagelse i boform uden samtykke

 

  § 36.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen skal, jf. § 37, stk. 1, indstille til Naalakkersuisut at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, skal optages i en bestemt boform efter den sociale lovgivning, hvis:

1)  det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp,

2)  hjælpen ikke kan gennemføres i personens nuværende bolig,

3)  den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger,

4)  den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og

5)  det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

  Stk. 2.  For personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter sig optagelse i en bestemt boform, men som mangler evnen til at give informeret samtykke, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen i hjemkommunen træffe afgørelse om optagelse i en bestemt boform, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, kredsretten har beskikket, hvis:

1)  ophold i en boform er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2)  det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

  Stk. 3.  Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde indstille til Naalakkersuisut, at der træffes afgørelse om, at en person, der er optaget i en boform som nævnt i stk. 1, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan optages i en anden tilsvarende boform, hvor omsorgen for personen kan varetages, selv om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen interesse, herunder af hensyn til mulighederne for, at den pågældende kan bevare tilknytning til sine pårørende.

  Stk. 4.  Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den pågældende.

  Stk. 5.  Har den pågældende ikke allerede en værge, skal kommunalbestyrelsen anmode kredsretten om at beskikke en værge efter myndighedsloven, når kommunalbestyrelsen indstiller til optagelse i en boform.

  Stk. 6.  Kan kommunalbestyrelsens indstilling efter stk. 2 ikke tiltrædes af den værge, kredsretten har beskikket, indstiller kommunalbestyrelsen til Naalakkersuisut om afgørelse om optagelse i en bestemt boform efter stk. 2.

 

  § 37.  Naalakkersuisut træffer afgørelse om optagelse i boform uden samtykke efter § 36, stk. 1, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i hjemkommunen. Afgørelsen skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling.

  Stk. 2.  Naalakkersuisut træffer afgørelse om optagelse i boform uden samtykke efter § 36, stk. 3, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i hjemkommunen. Afgørelsen skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling.

  Stk. 3.  Indstillingen skal indeholde en redegørelse for:

1)  grundlaget for, at betingelserne i § 36, stk. 1 eller § 36, stk. 3, anses for opfyldt,

2)  den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3)  den hjælp og pleje, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstilling om optagelse i en særlig boform blev besluttet,

4)  indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og

5)  personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.

  Stk. 4.  En ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunalbestyrelsens afslag på at indstille til optagelse i særlig boform efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes for Det Sociale Ankenævn.

  Stk. 5.  Kommunalbestyrelsen kan anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om optagelse i en boform, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt.

 

Kapitel 15

Fastholdelse, hygiejnesituationer og stofseler

 

  § 38.  Fysisk magtanvendelse i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum er tilladt, hvis:

1)  der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

2)  forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

 

Hygiejnesituationer

 

  § 39.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om, at lederen af en boform, eller dennes stedfortræder, kan anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage personens omsorg i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

  Stk. 2.  Fysisk magt efter stk. 1 vil kunne tillades i følgende hygiejnesituationer:

1)  Tandbørstning.

2)  Barbering

3)  Hårvask, badning og tøjskift.

4)  Klipning af hår og negle.

5)  Skiftning af bleer og bind.

6)  Pleje af hud.

7)  Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule.

  Stk. 3.  Det skal præciseres i kommunalbestyrelsens afgørelse, hvilke konkrete hygiejneforhold afgørelsen vedrører.

  Stk. 4.  Der må ikke bruges hjælpemidler til fastholdelsen, jf. dog § 40, og der skal være proportionalitet mellem karakteren af den fastholdelse, der udøves, og det der søges opnået ved fastholdelsen.

  Stk. 5.  Fysisk magt efter denne bestemmelse vil kunne tillades i en periode på indtil 3 måneder. Kommunalbestyrelsen vil kunne forlænge perioden med yderligere 6 måneder, idet andre metoder til at fremme hygiejneforholdene hos den pågældende sideløbende skal udvikles, jf. stk. 1, 2. pkt.

