I medfør af § 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 5, § 6, stk. 1-2, § 8, stk. 4, § 9, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 13, stk. 5, § 18 i Inatsisartutlov nr. 17 af 27. november 2018 om adresser, fastsættes:

 

Kapital 1

Adressemyndighed

 

  § 1.  Adressemyndigheden fastsætter og registrerer vej-, plads-, eller stinavne og supplerende bostednavne for alle veje og adresser i overensstemmelse med kapitlerne 2, 3, 4 og 7 i Inatsisartutlov om adresser og denne bekendtgørelse. 
  Stk. 2.  Vej-, plads- og stinavne, adresser og supplerende bostednavne fastsættes under hensyntagen til, at enhver, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den vej eller adresse, den pågældende søger.
  Stk. 3.  Registrering af de fastsatte vej-, plads- og stinavne samt adresser og supplerende bostednavne skal ske på en entydig og ensartet måde, således at de korrekte og opdaterede oplysninger herom kan stilles frit til rådighed for alle herunder borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.
  Stk. 4.  Fastsættelse og registrering af adresser er en praktisk foranstaltning, som ikke medfører ændringer i rettigheder.

 

Definitioner

 

  § 2.  I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)  Fastsætte: Både den handling, hvorved en ny betegnelse, eksempelvis et vej-, plads- eller stinavn, bestemmes første gang, og den handling, hvorved en eksisterende betegnelse ændres eller nedlægges.
2)  Offentlige pladser: Opholdssteder der er større åbne områder i et bosted, ofte med vejbelægning eller andre former for belægninger, kan være omgivet af bygninger og udsmykket med beplantninger. Offentlige pladser kan eksempelvis også være parkeringsarealer og havnearealer, hvortil offentligheden har adgang.
3)  Vejnavn: Et egennavn, som udpeger og benævner en del af et vej- eller stisegment og pladsen.
4)  Navngiven vej: Et samlet færdselsareal for hvilket der er fastsat ét vej-, plads- eller stinavn.
5)  Adresse: En sammensat betegnelse, som udpeger og benævner en bestemt adgangsvej til et ubebygget areal, en bygning, en del af en bygning e.l. 
6)  Vejmidte: En geografisk linje, som repræsenterer den omtrentlige forløb af en navngiven vej eller sti.
7)  Planlagt vejmidte: En vejmidte for en vej eller et vejsegment som er under planlægning. En geografisk linjeforløb, som repræsenterer den omtrentlige beliggenhed af en navngiven vej, således at den kan lokaliseres i forhold til andre navngivne veje i nærheden.
8)  Bosted: En lokalitet med helårsbeboelse eller bymæssige aktiviteter.
9)  Typekode: Typekoderne inddrager både funktion og størrelse af bostederne i følgende kategorier:
a)  Hovedstad.
b)  Hovedbosteder.
c)  Større bosteder: 700-3.000 indbyggere.
d)  Bosteder: 200-699 indbyggere.
e)  Mindre bosteder: 50-199 indbyggere.
f)  Mindste bosteder: Mindre end 50 indbyggere.
10)  Statuskode: Angivelse af status om bosteder:
a)  Nedlagt bosted.
b)  Aktiv bosted.
11)  Kommunekode: En kode til entydig identifikation af en kommune bestående af tre cifre fastsat som CPR myndighedskode. 
12)  Adgangspunkt: Et geografisk punkt i terrænplan, som repræsenterer en adresses beliggenhed. 
13)  Hverdag: Hver af ugens dage med undtagelse af lørdag, søndag, helligdage, nationaldagen, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

 

Kapitel 2

Fastsættelse af vejnavne m.v.

 

Vejnavne

 

  § 3. Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn. Forkortelser i vejnavne bør så vidt undgås.
  Stk. 2.  Til ethvert vejnavn fastsættes tillige et vejadresseringsnavn, på indtil 20 tegn. For vejnavne på 20 tegn eller derunder, er vejnavnet også vejadresseringsnavn. For vejnavne over 20 tegn fastsættes vejadresseringsnavnet ved forkortelse af vejnavnet. Ved forkortelse skal flest mulige af de 20 tegn anvendes, og alle ord i vejnavnet bør være repræsenteret. Forkortelser i vejadresseringsnavnets begyndelse skal af hensyn til maskinel, alfabetisk sortering så vidt muligt undgås.
  Stk. 3.  Vejnavne og vejadresseringsnavne fastsættes i overensstemmelse med den officielle grønlandske retskrivning. Vejnavne og vejadresseringsnavne i Nord- og Øst- og Sydgrønland kan have forskelle i skrivning grundet variationer i dialekter. De tegn, der kan indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne, er store og små bogstaver i det grønlandske alfabet (a-å), cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof. Danske og udenlandske personnavne og bostednavne kan fastsættes i vejnavne, uden at de er anerkendt i grønlandsk retskrivning, eksempelvis venskabsbynavne. 
  Stk. 4.  Når adressemyndigheden fastsætter nyt vejnavn, som skal indeholde et eksisterende stednavn, og dette stednavn fremgår af Grønlands Stednavneregister, skal adressemyndigheden i vejnavnet anvende den form af stednavnet, der er angivet i stednavneregisteret.

