Herved bekendtgøres Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge og anlægsarbejder ved storskalaprojekter, med de ændringer, der følger af Inatsisartutlov nr. 13 af 29. november 2013, og Inatsisartutlov nr. 32 af 28. november 2019.

 

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde m.v.

 

  § 1.  Ved inatsisartutloven tilstræbes at fremme investeringer i og gennemførelse af storskalaprojekter af særlig betydning for Grønlands økonomiske udvikling og at gøre dette under hensynstagen til befolkningens interesser.
  Stk. 2.  Ved inatsisartutloven tilstræbes at forebygge og begrænse utilsigtede negative virkninger på samfundsøkonomien og erhvervslivets konkurrenceevne, herunder uforholdsmæssige stigninger i det generelle løn‑ og omkostningsniveau, som følge af aktiviteter omfattet af loven.

 

  § 2.  Inatsisartutloven finder anvendelse på et projektselskabs indhentning af tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer om anlægsaftaler, når Naalakkersuisut har meddelt tilladelse til, at indhentningen af tilbud og tildelingen af ordrer kan ske på vilkår fastsat efter denne inatsisartutlov, jf. § 7.

 

  § 3.  Når et projekt er et storskalaprojekt, jf. § 6, stk. 1, finder inatsisartutloven anvendelse på projektets anlægsaktiviteter, jf. § 5, stk. 3, og ikke på andre aktiviteter.
  Stk. 2.  Når et projekt ikke er et storskalaprojekt finder loven ikke anvendelse på projektets anlægsaktiviteter, jf. § 5, stk. 3, eller andre aktiviteter.

 

Kapitel 2

Definitioner

 

Projekt og projektselskab

 

  § 4.  Ved projekt forstås et projekt, der omfatter en af følgende aktiviteter:
1)  Udnyttelse af mineralske råstoffer efter en tilladelse meddelt i henhold til råstofloven (råstofprojekt).
2)  Industrivirksomhed baseret på anvendelse af elektricitet produceret af et eller flere vandkraftanlæg efter en tilladelse meddelt i henhold til vandkraftloven.
3)  Udnyttelse af vandkraft til produktion af elektricitet efter en tilladelse meddelt i henhold til vandkraftloven.
  Stk. 2.  Ved projektselskab forstås en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, som vil gennemføre eller gennemfører et storskalaprojekt.

 

Projektanlæg, anlægsfasen, etablering, anlægsaktiviteter, anlægsomkostninger og anlægsaftaler

 

  § 5.  Ved projektanlæg forstås et projekts grundlæggende anlæg, bygninger, maskiner tekniske indretninger og anden fysiske infrastruktur.
  Stk. 2.  Ved anlægsfasen forstås den fase, hvori et projekts projektanlæg etableres.
  Stk. 3.  Ved anlægsaktiviteter forstås bygge‑ og anlægsarbejder og tilknyttede aktiviteter ved etablering af et projekts projektanlæg i anlægsfasen. 
  Stk. 4.  Ved anlægsomkostninger forstås et projekts samlede omkostninger ved etablering af projektanlæg i anlægsfasen.
  Stk. 5.  Ved anlægsaftale forstås aftale om udførelse af anlægsaktiviteter i anlægsfasen.

 

Storskalaprojekt

 

  § 6.  Et projekt anses efter denne inatsisartutlov for et storskalaprojekt, hvis:
1)  projektets anlægsomkostninger overstiger 1 milliard danske kroner og
2)  projektets behov for arbejdskraft ved udførelsen af anlægsaktiviteter overstiger den egnede, ledige og tilgængelige arbejdskraft, der er til rådighed i Grønland, eller
3)  projektets krav til teknisk og økonomisk kapacitet hos virksomheder, der udfører anlægsaktiviteter, overstiger grønlandske virksomheders kapacitet i teknisk eller økonomisk henseende.
  Stk. 2.  Med virkning fra den 1. januar 2020 reguleres det i stk. 1, nr. 1, nævnte beløb årligt i overensstemmelse med stigningen i byggeomkostningsindekset.

