Kapitel 1
Uddannelsens formål

 

§ 1.  Den gymnasiale uddannelse er en studieforberedende og almendannende uddannelse. Uddannelsen er 3-årig, jf. dog §§ 40-42. Uddannelsen er målrettet personer med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion og sigter primært mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen (studentereksamen) efter national standard.
Stk. 2.  Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser i Grønland, Danmark og udlandet efter de regler, der er fastsat herom.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særlige gymnasieuddannelsesforløb, som giver adgang til visse korte og mellemlange videregående uddannelser i Grønland og Danmark efter de regler, der er fastsat herom.
Stk. 4.  Der oprettes gymnasiale suppleringskurser med det formål at sikre, at elever, der har afsluttet den gymnasiale uddannelse, efterfølgende kan erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at blive optaget på og gennemføre en bestemt videregående uddannelse. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om placering af sådanne kurser på de enkelte gymnasieskoler.

 

§ 2.  Formålet med uddannelsens studieforberedende element er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 2.  Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

 

§ 3.  Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.
Stk. 2.  Uddannelsen og skolestrukturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele gymnasieskolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det globale perspektiv.
Stk. 3.  Eleverne skal gennem uddannelsen opnå forståelse af og viden om Grønlands historiske, kulturelle, sociale, teknologiske og økonomiske udvikling.

 

Kapitel 2
Udbud, kapacitetsstyring, adgang og optagelse

Udbud og kapacitetsstyring

 

§ 4.  Den gymnasiale uddannelse udbydes på institutioner, der er oprettet eller godkendt hertil af Naalakkersuisut. Institutioner, der er oprettet til at udbyde den gymnasiale uddannelse betegnes i denne lov gymnasiale institutioner. Institutioner, der er godkendt til at udbyde den gymnasiale uddannelse, betegnes i denne lov godkendte institutioner. Gymnasiale institutioner og godkendte institutioner betegnes samlet i denne lov gymnasieskoler.

 

§ 5.  Naalakkersuisut sikrer gymnasie- og kollegiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i henhold til § 8, stk. 1, kan optages, og at alle, der har påbegyndt den gymnasiale uddannelse, kan fuldføre denne. Naalakkersuisut skal desuden tilstræbe tilvejebringelse af gymnasie- og kollegiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der består optagelsesprøven, jf. § 9, stk. 1, og ansøgere, der ønskes optaget ved dispensation, jf. § 8, stk. 2, kan optages og fuldføre den gymnasiale uddannelse.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere gymnasieskoler med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet.

 

§ 6.  Undervisningen i den gymnasiale uddannelse organiseres i klasser og hold.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter regler om det maksimale antal elever i en klasse og et hold samt om det antal elever, der udløser en klasse eller et hold.

Adgang og optagelse

 

§ 7.  Den gymnasiale uddannelse er åben for enhver, der på ansøgningstidspunktet har fast bopæl i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.  Ansøgere, der tidligere har haft fast bopæl i Grønland, anses i relation til optagelse på den gymnasiale uddannelse for at have fast bopæl i Grønland, hvis deres faste bopæl uden for Grønland skyldes forsorgsforhold, hvor grønlandske myndigheder har medvirket, eller uddannelsesforhold.
Stk. 3.  Den gymnasiale uddannelse er åben for ansøgere, der ikke har fast bopæl i Grønland, hvis de i henhold til internationale overenskomster, der har virkning for Grønland, har ret til optagelse på lige fod med ansøgere fra Grønland.

 

§ 8.  Ansøgere, der inden for de seneste 2 år i forhold til tidspunktet for optagelse i gymnasiet har gennemført folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, optages i den gymnasiale uddannelse, hvis ansøgeren
1) mindst har opnået karakteren E efter Greenlandic Grading System-skalaen ved aflæggelse af projektopgaven,
2) mindst har opnået karakteren E efter Greenlandic Grading System-skalaen i samtlige afsluttende obligatoriske prøver og
3) mindst har opnået karakteren E efter Greenlandic Grading System-skalaen i samtlige standpunktskarakterer i 10. klasse.
Stk. 2.  Rektor kan dispensere fra betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, når ansøgeren i nogle få af prøverne eller standpunktskaraktererne har opnået en karakter, der er lavere end E, og rektor vurderer, at ansøgerens kvalifikationer som helhed er tilstrækkelige til at gennemføre den gymnasiale uddannelse.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan med henblik på vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer i relation til betingelserne i stk. 1, fastsætte regler om omregning af karakterer efter andre karaktergivningssystemer end Greenlands Grading System-skalaen.
Stk. 4.  Naalakkersuisut fastsætter regler om fravigelse af betingelserne i stk. 1 for udenlandske ansøgere.