 

Vejnavnes entydighed

 

  § 4.  Et vejnavn, som allerede findes inden for et postnummer, må ikke fastsættes for et andet vejnavn inden for samme postnummer. 
  Stk. 2.  Et vejnavn må desuden ikke fastsættes, når det samme eller et næsten enslydende vejnavn er reserveret, jf. § 6, inden for samme postnummer.
  Stk. 3.  To vejnavne regnes som værende det samme, hvis de kun adskiller sig fra hinanden ved
1)  Staveforskelle, som ikke svarer til forskelle i udtalen,
2)  Tilstedeværelse eller fravær af ejefalds-p,
3)  Bestemt eller ubestemt bøjning,
4)  Sammenskrivning eller særskrivning af de samme ord,
5) Forkortelse eller fuld udskrivning af det samme ord,
6)  Alternative skrivemåder af det samme ord, eller
7)  Nærliggende varianter eller afledninger af samme ord.
  Stk. 4.  Vejnavne betragtes som næsten enslydende, når der er en nærliggende risiko, at de ved normal, hurtig udtale kan forveksles.

 

Vejmidte og planlagt vejmidte

 

  § 5.  For hver navngiven vej fastsætter adressemyndigheden en vejmidte, jf. dog stk. 2. Vejmidte placeres, så den repræsenterer det geografiske centerforløb af den navngivne vej.
  Stk. 2.  Er en navngiven vejs forløb eller udstrækning endnu ikke bestemt, fastsættes i stedet en planlagt vejmidte, som repræsenterer den omtrentlige geografiske beliggenhed af vejen. Når den navngivne vejs forløb efterfølgende bestemmes, ændrer adressemyndigheden planlagt vejmidte til en vejmidte, jf. stk. 1.

 

Reservering af vejnavne

 

  § 6.  Adressemyndigheden kan i Grønlands Adresseregister reservere vejnavne til senere brug. § 3 og § 4 finder tilsvarende anvendelse for vejnavne, som ønskes reserveret.
  Stk. 2.  En reservation af et vejnavn varer som udgangspunkt op til tre år, men kan herefter forlænges ad flere omgange. Et vejnavn kan maksimalt reserveres 12 år i alt.

 

Vejkoder

 

  § 7.  Hver navngiven vej i kommunen fastsætter adressemyndigheden en vejkode i adresseregisteret. Vejkoden består af fire cifre i intervallet 0001-9899.
  Stk. 2.  Vejkoden udgør sammen med kommunekoden den entydige identifikation af den navngivne vej. Der må kun findes én vejkode til hver navngiven vej i kommunen, og hver vejkode i kommunen må kun være knyttet til én navngiven vej.
  Stk. 3.  Den navngivne vejs vejkode og kommunekode må ikke ændres. Hvis der fastsættes et nyt eller ændret vejnavn til en navngiven vej, skal den oprindeligt tildelte vejkode bevares. Ændres vejnavnet for en del af et navngivet vejsegment, skal der alene fastsættes en ny vejkode for det ændret vejsegment.
  Stk. 4.  Sammenlægges to navngivne veje til én, således at kun det ene vejnavn er tilbage, opretholdes vejkoden for dette vejnavn. Sammenlægges to navngivne veje til én, således at begge vejnavne udgår og erstattes af et nyt vejnavn, opretholdes den vejkode, hvortil der er knyttet flest adresser.

 

Tidspunkt for fastsættelse af vejnavne m.v.

 

  § 8.  Vejnavne skal fastsættes så tidligt som muligt. I forbindelse med planlægning, placering af byggefelter eller byudvikling af et nyt område, skal fastsættelsen af vejnavne påbegyndes, når adressemyndigheden har den tilstrækkelige viden til foreløbigt at vurdere, hvilke navngivne veje, der skal være i området, og de planlagte vejmidter.
  Stk. 2.  I perioden indtil vejnavnet er besluttet, identificeres den foreløbige navngivne vej ved hjælp af planlagt vejmidte, den tildelte vejkode, samt eventuelt af en midlertidig betegnelse, som bestemmes af adressemyndigheden.
  Stk. 3.  Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato den navngivne vej og det fastsatte vejnavn er gældende.

Kapitel 3

Supplerende bostednavne

 

  § 9.  Adressemyndigheden kan registrere supplerende bostednavne, der indgår i alle de adresser, der er beliggende på det geografisk afgrænsede område, som det pågældende supplerende bostednavn dækker, jf. stk. 5.
  Stk. 2.  Som supplerende bostednavn kan anvendes et egentligt bostednavn eller et andet lokalt stednavn, som f.eks. navnet på en del af bosted eller en ø. Som supplerende bostednavneanvendes Stednavnenævnets fortegnelse over grønlandske stednavne, hvis stednavnet er optaget heri. Forkortelser bør så vidt muligt undgås. 
  Stk. 3.  Et supplerende bostednavn kan sammensættes af indtil 34 tegn. Tegnene kan være store og små bogstaver i det grønlandske alfabet (a-å), cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof.
  Stk. 4.  Et supplerende bostednavn skal registreres således, at det kan skelnes fra navnet på det pågældende postnummerområde (postdistrikt).
  Stk. 5.  Adressemyndigheden skal geografisk afgrænse området for det supplerende bostednavn, så det ligger inden for bostedet. Supplerende bostednavne kan underopdeles i kvarterer. Området for et supplerende bostednavn må ikke overlappe området for et andet supplerende bostednavn.
  Stk. 6.  Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato det fastsatte supplerende bostednavn og evt. dets kvarterer er gældende.

 

Kapitel 4

Fastsættelse af husnumre og enhedsbetegnelser

 

Husnumre

 

  § 10.  Et husnummer består af indtil 4 tegn. Et husnummer består altid af 1 tal i intervallet fra 1 til 999, som eventuelt kan være suppleret af ét stort bogstav fra A til Z, uden mellemrum mellem tal og bogstav. Et eventuelt bogstav er en del af husnummeret. Husnumre med og uden bogstav er ligestillede.
  Stk. 2.  I stigende rækkefølge regnes et husnummer uden bogstav lavere end den samme betegnelse med bogstav, hvorefter den alfabetiske rækkefølge anvendes.