 

Kapitel 3

Indhentning af tilbud på anlægsaftaler, tildeling af anlægsaftaler samt tilladelse til indhentning af tilbud på anlægsaftaler på særlige vilkår

 

  § 7.  Naalakkersuisut kan meddele et projektselskab tilladelse til, at indhentning af tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer om anlægsaftaler skal ske på vilkår fastsat efter denne inatsisartutlov.
  Stk. 2.  En tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles til et projektselskab, der er aktieselskab med hjemsted i Grønland.
  Stk. 3.  Indgår projektselskabet i en koncern, skal selskabet handle til armslængdepriser og på armslængdevilkår.
  Stk. 4.  Indhentning af tilbud på anlægsaftaler, og tildeling af ordrer om anlægsaftaler, kan udbydes internationalt og ved international indhentning af underhåndsbud i overensstemmelse med god national og international praksis.
  Stk. 5.  Naalakkersuisut skal i en tilladelse fastsætte bestemmelser om vilkår for indhentning af tilbud på anlægsarbejder og tildeling af ordrer om anlægsarbejder, herunder krav som projektselskabet skal stille ved indhentning af tilbud og tildeling af ordrer. Der skal blandt andet fastsættes bestemmelser om projektselskabets og dets tjenesteyderes anvendelse af grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft, idet anvendelse af grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft i størst muligt omfang skal fremmes ved indhentning af tilbud og indgåelse af trepartsaftaler (Impact Benefit Agreements, IBAs) mellem selvstyret, andre offentlige myndigheder og projektselskabet, jf. § 9, stk. 3-6.
  Stk. 6.  Naalakkersuisut skal i en tilladelse fastsætte bestemmelser om, under hvilke omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af Naalakkersuisut, om Naalakkersuisuts ret til at meddele påbud om overholdelse af inatsisartutloven, bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven og tilladelsesvilkår, jf. § 17, samt om rettighedshaverens pligt til at betale erstatning eller bod m.v.
  Stk. 7.  Inden meddelelse af en tilladelse efter stk. 1 skal Naalakkersuisut sende sit udkast til godkendelse af VVM-redegørelsen, jf. § 8, stk. 1, og sit udkast til godkendelse af VSB-redegørelsen, jf. § 9, stk. 1, i høring. Høringen skal omfatte lokale offentlige myndigheder, grønlandske arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer samt grønlandske foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed, miljøbeskyttelse eller menneskerettigheder.
  Stk. 8.  Naalakkersuisut skal orientere et relevant udvalg under Inatsisartut inden Naalakkersuisut meddeler en tilladelse efter stk. 1.

 

Kapitel 4

Miljøvurdering og vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed

 

Miljøvurdering (VVM)

 

  § 8.  Inden der kan meddeles tilladelse efter § 7, stk. 1, skal der være foretaget en vurdering afvirkningerne på miljøet (VVM), og en redegørelse derfor (VVM-redegørelse) efter reglerne i råstoflovlovgivningen og miljølovgivningen skal være godkendt af Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  Inden en VVM-redegørelse indgives til Naalakkersuisut skal Naalakkersuisut foretage høring af et udkast til redegørelsen. Høringen skal omfatte lokale offentlige myndigheder, grønlandske arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer samt lokale foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed eller miljøbeskyttelse.

 

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB)

 

