Kapitel 1
Anvendelse

   § 1.  Naalakkersuisut nedsætter Grønlands Sprognævn (Sprognævnet) med henblik på at bevare, fremme og styrke det grønlandske sprog, både i forhold til sprogets kulturbærende funktion og som kommunikationsredskab.
  Stk. 2.  Sprognævnet er en enhed under Selvstyret. Sprognævnets kompetence kan ikke helt eller delvist overdrages til andre.

Kapitel 2
Opgaver

§ 2.  Sprognævnet har til opgave at:
1) følge det grønlandske sprogs udvikling, herunder indsamle og registrere nye grønlandske ord, former, vendinger og fremmedord,
2)  danne autoritative grønlandske betegnelser for importord (afløsningsord),
3)  godkende fagterminologi, herunder enkelte fagudtryk og vendinger inden for et bestemt fagområde, jf. stk. 3,
4)  godkende fornavne af grønlandsk oprindelse i Lov om personnavne som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
5)  fastlægge den officielle grønlandske retskrivning, jf. §§ 3-5, og offentliggøre denne i en af Sprognævnet redigeret og udgivet retskrivningsordbog,
6)  rådgive, vejlede og oplyse myndigheder og offentligheden om det grønlandske sprog og om brugen af nye udenlandske ord og navne,
7)  samarbejde med Grønlands Stednavnenævn, myndigheder, institutioner m.v., der udsender autoriserede fortegnelser over eller afgiver indstillinger om grønlandsk navnestof, og
8)  samarbejde med tilsvarende organer i andre lande.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan pålægge Sprognævnet at varetage yderligere opgaver i tilknytning til de i denne Inatsisartutlov fastlagte opgaver.
  Stk. 3.  Sprognævnet nedsætter grupper af sagkyndige, der indstiller forslag til fagterminologi til godkendelse i Sprognævnet.
  Stk. 4.  Sprognævnet kan til løsning af konkrete opgaver nedsætte ad-hoc udvalg, arbejdsgrupper eller komitéer med deltagelse af Sprognævnets medlemmer eller eksterne deltagere med særlige faglige kompetencer.

  § 3.  Ved den officielle grønlandske retskrivning forstås regler for retstavning, tegnsætning, fastsættelse og anvendelse af forkortelser for det skriftlige grønlandske sprog.

  § 4.  Ved fastlæggelsen af den officielle grønlandske retskrivning skal Sprognævnet fastlægge de hovedprincipper, som er styrende for retskrivningen. Dette sker efter indhentet udtalelse herom fra Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  Sprognævnet skal ved fastlæggelsen af hovedprincipperne fastsætte særskilte hovedprincipper for retskrivning af stednavne. Dette skal ske efter samråd med Grønlands Stednavnenævn.
  Stk. 3.  Ved ændringer af retskrivningen kan Sprognævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikke-principiel karakter. Ændringer af principiel karakter kan foretages efter indhentet udtalelse herom fra Naalakkersuisut.

  § 5.  Den officielle grønlandske retskrivning, nydannede afløsningsord og den af Sprognævnet fastlagte fagterminologi skal følges og bruges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Inatsisartut og myndigheder med tilknytning til Inatsisartut og af domstolene.
  Stk. 2.  Den officielle grønlandske retskrivning skal endvidere følges af selskaber, institutioner m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af Grønlands Selvstyre eller en kommune, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på Selvstyrets eller en kommunes vegne.

Kapitel 3
Grønlands Sprognævns sammensætning og vederlæggelse

  § 6.  Sprognævnet består af 5 medlemmer, som udpeges af Naalakkersuisut. Medlemmerne udpeges efter indstilling fra:
1)  Ilisimatusarfik.
2)  Nunatta Atuagaateqarfia.
3)  Kalaallit Atuakkiortut.
4)  Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat.
5)  En faglig organisation der omfatter tolke og oversættere.
  Stk. 2.  De indstillende organisationer m.v., jf. stk. 1, indstiller hver 2 kandidater.
  Stk. 3.  Sprognævnet skal tilsammen repræsentere sprogfaglig, samfundsfaglig og kulturel viden, og medlemmerne skal have fast bopæl i Grønland. 
  Stk. 4.  Hvert medlem skal have kompetencer indenfor et eller flere af de områder, som nævnet tilsammen skal repræsentere, jf. stk. 3.
  Stk. 5.  Mindst et af medlemmerne skal besidde kompetence indenfor tolke- og oversættelsesvirksomhed.
  Stk. 6.  Sprognævnet vælger selv sin formand.