  Stk. 6.  Hvis den betydeligt og varigt nedsatte psykiske funktionsevne hos en person, for hvem der tidligere er truffet afgørelse efter stk. 1, nedsættes yderligere, vil der igen kunne træffes afgørelse om tilladelse til brug af fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer for en periode af indtil 3 måneder med mulighed for forlængelse i op til 6 måneder.

 

Anvendelse af stofseler

 

  § 40.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen kan træffe afgørelse om, at lederen af en boform, eller dennes stedfortræder, kan anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes.

 

Kapitel 16

Personlige alarmsystemer og pejlesystemer

 

  § 41.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen kan træffe afgørelse om, at lederen af en boform, eller dennes stedfortræder, kan anvende personlige alarmsystemer eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, hvis:

1)  der er risiko for, at personen ved at forlade boformen udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og

2)  forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

  Stk. 2.  Adgangen til at træffe afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarmsystemer eller pejlesystemer efter stk. 1 omfatter alene udstyr, som er egnet til at opdage, at en person forlader boligen eller til at opspore en person, der har forladt boligen. Adgangen til at træffe afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarmsystemer eller pejlesystemer efter stk. 1 omfatter ikke udstyr egnet til kontinuerligt at overvåge en persons færden.

  Stk. 3.  For personer, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarmsystemer og pejlesystemer iværksættes, medmindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarmsystem eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse heraf, jf. stk. 1. Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset. En foranstaltning skal dog ophøre, hvis de indholdsmæssige betingelser for at træffe afgørelse om foranstaltningen ikke længere er til stede.

 

Kapitel 17

Udgangsbegrænsninger

 

Særlige døråbnere

 

  § 42.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen kan træffe afgørelse om, at lederen af en boform eller dennes stedfortræder, kan anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, hvis:

1)  der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade boformen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade,

2)  forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og

3)  Inatsisartutlovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.

  Stk. 2.  Særlige døråbnere efter stk. 1 omfatter dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning og lignende. Foranstaltningen må ikke have karakter af en egentlig aflåsningsmekanisme, men må alene virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden, så personalets opmærksomhed henledes på, at den pågældende går ud.

  Stk. 3.  Hvis foranstaltninger efter stk. 1 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 1, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 43 samtidig finder anvendelse.

 

Tilbageholdelse i boligen

 

  § 43.  Under samme betingelser som i § 42, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i hjemkommunen træffe afgørelse om, at lederen af en boform, eller dennes stedfortræder, kan anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes.

 

Kapitel 18

Regulering af besøgsrestriktioner m.v.

 

§ 44.  Personer, som bor i boform med tilknyttet personale og fællesboligarealer, bestemmer selv, hvem de vil have besøg af, jf. dog § 45, stk. 1, og § 46, stk. 2.

 

  § 45.  Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan for visse besøgende træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer i de boformer, der er nævnt i § 44, hvis:

1)  den besøgende udøver vold eller truer med vold over for andre beboere eller personalet eller i øvrigt udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet,

2)  den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, generer eller udøver chikane over for andre beboere eller personalet, eller

3)  den besøgendes adfærd er stærkt generende eller skaber generel utryghed for de andre beboere eller personalet.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse efter stk. 1 sikre den besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over.

 

  § 46.  Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan ikke træffe afgørelse om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan dog træffe afgørelse om, at visse besøgende, der over for personalet udviser en adfærd som nævnt i § 45, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp.

 

  § 47.  Afgørelse efter § 45, stk. 1, og § 46, stk. 2, træffes på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det relevante stående udvalg i opholdskommunen.

  Stk. 2.  Lederen af en boform, eller dennes stedfortræder, kan dog træffe foreløbig afgørelse efter § 45, stk. 1, og § 46, stk. 2, som af hensyn til det øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, jf. stk. 1.

  Stk. 3.  En foreløbig afgørelse efter stk. 2, skal snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges til godkendelse hos den myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse efter stk. 1.

  Stk. 4.  Omfanget og den tidsmæssige udstrækning af besøgsrestriktionen skal fremgå af afgørelsen.

  Stk. 5.  Afgørelse efter § 45, stk. 1, og § 46, stk. 2, træffes over for såvel den besøgende som beboeren.