 

§ 9.  Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, kan søge sig optaget gennem en af Naalakkersuisut stillet og vurderet optagelsesprøve. Formålet med optagelsesprøven er at give ansøgeren lejlighed til at vise en sådan faglig viden, at ansøgeren må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen.
Stk. 2.  Hvis det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at optage alle ansøgere, der har bestået optagelsesprøven eller ønskes optaget ved dispensation i henhold til § 8, stk. 2, beslutter rektor, hvilke af disse ansøgere der optages. Rektor skal ved denne beslutning foretage en helhedsvurdering af ansøgernes muligheder for at gennemføre den gymnasiale uddannelse. De af disse ansøgere, der ikke optages på gymnasieskolen, skal i det omfang, der er kapacitet hertil, tilbydes plads på en anden gymnasieskole.

 

§ 10.  En elev, der efter at have gennemført grundforløbet, jf. § 15, efter aftale med rektor afbryder undervisningen i indtil 2 år, kan ved starten af 2. semester fortsætte sin gymnasieuddannelse på dette semester på den gymnasieskole, hvor eleven allerede er optaget eller på en anden gymnasieskole.
Stk. 2.  En elev, der efter at have gennemført 1. G eller 2. G efter aftale med rektor afbryder undervisningen i indtil 2 år, kan ved starten af 2. G - henholdsvis 3. G  - fortsætte sin gymnasieuddannelse på den gymnasieskole, hvor eleven allerede er optaget, eller på en anden gymnasieskole.

 

§ 11.  Ansøgere optages på en gymnasieskole i den kommune, hvor de på ansøgningstidspunktet har deres faste bopæl (hjemkommunen), jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.  Ansøgere, der ønsker optagelse på en gymnasieskole, der udbyder tekniske eller merkantile studieretninger, optages på en gymnasieskole, hvor den ønskede studieretning udbydes, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan beslutte, at ansøgere optages på en anden gymnasieskole end den, der følger af stk. 1 og 2, hvis kapacitetsmæssige eller særlige faglige eller personlige grunde taler herfor.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at ansøgere, der ønsker optagelse på en gymnasieskole, der udbyder en bestemt studieretning, optages på en sådan gymnasieskole.

 

§ 12.  De elever, der bor et andet sted end i den by, hvor elevens gymnasieskole er placeret, skal tilbydes bolig på et kollegium eller lignende.
Stk. 2.  Gymnasieskolen fører løbende tilsyn med den enkelte elevs trivsel på kollegiet eller lignende.

 

§ 13.  Elever, der bor på et kollegium eller lignende, skal tilbydes kost eller en madordning.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter regler om betaling for benyttelse af kollegium eller lignende og kost eller madordning.

 

§ 14.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om optagelse af elever i den gymnasiale uddannelse, herunder om kapacitetsfastsættelse, ansøgningsprocedure, ansøgningsfrister, fordelingsprocedure, kollegier og lignende, tilsyn med elever på kollegier og lignende, kost og madordninger på kollegier og lignende, optagelsesprøve, genoptagelse efter afbrydelse af gymnasieuddannelsen, optagelse til særligt tilrettelagt forløb og særlige former for undervisning og om klage vedrørende optagelse.

 

Kapitel 3
Uddannelsens organisering og indhold

Struktur, fagrække og undervisningstid

 

§ 15.  Uddannelsen organiseres i et grundforløb, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb, som vælges af den enkelte elev blandt de forløb, som gymnasieskolerne udbyder og opretter, jf. § 29. Grundforløbet udgør uddannelsens 1. semester. Studieretningsforløbet udgør uddannelsens 2.-6. semester.
Stk. 2.  1.-, 3.- og 5. semester løber fra uddannelsesårets begyndelse til og med 31. december. 2.-, 4.- og 6. semester løber fra 1. januar til og med uddannelsesårets afslutning.
Stk. 3.  1.-2. semester betegnes 1. G, 3.-4. semester betegnes 2. G, og 5.-6. semester betegnes 3. G.
Stk. 4.  Uddannelsens fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.