  § 7.  Medlemmerne af Sprognævnet udpeges for perioder på 4 år ad gangen, første gang for perioden 1. januar 2018 til og med 31. december 2021.
  Stk. 2.  Medlemmerne kan genudpeges.
  Stk. 3.  Ved et medlems udtræden i udpegelsesperioden, udpeger Naalakkersuisut et nyt medlem. Naalakkersuisut drager ved udpegelsen omsorg for, at Sprognævnet til stadighed lever op til kravene i § 6, stk. 3 og 4. Det nye medlem udpeges for den resterende del af den 4 årige periode.
  Stk. 4.  Naalakkersuisut kan inden for udpegelsesperioden afsætte et medlem, hvis medlemmet ved betydelig passivitet eller på anden måde har gjort sig uegnet til at bestride hvervet.

  § 8.  Medlemmerne af Sprognævnet modtager vederlag i henhold til kapitel 7 i Landstingslov om vederlag mv. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Kapitel 4
Grønlands Sprognævns finansiering

  § 9.  Sprognævnets virksomhed finansieres af Landskassen.

  § 10.  Sprognævnet afgiver årligt til Naalakkersuisut forslag til budget for det følgende finansår inden en af Naalakkersuisut fastsat frist. Sprognævnet afgiver samtidig forslag til størrelsen af Landskassens bevilling for det følgende finansår.

  § 11.  Sprognævnets regnskabsår er finansåret. Sprognævnet skal følge de til enhver tid gældende bestemmelser for Grønlands Selvstyre om budget, regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.
  Stk. 2.  Årsregnskabet revideres af Grønlands Selvstyres revision.
  Stk. 3.  Sprognævnet forelægger, inden en af Naalakkersuisut fastsat frist, det af Sprognævnet godkendte årsregnskab for Naalakkersuisut til godkendelse.
  Stk. 4.  Sprognævnet skal offentliggøre sit regnskab, når dette er godkendt af Naalakkersuisut.

Kapitel 5
Grønlands Sprognævns virke

  § 12.  Sprognævnet er over for Naalakkersuisut ansvarligt for sit virke, herunder forvaltningen af sine økonomiske ressourcer.

  § 13.  Sprognævnet udarbejder årligt en rapport til Naalakkersuisut om sit virke. Rapporten skal offentliggøres.
  Stk. 2.  Rapporten skal indeholde en redegørelse for det senest afsluttede års aktiviteter i Sprognævnet, herunder indsatsområder og et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb, samt en plan for rådets fremadrettede arbejde. Rapporten skal desuden indeholde en opfølgning på den foregående rapport.
  Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte yderligere regler om indholdet af den årlige rapport.

  § 14.  Sprognævnet afholder mindst 2 møder om året. Møderne er ikke åbne for offentligheden.
  Stk. 2.  Dagsorden og referat fra møderne offentliggøres. Dele af dagsordenen og referatet kan undtages fra offentliggørelse, hvis særlige grunde taler herfor.

  § 15.  Sprognævnet fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  Forretningsordenen skal indeholde regler om mødevirksomhed, afstemningsregler, habilitet og referat. 

  § 16.  Sprognævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

  § 17.  Sprognævnet bistås af et sekretariat.
  Stk. 2.  Sekretariatet skal til brug for Sprognævnets virke varetage sædvanlige sekretariatsfunktioner, herunder forberede sager til behandling i Sprognævnet, forberede møder, dokumentere Sprognævnets virke og implementere de af Sprognævnet trufne beslutninger.
  Stk. 3.  Sekretariatet skal til brug for Sprognævnets virke arbejde på et videnskabeligt grundlag.

  § 18.  Sprognævnets sekretariatsfunktion varetages af Naalakkersuisut.
  Stk. 2.  Naalakkersuisut kan bestemme, at sekretariatet skal placeres ved en institution, som hovedsageligt er finansieret af tilskud fra Landskassen.

  § 19.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om Sprognævnets opgaver og virke.

Kapitel 6
Forsøgsordninger

  § 20.  Naalakkersuisut kan give tilladelse til gennemførelse af forsøgsordninger inden for det område, som inatsisartutloven omfatter.

Kapitel 7
Ikrafttrædelses- overgangs- og ophævelsesbestemmelser

  § 21.  Inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar 2018.
  Stk. 2.  Samtidig ophæves følgende:
1)  Landstingslov nr. 12 af 26. oktober 1989 om Grønlands Sprognævn.
2)  Landsrådsvedtægt af 14. maj 1973 om ændringer i den grønlandske retskrivning, jf. dog stk. 3.
3)  Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 15. maj 1990 om Grønlands Sprognævn.
  Stk. 3.  Indtil Grønlands Sprognævn fastsætter ændringer heri, gælder den retskrivning, der er fastsat i den i stk. 2 nævnte landsrådsvedtægt.

Grønlands Selvstyre, 1. juni 2017.

Kim Kielsen