 

Kapitel 19

Registrering og indberetning

 

  § 48.  Optagelse i boform uden samtykke efter § 36 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 38-43, skal registreres af boformen og indberettes af boformen til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, hjemkommunen og Naalakkersuisut i henhold til §§ 49-51.

  Stk. 2.  Registrering og indberetning efter stk. 1, skal ske på særlige indberetningsskemaer udarbejdet af Naalakkersuisut.

 

  § 49.  Registrering skal foretages straks og senest dagen efter, at indgrebet har fundet sted i følgende tilfælde:

1)  Hvor der ikke foreligger en forhåndsgodkendt bemyndigelse om magtanvendelse.

2)  Hvor et indgreb er foretaget som led i nødværge eller nødret.

  Stk. 2.  Registrerede foranstaltninger efter stk. 1 indberettes straks og senest inden for 3 dage efter indgrebet har fundet sted til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, hjemkommunen og Naalakkersuisut.

 

  § 50.  Registrering skal foretages straks og senest dagen efter, at indgrebet har fundet sted i følgende tilfælde:

1)  Fastholdelse efter § 38.

2)  Hygiejnesituationer efter § 39, stk. 1.

3)  Anvendelse af stofseler efter § 40.

4)  Anvendelse af personlige alarmsystemer og pejlesystemer efter § 41, stk. 1 og 3.

5)  Anvendelse af særlige døråbnere efter § 42, stk. 1.

6)  Tilbageholdelse i boligen efter § 43.

  Stk. 2.  Registrerede foranstaltninger efter stk. 1 indberettes månedligt til opholdskommunen, hjemkommunen og Naalakkersuisut.

 

  § 51.  Registrering af foranstaltning iværksat efter § 37 foretages senest med udgangen af den måned, hvor foranstaltningen er påbegyndt.

  Stk. 2.  Registrering af foranstaltninger efter stk. 1 indberettes kvartalsvist til opholdskommunen, hjemkommunen og Naalakkersuisut.

 

  § 52.  Registrering efter §§ 48-51 foretages af den person, der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen, eller af den person, der har instruktionsbeføjelsen over for den ansatte, som har iværksat indgrebet eller foranstaltningen.

 

  § 53.  Kommunalbestyrelsen skal følge udviklingen i magtanvendelser, jf. afsnit IV og V, og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning på de institutioner, der er beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt forelægges en årsberetning.

  Stk. 2.  Beretning om udviklingen i magtanvendelser og andre indgreb i den personlige frihed i beskyttet boenhed eller døgntilbud forelægges årligt Naalakkersuisut.

  Stk. 3.  Beretning om udvikling i magtanvendelse vedrørende ældreinstitutioner forelægges årligt Landslægeembedet.

 

Kapitel 20

Advokatbistand

 

  § 54.  Kommunalbestyrelsen i hjemkommunen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sager om:

1)  optagelse i en boform efter § 36, stk. 1, eller

2)  tilbageholdelse i boligen efter § 43.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen skal betale udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter reglerne om fri proces i retsplejelovens kapitel 21.

 

  § 55.  Den, der iværksættes foranstaltninger overfor, kan altid vælge sin egen advokat.

  Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen og Naalakkersuisut skal påse, at en advokat, som er privat antaget, ikke bliver inhabil på grund af forholdet til klienten, dennes ægtefælle, nærtstående eller øvrige omsorgspersoner.

 

Afsnit V

Fuldbyrdelse af kriminalretlig foranstaltning

 

Kapitel 21

Anvendelsesområde

 

  § 56.  Afsnit V omhandler personer der er fyldt 18 år, der er anbragt i et døgntilbud:

1)  i henhold til en kriminalretlig afgørelse afsagt ved dom eller efter rettens beslutning herom,

2)  i forbindelse med en tilbageholdelse, hvor retten har truffet afgørelse om ophold i en egnet institution, jf. retsplejelovens § 359, jf. § 361, stk. 2, nr. 3.

3)  i henhold til beslutning truffet af Kriminalforsorgen i Grønland om overførsel fra afsoning i anstalt til et døgntilbud, jf. kriminallovens § 234.

 

  § 57.  Der kan træffes afgørelse om indgreb efter § 61, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1, og § 64, stk. 1, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til en kriminalretlig afgørelse afsagt ved dom eller efter rettens beslutning herom, er anbragt i et døgntilbud, jf. Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap kapitel 10.

