Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 34
2. november 2022
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig de restriktive foranstaltninger mod Rusland m.fl., som vedtaget af den Europæiske Union

I medfør af § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, i Inatsisartutlov nr. 4 af 25. maj 2022 om bemyndigelse til at indføre sanktioner mod Rusland m.fl., og § 31, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 12 af 29. november 2013, fastsættes:

 

  § 1.  Inden for overtagne sagsområder tilslutter Grønlands Selvstyre sig de i §§ 2-4 oplistede Rådets forordninger og afgørelser fra den Europæiske Union med senere ændringer og berigtigelser indtil tidspunktet for udstedelsen af bekendtgørelsen. De bestemmelser, som indeholdt i forordningerne og afgørelserne, finder herefter tilsvarende anvendelse for Grønland.
  Stk. 2.  Bestemmelserne, som fastsat i forordningerne og afgørelserne, finder herefter anvendelse for fysiske personer, der opholder sig på Grønlands land- og søtteritorie, samt juridiske personer, der er hjemmehørende i Grønland eller som udøver aktiviteter i Grønland.

 

  § 2.  Grønlands Selvstyre tilslutter sig følgende forordninger og afgørelser vedrørende Belarus:
1)  Rådets forordning (EF) Nr 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine med senere ændringer og berigtigelser.
2)  Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine med senere ændringer og berigtigelser.

 

  § 3.  Grønlands Selvstyre tilslutter sig følgende forordninger og afgørelser vedrørende Rusland:
1)  Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine med senere ændringer og berigtigelser.
2)  Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine med senere ændringer og berigtigelser.

 

  § 4.  Grønlands Selvstyre tilslutter sig følgende forordninger og afgørelser vedrørende Ukraine:
1)  Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder med senere ændringer og berigtigelser.
2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/266 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk oblast og Luhansk oblast i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder med senere ændringer og berigtigelser.
3)  Rådets forordning (EU) nr. 692/2014 af 23. juni 2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol med senere ændringer og berigtigelser.
4)  Rådets afgørelse 2014/386/FUSP af 23. juni 2014 om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol med senere ændringer og berigtigelser.
5)  Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer og berigtigelser.
6)  Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer og berigtigelser.
7)  Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine med senere ændringer og berigtigelser.
8)  Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine med senere ændringer og berigtigelser.

 

  § 5.  Hvor der i forordningerne og afgørelserne er indsat mulighed for at ansøge om dispensation, tilladelse e.lign. fra bestemmelserne, skal disse ansøgninger sendes til og behandles af det departement, som i henhold til cirkulære om fordeling af anliggender (Ressortfordelingen) har det almindelige ansvar for sagsområdet.

 

  § 6.  De autentiske udgaver af de relevante retsakter i §§ 2-4 er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og findes på EUR-Lex hjemmesiden https://eur-lex.europa.eu. På EUR-Lex findes der tillige sammenskrivninger af retsakterne. Se også bilag til bekendtgørelsen om vejledende oversigt over foranstaltningerne.

 

  § 7.  Der kan idømmes foranstaltninger og konfiskation efter kriminalloven for den, der overtræder bestemmelser, som indeholdt i de forordninger og afgørelser som oplistet i §§ 2-4.
  Stk. 2.  Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kriminallovens 5. kapitel
  Stk. 3.  Bøder og konfiskation tilfalder landskassen.

 

  § 8.  Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsens kundgørelse.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 1. november 2022

 

 

Múte Bourup Egede
Formand for Naalakkersuisut

 

 

/ Hans-Peder Barlach Christensen