 

§ 16.  Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm baseret på grundlag af undervisningstimer á 60 minutter.
Stk. 2.  Uddannelsens samlede undervisningstid er 2225-2725 timer afhængig af elevens valg af studieretning og valgfag.
Stk. 3.  Der skal tilstræbes en jævn fordeling af elevernes undervisningstid på uddannelsesårets uger og undervisningsugens dage.

 

§ 17.  Uddannelsesåret begynder 1. august og omfatter fra 180 til 220 undervisningsdage fordelt på ugens 5 første hverdage eller på alle ugens 6 hverdage (undervisningsuge).
Stk. 2.  I forbindelse med særligt tilrettelagte kursusforløb, flerfaglige, emneorienterede og projektorganiserede undervisningsforløb og lignende kan gymnasieskoler med en 5-dages undervisningsuge inddrage ugens 6. hverdag som undervisningsdag. Gymnasieskolen skal i så fald forud for uddannelsesårets begyndelse udfærdige og offentliggøre en plan herfor.
Stk. 3.  Undervisningen gennemføres på mindst 36 og højest 40 uger.
Stk. 4.  Gymnasieskolerne udfærdiger og offentliggør ferieplaner ved begyndelsen af uddannelsesåret.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om rammer for ferieplaner.

Grundforløb

 

§ 18.  Grundforløbet tilrettelægges som en fortsættelse af grundskolen. Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse.

 

§ 19.  Undervisningstiden i grundforløbet er 425 timer.

 

§ 20.  Grundforløbet består af obligatoriske fag i samspil med hinanden.
Stk. 2.  Fagene er:
1)      Grønlandsk.
2)      Dansk.
3)      Engelsk.
4)      Matematik.
5)      Science.
6)      Kulturfag
7)      Studiemetodik.
8)      Idræt.

 

§ 21.  Naalakkersuisut fastsætter regler for de enkelte fags mål, indhold og omfang på forskellige niveauer (læreplaner).

Studieretninger

 

§ 22.  Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden.

 

§ 23.  Undervisningstiden i studieretningsforløbet udgør 1800-2300 timer afhængigt af elevens valg af studieretning og valgfag.

 

§ 24.  Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag i samspil med hinanden samt elevens valgfag.
Stk. 2.  Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst to fag på A-niveau.

 

§ 25.  I alle studieretningsforløb indgår følgende obligatoriske fag:
1) Grønlandsk på A-niveau.
2) Dansk på A-niveau.
3) Engelsk på mindst C-niveau.
4) Matematik på mindst C-niveau.
5) Samfundsfag på mindst C-niveau.
6) Individuelt studieprojekt.
Stk. 2.  Der indgår yderligere obligatoriske fag i hver enkelt studieretning. De fag og niveauer, der indgår, afhænger af den enkelte studieretning.

 

§ 26.  Gymnasieskolerne skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på tværs af studieretninger. Valgfagsrækken skal bestå af forskellige fag inden for forskellige fagområder blandt de teknisk-naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske, merkantile og kunstneriske fagområder.
Stk. 2.  Engelsk på B- og A-niveau skal udbydes ved alle gymnasieskoler som valgfag. Rektor træffer afgørelse om udbud af øvrige valgfag, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om gymnasieskolernes udbud og oprettelse af valgfag og om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i gymnasieskolernes udbud af valgfag.

 

§ 27.  Naalakkersuisut fastsætter regler for de enkelte fags mål, indhold og omfang på forskellige niveauer (læreplaner).

 

§ 28.  Eleven skal ved valg af studieretning i prioriteret rækkefølge angive, hvilken studieretning eleven ønsker sig optaget på og på hvilken gymnasieskole.
Stk. 2.  Eleven optages på den højest prioriterede studieretning og gymnasieskole, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3.  Udbydes den valgte studieretning på såvel den gymnasieskole i hjemkommunen, som eleven er optaget på, som på andre gymnasieskoler, optages eleven på den valgte studieretning på gymnasieskolen i hjemkommunen.
Stk. 4.  Udbydes den valgte studieretning på en anden gymnasieskole i hjemkommunen, end den som eleven er optaget på, og på andre gymnasieskoler, optages eleven på den valgte studieretning på gymnasieskolen i hjemkommunen.
Stk. 5.  Udbydes den valgte studieretning ikke på en gymnasieskole i hjemkommunen, optages eleven på den valgte studieretning på den gymnasieskole, som eleven har ønsket sig optaget på, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.  Hvis der er nogle få flere ansøgere til en bestemt studieretning på en bestemt gymnasieskole, end skolen har kapacitet til at optage, vil Naalakkersuisut kunne give tilladelse til begrænset meroptag. Hvis der er mange flere ansøgere til en bestemt studieretning på en bestemt gymnasieskole, end skolen har kapacitet til at optage, beslutter rektor på baggrund af en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer og begrundelser for optagelse, hvilke ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke optages, vil blive optaget på deres næsthøjeste prioritet i overensstemmelse med de her anførte regler.