  Stk. 2.  For personer, der er omfattet af stk. 1, kan der desuden træffes afgørelse om indgreb efter § 62, stk. 3-5, og § 64, stk. 2.

  Stk. 3.  Der kan træffes afgørelse om indgreb efter § 64, stk. 7, over for besøgende til personer, der er omfattet af stk. 1.

  Stk. 4.  Dette kapitel omfatter ikke personer, som bliver boende i døgntilbuddet, efter at den kriminalretlige foranstaltning er ophævet.

 

Kapitel 22

Sagsbehandlingsregler

 

Myndighed

 

  § 58.  Lederen af det sikrede døgntilbud, eller dennes stedfortræder, træffer afgørelse om indgreb som nævnt i § 61, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1, 3, 4, og 7, § 63, stk. 1, og § 64, stk. 1 og 2.

  Stk. 2.  Indgreb som nævnt i stk. 1, kan udføres af ansatte i det sikrede døgntilbud.

 

Indgrebets udstrækning

 

  § 59.  Iværksatte indgreb skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til stede.

  Stk. 2.  Lederen, eller dennes stedfortræder, der har truffet afgørelse om indgreb, skal løbende vurdere, om et iværksat indgreb skal ophøre.

 

Kapitel 23

Anbringelse i forbindelse med tilbageholdelse efter retsplejeloven

 

  § 60.  For personer med handicap, der er tilbageholdt og i denne forbindelse anbragt i et døgntilbud, jf. retsplejelovens § 359, jf. § 361, stk. 2, nr. 3, finder retsplejelovens §§ 379, 380 og 381 om besøg og brevveksling m.v. tilsvarende anvendelse.

  Stk. 2.  Den tilbageholdte har ret til ukontrolleret brevveksling med og besøg af:

1)  medlemmer af kommunalbestyrelsen i den anbragtes opholds- og hjemkommune,

2)  medlemmer af Naalakkersuisut,

3)  medlemmer af Inatsisartut,

4)  retten,

5)  anklagemyndigheden,

6)  politiet,

7)  den tilbageholdtes forsvarer,

8)  den tilbageholdtes bisidder

9)  Ombudsmanden for Inatsisartut,

10)  Folketingets Ombudsmand,

11)  Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

12)  Den Europæiske Torturkomité,

13)  Ældretalsmanden, og

14)  Handicaptalsmanden.

  Stk. 3.  En udenlandsk person har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til tilbageholdelsens øjemed modsætter sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter stk. 1, sendes brevene gennem politiet.

  Stk. 4.  Den tilbageholdte skal underrettes om politiets beslutning efter stk. 1, og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.

  Stk. 5.  Lederen af døgntilbuddet eller dennes stedfortræder, skal sørge for at informere døgntilbuddets personale om de efter stk. 1 fastsatte vilkår.

 

Kapitel 24

De enkelte indgreb

 

Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon

 

  § 61.  Der kan uden rettens beslutning træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal sættes på medhør eller overvåges, når dette vurderes at være nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

  Stk. 2.  Der kan uden rettens beslutning træffes afgørelse om, at den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

  Stk. 3.  Den anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, forsvarer, værge, bistandsværge eller bisiddere kan dog hverken sættes på medhør, overvåges, afbrydes eller forhindres.

  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan beslutte, at der i hele det sikrede døgntilbud nedlægges et generelt forbud mod besiddelse af eller anvendelse af computere, mobiltelefoner, tablets og andre enheder, hvis disse muliggør internetadgang. Nedlægges der forbud efter 1. pkt., skal Naalakkersuisut sørge for, at de anbragte i det sikrede døgntilbud på anden vis har adgang til internettet.

 

Undersøgelser

 

  § 62.  For anbragte i sikrede døgntilbud kan der uden rettens beslutning træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.

  Stk. 2.  I sikrede døgntilbud kan der anvendes scannere for at forhindre, at de anbragte eller besøgende til de anbragte besidder effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i det sikrede døgntilbud eller bruges til at begå ny kriminalitet.