  § 9.  Inden der kan meddeles tilladelse efter § 7, stk. 1, skal der være foretaget en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) ved storskalaprojektets gennemførelse, og en redegørelse derfor skal være godkendt af Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  I det omfang regler om foretagelse af VSB ikke følger af anden lovgivning, skal denne foretages i overensstemmelse med anerkendt god international praksis på området. Inden en VSB-redegørelse indgives til Naalakkersuisut skal Naalakkersuisut foretage høring af et udkast til redegørelsen. Høringen skal omfatte lokale offentlige myndigheder, grønlandske arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer samt lokale foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed eller miljøbeskyttelse.
  Stk. 3.  En VSB-redegørelse skal danne grundlag for indgåelse af trepartsaftaler (Impact Benefit Agreements, IBAs) mellem selvstyret, andre offentlige myndigheder og projektselskabet. En trepartsaftale skal være indgået, inden der kan meddeles en tilladelse efter § 7, stk. 1.
  Stk. 4.  I en trepartsaftale skal det fastsættes, at udbud og tildeling af ordrer om anlægsaftaler, der er omfattet af trepartsaftalen, skal ske på grundlag af ”Fælles betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed i Grønland” i de tilfælde, hvor de fælles betingelser er anvendelige. En trepartsaftale skal indeholde relevante bestemmelser om uddannelse eller videreuddannelse af grønlandsk arbejdskraft og om opbygning eller videreudvikling af grønlandske virksomheders kompetencer og viden. En trepartsaftale skal endvidere indeholde en bestemmelse om, at tvister vedrørende aftalen afgøres af Retten i Grønland som 1. instans.
  Stk. 5.  Inden indgåelse af en trepartsaftale skal der foretages høring af lokale offentlige myndigheder, grønlandske arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer samt lokale foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed eller miljøbeskyttelse. I forbindelse med høringen skal høringsparterne gives oplysninger, der kan danne baggrund for afgivelse af en udtalelse om forhold i trepartsaftalen af væsentlig betydning for grønlandske virksomheder, grønlandske arbejdstagere eller projektets indvirkning på samfundsmæssige eller miljømæssige forhold.
  Stk. 6.  Rettighedshaveren og dennes entreprenører, leverandører og tjenesteydere skal anvende grønlandske virksomheder ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser. Naalakkersuisut kan dog tillade, at andre virksomheder kan anvendes, hvis den pågældende rettighedshaver, entreprenør, leverandør eller tjenesteyder godtgør, at grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende.

 

Kapitel 5

Ansættelsesforhold

 

Udenlandske arbejdstageres løn‑ og ansættelsesvilkår, mindsteløn og kollektive overenskomster m.v.

 

  § 10.  Ved en udenlandsk arbejdstager forstås i §§ 10 a-10 h enhver arbejdstager, der opfylder følgende krav:
1)  Arbejdstageren udfører sædvanligvis sit arbejde uden for Grønland,
2)  arbejdstageren udfører i en bestemt periode arbejde i Grønland til brug for udførelse af storskalaprojektets aktiviteter omfattet af en tilladelse efter denne inatsisartutlov og
3)  arbejdstageren udfører arbejdet nævnt i nr. 2 i henhold til en aftale derom med projektselskabet, projektselskabets aftalepart eller projektselskabets aftaleparts aftalepart med videre.
  Stk. 2.  Ved projektselskabets aftalepart forstås i stk. 1, nr. 3, og § 10 a projektselskabets entreprenør, leverandør eller tjenesteyder.
  Stk. 3.  Ved projektselskabets aftaleparts aftalepart forstås i stk. 1, nr. 3, og § 10 a projektselskabets aftaleparts entreprenør, leverandør eller tjenesteyder.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen af udenlandske arbejdstagere, jf. stk. 1, og aftaleparter, jf. stk. 1-3.

 

  § 10 a.  Projektselskabet skal sørge for, at en udenlandsk arbejdstager har løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsforhold, som er acceptable, objektivt og sagligt begrundede og i overensstemmelse med denne inatsisartutlov.
  Stk. 2.  Projektselskabet skal også sikre løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsforhold som nævnt i stk. 1 ved indhentning af tilbud på anlægsarbejder, tildeling af ordrer om anlægsarbejder, indgåelse af anlægsaftaler og krav om projektselskabets aftaleparters opfyldelse af anlægsaftaler.
  Stk. 3.  Projektselskabet skal endvidere sikre, at projektselskabets aftaleparter, jf. § 10, stk. 2, og projektselskabets aftaleparters aftaleparter, jf. § 10, stk. 3, på samme måde sikrer løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsforhold som nævnt i stk. 1 ved deres indhentning af tilbud på anlægsarbejder, tildeling af ordrer om anlægsarbejder, indgåelse af anlægsaftaler og krav om deres aftaleparters opfyldelse af anlægsaftaler.