 

  § 11.  Husnumre skal fastsættes således, at hvert husnummer kun forekommer én gang for den pågældende navngivne vej.
  Stk. 2.  Husnumre skal fastsættes i stigende rækkefølge langs vejnavnet, idet ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra husnumrenes start, mens lige husnumre anvendes i højre vejside. Er husnummereringen i det pågældende område allerede i dag foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges.
  Stk. 3.  Er en navngiven vej udformet med en eller flere forgreninger, anvendes bestemmelsen i stk. 2 således, at der med udgangspunkt i det primære vejsegment fastlægges en tænkt midterakse eller delelinje, ud fra hvilken de ulige og lige husnumre fordeles, jf. § 12.
  Stk. 4.  For blinde og ensrettede vejnavne og lignende begynder den stigende husnummerrækkefølge i den ende af vejen, der er tilsluttet det øvrige vejnet, som er adgangsgivende til vejnavnet. For øvrige vejnavne bør den stigende husnummerrækkefølge begynde i den ende af vejen, der ligger tættest ved den pågældende bostedsmidte, eller i den ende af vejnavnet, der er tilsluttet den mest betydende del af det øvrige vejnet.
  Stk. 5.  Fastsættelsen af husnumre kan foretages med spring i rækkefølgen, således at der ved fremtidig bebyggelse, fortætning og lignende, langs den navngivne vej, kan indpasses yderligere husnumre uden at ændre allerede fastsatte husnumre.

 

  § 12.  Er arealer eller bebyggelse placeret således, at reglerne i § 11, stk. 2 og 3, efter adressemyndighedens skøn ikke er egnede til at opnå en systematisk og logisk husnummerering, kan husnumre i det samlede område undtagelsesvis fastsættes i almindelig stigende rækkefølge, uden hensyn til lige eller ulige numre.
  Stk. 2.  Stk. 1 finder endvidere anvendelse for eksisterende bebyggelse, hvor husnumre er fastsat i almindelig stigende rækkefølge, uden hensyn til lige og ulige numre, hvis adressemyndigheden skønner, at der med de eksisterende husnumre i tilstrækkelig grad er opnået en systematisk og logisk husnummerering.
  Stk. 3.  Det er en forudsætning for anvendelse af stk. 1 og 2, at den almindelige stigende husnummerering omfatter samtlige adresser på den navngivne vej, og at der træffes foranstaltninger for at minimere risikoen for misforståelser, eksempelvis ved hjælp af oversigts- eller henvisningsskilte, som angiver de anvendte husnummerintervaller og lignende. 
  Stk. 4.  Gøres en vej blind, ensrettet eller lignende, efter husnumrene på vejen er fastsat, kan adressemyndigheden beslutte at fravige reglen i § 11, stk. 4, 1. pkt., således at den eksisterende husnummerering opretholdes, hvis dette efter adressemyndighedens skøn ikke strider imod hensynene i § 1, stk. 2.

 

Udvendige trapper og altangange

 

  § 13.  Er en bygning udformet således, at en altangang, korridor eller lignende giver adgang til øvre etager, mens der er direkte adgang fra terræn til enheder i stueetagen, fastsættes adresserne i stueetagen med særskilte husnumre for hver indgang. For de øvre etager fastsættes særskilt husnummer til de døre, opgange eller udvendige trapper, som giver adgang til de øvre etager, hvorefter enhedsbetegnelsen fastsættes for hver enkelt enhed med § 14 og § 17.

 

Fastsættelse af enhedsbetegnelse

 

  § 14.  Enhedsbetegnelser anvendes på adresser med flere enheder tilknyttet.
  Stk. 2. En enhedsbetegnelse indeholder information om enhedens etage og indgangsdør dvs. 108 er enhed nr. 8 på 1. etage, og ligeledes er 502 den anden enhed på 5. etage.
  Stk. 3.  Enhedsnummerering af lejligheder foretages altid fra venstre i indgangssiden således den første lejlighed til venstre får nr. 1, den næste nr. 2 osv.

 

  § 15.  Som enhedsbetegnelse anvendes følgende betegnelser:
1)  kl for kælderetagen,
2)  1-99 for stueetagen,
3)  101-199 for første sal,
4)  201-299 for 2. sal,
5)  301-399 for 3. sal og så videre.
  Stk. 2.  Stueetagen er den etage, hvor gulvet ligger i eller umiddelbart over terræn.
  Stk. 3.  I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser: 
1)  kl for den kælderetage, der ligger umiddelbart under stueetagen, 
2)  k2 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under kl, og 
3)  k3 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under k2 osv. 
  Stk. 4.  For butikscentre, universiteter, højskoler, hospitaler og andre større bygningskomplekser kan der på skiltning og i anden kommunikation anvendes begreberne ”plan” eller ”niveau” som ligestilledes med etage. 
  Stk. 5.  For butikscentre, universiteter, højskoler, hospitaler og andre større bygningskomplekser, som anvendes til erhvervsformål eller institutioner, kan adressemyndigheden bestemme, at der alene anvendes etagebetegnelserne 1, 2, 3 osv., idet betegnelsen 1 anvendes for den nederste etage, uanset dennes placering i forhold til terræn. Betegnelserne 0 og -1, -2, -3 osv. kan ikke anvendes som enhedsbetegnelse for adresser.

 

Enhedsbetegnelse

 

  § 16.  Medmindre adressemyndigheden, jf. § 17, bestemmer andet, fastsættes enhedsbetegnelsen med udgangspunkt i det fælles adgangsareal på den pågældende etage, dvs. det fælles indgangsparti, etageafsatsen, altangangen, korridoren eller lignende, som døren er placeret på.
  Stk. 2.  Sker der ændringer i antallet af indgangsdøre, som følge af lejlighedsopdeling eller lejlighedssammenlægning, skal adressemyndigheden sikre, at enhedsbetegnelser opdateres jf. § 14.