 

§ 29.  Gymnasieskolerne beslutter hvert år, hvilke studieretninger der ønskes udbudt på de enkelte gymnasieskoler og giver inden et af Naalakkersuisut fastsat tidspunkt meddelelse herom til Naalakkersuisut.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan nægte en gymnasieskole at udbyde en studieretning, hvis særlige grunde taler herfor.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om rammer for gymnasieskolernes oprettelse af studieretninger, herunder om pligt for gymnasieskolerne til at udbyde fælles studieretninger (obligatoriske studieretninger).

Frivillig undervisning

 

§ 30.  Gymnasieskolerne kan tilbyde eleverne frivillig undervisning. Undervisningen kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser, hold og fag. Nye emner, der omfattes af undervisningen, kan ikke inddrages i prøver i det pågældende fag.
Stk. 2.  Rektor kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende gymnasieskolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte.

Undervisningssprog og sprogpædagogiske principper

 

§ 31.  Undervisningssprogene er grønlandsk og dansk. Engelsk eller andre sprog kan tillige inddrages som undervisningssprog.
Stk. 2.  I undervisningen benyttes en fælles grammatisk terminologi.

 

§ 32.  Undervisningen skal i alle fag, bortset fra grønlandsk som modersmål på A-niveau, baseres på en andetsprogspædagogik, som styrker elevernes sproglige udvikling og tilegnelse af det faglige stof.

Arbejdsformer og pædagogiske principper

 

§ 33.  Undervisningen skal gennem hele uddannelsen og i alle fag gennemføres med vægt på såvel det anvendelsesorienterede som det teoretiske.
Stk. 2.  It skal indgå i undervisningen i alle fag.
Stk. 3.  Undervisningen skal gennem hele uddannelsen løbende omfatte træning i studiemetodik.

 

§ 34.  Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner, studieture, m.v.

 

§ 35.  Undervisningen, eller dele heraf, kan tilrettelægges som fjernundervisning.
Stk. 2.  Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i fjernundervisningen, påhviler det elevens gymnasieskole så vidt muligt at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den gymnasieskole, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på anden gymnasieskole.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om fjernundervisning.

 

§ 36.  Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en af Naalakkersuisut godkendt særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra Naalakkersuisut i op til 2 år. Undervisningen i grundforløbet kan ikke være forlagt til udlandet.

Stk. 2.  Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevens gymnasieskole at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den gymnasieskole, hvor eleven allerede er optaget eller på en anden gymnasieskole.

 

§ 37.  Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på en sådan måde,
1) at den rummer udfordringer for og aktiverer alle elever,
2) at alle elever i alle fag møder variation og progression i arbejdsformerne,
3) at alle elever i alle fag møder progression i den faglige begrebsdannelse og
4) at målene for uddannelsen som helhed og for de enkelte fag opfyldes.

Lærerteam

 

§ 38.  Rektor sammensætter for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse et lærerteam bestående af to eller flere teamlærere med henblik på at støtte udviklingen af et trygt læringsmiljø i klassen og den enkelte elevs velbefindende for herigennem at udvikle fagligheden og forebygge frafald.
Stk. 2.  Etlærerteam har til opgave at skabe klasserumskultur og klassetrivsel, varetage understøttende pædagogiske og faglige opgaver og varetage administrative opgaver relateret til formålet med et lærerteam.
Stk. 3.  Et lærerteam og de teamlærere, der indgår heri, samarbejder med klassens studievejleder og medvirker til etablering af tutorordninger.
Stk. 4.  Rektor beslutter nærmere, hvilke opgaver der tillægges de enkelte lærerteam og teamlærere med hensyn til undervisningens planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.
Stk. 5.  Rektor beslutter varigheden af funktionsperioden for de enkelte lærerteam og de teamlærere, der indgår heri.