 

  § 10 b.  En udenlandsk arbejdstager kan være medlem af en grønlandsk arbejdstagerorganisation, en udenlandsk arbejdstagerorganisation eller vælge ikke at være medlem af nogen arbejdstagerorganisation.
  Stk. 2.  Hvis en udenlandsk arbejdstager er medlem af en grønlandsk arbejdstagerorganisation, har organisationen forhandlingsretten for den udenlandske arbejdstager, herunder ret til at forhandle og indgå en kollektiv overenskomst og andre aftaler om løn‑ og ansættelsesvilkår for den udenlandske arbejdstager, i overensstemmelse med almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland. Organisationen har endvidere konfliktret for den udenlandske arbejdstager, herunder ret til at foretage kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst for den udenlandske arbejdstager, i overensstemmelse med almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland.
  Stk. 3.  Hvis en udenlandsk arbejdstager er medlem af en udenlandsk arbejdstagerorganisation, har organisationen forhandlingsretten for den udenlandske arbejdstager, herunder ret til at forhandle og indgå en kollektiv overenskomst og andre aftaler om løn‑ og ansættelsesvilkår for den udenlandske arbejdstager, i overensstemmelse med almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland. Organisationen har endvidere konfliktret for den udenlandske arbejdstager, herunder ret til at foretage kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst for den udenlandske arbejdstager, i overensstemmelse med almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland.
  Stk. 4.  En grønlandsk arbejdstagerorganisation kan foretage kollektive kampskridt over for en grønlandsk eller udenlandsk arbejdsgiver til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst for udenlandske arbejdstagere, der er medlem af en anden grønlandsk eller udenlandsk arbejdstagerorganisation eller ikke er medlem af nogen arbejdstagerorganisation, i det omfang en adgang dertil følger af almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland, jf. dog stk. 5.
  Stk. 5.  En grønlandsk arbejdstagerorganisation kan alene foretage kollektive kampskridt som nævnt i stk. 4, hvis organisationen forinden over for arbejdsgiveren har dokumenteret, at lønnen efter den ønskede kollektive overenskomst svarer til lønnen efter en overenskomst, der gælder for hele Grønland og er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Grønland inden for det arbejdsfaglige område, som den ønskede kollektive overenskomst skal omfatte. Lønnen skal fremgå klart af overenskomsten.
  Stk. 6.  Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 2 og 3 kan for samme faglige område indgås med flere arbejdstagerorganisationer, herunder med flere organisationer fra samme land.
  Stk. 7.  Hvis flere udenlandske arbejdstagere kollektivt udmelder sig af en arbejdstagerorganisation, er arbejdstagerne fortsat forpligtet efter organisationens overenskomster, der er gældende ved udmeldelsen, så længe overenskomsterne fortsat er gældende.

 

  § 10 c.  I en kollektiv overenskomst eller en ansættelsesaftale for en udenlandsk arbejdstager kan der ikke fastsættes en lavere løn pr. time end den grundløn tillagt akkordafsavnstillæg pr. time, der er fastsat i kollektive overenskomster mellem de mest repræsentative grønlandske arbejdsmarkedsparter.
  Stk. 2.  En udenlandsk arbejdstagers arbejdsgiver skal sørge for, og dække omkostningerne i forbindelse med, arbejdstagerens kost og logi, arbejdsbeklædning, frirejser og forsikring.
  Stk. 3.  Ved opgørelse af en løn fastsat i en kollektiv overenskomst eller en ansættelsesaftale for en udenlandsk arbejdstager kan indregnes værdi af kost og logi, beklædningsudgifter, frirejser og forsikring, i det omfang den samlede værdi deraf ikke er større end et bestemt beløb om ugen, jf. stk. 4.
  Stk. 4.  Beløbet nævnt i stk. 3 fastsættes af Naalakkersuisut ved udstedelse af en bekendtgørelse derom og på grundlag af Naalakkersuisut’s skønsmæssige vurdering af den samlede værdi af kost og logi, beklædningsudgifter, frirejser og forsikring. Med virkning fra 1. januar året efter Naalakkersuisut’s udstedelse af bekendtgørelsen reguleres beløbet fastsat i bekendtgørelsen årligt i overensstemmelse med ændringen i det grønlandske forbrugerprisindeks.