  Stk. 3.  For anbragte i et sikret døgntilbud kan der, når der foreligger begrundet mistanke om, at den anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i døgntilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet, og risikoen herved er forsøgt imødegået ved anvendelse af scanner efter stk. 2, træffes afgørelse om undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person. Der skal altid deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelsen. En undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og overværes af 2 ansatte personer af samme køn som den anbragte.

  Stk. 4.  Over for anbragte i et sikret døgntilbud kan der, når der foreligger mistanke om, at post indeholder effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i døgntilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet, uden rettens afgørelse træffes afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte. Indgrebet skal ske i den anbragtes påsyn. Indgrebet kan dog gennemføres uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den anbragte skal i så fald orienteres straks efter, at indgrebet er gennemført.

  Stk. 5.  Post, der af grunde nævnt i stk. 4 ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men kan dog tilbageholdes, så længe det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet. Afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdelsen.

  Stk. 6.  En anbragt person har ret til ukontrolleret brevveksling med offentlige myndigheder, advokater, forsvarer, værge, bistandsværge og bisiddere.

  Stk. 7.  Over for besøgende til en anbragt person kan der, når der foreligger mistanke om, at den besøgende medbringer effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i det sikrede døgntilbud eller bruges til at begå ny kriminalitet, og risikoen herved er forsøgt imødegået ved anvendelse af scanner efter stk. 2, træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, der bringes ind i et sikret døgntilbud. Undersøgelsen kan endvidere omfatte den besøgendes yderbeklædning. Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den anbragte person. Det er en forudsætning for undersøgelse af effekter, som den besøgende bærer på sin krop, at der foreligger begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling.

  Stk. 8.  Effekter, der er fundet ved en undersøgelse efter stk. 7, og som ikke kan tillades på døgntilbuddet, kan tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader døgntilbuddet. Det samme gælder effekter, der er fundet ved anvendelse af scanner efter stk. 2.

 

Inddragelse af effekter i den anbragtes besiddelse

 

  § 63.  For anbragte i et sikret døgntilbud kan der uden rettens afgørelse træffes afgørelse om inddragelse af effekter, der er i den anbragtes besiddelse, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

  Stk. 2.  Hvis effekter, som er i den anbragtes besiddelse, inddrages, skal personalet udfærdige en liste over de effekter, der inddrages. Den anbragte skal orienteres om inddragelsen og have udleveret en kopi af listen.

 

Aflåsning af den anbragtes bolig for natten og anbringelse i afskærmningslokale

 

  § 64.  Der kan uden rettens afgørelse træffes afgørelse om, at en anbragt i et sikret døgntilbud kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og 08.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil rømme fra døgntilbuddet.

  Stk. 2.  Der kan træffes afgørelse om, at anbragte i et sikret døgntilbud skal anbringes i et afskærmningslokale, når der er overhængende fare for, at den anbragte skader sig selv eller andre. Anbringelsen skal være så kortvarig som mulig og må ikke udstrækkes ud over 2 timer.

  Stk. 3.  Afgørelse om indgreb efter stk. 1 og 2 forudsætter, at:

1)  indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte,

2)  den anbragte ikke er selvmordstruet,

3)  den anbragte har mulighed for at tilkalde personale fra boligen eller afskærmningslokalet,

4)  den anbragte har adgang til toilet og vand i sin bolig eller afskærmningslokalet, og

5)  der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde.

 

Kapitel 25

Registrering og indberetning

 

  § 65.  Ethvert indgreb, jf. § 61, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1, § 62, stk. 3, § 62, stk. 4, § 62, stk. 7, § 63, stk. 1, og § 64, stk. 1 og 2, der er eller har været iværksat, skal registreres inden for 24 timer. Lederen af det sikrede døgntilbud, eller dennes stedfortræder, skal uden ugrundet ophold indberette registreringen til Naalakkersuisut. Registreringen skal indeholde følgende oplysninger:

1)  Den anbragtes navn.

2)  Tidspunktet for indgrebet.

3)  Indgrebets varighed.

4)  Indgrebets art.

5)  Begrundelse for indgrebet.

