I medfør af § 21 og § 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes:

Kapitel 1
Definitioner

§ 1.  Ved læreplaner forstås de regler, der gælder for de enkelte fag på forskellige niveauer. Læreplanerne omfatter en beskrivelse af fagets rolle, fagets formål, læringsmål og indhold, undervisningens tilrettelæggelse og evaluering. Læreplanerne for hvert enkelt fag fremgår af bilagene 1-59 til denne bekendtgørelse.

§ 2.  Ved fagets rolle i uddannelsen forstås fagets bidrag til uddannelsens samlede formål og fagets overordnede indhold og metode.

§ 3.  Ved fagets formål forstås formålet med undervisningen inden for de enkelte fag og fagområder. Fagformålene er opdelt i 4 sideordnede emneområder inden for de enkelte fag og fagområder, som omhandler:
1) Viden og færdigheder.
2) Lærings- og arbejdskompetencer.
3) Personlige og sociale kompetencer.
4) Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer.

§ 4.  Ved læringsmål forstås målspecifikationer for de enkelte fag og fagområder, som angiver den kunnen, som eleverne forventes at have tilegnet sig ved afslutningen af faget. Læringsmålene danner sammen med det faglige indhold grundlag for den løbende evaluering samt den centralt fastsatte evaluering ved afslutningen af faget.
Stk. 2.  Ved indhold forstås kernestof og supplerende stof, jf. stk. 3 og 4. Både kernestof og supplerende stof er nødvendigt for at nå de faglige mål. I udvælgelsen af kernestof og supplerende stof skal eleverne inddrages.
Stk. 3.  Ved kernestof forstås det faglige indhold, der er obligatorisk for alle elever, som har faget på det pågældende niveau.
Stk. 4.  Ved supplerende stof forstås en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens faglige horisont.

§ 5.  Undervisningens tilrettelæggelse omfatter en beskrivelse af didaktiske principper, arbejdsformer, fagsprog og samspil med andre fag. I enkeltfagsundervisning indgår samspil med andre fag ikke.

§ 6.  Evaluering omfatter en beskrivelse af den løbende evaluering, og den prøveform og de bedømmelseskriterier, der anvendes ved eksamen. Der kan tillige indgå en beskrivelse af særlige eksamensforhold for selvstuderende og privatister.

§ 7.  Ved en normalside forstås en tekstside, som omfatter 1300 bogstaver for prosa og 30 verslinjer for poesi. Indgår andre udtryksformer foretages en vurdering af indholdets kvalitative omfang, der ved opgørelsen af en normalside skønsmæssigt omregnes til tekst.

Kapitel 2
Fagene

§ 8.  Fagene i den gymnasiale uddannelse (gymnasiale fag) er indplaceret på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau, jf. §§ 14 - 16.
Stk. 2.  Ved gymnasiale fag forstås fag, som bidrager til at opfylde uddannelsens formål, herunder at fagene har et studiekompetencegivende sigte. Gymnasiale fag vil i forhold til deres niveau blandt andet sigte på at udvikle elevernes evne til ræsonnement, abstraktion og generalisering.
Stk. 3.  Fagene i grundforløbet kan bestå af dele af et fag på gymnasialt niveau.

§ 9.  De gymnasiale fag består af:
1) Fag, der er obligatoriske for alle elever (generelle obligatoriske fag).
2) Fag, der alene er obligatoriske på bestemte studieretninger (specifikke obligatoriske fag).
3) Valgfag.

§ 10.  Visse generelle obligatoriske fag i grundforløbet afsluttes, henholdsvis videreføres i studieretningsforløbet.

§ 11.  Fagene gennemføres i klasser, jf. dog stk. 2 - 4.
Stk. 2.  Grønlandsk gennemføres på hold, som sammensættes med udgangspunkt i elevernes modersmål. Elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, gennemfører undervisningen på grundlag af læreplanen for grønlandsk som begynder- og andetsprog A, og elever, der har grønlandsk som modersmål, gennemfører undervisningen på grundlag af læreplanen for grønlandsk som modersmål A.
Stk. 3.  Valgfag, som oprettes efter elevernes valg, kan gennemføres i hold på tværs af studieretninger.
Stk. 4.  Fagene kan desuden gennemføres som enkeltfagsundervisning, hvor undervisningen kan ske i eksisterende klasser eller hold eller i særskilt oprettede hold.

§ 12.  Gymnasieskolen beslutter senest den 15. december hvilke studieretninger, der oprettes. Beslutningen træffes på baggrund af elevernes endelige valg af specifikke obligatoriske fag og eventuelle valgfag, knyttet til en studieretning.
Stk. 2.  Når en studieretning er oprettet, skal studieretningen gennemføres for de hold, der er oprettet på studieretningen.

§ 13.  Gymnasieskolen beslutter umiddelbart forud for 2., 3. og 5. semester hvilke valgfagshold, der oprettes på tværs af studieretningerne.

Kapitel 3
Niveauer

§ 14.  Fag på A-niveau vil være karakteriseret ved, at de normalt er tillagt et undervisnings-timetal på 250 eller derover for hele fagets forløb, jf. dog § 17. Fagets læringsmål vil være formuleret med anvendelse af høje taksonomiske niveauer. Der indgår skriftligt arbejde i undervisningen og i den afsluttende evaluering. Det forudsættes, at eleverne kan arbejde selvstændigt og med præcision samt anvende fagets begreber og metoder også i ukendte sammenhænge.