 

  § 10 d.  En udenlandsk arbejdstager optjener ferie fra arbejdstageren begynder at udføre arbejde i Grønland. Et optjeningsår er et kalenderår. Hvis den udenlandske arbejdstager udfører arbejde i Grønland i en kortere periode end 12 måneder i et kalenderår, omfatter optjeningsåret alene den kortere periode.
  Stk. 2.  Ferie optjenes med 0,096 time for hver times normalbeskæftigelse i optjeningsåret. Ved normalbeskæftigelse i 40 timer om ugen i optjeningsåret optjenes ret til 200 ferietimer. Ved beskæftigelse på lavere timetal optjenes ferietimer forholdsmæssigt. I et optjeningsår kan den udenlandske arbejdstager højst optjene 200 ferietimer, svarende til 5 arbejdsuger eller 25 arbejdsdage i en 5 dages arbejdsuge. En udenlandsk arbejdstager optjener ret til ferie i den tid, hvor den udenlandske arbejdstager er beskæftiget, holder ferie eller er fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst.
  Stk. 3.  Optjent ferie skal holdes i et ferieår, der omfatter en periode på 12 måneder efter optjeningsåret, jf. stk. 1. Hvis arbejdstageren kun er ansat af arbejdsgiveren i en kortere periode end 12 måneder efter optjeningsåret, jf. stk. 1, omfatter ferieåret alene den kortere periode. Arbejdsgiveren bestemmer efter forhandling med arbejdstageren, hvornår ferien skal holdes i ferieåret. Arbejdstageren har dog ret til at holde hele den optjente ferie som en sammenhængende ferie i ferieåret.
  Stk. 4.  Ved arbejdstagerens afholdelse af ferie skal arbejdsgiveren betale arbejdstageren en feriegodtgørelse for hver holdt ferietime. Feriegodtgørelsen skal være et beløb, der svarer til arbejdstagerens gennemsnitlige løn for hver arbejdstime i optjeningsåret.
  Stk. 5.  Arbejdsgiveren skal give arbejdstageren mulighed for at afholde sin ferie i hjemlandet i forbindelse med til- og fratrædelsesrejser.
  Stk. 6.  Reglerne i stk. 1-5 begrænser ikke arbejdstagerens videregående rettigheder efter en kollektiv overenskomst eller en ansættelsesaftale.

 

  § 10 e.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om forholdene nævnt i §§ 10a-10d, herunder om afgrænsningen af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og deres relevante overenskomster, om arbejdstagerorganisationers forhandlingsret og konfliktret, om opgørelse af løn og grundløn pr. time efter kollektive overenskomster og om ferie.

 

  § 10 f.  I en aftale mellem en udenlandsk arbejdstager og dennes arbejdsgiver kan der ikke ske fravigelse til ugunst for arbejdstageren af løn- og ansættelsesvilkår fastsat ved en kollektiv overenskomst, der er indgået af arbejdstagerens arbejdstagerorganisation, jf. § 10b, stk. 2 eller 3, og omfatter arbejdstageren, eller hvis vilkår gælder for arbejdstageren efter en aftale derom mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren.

 

  § 10 g.  Løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsforhold for udenlandske arbejdstagere må ikke være i strid med de for Grønland gældende retsregler eller Grønlands internationale forpligtelser.
  Stk. 2.  I øvrigt gælder almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland for udenlandske arbejdstagere, grønlandske og udenlandske arbejdsgivere, grønlandske og udenlandske arbejdstagerorganisationer og kollektive overenskomster for udenlandske arbejdstagere, herunder for forhandling og indgåelse af sådanne kollektive overenskomster og kollektive kampskridt til støtte derfor.

 

  § 10 h.  Enhver tvist vedrørende forholdene nævnt i §§ 10-10g, herunder om udenlandske arbejdstageres løn‑ og ansættelsesvilkår, ansættelsesaftaler, faglige organisationer, kollektive overenskomster, kollektive kampskridt og ferie, afgøres af Retten i Grønland som 1. instans.
  Stk. 2.  Enhver tvist som nævnt i stk. 1 afgøres efter de for Grønland gældende grønlandske og danske regler og tilladelsesvilkår, herunder denne inatsisartutlov og en tilladelse meddelt efter denne inatsisartutlov, og i øvrigt efter indgåede og anvendelige aftaler og kollektive overenskomster, medmindre andet følger af Grønlands internationale forpligtelser.