Støtte, vejledning og rådgivning

 

§ 39.  Gymnasieskolen tilbyder eleverne individuel støtte, rådgivning og vejledning om valg af studieretning, valg af valgfag, gennemførelse af uddannelsen og om uddannelses- og erhvervsvalg. Opgaverne kan helt eller delvist varetages uden for den skemalagte undervisningstid.
Stk. 2.  Rektor skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden. Rektor træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen.
Stk. 3.  Rektor skal mindst én gang pr. semester drøfte forhold vedrørende den enkelte klasse eller den enkelte elev med klassens lærere og lærerteams.
Stk. 4.  Eleverne har pligt til at deltage i den rådgivning og vejledning, der gives efter stk. 1 og 2.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om støtte, rådgivning og vejledning, herunder om kompetencekrav til vejlederne.

Særligt tilrettelagte forløb

 

§ 40.  Rektorgiver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.
Stk. 2.  Rektor kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, når forløbet efter rektors vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.
Stk. 3.  For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller 2, kan gymnasieskolen tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end sædvanligt gymnasialt forløb.
Stk. 4.  Når en elev har fået godkendt merit, har eleven ikke krav på at deltage i undervisning eller prøve i det fag, det meritgivende forløb erstatter.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.

 

§ 41.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte forløb, der er målrettet personer, der ønsker at gennemføre den gymnasiale uddannelse på kortere tid end 3 år.

 

§ 42.  Rektor kan forlænge den gymnasiale uddannelse for elever, der på grund af faglige forhold, alvorlig sygdom eller handicaps har vanskeligt ved at følge undervisningen på normal vis.
Stk. 2.  Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal i det omfang, det er praktisk muligt, have tilbud om sygeundervisning.
Stk. 3.  Rektor kan fritage en handicappet elev fra undervisningen i faget idræt, hvis handicappet vanskeliggør deltagelse i undervisningen. Rektor beslutter efter drøftelse heraf med eleven, hvilket valgfag den studerende skal gennemføre i stedet for.
Stk. 4.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om sygeundervisning efter stk. 2, herunder om gymnasieskolens pligt til at rette henvendelse til eleven, samt om tilpassede prøve- og eksamensforløb, jf. stk. 1.

 

§ 43.  Elever, der har behov for særlige pædagogisk understøttende aktiviteter, skal have tilbud herom.
Stk. 2.  Særlige pædagogisk understøttende aktivitetertildeles eleven efter rektors konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser herom sammenholdt med mulighederne for at tilgodese disse behov. Aktiviteterne iværksættes efter drøftelse med eleven og dennes teamlærere. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særlige pædagogisk understøttende aktiviteter.

 

Kapitel 4
Evaluering og dokumentation

Løbende evaluering

 

§ 44.  Der skal løbende foretages en evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Evalueringen skal inddrage elevens egen vurdering.
Stk. 2.  Evalueringen skal give eleven information om egen fremgang for herigennem at danne et grundlag for vejledning om og planlægning af elevens videre læring og udvikling, herunder valg af studieretning, valg af fag og niveauer. Evalueringen skal desuden danne grundlag for rektors vurdering af, om eleven har fået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb, jf. § 53.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om den løbende evaluering, herunder om klage.

 

§ 45.  Forældremyndighedsindehaverne skal regelmæssigt underrettes om gymnasieskolens syn på elevens udbytte af undervisningen.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om underretning af forældremyndighedsindehaverne.

Afsluttende evaluering og dokumentation

 

§ 46.  Den afsluttende evaluering sker i form af en samlet eksamen (studentereksamen), som omfatter et af Naalakkersuisut fastsat antal mundtlige eller skriftlige prøver samt et individuelt studieprojekt. Der skal aflægges skriftlige prøver i fagene grønlandsk og dansk.
Stk. 2.  Studentereksamen kan desuden aflægges som enkeltfagseksamen ved sammenstykning af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag, det nødvendige antal valgfag og individuelt studieprojekt. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.  De i stk. 1 nævnte prøver kan aflægges af selvstuderende, jf. § 54, stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om selvstuderendes aflæggelse af prøver.

 

§ 47.  Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen i fagene idræt, musik og billedkunst på C-niveau og i fagene science og studiemetodik. Prøverne kan være flerfaglige.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte gymnasieskole inden for terminer, som er fastsat af departementet for uddannelse.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve. Rektor gør på hvert uddannelsesår eleverne bekendt med, i hvilket fag der skal aflægges prøve.

 

§ 48.  Hver elev bedømmes individuelt uanset prøveform.