 

  § 17.  Efter forslag fra ejeren kan adressemyndigheden fastsætte en systematisk betegnelse af alle indgangsdøre i bygningen eller en del heraf.
  Stk. 2. Uanset stk. 1 kan adressemyndigheden fastsætte en anden systematisk enhedsbetegnelse af alle indgangsdøre, end den ejeren har foreslået efter stk. 1, hvis adressemyndigheden skønner, at de foreslåede enhedsbetegnelser ikke er egnede til tydeligt at angive beliggenheden af de pågældende døre.
  Stk. 3.  En systematisk enhedsbetegnelse kan bestå af i alt højest 4 tegn. Tegnene kan være små bogstaver fra a til z, cifrene 0-9 og bindestreg. Dog må der ikke indgå foranstillede nuller i enhedsbetegnelsen jf. de fastsatte regler i § 14 for at undgå, at enhedsbetegnelsen forveksles med husnumre, bør bogstaver så vidt muligt optræde før tal.

 

  § 18.  Adressemyndigheden kan uanset § 16 altid fastsætte en anden systematisk betegnelse af alle indgangsdøre på adgangsarealet end den allerede eksisterende, hvis adressemyndigheden skønner, at de etablerede enhedsbetegnelser ikke længere er egnede til tydeligt at angive beliggenheden af de pågældende enheder.

 

Kapitel 5

Postnumre

 

  § 19.  Postnumre med tilhørende navne på postnummerområder, som vedligeholdes efter Inatsisartutlov om adresser § 5, indgår i det landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik på at sikre geografisk entydighed af vejnavne og adresser. 

 

Kapitel 6

Lokalitet

 

  § 20.  En lokalitet er en betegnelse for et bosted og alle lokaliteter skal registreres i Lokalitetsregisteret. En lokalitet skal godkendes efter § 21 Lokalitetsregisteret skal indeholde følgende oplysninger om en lokalitet: 
1)  En lokalitet har altid et autoritativt talbaseret lokalitetsnummer på op til 4 cifre,
2)  En lokalitet har altid en autoritativ lokalitetskode på 3 bogstaver,
3)  En lokalitet tilhører altid en af de eksisterende kommuner,
4)  En lokalitet indeholder altid en statuskode,
5)  En lokalitet indeholder altid en typekode, og
6)  En lokalitet indeholder altid et autoriseret lokalitetsnavn.
  Stk. 2.  Der skal altid kunne knyttes en lokalitet til én adresse.
  Stk. 3.  En lokalitet kan anvendes i selve adressen i de særlige tilfælde, hvor der ikke eksisterer et vejnavn. I disse tilfælde anvendes bygningsnummeret, lokaliteten, postnummeret med tilhørende navn som adressen. 

 

  § 21.  Departementet med ressortansvar for tilsyn med kommunerne skal altid godkende enhver ændring i lokaliteternes statuskode, før ændringen er gyldig.

 

  § 22.  Adressemyndigheden registrerer navne på lokaliteter. Et nyt lokalitetsnavn autoriseres af Grønlands stednavnenævn efter udtalelse fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor lokalitetsnavnet er beliggende jf. § 20 stk. 1, nr. 6. 
  Stk. 2.  Hvis lokaliteten ligger inden for et navngivet sted i Grønlands Stednavneregister kan stednavnet bruges som lokalitetsnavn, som det står skrevet i stednavneregisteret.

 

Kapitel 7

Adresser

 

Adressebetegnelsen

 

  § 23.  Ved fastsættelsen af adressen bestemmer adressemyndigheden, hvilket vejnavn, husnummer, bygningsnummer, en eventuel enhedsbetegnelse samt lokalitet og postnummer, som skal indgå i adressebetegnelsen for at angive adgangsvejen frem til den bygning eller del af en bygning, ubebygget areal med videre, som adressen hører til. Adressen skal være entydig, således at den ikke kan forveksles med andre adresser.
  Stk. 2.  Adressens vejnavn betegner den navngivne vej, som giver adgang til adressen. Er der flere muligheder, afgør adressemyndigheden under hensyn til vejretten samt øvrige faktiske forhold hvilken vej, der skal betragtes som adgangsgivende.
  Stk. 3.  Bygningsnumre kan anvendes som en gyldig del af en adresse, hvis der ikke eksisterer vejnavne i det pågældende bosted.
  Stk. 4.  Adressens husnummer betegner den udefrakommende adgang eller lignende, til den bygning, som adressen ligger i. Hører adressen til et ubebygget areal, benævner husnummeret adgangen ind på dette areal. 
  Stk. 5.  Hører adressen til et teknisk anlæg eller lignende, betegner husnummeret adgangsvejen hertil, som om anlægget var en bygning. Hører adressen til et ubebygget areal, betegner husnummeret adgangsvejen ind på dette, dvs. indkørslen, eller lignende.
  Stk. 6.  Hvis den udefrakommende adgang sker ad en udvendig trappekonstruktion, som er en del af bygningen, regnes trappens startpunkt i terræn som indgangsdør, hvortil husnummeret fastsættes. Hvis flere indgangsdøre, udvendige trapper eller lignende giver adgang til de samme adresser, fastsættes husnummeret, således at det angiver den vigtigste adgangsvej.
  Stk. 7.  Ved adressens fastsættelse undersøger adressemyndigheden, om adressen er beliggende i det tilsigtede postnummer og det tilsigtede eventuelle område for et supplerende bostednavn.

 

  § 24.  Naalakkersuisut fastsætter af adresser uden for den kommunale inddeling og indberetter adresserne til Grønlands Adresseregister.

