Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsfremme til landbaserede erhverv
(Præcisering af anvendelsesområde musikindustri og filmindustri)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 4 af 3. juni 2016 og Inatsisartutlov nr. 27 af 17. november 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, affattes således:
”Inatsisartutloven omfatter erhvervsstøtte til landbaserede erhverv. Landbaserede erhverv omfatter virksomhed og aktiviteter inden for service, turisme, industri, handel, hotel, IT, oplevelseserhverv, musikindustri, filmindustri med videre.”
§ 2
Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2022.
Grønlands Selvstyre, den 1. december 2021
Múte Bourup Egede
Formanden for Naalakkersuisut
-
PDF (0.29MB)
-
PDF (0.12MB)