 

§ 49.  Rektor afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen.
Stk. 2.  Efter bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis.
Stk. 3.  Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakterer for individuelt studieprojekt. Karaktererne på eksamensbeviser kan indgå med forskellig vægt i eksamensresultatet.
Stk. 4.  For elever, der afslutter gymnasiale fag eller afbryder uddannelsen uden en studentereksamen, udfærdiger rektor et bevis med oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og resultaterne af den løbende evaluering samt andre relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering.

 

§ 50.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om afsluttende evaluering og dokumentation, herunder om læsepensum, fordringer og eksamensopgivelser, prøver, opgaver, bedømmelse, censur, karakterer og vægtningen heraf i eksamensresultatet, eksamensbeviser, eksamenstilmelding, eksamensplanlægning, sygeeksamen, klage m.v.

Evalueringsformer og oprykning

 

§ 51.  Den enkelte elevs faglige kvalifikationer evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og mundtlige og skriftlige udtalelser.
Stk. 2.  Standpunktskaraktererne udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i læreplanen for det pågældende fag på det tidspunkt, hvor karaktererne gives.
Stk. 3.  Interne prøvekarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave.
Stk. 4.  Mundtlige og skriftlige udtalelser udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave og det pågældende fag.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om evalueringsformer.

 

§ 52.  Alle større opgaver og projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt.

 

§ 53.  Rektor kan nægte en elev oprykning fra 1.G til 2.G eller fra 2.G til 3.G, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb som helhed. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at gennemsnittet af elevens standpunktskarakterer i semestret eller det hidtidige forløb er lavere end bestå-grænsen.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om rektors adgang til at nægte en elev oprykning, herunder om hvilke eventuelle tilbud om yderligere undervisning eleven skal modtage.

 

Kapitel 5
Mødepligt og aktiv deltagelse m.v.

 

§ 54.  Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.  Elever kan i forbindelse med ansøgning om optagelse og under uddannelsen tilkendegive, at de ønsker at gennemføre uddannelsen eller dele heraf som selvstuderende, hvilket vil sige, at eleven indstiller sig til prøve helt eller delvis uden forudgående undervisning på en gymnasieskole i det eller de pågældende fag. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om selvstuderende.
Stk. 3.  Rektor er forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom fastsættes i gymnasieskolens studie- og ordensregler, jf. § 55.

 

§ 55.  Rektor fastsætter gymnasieskolens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Rektor gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne. Rektor fremsender skolens studie- og ordensregler til Naalakkersuisut til orientering.
Stk. 2.  Rektor træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie- og ordensregler. Rektor kan bortvise elever, der gentagne gange eller groft overtræder skolens studie- og ordensregler.
Stk. 3.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om studie- og ordensregler, herunder om mødepligt og fravær og om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studie- og ordensreglerne.

 

Kapitel 6
Lærerne

 

§ 56.  Det påhvilerlærerne at virke for den enkelte elevs faglige udbytte af undervisningen og for den enkeltes og klassens trivsel. Det påhviler lærerne at skabe et trygt og inspirerende studiemiljø præget af respekt og tolerance for den enkeltes kulturelle og sociale baggrund.

 

§ 57.  Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag i den gymnasiale uddannelse, jf. dog stk. 2 og 3 og § 77. Undervisningskompetence består af faglig kompetence, jf. § 58 og pædagogisk kompetence, jf. § 59.
Stk. 2.  Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om faglig og pædagogisk kompetence, herunder om mulighederne for at fravige de i §§ 58-59 fastsatte krav.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har undervisningskompetence, kan undervise i en begrænset periode i den gymnasiale uddannelse.

 

§ 58.  Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet eller anden højere læreanstalt bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere fag i gymnasieuddannelsens fagrække, jf. dog stk. 2. Ved sideordnede fag i en to-fags kombinationsuddannelse skal begge fag være inden for gymnasiets fagrække. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at læreren kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for gymnasieuddannelsen.
Stk. 2.  Faglig kompetence kan desuden erhverves ved anden uddannelse, eventuelt i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende relevant erhvervsmæssig beskæftigelse.
Stk. 3.  Lærere, der underviser i de erhvervsrettede fag, skal have erhvervserfaring.
Stk. 4.  Rektor tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på gymnasieskolen.