 

Adgangspunkt

 

  § 25.  For hver adresse fastsætter adressemyndigheden et adgangspunkt, der repræsenterer beliggenheden af den udefrakommende adgangsvej, som husnummeret betegner, jf. § 23, stk. 5 eller 6. Er husnummeret fælles for flere enheder, placeres kun et adgangspunkt.
  Stk. 2. Hører adressen til et fritstående teknisk anlæg, placeres adgangspunktet bedst muligt, som om anlægget var en bygning.

 

Tidspunkt for fastsættelse af adresser

 

  § 26.  Vurderer adressemyndigheden efter §§ 31-40, at der skal fastsættes adresser, påbegyndes fastsættelsen af adresser så tidligt, som muligt, og i takt med, at adressemyndigheden har den tilstrækkelige viden til foreløbigt at kunne vurdere hvilke adresser med tilhørende adgangspunkter, der skal fastsættes. Det kan eksempelvis være relevant at påbegynde fastsættelsen af adresser tidligt i forbindelse med fastlæggelse af byggefelter, nybyggeri, ombygning og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse eller anlæg.
  Stk. 2.  En foreløbig adresse kan identificeres alene ved hjælp af det tilhørende adgangspunkt, indtil det vejnavn, husnummer og eventuel enhedsbetegnelse, som skal indgå i adressen, er fastsat.
  Stk. 3.  Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato den fastsatte adresse skal være gældende.

 

Kapitel 8

Skiltning

 

  § 27.  Adressemyndigheden varetager leveringen af standardiserede husnummerskilte og enhedsbetegnelsesskilte.
  Stk. 2.  Adressemyndigheden kan i et regulativ fastsætte et gebyr for fremstilling og fremsendelse af skilte.

 

Vejnavne

 

  § 28.  Vejmyndigheden anbringer og vedligeholder skilte langs offentlige veje, herunder:
1)  Skilte med angivelse af vejnavne og
2)  Skilte, der angiver retningen til en eller flere adresser.
  Stk. 2.  Adressemyndigheden kan i et regulativ fastsætte bestemmelser om at ejerne af en bygning skal opsætte skilte, jf. stk. 1, på bygningen eller lade vejmyndigheden opsætte et skilt på bygningen. Såfremt en bygningsejer pålægges at opsætte et skilt, eller lade opsætte et skilt på sin bygning, skal adressemyndigheden skriftligt orientere ejeren mindst 2 uger inden der fortages foranstaltninger, der er nævnt i 1. pkt.
  Stk. 3.  Adressemyndigheden erstatter enhver skade eller ulempe, som forvoldes ved anbringelse, tilstedeværelse eller vedligeholdelse af de skilte m.v., der er nævnt i stk. 1.

 

Husnummer

 

  § 29.  Bygningsejere er forpligtet til at opsætte husnummerskilte, som angiver de af adressemyndigheden fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra den adgangsgivende vej og ikke forveksles med andre betegnelser, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
  Stk. 2.  Er der fastsat mere en ét husnummer til en bebyggelse, placeres det i stk. 1 nævnte husnummerskilt ved hver af de indgangsdøre el.lign., som husnummeret, jf. § 23 stk. 4, nævner. Er et eller flere af disse husnummerskilte ikke synlige fra den adgangsgivende vej, skal bygningsejere desuden ved hver adgangsvej ind på bebyggelsen opsætte et henvisningsskilt, der angiver retningen til de pågældende husnumre.
  Stk. 3.  Adressemyndigheden kan påbyde en bygningsejer at udføre den i stk. 1 og 2 nævnte skiltning på en nærmere bestemt måde, såfremt hensynet til en logisk og ensartet skiltning eller til at kunne orientere sig begrunder det.

 

Enhedsnummer

 

  § 30.  Har adressemyndigheden fastsat en systematisk betegnelse af alle enheder i en bygning efter § 17, skal ejeren på eller ved hver indgangsdør anbringe og vedligeholde et skilt eller lignende, som på en synlig måde viser den fastsatte enhedsbetegnelse.
  Stk. 2. Skønner adressemyndigheden, at de fælles adgangsarealer i en bygning er udformet således, at det, eksempelvis for et redningsmandskab, vil være vanskeligt at lokalisere de pågældende døre alene ved hjælp af enhedsdøren, der er fastsat efter § 15, kan adressemyndigheden kræve en skiltning af disse døre efter reglerne i stk. 1.
  Stk. 3. Skønner adressemyndigheden, at det i en bygning kan være vanskeligt at lokalisere, hvilken etage man befinder sig på, kan adressemyndigheden kræve, at ejeren et eller flere steder på det fælles adgangsareal på hver etage skal anbringe og vedligeholde et skilt eller lignende, som på en synlig og let forståelig måde viser den fastsatte enhedsbetegnelse.

 

Kapitel 9

Fastsættelse af adresser

 

Generelle regler for, hvad der fastsættes adresser til

 

  § 31.  For hvert areal, der er bebygget, planlagt til bebyggelse eller placeret i byggefelter med henblik på bebyggelse, skal adressemyndigheden fastsætte mindst én særskilt adresse efter reglerne i stk. 2-5.
  Stk. 2. Ifølge Inatsisartutlov om adresser § 8, stk. 2, skal adressemyndigheden fastsætte én særskilt adresse for hver bygning, herunder erhvervsenheder og boenheder. Ved boenhed forstås en enhed, hvis anvendelse er registreret i Grønlands Arealregister til boligformål. Uanset 1. pkt. kan der fastsættes mere end én adresse til en bygning, hvis
1)  En del af boenheden anvendes til erhvervsformål og denne del har en selvstændig indgangsdør, eller
2)  Boenheden har en betydelig størrelse og har en eller flere selvstændige indgangsdøre, som anvendes til vare, personaleindgang eller lignende.
  Stk. 3.  Adressemyndigheden skal fastsætte mindst én adresse til hver enhed.
  Stk. 4.  Adressemyndigheden kan endvidere fastsætte særskilte adresser til bygninger eller dele af bygninger ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, jf. dog §§ 33-36.
  Stk. 5.  Der kan endvidere fastsættes særskilte adresser til andre dele af bebyggede arealer eller anlæg, til arealer, som ifølge planlægning vil blive bebygget, samt til andre ubebyggede arealer eller anlæg, jf. dog §§ 37 og 38.
  Stk. 6.  Adressemyndigheden må ikke nedlægge adresser, for bygninger registreret i Grønlands Arealregister.