 

Forsikring og hjemrejse

 

  § 11.  Projektselskabet skal ved indhentning af tilbud på anlægsarbejder og tildeling af ordrer om anlægsarbejder stille krav om, at en tilbudsgiver og en aftalepart er kontraktligt forpligtet til følgende:
1)  Tegne erhvervs- eller produktansvarsforsikring.
2)  Tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring. Tilbudsgiverens og aftalepartens pligt til at afholde udgiften til forsikringsdækning skal fremgå af ansættelsesvilkårene.
3)  Tegne forsikring til sikkerhed for betaling af udgifter til evakuering, transport og behandling af syge og tilskadekomne arbejdstagere. Tilbudsgiverens og aftalepartens pligt til at afholde udgiften til forsikringsdækning skal fremgå af ansættelsesvilkårene.
4)  Sikre, at de udenlandske arbejdstagere forlader Grønland, når de ikke længere er beskæftigede på storskalaprojektet. Tilbudsgiveren og aftaleparten skal om nødvendigt bære udgifterne til hjemrejse.
5)  Sikre, at sundhedsuddannede personer er til stede på eller nær ved arbejdsstedet.

 

Kapitel 6

Anden lovgivning

 

  § 12.  Lovgivningen om regulering af arbejdskrafttilgang finder ikke anvendelse for udenlandsk arbejdskraft, der er beskæftiget på projekter omfattet af en tilladelse meddelt efter denne inatsisartutlov.

 

  § 13.  Lovgivningen om søtransport af gods til, fra og i Grønland finder ikke anvendelse på søtransport i tilknytning til aktiviteter omfattet af en tilladelse meddelt efter denne inatsisartutlov, i det omfang en transportkunde kan godtgøre et af de følgende forhold med hensyn til søtransporten:
1)  Det vil medføre væsentlig meromkostning eller væsentlig forsinkelse, hvis transporten udføres af den transportør, der har eneret til at udføre transporten efter en tilladelse med eneret til udførelse af søtransport meddelt efter § 4, stk. 2, i landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland.
2)  Transportøren nævnt i nr. 1 er ikke konkurrencedygtig i teknisk eller kommerciel henseende med hensyn til udførelse af transporten.

 

  § 14.  Lovgivningen om ferie finder ikke anvendelse på udenlandske arbejdstagere ansat på løn- og ansættelsesvilkår fastsat efter §§ 10 – 10 h.

 

  § 15.  Lovgivningen om næringsvirksomhed finder ikke anvendelse på bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer omfattet af en tilladelse meddelt efter denne inatsisartutlov.

Kapitel 7

Myndighedsbehandling og klage med videre

 

  § 16.  Ansøgning om meddelelse af en tilladelse efter denne inatsisartutlov indgives til Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut udsteder en bekendtgørelse med nærmere bestemmelser om høring efter § 7, stk. 7, § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2 og 5. Høring skal blandt andet medvirke til at fremme befolkningens og virksomheders inddragelse i fastlæggelsen af grundlag for vurderinger og afgørelser efter denne inatsisartutlov, herunder med hensyn til samfundsmæssig bæredygtighed, miljøbeskyttelse og vurdering af mulige virkninger på samfund eller miljø.

 

  § 17.  Naalakkersuisut fører tilsyn med overholdelse af inatsisartutloven. Naalakkersuisut kan meddele påbud om overholdelse af inatsisartutloven, bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven og tilladelsesvilkår. Påbud kan meddeles til projektselskabet eller andre, der udfører anlægsaktiviteter omfattet af en tilladelse meddelt efter § 7.

 

  § 18.  Projektselskabet skal regelmæssigt fremsende rapportering om anlægsaktiviteterne, herunder blandt andet rapportering om økonomiske forhold, beskæftigede, sikkerhedsforhold og sundhedsforhold.
  Stk. 2.  Vilkår om rapportering samt om fortrolighed i forbindelse dermed fastsættes i tilladelsen.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut sender en sammenfatning eller et uddrag af projektselskabets rapportering til et relevant udvalg under Inatsisartut til udvalgets orientering og offentliggør de dele af rapporteringen, som ikke er fortrolige.
  Stk. 4.  I tilladelsen fastsættes vilkår om, at projektselskabet skal offentliggøre kollektive overenskomster som nævnt i § 10 b, stk. 2 og 3, og oplysninger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for udenlandske arbejdstagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

 

  § 19.  Projektselskabet og andre, der udfører anlægsaktiviteter omfattet af en tilladelse meddelt efter § 7, betaler udgifter i forbindelse med sagsbehandling og anden myndighedsbehandling efter inatsisartutloven, herunder udgifter til nødvendig oversættelse og tolkning.
  Stk. 2.  Betalingen kan opkræves som gebyrer eller udgiftsrefusion. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser derom.