 

§ 59.  Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum, som er en pædagogisk uddannelse for nyansatte lærere. Pædagogikum består af en teoretisk og en praktisk del, hvori også indgår undervisning i gymnasieskolens klasser.
Stk. 2.  Lærerne skal ved at gennemføre pædagogikum opnå undervisningsfærdighed, viden om den gymnasiale uddannelses skoleform og gymnasieskolen som organisation, viden om teoretisk pædagogik samt indsigt i uddannelsens samspil med det omgivende samfund.
Stk. 3.  Pædagogikum skal gennemføres i løbet af de første 2 år efter den første fastansættelse ved en gymnasieskole. Rektor kan, når særlige personlige forhold eller væsentlige hensyn til skolens tarv taler herfor, tillade, at gennemførelse af pædagogikum udsættes i indtil 3 år efter den første ansættelse ved en gymnasieskole.
Stk. 4.  Naalakkersuisut har ansvaret for kurser og prøver i forbindelse med pædagogikum.

 

§ 60.  Naalakkersuisut udsteder bevis for undervisningskompetence.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan efter ansøgning herom tildele undervisningskompetence til en lærer fra udlandet, hvis læreren har undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land.

 

§ 61.  Lærere har ret og pligt til at deltage i forskningsbaserede efteruddannelsestilbud.

 

Kapitel 7
Rektor

 

§ 62.  Rektor er den gymnasiale institutions daglige leder og leder og fordeler det pædagogiske og administrative arbejde mellem institutionens ansatte. På godkendte institutioner varetages rektors opgaver af institutionens leder eller en dertil ansat leder af den gymnasiale uddannelse. Såvel rektor som den i 2. pkt. nævnte leder betegnes i denne lov rektor. 
Stk. 2.  På de gymnasiale institutioner ansættes og afskediges rektor af Naalakkersuisut. På godkendte institutioner ansættes og afskediges den for den gymnasiale uddannelse ansvarlige leder, jf. stk. 1, 2. pkt., efter de for institutionen gældende regler.
Stk. 3.  På de gymnasiale institutioner har rektor over for Naalakkersuisut det faglige, pædagogiske og administrative ansvar for gymnasieskolens undervisning, prøver og eksamen. Godkendte institutioner har efter de for institutionen gældende regler tilsvarende ansvar.
Stk. 4.  På de gymnasiale institutionerindstiller rektor over for Naalakkersuisut lærere og institutionens øvrige personale til ansættelse og afskedigelse. På godkendte institutioner ansættes og afskediges lærere og øvrige personale efter de for institutionen gældende regler.
Stk. 5.  Rektor træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

 

§ 63.  Rektor skal, jf. dog § 78, have ledelsesmæssige kvalifikationer og faglig kompetence i mindst 1 fag i gymnasiets fagrække, jf. § 58 samt pædagogisk kompetence, jf. § 59.

 

§ 64.  Rektor har ret og pligt til at deltage i forskningsbaserede efteruddannelsestilbud.

 

Kapitel 8
Rådgivende organer

 

§ 65.  Lærerne på hver enkelt gymnasieskole nedsætter et lærerråd, der over for rektor er rådgivende i faglige, pædagogiske og administrative forhold.
Stk. 2.  Lærerne beslutter, om lærerrådet skal bestå af alle lærerne på gymnasieskolen eller af en repræsentativ gruppe af lærere, der er valgt hertil blandt og af lærerne på skolen. En repræsentant for elevrådet kan deltage som observatør i lærerrådets møder.
Stk. 3.  Lærerrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 4.  Deltagelse i lærerrådsarbejde anses som en del af lærerens undervisningstid. Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at lærerrådsmedlemmet i videst mulig omfang kan gennemføre den skemalagte undervisning.
Stk. 5.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om lærerråd, herunder om valg til lærerråd, lærerrådets virksomhed og funktionsperiode.

 

§ 66.  Eleverne på hver enkelt gymnasieskole nedsætter et elevråd, der er rådgivende over for rektor i alle forhold, der vedrører eleverne.
Stk. 2.  Elevrådet består af en repræsentativ gruppe af elever, der er valgt hertil blandt og af eleverne på skolen. En repræsentant for lærerrådet kan deltage som observatør i elevrådets møder.
Stk. 3.  Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 4.  Deltagelse i elevrådsarbejde er ulønnet.
Stk. 5.  Arbejdet i elevrådet skal tilrettelægges på en sådan måde, at elevrådsmedlemmerne i videst mulig omfang kan deltage i den skemalagte undervisning. Kan arbejde i elevrådet undtagelsesvis ikke placeres uden for den skemalagte undervisning, skal elevrådsarbejdet anses som deltagelse i undervisningen.
Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om elevråd, herunder om valg til elevråd, elevrådets virksomhed og funktionsperiode.