 

Etagebygninger

 

  § 32.  Ud over de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 31, gælder for etagebygninger, at adressemyndigheden, hvis den skønner, at der er behov herfor, kan fastsætte en adresse, hvori der kun indgår vejnavn og husnummer, således at denne kan fungere som en generel benævnelse af adgangsvejen eksempelvis til en butiksenhed eller lignende ved gaden, jf. § 33, stk. 5 og 6, eller til en anden bygning eller anlæg på arealet, hvortil der ikke fastsættes en særskilt adresse.

 

Bygninger, der anvendes af flere erhvervsvirksomheder

 

  § 33.  For bygninger, der anvendes af flere virksomheder, gælder, ud over de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 31, følgende særlige regler i stk. 2-5. Ved »flere virksomheder« forstås i denne sammenhæng flere produktionsenheder (p-enheder), jf. CVR-lovens § 3, som ikke udøves af samme juridiske enhed (CVR-nr.), jf. CVR-lovens § 2, eller af juridiske enheder i samme koncern, jf. selskabslovens § 5, nr. 19.
  Stk. 2.  Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en produktionsenhed eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.
  Stk. 3.  Giver et adgangspunkt, jf. stk. 2, adgang til flere etager, fastsættes mindst én enhedsbetegnelse pr. etage. 
  Stk. 4.  Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for liberale erhverv, herunder frisør, dagpleje eller lignende, der udøves fra en bolig registreret i Grønlands Arealregister og som har en sådan form, at erhvervene sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.
  Stk. 5. Uanset stk. 2 kan adressemyndigheden bestemme, at der ikke skal fastsættes en særskilt adresse til indgangsdøre i særligt afgrænsede områder, hvortil adgangsvejen er begrænset og kontrolleret, som f.eks. forlystelsesparker.
  Stk. 6.  Uanset stk. 2 kan adressemyndigheden bestemme, at der ikke skal fastsættes særskilt adresse for indgangsdøre, som fra bygningens facade mod vej giver adgang til butiksenheder eller lignende, hvis der i facaden i forvejen findes en anden indgangs- eller opgangsdør, hvortil der er fastsat husnummer samt en eller flere adresser.
  Stk. 7.  Anvender adressemyndigheden reglen i stk. 6, skal der til den husnummererede indgangs- eller opgangsdør fastsættes en adresse, som alene består af adgangsadressen, således at de pågældende butiksenheder kan anvende denne.

 

Butikscentre

 

  § 34.  For bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt til butikscenter eller lignende, gælder, ud over de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 31, følgende særlige regler i stk. 2 -4.
  Stk. 2.  Der skal fastsættes mindst én adresse for hver af de indgangsdøre, der udgør hovedadgangsvejene til centeret eller til andre funktioner, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.
  Stk. 3.  For hver butiksenhed eller lignende, der er beliggende i butikscenteret, fastsættes der mindst én særskilt adresse.
  Stk. 4.  Adressemyndigheden kan bestemme, at adresserne i det samlede butikscenter fastsættes med etagebetegnelser efter de særlige regler i § 15, stk. 5. Adressemyndigheden kan endvidere bestemme, at en eksisterende, systematisk betegnelse for de enkelte butiksenheder eller lignende i butikscenteret anvendes som enhedsbetegnelse for adresserne, jf. § 17.

 

Hospitaler, universiteter, brancheskoler og lignende

 

  § 35.  For hospitaler, universiteter, brancheskoler og lignende gælder, ud over de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 31, følgende særlige regler i stk. 2.
  Stk. 2.  Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, der udgør hovedadgangsvej til en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 3, til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, til en anden primær funktion, eller funktion som kan være genstand for offentligt tilsyn.

 

Øvrige institutioner m.v.

 

  § 36.  For bygninger, der anvendes af mere end én offentlig eller privat institution, gælder, ud over de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 31, følgende særlige regler i stk. 2 og 3.
  Stk. 2.  Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, når denne udgør hovedadgangsvejen til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som udgør en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 3, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.
  Stk. 3.  Der skal fastsættes særskilt adresse til udendørs anlæg på arealet, som eksempelvis legepladser og idrætsanlæg, når disse ikke er placeret i umiddelbar tilknytning til en bygning, hvortil der er fastsat en adresse.

 

Havneområder

 

  § 37.  For havneområder, uanset om disse er i privat eller offentlig eje, gælder, ud over de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 31, følgende særlige regler i stk. 2-4.
  Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 3, eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller en funktion, som kan være genstand for offentligt tilsyn.
  Stk. 3.  Giver den pågældende indgangsdør, jf. stk. 2, adgang til flere etager, fastsættes mindst én adresse pr. etage. 
  Stk. 4.  Kan bestemte områder på havneområdet faktisk eller i medfør af planlægning eller anden regulering anvendes til husbåde, der anvendes til bolig- eller erhvervsformål, skal der fastsættes adresser i et antal, som sikrer, at der til hver husbåd hører en særskilt adresse. Adressen fastsættes således, at adgangspunktet er placeret på den faste kajkant, bolværk, anløbsbro eller lignende, hvorfra der er adgang til husbåden.

