Gå til sidens indhold
Tilbage til søgning
Administrativ forskrift
Nr. 49
18. december 2020
Gældende

Selvstyrets bekendtgørelse om undtagelser fra forbuddet om salg af datoudløbne fødevarer

I medfør af § 6, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 24 af 28. november 2019 om fødevarer fastsættes:

 

Undtagelser fra forbuddet om salg af fødevarer efter datoudløb

 

  § 1.  For islægningsdistrikterne kan der i islægningsperioder sælges fødevarer efter datoudløb til en forbruger, såfremt varen er mærket med enten "bedst før" eller "mindst holdbar til", og under forudsætning af, at der kan fremvises dokumentation fra producenten om, at fødevaren ikke udgør en sundhedsmæssig risiko at indtage efter udløb.
  Stk. 2.  Fødevarer mærket med ”sidste anvendelsesdato” som i mikrobiologisk henseende er let fordærvelige, samt fødevarer som efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed, er ikke omfattet af stk. 1.

 

  § 2.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. december 2020.

 

 

 

Grønlands Selvstyre, den 18. december 2020

 

 

 

Jens Immanuelsen

/

Jørgen Isak Olsen