 

Kapitel 9
Tilsyn, kvalitetsudvikling og klage

 

§ 67.  Naalakkersuisut har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.
Stk. 2.  Naalakkersuisut sikrer, at der på hver gymnasieskole foregår en løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen og kan til sikring heraf iværksætte ekstern evaluering.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan give pålæg til rektor i pædagogiske og administrative anliggender. Er rektor ansat på en godkendt institution gives pålægget til institutionens ledelse.

 

§ 68.  Naalakkersuisut kan indhente alle nødvendige oplysninger fra gymnasieskolerne om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på gymnasieskolerne med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik og kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem gymnasieskolerne og Naalakkersuisut, herunder om form og format i forbindelse med aflevering af oplysninger. Naalakkersuisut kan desuden fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

 

§ 69.  En elev og en ansøger til den gymnasiale uddannelse kan klage til Naalakkersuisut over rektors afgørelser inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt eleven eller ansøgeren. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2.  Hvis eleven eller ansøgeren er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaver.

 

Kapitel 10
Understøttende aktiviteter

 

§ 70.  Det påhviler Naalakkersuisut at sørge for:
1) Informations- og vejledningsmateriale om den gymnasiale uddannelse.
2) Faglig konsulenttjeneste.
3) Udvikling af undervisningsmaterialer.
4) Kursus- samt efter- og videreuddannelsestilbud for lærere og ledere i den gymnasiale uddannelse.
5) Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde samt evaluering af den gymnasiale uddannelses virksomhed.
6) Tilrettelæggelse af prøver og eksamener.

 

Kapitel 11
Finansiering og deltagerbetaling

 

§ 71.  Alle udgifter til den gymnasiale uddannelses anlæg, undervisning og drift i øvrigt påhviler Selvstyret, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvist påhviler andre.

 

§ 72.  Undervisningen i den gymnasiale uddannelse er vederlagsfri, jf. dog stk. 2-7. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.  Elever kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner, studieture, m.v. (deltagerbetaling), der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme alle deltagere til gode.
Stk. 3.  Ekskursioner, studieture, m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kroner pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af mødepligtsreglerne, jf. §§ 54-55. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 4.  Deltagelse i ekskursioner, studieture, m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet en forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og gymnasieskolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.
Stk. 5.  Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 36, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Naalakkersuisut kan fastsætte et maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.
Stk. 6.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at elever i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.
Stk. 7.  Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde elever, der følger enkeltfagsundervisning, skal betale gebyr for at deltage i undervisning og prøver, og at elever, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr for at gå til prøve.

 

Kapitel 12
Forsøgs- og udviklingsarbejde

 

§ 73.  Naalakkersuisut kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.
Stk. 2.  Naalakkersuisut kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

 

Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

§ 74.  Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog, stk. 3.
Stk. 2.  Loven har virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2012 eller senere.
Stk. 3.  Lovens kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar 2012.

 

§ 75.  Ved lovens ikrafttræden ophæves regler, der er opretholdt ved lov nr. 474 af 12. juni 2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre.

 

§ 76.  Elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse ved Grønlands gymnasiale Uddannelse eller ved de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland inden lovens ikrafttræden, kan i perioden til og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2014, aflægge prøve efter de hidtil gældende bestemmelser i Anordning nr. 108 af 17. februar 1992 om Grønlands gymnasiale Uddannelse og Anordning nr. 787 af 20. juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen samt regler udstedt eller opretholdt med hjemmel heri. Prøver og eksamener gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser. De studie- og ordensregler, som rektor fastsætter efter denne lovs § 55, finder anvendelse med undtagelse af fraværs- og oprykningsregler.
Stk. 2.  For de elever, der er nævnt i stk. 1 og som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb, finder undervisningen indtil sommeren 2014 sted efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.  Naalakkersuisut kan i helt særlige tilfælde bemyndige gymnasieskolen til at udstede et eksamensbevis, hvori der indgår prøver efter både denne lov og de hidtil gældende regler.

 

§ 77.   Lærere, der er ansat inden lovens ikrafttræden, skal opfylde de kvalifikationskrav, der var gældende indtil lovens ikrafttræden.

 

§ 78.  Rektorer, jf. § 62, stk. 1, sidste pkt., der var ansat inden lovens ikrafttræden, skal opfylde de kvalifikationskrav, der var gældende indtil lovens ikrafttræden.

Grønlands Selvstyre, den 22. november 2011

Kuupik Kleist