 

Tekniske anlæg

 

  § 38.  Ud over de generelle regler i § 31 skal der fastsættes særskilte adresser til større, fritstående tekniske anlæg, som eksempelvis vindmøller, antennemaster eller offentligt ejede toiletanlæg.
  Stk. 2.  Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for indkørsler og publikumsadgange til parkeringsanlæg med offentlig adgang, som er en del af en bygning eller af en underjordisk konstruktion.
  Stk. 3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når det pågældende anlæg er beliggende i umiddelbar nærhed af og deler adgangsvej med en bygning, til hvilken der i forvejen er fastsat en adresse.

 

Ubebyggede områder m.v.

 

  § 39.  Adressemyndigheden kan fastsætte særskilte adresser til andre ubebyggede arealer eller anlæg, som eksempelvis parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder, hvortil der er offentlig adgang, herunder parkeringsanlæg i tilknytning hertil.

 

Interimistisk bebyggelse m.v.

 

  § 40.  I områder, som er præget af flere mindre bygninger, skure, telte og lignende af interimistisk karakter, og som faktisk anvendes til bopæl, kan adressemyndigheden som en praktisk foranstaltning, og under inddragelse af hensynene i § 10, stk. 2, fastsætte særskilte adresser.
  Stk. 2.  I de i stk. 1 nævnte områder kan adresserne, i stedet for til den enkelte bygning og lignende, fastsættes til et antal pæle, som opstilles langs områdets adgangsveje.

 

Kapitel 10

Registreringer i Grønlands Adresseregister

 

Registreringer af navngivne veje

 

  § 41.  Adressemyndigheden registrerer i Grønlands Adresseregister alle navngivne veje i kommunen, jf. dog stk. 7.
  Stk. 2.  For hver navngiven vej registrerer adressemyndigheden vejnavn og vejadresseringsnavn, når disse er fastsat. Indeholder vejnavnet en forkortelse, som ikke siges, som den skrives, registreres desuden et udtalt vejnavn.
  Stk. 3.  For hver navngiven vej registrerer og opdaterer adressemyndigheden oplysninger om vejens geografiske placering i form af en vejmidte, jf. § 5.
  Stk. 4.  Ved den navngivne vejs registrering tildeler Grønlands Adresseregister den navngivne vej en unik identifikationskode, som opretholdes i hele den navngivne vejs levetid.
  Stk. 5.  Ved den navngivne vejs registrering i en kommune fastsætter adressemyndigheden den navngivne vej en vejkode og tilknytter en kommunekode. Vejkoden skal vedligeholdes efter reglerne i § 7.
  Stk. 6. Ved den navngivne vejs registrering tilknytter Grønlands Adresseregister, på basis af oplysninger fra Grønlands Administrative Inddelinger, oplysningen om, hvilket postnummer eller hvilke postnumre vejnavnet berører.
  Stk. 7.  Er en del af eller hele den navngivne vej beliggende i et geografisk område, hvortil der er fastsat et supplerende bostednavn, jf. § 9, stk. 1, tilknytter Grønlands Adresseregister, på basis af oplysninger fra Grønlands Administrative Inddelinger, oplysning om det pågældende supplerende bostednavn til registreringen af den navngivne vej.

 

Tidsfølgen for registrering af navngivne veje

 

  § 42.  Ved fastsættelsen af et nyt vejnavn og ved ændringen af et eksisterende vejnavn, registrerer adressemyndigheden de i § 41, stk. 2 og 3, nævnte oplysninger i Grønlands Adresseregister, i takt med at oplysningerne foreligger og har et væsentligt, nyt indhold.
  Stk. 2.  I perioden, indtil de i § 41, stk. 2 og 3, nævnte oplysninger foreligger og er registreret, og der er truffet beslutning om datoen, hvor det nye vejnavn skal træde i kraft, skal registreringen have status som »foreløbig«. Indtil vejnavnet er fastsat, kan der, i stedet for dette, registreres en midlertidig betegnelse, som bestemmes af adressemyndigheden.
  Stk. 3.  Når de nødvendige oplysninger er registreret, og datoen for vejnavnets ikrafttræden er besluttet, registreres denne dato. På datoen for vejnavnets ikrafttræden vil registreringen få status som »gældende«.
  Stk. 4.  Når det besluttes, at en navngiven vej skal udgå af kommunens bestand af navngivne veje, registreres vejen med status som »nedlagt« fra og med den dato, hvor ændringen skal træde i kraft.
  Stk. 5.  Adressemyndigheden skal udføre de i stk. 1-4 registreringer i Grønlands Adresseregister senest fem hverdage efter, at den pågældende oplysning foreligger.

 

Registrering af reserverede vejnavne

 

  § 43.  Adressemyndigheden registrerer i Grønlands Adresseregister alle de vejnavne, som reserveres til senere brug, jf. § 6. 
  Stk. 2.  For hvert vejnavn, der reserveres, registreres navn samt det geografiske område i kommunen, som vejnavnet ønskes reserveret for.

 

Registrering af supplerende bostednavn

 

  § 44.  Adressemyndigheden registrerer i Grønlands Adresseregister alle supplerende bostednavne i kommunen. Grønlands Adresseregister overfører registreringen til Grønlands Administrative Inddelinger.
  Stk. 2.  For hvert supplerende bostednavn registreres navn og det geografiske område, som navnet skal gælde for, jf. § 8.

 

Tidspunkt for registrering af supplerende bostednavne

 

  § 45.  Registreringen af supplerende bostednavne skal ske i umiddelbar forlængelse af, at det pågældende supplerende bostednavn og dets geografiske afgrænsning er fastsat.