 

  § 20.  Afgørelser efter denne inatsisartutlov kan træffes af en eller flere myndigheder under Naalakkersuisut, i det omfang den eller de nævnte myndigheder har beføjelse dertil efter bestemmelser fastsat af Naalakkersuisut i medfør af stk. 2.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om forholdene nævnt i stk. 1 og § 21, jf. dog stk. 3 og 4.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut træffer afgørelse om meddelelse, væsentlig ændring, overdragelse, tilbagekaldelse og godkendelse af tilbagegivelse af en tilladelse efter § 7, stk. 1.
  Stk. 4.  Afgørelser om forhold, der kan få væsentlig indvirkning på samfundet eller miljøet, herunder om godkendelse af en VVM‑redegørelse eller en VSB-redegørelse eller om indgåelse af en tredjepartsaftale (IBA), træffes af Naalakkersuisut.

 

  § 21.  Klage over en afgørelse truffet af en myndighed under Naalakkersuisut efter denne inatsisartutlov, jf. § 20, kan indbringes for Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  Klagefristen er 6 uger. Klagefristen regnes fra dagen for meddelelsen, hvis afgørelsen er meddelt til en part, og fra dagen for offentliggørelse, hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
  Stk. 3.  En klage skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Snarest muligt efter klagefristens udløb sender myndigheden klagen og myndighedens afgørelse og bemærkninger til klagen til Naalakkersuisut.
  Stk. 4.  En klage over en godkendelse eller en dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre Naalakkersuisut bestemmer andet.
  Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om, at en godkendelse eller en dispensation ikke må udnyttes inden for klagefristen.
  Stk. 6.  En klage over et påbud eller et forbud har ikke opsættende virkning, medmindre Naalakkersuisut bestemmer andet.
  Stk. 7.  De følgende er klageberettigede:
1)  Den afgørelsen er rettet til.
2)  Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
3)  Lokale arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer.
4)  Grønlandske foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed, miljøbeskyttelse eller menneskerettigheder.

 

Kapitel 8

Andre regler

 

  § 22.  Sagsbehandling kan foretages og afgørelser kan træffes på engelsk, hvis adressaterne for afgørelserne ønsker det og hensynet til sagens parter ikke på afgørende måde taler imod at anvende engelsk.

 

Kapitel 9

Sanktionsbestemmelser

 

  § 23.  Der kan idømmes bøde efter kriminalloven for Grønland til den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1)  Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som en myndighed har krav på i henhold til denne inatsisartutlov eller i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af denne inatsisartutlov, jf. § 18.
2)  Undlader at efterkomme påbud meddelt efter denne inatsisartutlov eller bestemmelser og tilladelsesvilkår fastsat i medfør af denne inatsisartutlov, jf. § 17.
  Stk. 2.  Hvor inatsisartutloven eller bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven hjemler fastsættelse af bøde, kan bøden pålægges en juridisk person efter § 17 i kriminallov for Grønland.
  Stk. 3.  Bøder, som idømmes i medfør af denne inatsisartutlov eller bestemmelser fastsat i medfør af inatsisartutloven, tilfalder landskassen.

 

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

  § 24.  Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2013.

 

Inatsisartutlov nr. 13 af 29. november 2013 (Præcisering og ændring af regler om udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår, om kollektive overenskomster og om udøvelse af arbejdsretlige rettigheder m.v.)^[1] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2014.

 

Inatsisartutlov nr. 32 af 28. november 2019 (Udvidelse af anvendelsesområde, tilknyttede aktiviteter og nedsættelse af beløbsgrænse)^[2] indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

 

§ 2

 

Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juli. 2019.

 

 

 

Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, den 5. maj 2022

 

 

 

Mininnguaq Kleist
Departementschef

 

 

 

/Mette Moth Henriksen