  Stk. 2.  Den anbragte, som indgrebet er eller har været rettet imod, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at ledsage den med sin egen redegørelse for undersøgelsen. Den anbragte skal have tilbud om støtte til udfærdigelsen af sine kommentarer til indberetningen af en bisidder, en tryghedsperson eller en omsorgsperson ansat på døgninstitutionen, som ikke har været involveret i episoden.

  Stk. 3.  Registreringen af undersøgelse af den besøgende efter § 62, stk. 7, skal desuden indeholde oplysninger om den besøgendes navn.

  Stk. 4.  Lederen af det sikrede døgntilbud, eller dennes stedfortræder, skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af registreringerne, jf. stk. 1, til Naalakkersuisut, opholdskommunen og hjemkommunen.

 

Afsnit VI

Klageadgang

 

Kapitel 26

Klageberettigede

 

  § 66.  En værge, bistandsværge, ægtefælle, nærtstående eller en anden repræsentant for den person, som indgrebet vedrører, kan klage over afgørelsen, når den pågældende ikke selv er i stand til at klage.

 

Klage til kommunalbestyrelsen

 

  § 67.  Afgørelse truffet af døgninstitutionens eller boformens leder, eller dennes stedfortræder, kan påklages til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

 

  § 68.  Forinden afgørelse af en klage skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen anmode Naalakkersuisut om en udtalelse. Med anmodningen indsendes en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til de forhold, der klages over. Hvis der foreligger skemaregistrering, skal denne vedlægges redegørelsen.

  Stk. 2.  Lederen af døgninstitutionen eller boformen, eller dennes stedfortræder, skal herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse, der omfatter samtale med den forurettede og de medarbejdere, der har kendskab til de forhold, der klages over samt mulige vidner til episoden.

  Stk. 3.  Der skal udfærdiges rapport om de pågældende samtaler, og rapporten indsendes med lederens indstilling til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, med de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

 

Klage til Det Sociale Ankenævn

 

  § 69.  Afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen kan påklages til Det Sociale Ankenævn efter de til enhver tid gældende regler om socialvæsenets styrelse og organisation.

 

  § 70.  Afgørelse truffet af Naalakkersuisut i henhold til:

1)  § 37, stk. 1, om optagelse i bestemt boform, jf. § 36, stk. 1,

2)  § 37, stk. 2, om optagelse i bestemt boform, jf. § 36, stk. 3, eller

3)  § 36, stk. 2 jf. § 36, stk. 6 kan påklages til Det Sociale Ankenævn efter de til enhver tid gældende regler om socialvæsenets styrelse og organisation.

  Stk. 2.  Det er den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan klage over afgørelse nævnt i stk. 1.

  Stk. 3.  Klage til Det Sociale Ankenævn efter stk. 1, har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffes der, samtidig med afgørelsen om optagelse i boform uden samtykke, afgørelse om, at optagelsen skal iværksættes straks. Afgørelse om at ophæve en opsættende virkning kan ikke påklages til Det Sociale Ankenævn.

 

Domstolsprøvelse

 

  § 71.  Klageren kan kræve Det Sociale Ankenævns afgørelse forelagt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 28, når Det Sociale Ankenævns afgørelse omhandler:

1)  tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 43, eller

2)  optagelse i særlig boform efter § 36.

 

Afsnit VII

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

 

Kapitel 27

Ikrafttrædelse

 

  § 72.  Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2023.

  Stk. 2.  Samtidig ophæves Inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse inden for det sociale område.

 

Overgangsbestemmelse

 

  § 73.  Bestemmelser i denne inatsisartutlov finder ikke anvendelse på forhold, der påbegyndes inden Inatsisartutlovens ikrafttræden.

  Stk. 2.  Forhold, der er indtruffet inden Inatsisartutlovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i Inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse inden for det sociale område.

 

 

 

Inatsisartutlov nr. 30 af 13. juni 2023 (Sproglig rettelse af det grønlandske ord for talsmand)[i] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 6

 

Inatsisartutloven træder i kraft dagen efter Inatsisartutlovens kundgørelse.

 

 

 

Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, den 14. marts 2024

 

 

Martha Abelsen (sign.)

Departementchef

 

 

/ Karen K. Jakobsen (sign.)