 

Registrering af adresser

 

  § 46.  Adressemyndigheden registrerer alle adresser i kommunen i Grønlands Adresseregister.
  Stk. 2.  For hver adresse registrerer adressemyndigheden, hvilken navngiven vej adressen hører til, det fastsatte husnummer samt eventuel enhedsbetegnelse.
  Stk. 3.  For hver adresse registrerer adressemyndigheden det adgangspunkt, der er fastsat til adressen, jf. § 25. Er et adgangspunkt fælles for flere adresser, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., registreres adgangspunkt kun én gang.
  Stk. 4.  Har adressemyndigheden i et større bygningskompleks anvendt reglen i § 15, stk. 5, om etagebetegnelser fra 1 og opefter, registrerer adressemyndigheden for hver af de pågældende adresser, hvilke af etagerne, der efter § 15, stk. 3, udgør en kælderetage.
  Stk. 5.  Ved registreringen af et husnummer, og en adresse tilknytter Grønlands Adresseregister en unik identifikationskode til husnummeret og en unik identifikationskode til adressen. Identifikationskoden opretholdes i hele husnummerets henholdsvis adressens levetid.
  Stk. 6.  Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Grønlands Adresseregister, på basis af Grønlands Administrative Inddelinger, oplysninger om det postnummer samt det eventuelle supplerende bostednavn, der indgår i adressen.
  Stk. 7.  Ved registreringen af, hvilken navngiven vej adressen hører til, tilknytter Grønlands Adresseregister den navngivne vejs kommunekode og vejkode til adressen.
  Stk. 8.  Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Grønlands Adresseregister, på basis af Grønlands Administrative Inddelinger, oplysning om, hvilken kommune adressen er beliggende i.
  Stk. 9.  Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Grønlands Adresseregister, på basis af Grønlands Arealregister, oplysning om hvilket areal eller eventuelt foreløbige areal, adressen er beliggende på.
Stk. 10.  Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Grønlands Adresseregister, på basis af Grønlands Arealregister, oplysning om, hvilken eventuelle bygning eller hvilket eventuelle teknisk anlæg adressen hører til.
  Stk. 11.  Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Grønlands Adresseregister, på basis af Grønlands Administrative Inddelinger, oplysninger om hvilket afstemningsområde, sogn, og menighedsrådsafstemningsområde, adressen er beliggende i.

 

Tidsfølgen for registrering af adresser

 

  § 47.  Ved fastsættelsen af en ny adresse og ved ændring af en eksisterende adresse registrerer adressemyndigheden de i § 46, stk. 2-5, nævnte oplysninger i Grønlands Adresseregister, i takt med at oplysningerne foreligger og har et væsentligt, nyt indhold.
  Stk. 2.  I perioden indtil alle oplysninger om adressen foreligger og er registreret, og der er truffet beslutning om datoen, hvor den nye adresse skal træde i kraft, skal registreringen have status som »foreløbig«.
  Stk. 3.  Når de nødvendige oplysninger er registreret, og datoen for adressens ikrafttræden er besluttet, registreres denne dato. På datoen for adressens ikrafttræden vil registreringen få status som »gældende«.
  Stk. 4. Foreligger alle de nødvendige oplysninger om adressen, og kan adressen træde i kraft øjeblikkeligt, kan registrering få status som »gældende« samtidig med, at adressen registreres.
  Stk. 5. Når det besluttes, at en adresse skal udgå af kommunens bestand af adresser, registreres adressen med status som »nedlagt« fra og med den dato, hvor ændringen skal træde i kraft, jf. dog § 31, stk. 6.
  Stk. 6.  Adressemyndigheden skal udføre de i stk. 1-4 registreringer i Grønlands Adresseregister senest fem hverdage efter, at den pågældende oplysning foreligger.

 

Kapitel 11

Ændringer af betegnelser og rettelser af fejl i Grønlands Adresseregister

 

  § 48.  Opstår der forhold, eller bliver adressemyndigheden opmærksom på forhold, som ændrer forudsætningerne for de betegnelser, der, jf. § 23, stk. 1-7, indgår i adressen, skal adressemyndigheden foretage de nødvendige ændringer.
  Stk. 2.  Bliver adressemyndigheden opmærksom på, at eksisterende vejnavne og adresser ikke er fastsat i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, skal adressemyndigheden foretage de nødvendige ændringer, jf. dog stk. 3.
  Stk. 3.  Adressemyndigheden kan i relation til ældre vejnavne og adresser fravige stk. 2, hvis adressemyndigheden skønner, at de eksisterende vejnavne og adresser er velfungerende, og det ikke strider imod hensynene i § 1, stk. 2.
  Stk. 4.  Bliver adressemyndigheden opmærksom på, at de registreringer, der er foretaget i Grønlands Adresseregister, ikke er korrekte og opdaterede, skal adressemyndigheden gennemføre de nødvendige ændringer.

 

Kapitel 12

Ejeres oplysningspligt

 

  § 49.  Dokumentation ifølge Inatsisartutlov om adresser § 10, stk. 1, kan afhængig af det konkrete tilfælde eksempelvis være en situationsplan, der viser arealets placering samt eventuelle bygningers eller tekniske anlægs placering herpå samt placering af indgangsdøre og tegninger over indretning af bygninger og bygningers etageplaner.

 

Kapitel 13

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

 

  § 50.  Denne bekendtgørelse træder i kraft den 16. august 2021.

 

  § 51.  I den situation at tilsvarende bestemmelser er fastsat i denne bekendtgørelse, som fastsat i afsnit 1.8 og 1.9, og Kapitel 5 og 8 i GTO Cirkulære nr. 2.088 af 12. marts 1987, har bestemmelserne i denne bekendtgørelse forrang.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 9. august 2021

 

 

 

Asii Chemnitz Narup
Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender

 

 

 

/ Nikolai S. Christensen