§ 15.  Fag på B-niveau vil være karakteriseret ved, at de normalt er tillagt et undervisnings-timetal på mellem 150 og 250 for hele fagets forløb, jf. dog § 17. Fagets læringsmål vil være formuleret uden eller med begrænset anvendelse af høje taksonomiske niveauer. Der indgår ofte, men ikke nødvendigvis, skriftligt arbejde i undervisningen og i den afsluttende evaluering. Det forudsættes, at eleverne kan arbejde med en vis selvstændighed, og at de i almindelighed kan anvende fagets begreber og metoder.
Stk. 2.  Et fag på B-niveau kan tillige bestå af et projekt- eller case-forløb med et lavere timetal end anført i stk.1, når forløbet er karakteriseret ved meget selvstændigt elevarbejde med stor skriftlig tyngde.

§ 16.  Fag på C-niveau vil være karakteriseret ved, at de normalt er tillagt et undervisnings-timetal på 75 til 150 for hele fagets forløb, jf. dog § 17. Fagets læringsmål vil alene være formuleret med vægt på anvendelse af lave taksonomiske niveauer. Der kan som et arbejdsredskab indgå skriftligt arbejde i undervisningen, men den afsluttende evaluering omfatter ikke evaluering af elevernes skriftlige kompetencer. Det forudsættes, at eleverne kan anvende fagets begreber og metoder.

§ 17.  Undervisningstimetallene i fagene i grundforløbet kan i mindre omfang forhøjes eller mindskes (tones) afhængig af elevernes ikke bindende forhåndstilkendegivelser om valg af studieretning.

§ 18.  Der kan ikke undervises på tværs af niveauer.

Kapitel 4
Normering

§ 19.  Elevernes arbejde i uddannelsen omfatter fagenes undervisningstimetal, elevtid og forberedelse til undervisningen.

§ 20.  Undervisningstimerne anvendes til læringsaktiviteter tilrettelagt af gymnasieskolen som et samspil mellem lærer og elever, med det formål at bidrage til, at eleverne når fagenes læringsmål, herunder til projekter og cases, hvor læreren vejleder eleven. Undervisningstimerne anvendes endvidere til den løbende evaluering og den vejledning, der er knyttet hertil.

§ 21.  Et fags undervisningstimetal skal være gennemført inden påbegyndelsen af den eksamensperiode, hvor der er prøve eller mulighed for prøve i faget.

§ 22.  Elevtiden i et fag er den tid, der er afsat til hver elev til det skriftlige arbejde i faget, herunder i samspil med andre fag, som eleven udfører uden for undervisningstimetallet, og som særskilt evalueres af læreren.
Stk. 2.  Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejder skal der, i fag på A-niveau med elevtid til skriftligt arbejde, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil, benyttes forskellige evalueringsformer, herunder:
1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver,
2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver,
3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning,
4) samtaler med elever eller elevgrupper, og
5) kombinationer af ovenstående.
Stk. 3.  Gymnasieskolen kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde.

§ 23.  Elevens skriftlige arbejde kan omfatte tekster, rapporter, it- præsentationer og multimedieproduktioner m.v.

§ 24.  Eleverne organiserer selv deres forberedelse til undervisningen.

§ 25.  Undervisningstimetal og elevtid for fagene er fordelt som følger:

Stk. 2.  Departementet for uddannelse kan godkende studieretninger med andre timetal for fagene end de i stk. 1 fastsatte.
Stk. 3.  Departementet for uddannelse kan godkende, at en gymnasieskole gennemfører særlige studieretninger, som alene giver adgang til visse korte og mellemlange uddannelser i Grønland og Danmark.

§ 26.  Undervisningstimetal for fagene i grundforløbet er fordelt som følger:

§ 27.  Gymnasieskolen kan for en klasse eller et hold foretage mindre afvigelser fra de fastsatte eller godkendte undervisningstimetal og timetal for elevtid, når afvigelserne er begrundet i klassens eller holdets faglige behov. Det er en betingelse, at den samlede sum af undervisningstimetallet og de timer, der er afsat til elevtid, bibeholdes.
Stk. 2.  Gymnasieskolen kan etablere en pulje af elevtid ved at reducere det i § 25, stk. 1, fastsatte omfang af elevtid pr. fag med op til 20 %. Gymnasieskolen fordeler puljen af elevtid blandt studieretningens fag på grundlag af lokale faglige og pædagogiske forhold.

§ 28.  Gymnasieskolen kan tillægge yderligere timer til elever, der gennemfører særligt tilrettelagte forløb.
Stk. 2.  Departementet for uddannelse kan godkende, at en gymnasieskole kan tillægge yderligere timer til hold, der gennemfører særlige gymnasieuddannelsesforløb, som giver adgang til visse korte og mellemlange uddannelser i Grønland og Danmark.

§ 29.  Elevtid kan gennemføres som undervisning, når evalueringsformerne tilsiger det, jf. § 22, stk. 2, eller når gymnasieskolen stiller krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde, jf. § 22, stk. 3.

§ 30.  Departementet for uddannelse kan for enkelte elever fravige bekendtgørelsens bestemmelser, når helt særlige forhold vedrørende eleven taler herfor.

§ 31.  Departementet for uddannelse kan som led i forsøg fravige bekendtgørelsens bestemmelser.

Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 32.  Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2014 og har virkning for elever, der har påbegyndt den gymnasiale uddannelse efter 1. august 2012.

§ 33.  Departementet for uddannelse kan give tilladelse til samlæsning på tværs af hold på ny og gammel ordning.

Grønlands Selvstyre, den 27. maj 2014

Nick Nielsen

/

Mikael Kristensen